Nyhed
Læsetid: 3 min.

Forsigtig tysk åbning over for fælleseuropæiske statsobligationer

Merkel har gentagne gange afvist fælles-europæiske statsobligationer, men efter gårsdagens topmøde i Paris svirrer rygterne om en ny løsning på den europæiske gældskrise. Debatten om en løsning er i skred, vurderer EU-ekspert
Udland
17. august 2011

BERLIN Europa er kommet et skridt nærmere en fælles koordineret finanspolitik efter gårsdagens topmøde i Paris, hvor kansler Angela Merkel og Frankrigs præsident Sarkozy offentligt udtrykteønske om en 'økonomisk regering'.

Selvom den tyske regering indtil videre hårdnakket og systematisk har afvist italienske og spanske forslag om fælleseuropæiske statsobligationer, de såkaldte eurobonds, er den stivnede debat om en løsning på den europæiske gældskrise kommet et skridt videre efter gårsdagens topmøde.

Det vurderer EU-eksperten Ulrike Guerot fra tænketanken European Council of Foreign Relations, der blandt andet peger på mediedækningen i Tyskland som et tegn på, at diskussionen om en centralt koordineret europæisk finanspolitik i øjeblikket er ved at tage fart:

»Alene det faktum, at eurobonds siden i fredags har været midtpunkt i den tyske debat, betyder, at vi nu har en aftabuiseret diskussion af eurobonds, som vi indtil videre ikke har haft.«

Samtidig understreger hun, at selv konservative tyske økonomer er begyndt at se på fælleseuropæiske statsobligationer som en billigere løsning end en endeløs række af ineffektive krisefonde.

Efterlyser eurobonds

I kriseramte lande som Italien og Spanien har politikerne længe appelleret til Tyskland og ledende EU-politikere om at indføre fælleseuropæiske statsobligationer.

»Vi ville ikke være der, hvor vi er nu, hvis vi havde haft eurobonds,« siger den italienske finansminister, Giulio Tremonti.

Sammen med øvrige fortalere for eurobonds sætter den italienske finansminister sin lid til, at fælleseuropæiske statsobligationer vil kunne retablere private investorers skrantende tillid til gældsplagede medlemsstater og dermed sætte nødstedte gældssyndere som Grækenland, Irland og Portugal til igen at kunne optage lån med betalelige renter. Derimod vil europæiske 'AAA'-stater som Tyskland, Østrig og (endnu) Frankrig risikere at skulle betale højere renter på lån end hidtil.

»Alt afhængig af beregningsmetoder vil fælleseuropæiske statsobligationer koste Tyskland i omegnen af 25-27 mia. euro,« vurderer Ulrike Guérot.

Merkels manglende mod

Netop risikoen for forhøjede renteudgifter i forbindelse med fælleseuropæiske obligationer har indtil for nylig gjort forslaget om eurobonds uspiseligt blandt tyske politikere, der frygter for en løsning, hvor Tyskland hæfter kollektivt uden tilsvarende indflydelse på den finansielle disciplin i de nødstedte lande. I dagene op til topmødet har Merkel derfor nægtet at diskutere muligheden af eurobonds. Socialdemokraterne og De Grønne har kritiseret kansleren for manglende mod, mens Merkels regeringspartnere i CSU og FDP har tordnet mod ideen om eurobonds i en grad, der har fået visse tyske kommentatorer til at tale om en regeringskrise.

I stedet for fælleseuropæiske statsobligationer har den tyske økonomiminister, Philipp Rössler (FDP), offentligt drøftet muligheden for at regulere medlemslandenes nationale budgetter ved at indføre en gældsbremse, der skal gøre op med den foreløbige stabilitetspagts ineffektivitet. Merkels finansminister har imidlertid anvendt vage formuleringer, der efterlader plads til fortolkning.

»Jeg udelukker eurobonds, så længe medlemsstaterne bedriver deres egen finanspolitik, og vi har brug for de forskellige rentesatser for dermed at skabe incitamenter og sanktionsmuligheder i forsøget på at fremtvinge finanspolitisk soliditet,« lød meldingen fra den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, i dagene op til mødet. Schäuble og andre borgerlige politikere frygter en 'overførsels-union', hvor tyske penge omfordeles til sydeuropæiske skyldnerlande.

Ifølge Ulrike Guérot er det netop afgørende for tyske politikere, at Tyskland får held med at indføre en form for institutionel mekanisme, der kan anvendes over for medlemslande med en udisciplineret finanspolitik:

»Modydelserne kan kun være, at skyldnerlandene delvist afgiver suverænitet over deres nationale budgetter. Og at Tyskland og EU har indflydelse på, hvordan udgifter kontrolleres i stater med gæld, og hvordan man kan forbedre disse staters konkurrencedygtighed«.

Dalende vækst

Siden finanskrisen har Tyskland udgjort kontinentets økonomiske lokomotiv, men friske tal for det seneste kvartal viser, at tysk vækst er faldet med 0,1 pct. i forhold til forrige kvartal. I eurozonen som helhed er væksten i løbet af det seneste kvartal faldet fra 0,8 til 0,2. Økonomer forklarer faldet med henvisning til de iværksatte spareprogrammer i kriseramte europæiske stater. De dalende væksttal vil efter al sandsynlighed gøre det endnu vanskeligere for tyske og franske politikere at overbevise deres EU-skeptiske befolkninger om nødvendigheden af krisehjælp til kriseramte lande som Grækenland, Portugal, Italien og Spanien.

 

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her