Nyhed
Læsetid: 3 min.

Forskere: Dybhavet behøver akut beskyttelse

Dumpning af affald, fiskeri og minedrift er ved at ændre dybhavets økosystemer hurtigere, end forskerne kan nå at studere dem
Dumpning af affald, fiskeri og minedrift  er ved at ændre dybhavets økosystemer hurtigere, end forskerne kan nå at studere dem
Udland
10. august 2011

Det står galt til på de store dybder. Det dybe hav er den sidste ægte vildmark på Jorden, men 1,8 km under havoverfladen udvikler sig en miljømæssig krise.

I sidste uge fremlagde forskere ved Census of Marine Life (CoML) et tiårigt forskningsprojekt om verdenshavenes tilstand deres seneste analyse af, hvilke virkninger menneskelige aktiviteter har på det dybe hav. Men allerede nu kendes deres konklusioner, og de er dystre: Det største levested på Jorden er ved at blive ødelagt af forurening, ressourcerovdrift og klimaændringer.

Det dybe hav tegner sig for 73 pct. af verdenshavene, et område på 360 mio. kvadratkilometer. Det er en verden, som er helt anderledes end den, vi kender. Sollys kan ikke trænge ned på disse dybder, og det eneste lys kommer fra levende organismer, der bruger bioluminescens til jagt eller forklædning.

Vrimler med liv

Langt fra at være en gold ødemark vrimler det dybe hav med liv. Fra vampyrblæk-sprutter til blobfisk er der tale om særlige dyr, der ikke findes andre steder, og deres levesteder er lige så usædvanlige som væsnerne selv. Eksempelvis udspyr hydrotermiske udledningskanaler en række kemikalier, som hele samfund af bakterier kan leve af uden behov for sollys. Der findes endda koralskove, som har tilpasset sig de kolde og mørke dybder, hvor de huser over tusinde dyrearter.

Men alt dette er nu truet. I en artikel i tidsskriftet PLoS One konkluderer forskere under ledelse af Eva Ramirez-Llodra fra Institute of Marine Science i Barcelona, at mennesket har alvorlig indvirkning på det dybe hav.

Før i tiden var det dumpning af affald, der voldte den største skade, og problemet er stadig betydeligt i omfang: »Omkring 6,4 mio tons affald kastes hvert år i verdenshavene,« noteres det.

Plastik vækker særlig bekymring:

»Der har efterhånden ophobet sig mange beviser på, at 'havfruetårer' (fem mm i diameter) og mikroplastik (mikroskopiske partikler af eroderet plast i sandkornsstørrelse) bliver stadig mere almindeligt i verdenshavene,« fastslår rapporten og uddyber:

»Vi ved dog ikke meget om den reelle effekt af disse partikler på miljø og dyreliv.«

De væsentligste problemer i dag er fiskeri og minedrift. Dybhavs-trawlfiskeri, siger forskerne, er især skadeligt, fordi de fangede arter, »der ofte lever længe og kun vokser og modnes langsomt, gør dem dårligt tilpassede til at modstå et tungt fiskeripres.«

Hydrotermiske udledningskanaler tages i stigende grad i brug til udvinding af ædelmetaller såsom guld og sølv og sjældne mineraler som cadmium. Det afføder uundgåeligt ødelæggelser af habitat og fauna på minedriftsstedet, bemærker forskerne.

Havene bliver mere sure

Fremover vil klimaændringer dog blive det største problem. Stigende kuldioxidniveauer vil yderligere forsure havene og derved reducere biotilgængeligheden af kulstofioner, som undersøiske væsner, fx koraller og østers bruger til at udvikle deres skaller og skeletter.

»Fordelingsmønstrene af koldtvandskoraller afspejler allerede den forsuring af forholdene, som er sket i det nordlige Stillehav, men på længere sigt kan hele økosystemet være truet af forsuring,« advarer forskerne.

Mangel på detaljeret videnskabelig viden om det dybe hav gør det vanskeligt at træffe foranstaltninger til miljøbeskyttelse. En måde at begrænse skaderne på er ved at oprette afgrænsede beskyttede zoner.

»Foranstaltninger som planlægning og etablering af beskyttede havområder er meget vigtige politikudviklinger, der kan gøre det muligt for os at bruge ressourcerne i havet og beskytte dets biodiversitet,« siger Dr. David Billett fra National Oceanography Centre i Southampton, som har bidraget til CoML's vurderingsrapport. En anden artikel, offentliggjort for nylig i Proceedings of National Academy of Sciences, ser på fordelingen af vandpattedyr i verdens oceaner og søer og konkluderer, at disse arters bevarelse kan afhænge af, om vi beskytter de nøgleområder, der indeholder den største biodiversitet.

Drastisk udvikling

I en kommentar til dybhavsundersøgelsen siger Richard Page fra Greenpeace:

»Lige nu er der ingen overordnede rammer for, hvordan vi beskytter livet i det åbne hav. Vi behøver en aftale, der kan muliggøre et netværk af marine reserver, som kan beskytte de ekstraordinære og sårbare dybhavsmiljøer, vi kun lige er begyndt at forstå.«

Denne usikkerhed bekymrer også forskerne. Dr. Billett pointerer, at de miljømæssige indvirkninger på dybhavsmiljøet forløber »meget hurtigere, end forskernes forståelse af, hvad der foregår(...)Det er et problem i det dybe hav, denne mangel på almen viden.«

Hans kolleger fra CoML-projektet er enige:

»Et af de største problemer, der fortsat giver anledning til bekymring, er, at de hurtigste spillere i det dybe hav, er dem, der ønsker at udnytte dets ressourcer, mens forskere og lovgivere halter bagefter,« skriver de.

 

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dan Johannesson

Suk..

Gunvor Trinderup

Dobbelt suk!

Brian Pietersen

jeg er født 20 år for sent.

Det er vist ikke kun dybhavet der trænger til beskyttelse.