Nyhed
Læsetid: 5 min.

Europas uvorne barn og modvillige mor frygter begge for autonomien

I Tyskland frygter man, at Den Europæiske Centralbanks opkøb af italienske statsobligationer er vejen til fælleseuropæiske obligationer. Italienere hævder, at de regeres af 'en overnational, teknisk regering'
Udland
10. august 2011
I Tyskland frygter man, at Den Europæiske Centralbanks opkøb af  italienske statsobligationer er vejen til fælleseuropæiske obligationer.  Italienere hævder, at de regeres af 'en overnational, teknisk regering'

ROM/BERLIN – I såvel Italien som Tyskland bliver Den Europæiske Centralbanks (ECB) indgreb i den europæiske gældskrise oplevet som et tab af national suverænitet.

Mandag påbegyndte ECB et massivt opkøb af italienske og spanske statsobligationer for at holde renten i ro. Det kan kun lade sig gøre, fordi der er blevet afgivet suverænitet, mener bl.a. den tidligere EU-kommissær Mario Monti. Italien er reelt sat under administration af »en overnational, teknisk regering«, skriver Monti i Corriere della Sera:

»Hvis Italien kunne spille rollen som respekteret og selvstændig snarere end at være en kilde til problemer, ville det være til stor hjælp for Europa.«

ECB's konkrete anvisninger til den italienske finanspolitik privatiseringer, arbejdsmarkedsreformer og offentlige besparelser som følge af en statsgæld på omkring 120 pct. af landers bruttonationalprodukt bliver udlagt som et overgreb mod landets politiske selvstændighed.

Et stigende antal tyske kritikere ser ligeledes med skepsis på ECB's initiativ, der udlægges som et varsel om, at det nok engang bliver Tyskland, der kommer til at betale regningen for en yderligere centralisering af den europæiske finanspolitik:

»Den proeuropæiske elite i Tyskland vil ikke offentligt indrømme, at der de facto er tale om en afgivelse af finanspolitisk suverænitet,« siger økonomen Philipp Engler fra Freie Universität Berlin, men understreger, at man er nødt til at gøre noget hurtigt:

»Hvis man vil beholde euroen i sin nuværende form, kommer man nok ikke uden om en sådan løsning.«

Berlusconi fornægter

Fredag morgen modtog regeringen i Rom et brev, der var skrevet i Frankfurt. Brevskriverne var ECB's leder, franskmanden Jean-Claude Trichet, og hans kommende afløser, Italiens nationalbankdirektør Mario Draghi:

»Der er måske ikke tale om et regeringsprogram, men det er lige før,« skriver Corriere della Sera om brevet, som ikke er offentliggjort.

Men ifølge italienske medier angiver ECB de nødvendige tiltag, tidsplanen, og sågar hvordan den italienske regering hurtigst muligt kan få vedtaget indgrebene i parlamentet:

»Beskeden fra ECB til Silvio Berlusconi angiver ikke blot kørselsretningen. Det havde i dagevis stået klart, at ECB kunne diktere tempoet i Italien, hvis regeringen ønskede at få hjælp fra Frankfurt med opkøb af statsobligationer. Men detaljeringsgraden i brevet må have overrasket modtagerne.«

I sidste uge satte renteforskellen på italienske og tyske statsobligationer nye rekorder, selv om det italienske parlament for tre uger siden vedtog en spareplan på 48 mia. euro. Berlusconi fastholdt i sidste uge i en tale i parlamentet, at regeringens krisetiltag virkede, men dagen efter styrtdykkede de italienske kurser:

»Berlusconi-regeringen har systematisk fornægtet situationens alvor og har netop på grundlag af denne fejldiagnose ment at kunne tillade sig en genopretningsplan, hvor 85 pct. af justeringerne for at udligne budgetunderskuddet skulle lægges på fremtidige regeringers skuldre. Det ville have været overraskende, hvis markederne ikke havde opdaget det blufnummer,« kommenterer sociologen Luca Ricolfi i La Stampa.

De tre zombier

Nu bliver besparelserne fremrykket for at udligne budgetunderskuddet i 2013, meddelte Berlusconi på et hasteindkaldt pressemøde fredag aften, hvor han var flankeret af finansminister Giulio Tremonti og viceministerpræsident Gianni Letta:

»Kan dette program lade sig gøre?« spørger nationaløkonomen Eugenio Scalfari i La Repubblica:

»Det kom de tre zombier fra i fredags ikke nærmere ind på. Det har de fremmede magter, som har sat dem under administration, heller ikke sagt noget om. Markederne ved intet om det, og skatteyderne ved endnu mindre.«

På torsdag skal finansminister Tremonti fremlægge regeringens nye spareplan i parlamentets økonomiudvalg. Mandag meddelte formanden for separatistpartiet Lega Nord, Umberto Bossi, at det notorisk EU-skeptiske regeringsparti accepterer ECB's krav:

»Italien har jo lånt pengene,« påpeger Bossi, som går ind for et selvstændigt Norditalien.

EU's problembarn

»Det, der skete i sidste uge, bidrager desværre ikke til at højne Italiens status på den europæiske og internationale scene,« mener Mario Monti:

»Det er ikke kun alvorligt prestigemæssigt, men primært hvad angår effektivitet. EU og eurozonen befinder sig i en kritisk fase og er nødt til grundigt at genoverveje sine strategier. Man er nødt til at give sig selv redskaber, som kan styrke den disciplin, Tyskland med rette og i alles interesse efterspørger, og samtidig fremme væksten, som selv ikke Tyskland kan blive ved med at opretholde, hvis ikke også de andre er i vækst.«

Den tidligere EU-kommissær nævnes ofte som en mulig leder af en overgangsregering i Italien, men har efter sin kritik af regeringen understreget, at han »ikke står til rådighed«:

»Selv om 'den udenlandske borgmester' er en tradition, som går helt tilbage til de italienske bystaternes tid, gør det lidt ondt at se, at Italien kan betragtes som et land, der foretrækker at lade sig påtvinge upopulære beslutninger, som dog i realiteten er positive for fremtidige generationer, i stedet for selv at tage dem,« mener Mario Monti.

Regeringen har dog ikke tid til kritik:

»De, der taler om, at Italien er sat under administration, er i ond tro,« udtaler Fabrizio Cicchitto, politisk ordfører for Berlusconis parti.

Men andre medlemmer af regeringsflertallet har indirekte tilsluttet sig kritikken ved at beskylde Angela Merkel og Nicolas Sarkozy for at udnytte krisen til at tilrane sig magten i EU.

Tysk indflydelse

ECB's tiltag møder kritik fra flere tyske EU-skeptikere, bl.a. chefen for den tyske forbundsbank, Jens Weidmann, der tolker bankens beføjelser til at gribe ind som en ophævelse af grænsen mellem en uafhængig monetær politik og den af EU-tilhængerne ønskede fælleseuropæiske finanspolitik, der i sidste ende vil placere Tyskland i rollen som leverandør af overførselsindkomster.

Ledende tyske politikere fra regeringspartierne FDP og CDU har haft travlt med at understrege, at ECB's beslutning om at opkøbe spanske og italienske statsobligationer er sket uafhængigt og uden politisk pres fra Tyskland. Alligevel er det tydeligt, at Tyskland forsøger at sætte sit fingeraftryk på koordineringen af en fælleseuropæisk finanspolitik. Senest har økonomiminister Philip Rössler foreslået, at eurozonens medlemslande stadfæster en gældsbremse på de offentlige budgetter i de nationale forfatninger. Og netop det forslag fremlagde Italiens regering senere på ugen som sit eget. Samtidig ønsker Rössler at teste medlemsstaternes økonomiske stabilitet og konkurrenceevne. Signalerne fra Berlin afspejler en vedvarende tysk frygt for at miste økonomisk suverænitet til unionens skrantende medlemslande.

Ifølge økonomen Philipp Engler fungerer EU i praksis allerede som en transferunion. Derfor ser han ECB's beslutning som »et forstadium« til fælleseuropæiske statsobligationer, som den tyske regering indtil videre har forholdt sig afvisende til. I Berlin frygter man, at det vil medføre højere renter for Tyskland, der officielt vil skulle hæfte for gældsramte lande. Uofficielt hæfter Tyskland allerede for Grækenland, Irland og Portugal, og kritikere indvender, at fælleseuropæiske obligationer kan være en billigere løsning end hjælpepakker.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her