LONDON - Dybe kløfter på kryds og tværs af det britiske etablissement er blevet blottet i takt med, at regeringen, oppositionen og politiet forsøger at finde det rette modsvar på sidste uges voldelige optøjer i Storbritannien.
Det er især premierminister David Cameron og hans konservative ministres retorik, der har fået både koalitionspartneren Liberaldemokraterne, Labour og politiet til offentligt at ytre ubehag over de foreslåede løsninger.
I løbet af weekenden og i går skærpede Cameron tonen ved at ytre støtte for en zero tolerance-taktik, hvor selv mindre lovovertrædelser vil føre til retsforfølgelse. Ideen er del af en større plan, udtænkt af arbejds- og pensionsminister Iain Duncan Smith. Han ønsker, at politiet skal gøre bandelederes liv til et levende »helvede« ved mindst en gang i døgnet at banke på deres dør og at gennemtrevle deres liv for selv de mindste lovovertrædelser såsom manglende betaling af tv-licens og gyldigheden af kørekort. Duncan Smith ønsker også at gøre det muligt at afbryde betaling af understøttelse til personer, der bliver kendt skyldige i medvirken til optøjerne, selv hvis de ikke modtager en fængselsdom.
»Vi accepterer allerede, at hvis folk, som modtager offentlig understøttelse, ikke er parate til at søge arbejde eller tage det arbejde, der er til rådighed, så tager vi understøttelsen fra dem. Og hvis du kommer i fængsel, tager vi understøttelsen. Så det, vi ser på nu, er, om vi skal tage understøttelsen ved kriminelle anklager. Og svaret er ja,« siger Iain Duncan Smith til BBC Radio 4.
Den hårde linje har Camerons »fulde støtte« på samme måde, som han udtrykker opbakning til en håndfuld byråd, der agter at smide familier ud af deres sociale boliger, hvis et familiemedlem har medvirket til optøjerne. Fredag udsendte Wandsworth Council i Sydvestlondon det første opsigelsesbrev til en kvinde, hvis søn er blevet fremstillet for en dommer i forbindelse med urolighederne i Clapham Junction, men endnu ikke dømt.
I en tale i går sagde premierministeren, at tiltagene skal reparere det, han kalder for det »knækkede samfund«, og han lover, at hans regering inden næste valg vil »omvende de 120.000 mest belastede familiers liv«.
Liberalt ubehag
Den anden halvdel af regeringen, Liberaldemokraterne, har imidlertid brugt de seneste dage på at advare imod forhastede reaktioner.
I søndagsavisen The Observer skriver partiets næstformand, Simon Hughes, at briterne må »demonstrere en ambition om at have et ansvarligt samfund, hvor alle mennesker forstår og er klare over deres ansvar over for hinanden. Det betyder, at vi ikke må nedsætte skatten for de rige eller tage den offentlige støtte fra de trængende«. Kommentaren henviser bl.a. til finansminister George Osbornes plan om at undersøge, hvorvidt den nuværende '50 pence'-skat betaler sig en skat som kun de allerrigeste betaler.
Den liberale velfærdstalskvinde, Jenny Willott, siger til samme avis, at hun er »meget bekymret« over løftet om at tage understøttelsen fra dem, der var involveret i optøjerne.
»Et indlysende problem vil være, at hvis folk ikke har penge, så vil de i højere grad ty til berigelseskriminalitet. Jeg forstår fuldstændigt folks ønske om at udrydde problemet, men det er vigtigt, at vi ikke gør tingene værre,« siger hun.
Vred opposition
Labour-leder Ed Miliband havde ligeledes fordømmende ord til overs for Cameron-regeringens modsvar i en tale i går.
»En ny politik om dagen automat-løsninger afsløret uden at være ordentligt gennemtænkte vil næppe løse problemerne,« mener han og opfordrer regeringen til at igangsætte en tilbundsgående undersøgelse af, hvad der gik galt. Lignende kritik kommer fra højtstående politifolk, der udtrykker vrede over regeringens kritik af deres håndtering af optøjerne. Søndag kort efter Camerons zero tolerance-tale sagde Chris Sims, West Midland politis politimester, at han ikke »slavisk vil adoptere tomme slogans«.
Sir Hugh Orde, der er præsident for Association of Chief Police Officers, kritiserer over for avisen The Independent on Sunday Camerons beslutning om at ansætte den tidligere amerikanske politichef Bill Bratton krediteret for at have tacklet bandekriminalitet i New York og Los Angeles som rådgiver.
»Jeg er ikke sikker på, at jeg vil lære om bander fra et område i Amerika, der har 400 af dem. Det forekommer mig, at hvis du har 400 bander, så er du ikke særlig effektiv. Hvis du ser på den politistil, der bruges i USA, og deres voldsniveau, så er den fundamentalt anderledes end her,« siger Orde.
Man ved altid hvad konservative står for.
c¨,)
Blamegame igen, igen.
Essensen er at over- og middelklassen betaler underklassen for at holde sig i ro.
Disse uroligheder er blot et led en den evige forhandling.
Hvis prisen bliver for lav som i UK, reagerer underklassen med vold og trusler.
Hvis prisen bliver for høj som i DK gider over- og middelklassen ikke arbejde yderligere og kagen til fordeling bliver mindre.
Med mindre over- og middelklassen da helt vælger at gå deres vej.
Man kan kalde det solidaritet, men reelt er det jo beskyttelsespenge.
Man vil forsøge at lukke kæften på 'underklassen' ved at udvide den endnu et lag dybere i armod. Nok endnu et forslag, hvor Lib Dems falder til patten.
At politikere ikke udviser et minimum af historisk bevidsthed om hvad desperation kan gøre ved mennesker, burde diskvalificere til offentligt embede.
Cameron er i virkeligheden 5. kolonne anarkist.
Imponerende mangel på indsigt i samfundsdynamik. Kriminalitet forsvinder jo heller ikke bare fordi man "forbyder" det.
Jeg har adskillige gange sagt, at højreorienterede har en udpræget mangel på empati og selvindsigt. Jeg bekræftes igen og igen.
Som det hedder I en leder i den engelske venstrefløjsavis, Morning Star, så ønsker Cameron ikke en tilbundsgående undersøgelse af de grundlæggende årsager til uroen, fordi den ville komme til at omfatte regeringens nedskærings-agenda ligesom den manglende vilje til at investere i jobs og udvikling.
Bladet skriver, at “Retribution and repression must give way to decisive action to create jobs, build council housing and promote social justice or riots will continue to break out in the future.”
http://www.morningstaronline.co.uk/index.php/news/content/view/full/108274
"Man kan kalde det solidaritet, men reelt er det jo beskyttelsespenge."
Udfra en kynisk nytteetisk betragtning, kunne man vel godt anskue sagen så forsimplet. Men man kunne også anskue det som et værdireflekterende klassesamarbejde, og når man ser på udviklingen i England er det centralt at Thatcher opsagde klassesamarbejdet ved at hævde at (klasse)samfundet ikke eksisterer; der er individet og så er der familien. Cameron viderefører denne polariseringspolitiske kurs ved dels at tale om straf - og dels fokusere på familiepolitikken; sidstnævnte skal formentligt fortrinsvist give et skin af profylaktisk tænkning og humanistisk orientering. Klassesamarbejdet genoptages tydeligvis ikke - måske snarere tværtom, hvilket bl.a. vil stille den britiske befolkning flere optøjer og øget social uro i udsigt. Foruden at de konkret berørte klasser i sagens natur bydes endnu ringere forhold.
Der er rigtig mange der gerne vil tage æren for "The New York Mirracle". Blandt andre Bill Bratton. Men det meste af nyere forskning tyder på at det havde meget lidt med "Zero Tolerance" at gøre og en mere med en hel del andre faktorer uden for såvel politiets som borgmesterens indflydelse. Dette ses ved at det slet ikke kun var New York der gennemgik miraklet men store dele af vesten. Faktisk er der rigtig meget der tyder på at der er større omkostninger ved "Zero Tolerance" end der er gevinster. Så held og lykke til britterne. Med den mand får i endnu mere brug for det.
De forskellige klasser i England er tydeligvis ved at nå det punkt, hvor den ene ikke kan se hvad den skal bruge den anden til.
Nogen vil måske mene at vores overenskomstforhandlinger på det danske arbejdsmarked til tider kan være tand-udtrækkende affærer, men det står tilbage, at det sikrer en intern afhængighed af hinanden.
Vi kaster bolden frem og tilbage i muddergrøften. Skal de unge straffes? Skal de forstås?
Hvad med en meningsfuld hverdag, hvor de unge mennesker både gør noget godt og tjener penge ved det. Eller en hverdag, hvor de står op til en uddannelse, der giver mening og de kan opretholde livet på uddannelsesstøtte?
Det tror jeg de fleste er enige i er en god ide. Men så skal vi i gang. Få de arbejdsløse op af sengen og ud af røret, og find 15-20% af vores arbejdstid til at hjælpe dem.
Men det skal vi ikke gøre alene. Politikernes beskæftigelsespuljer skal være med. Arbejdsmarkedets parter skal være med.
Knyt en 15-20% mentorordning til de fag, hvor det kan lade sig gøre og giver mening.
Lad os ikke kaste bolden frem og tilbage. Vi skylder de unge en hverdag, hvor de gør nytte. Lad os voksne, der hver dag står op til et meningsfuldt arbejde gribe den. Og give den videre til de kommende generationer. I samarbejde med vores fagforeninger, beskæftigelsespolitikkens midler, offentlige og private arbejds- og uddannelsesudbydere.
propagandører for anti-communisme ( mod-communisme ),
såsom:
inger støjberg, lars lykke rasmussen, lene espersen, per stig møller.. og cia og cameron;
bør jo tænke på, ( de har måske allerede gjort det ):
forbudden frugt smager bedst.