Læsetid: 4 min.

Frankrigs rigeste: Vi vil betale mere i skat

16 af Frankrigs mest velhavende chefer og forretningsfolk foreslår, at landets rigeste ekstraordinært i anledning af krisen skal betale et stort beløb i skat for at hjælpe den franske stat
De franske politikere var længe om at erkende, at gældskrisen også var et fransk anliggende. Nu foreslår 16 af Frankrigs rigeste at betale ekstraordinær skat for at yde deres til at bevare velstanden i Frankrig. På billedet er det nogle af den økonomiske krises mest udsatte — migrantarbejdere på Bastille-pladsen i Paris.

De franske politikere var længe om at erkende, at gældskrisen også var et fransk anliggende. Nu foreslår 16 af Frankrigs rigeste at betale ekstraordinær skat for at yde deres til at bevare velstanden i Frankrig. På billedet er det nogle af den økonomiske krises mest udsatte — migrantarbejdere på Bastille-pladsen i Paris.

BERTRAND LANGLOIS

25. august 2011

»Vi, bestyrelsesformænd, virksomhedsledere, forretningsmænd og -kvinder, professionelle finansmænd og velhavende borgere, ønsker at betale et ekstraordinært bidrag. Et bidrag, som skal komme fra de mest velhavende franske skatteborgere.«

Sådan indleder 16 af de rigeste franskmænd deres appel til den franske regering, som blev offentliggjort i ugemagasinet Le Nouvel Observateur i denne uge.

Bidraget skulle beregnes ud fra »fornuftige« proportioner for at undgå, understregede de 16, at nogen forsøgte at undvige øvelsen.

I gruppen finder man cheferne for de helt store virksomheder i Frankrig, blandt andre L'Oréal-arvingen Liliane Bettencourt, chefen for Danone, Franck Riboud, Jean-Cyril Spinetta fra Air-France og ikke mindst Maurice Lévy, som er bestyrelsesformand for Publicis, der hører til blandt verdens største reklame- og kommunikationsvirksomheder. Lévy er også formand for l'Association française des entreprises privées (Forbundet af private franske virksomheder), og det var ham, der først fremsa tte forslaget i en kronik i dagbladet Le Monde i sidste uge.

Baggrunden for den generøse håndsrækning er, forklarer appellen, at de 16 er bevidste om, at de har nydt godt af det franske og det europæiske samfund, og det vil de gerne hjælpe med at bevare.

»I denne tid, hvor underskuddet i de offentlige finanser og udsigten til en forværring af statens gæld truer Frankrigs og Europas fremtid, i denne tid, hvor regeringen beder alle om en solidarisk indsats, mener vi, det er nødvendigt at bidrage.«

De understreger dog, at uanset hvor stort et beløb. de betaler, er det ikke en løsning i sig selv der skal reformer til.

Noget for noget

Andre rige franskmænd, deriblandt chefen Hermès, Patrick Thomas, har ikke noget imod at yde et bidrag, men har netop sagt nej til at skrive under, fordi de betinger sig, at regeringen til gengæld styrker Frankrigs konkurrenceevne og skærer ned på de offentlige udgifter.

De 16 forklarer ikke noget om, hvordan de ønsker at betale den ekstraordinære skat. Men der er umiddelbart to modeller, forklarer Philippe Derouin, som er skatteadvokat og partner i virksomheden Skadden, Arps, Slate, Meagher & Flom LLP.

Den første går ud på at beskatte de indtægter, som ikke kommer fra løn, men for eksempel fra aktier. Den indtægt beskattes i dag ikke, hvis man sætter den i investeringfonde eller holdingselskaber eller køber nye værdipapirer. Den anden model går på at beskatte formuen. I dag består Frankrigs formuebeskatning nærmest kun af undtagelser.

»Det giver bare arbejde til forretningsfolk, bankansatte og advokater, som arbejder for, at deres kunder nyder godt af undtagelserne. Men det er ikke ligefrem en aktivitet, som er produktiv for landet,« siger Philippe Derouin.

Hvis man derimod beskatter formuen eller investeringerne for de franskmænd, der tjener mere end to millioner euro om året, kan man hente syv milliarder euro her og nu, vurderer Philippe Derouin.

Han mener omvendt ikke, det giver mening at øge skatten på almindelig lønindkomst, som den franske regering lagde op til i den spareplan, den fremlagde i aftes.

»Det vil have en negativ effekt,« vurderer Philippe Derouin.

Hvis man for eksempel ejer en virksomhed eller har aktier i et selskab, giver det mening blot at få udbetalt de penge, man har brug for til at leve for og så lade resten gå til geninvesteringer eller køb af værdipapier. På den måde undgår man at betale skat overhovedet.

Derfor rammer man nærmere den øvre middelklasse med skat på indtægterne.

»Ideen om at beskatte de højeste indtægter er populær, fordi der kun er få, der bliver berørt. Derfor får parlamentsmedlemmerne sikkert succes med den plan under den kommende valgkampagne«.

Men eftersom man ikke kan beskatte Frankrigs rigeste alt for hårdt, da man så risikerer at de forlader landet eller forsøger at undgå at betale skat, vil det faktisk ikke bringe særligt mange penge til den franske stat.

Inspiration fra USA

Om den franske regering vil gå med på ideen om en engangsskat fra de velhavende franskmænd har Philippe Derouin ingen idé om. Men der er både argumenter for og imod, vurderer han.

»Fordelen er, at det giver penge, det er let, og det får ingen konsekvenser for fremtiden, fordi det blot skal betales en gang«.

Imod taler derimod, at man dermed vil signalere, at der er en reel krise i Frankrig.

»Det viser, at man kunne gå i panik. De få eksempler, der findes i fransk historie på, at staten har bedt om højere skatter fra de rigeste, har alle været i undtagelsessituationer,« forklarer han.

Det skete for eksempel i 1945, da landet skulle genopbygges efter Den Anden Verdenskrig.

»For en regering, som vil bevare sin kreditværdighed på AAA, er der ingen interesse i at gribe til så ekstreme midler lige nu.«

Samtidig risikerer man, at bidragyderne ikke tror på, at der blot er tale om en engangsforeteelse.

»De vil spørge, hvorfor det ekstraordinære ikke skulle blive en vane. Alt andet lige kommer socialisterne til magten næste år,« lyder det.

I så fald risikerer man, at de rigeste vil forlade landet for at undgå skatten.

De 16 rige franskmænd bag forslaget om øgede skatte, blev inspireret af milliardæren Warren Buffett i USA, der for nylig opfordrede Kongressen til at hæve skatten for de borgere, som tjente over en million dollar i 2009.

Milliardæren forklarede ved samme lejlighed, at han betalte omkring syv millioner dollar sidste år i indtægtsskatter. Det er omkring 17,4 procent af hans skattepligtige indkomst. Og altså langt mindre, når det bliver regnet ud i procenter, end de fleste andre amerikanere betaler i skat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

apropo myten om, at de rige smutter, hvis de skal betale mere i skat. Så er der i USA blevet foretaget en undersøgelse, der viser at det ikke forholder sig sådan.

I virkeligheden bliver de rige boende, da de ikke sådan uden videre kan flytte til et andet sted, grundet netværk og indtjeningsmuligheder.

CBPP-Rapporten

"I øvrigt beundringsværdigt forslag fra de franske rigmænd - der jo så også får medieomtale til gengæld, og, eftersom de vel så mener at de har betalt musikken, gerne vil bestemme hvad der skal spilles…"

Man kunne anskue manøvren som profylaktisk; rigmændene er opmærksomme på at det politiske blik måske på et tidspunkt vil blive rettet mod dem, hvorfor det stiller dem bedre at de kommer udviklingen i forkøbet og donerer nogle (afgrænsede) bidrag. For det første fordi det vil kunne skabe legitimitet iht. at være umådeholdent rig i disse såkaldte krisetider - og for det andet fordi donationerne positionerer rigmændene som altruister. Og for det tredje fordi man jo ikke ved hvad et politisk indgreb kunne indebære. Og for det fjerde fordi historien jo taler et nogenlunde klart sprog om hvad der vil kunne ske for overklassen/adelen, såfremt masserne/pøbelen i for vidt omfang depraveres. Og så er der det femte motiv; rigmændene kan muligvis købe sig til øget politisk indflydelse med dette frivillige sponsorat.

Slutteligt skal man nok heller ikke helt udelukke muligheden af at der faktisk findes nogle få progressive rigmænd. Også i Frankrig.

jens peter hansen

Franske skattesatser på indkomst optjent i indkomståret 2009.

Der findes udelukkende statslige indkomstskatter, og skattesatserne er derfor de samme uden hensyn til bopælsstedet.

For indkomst optjent i 2008 er gældfer følgende progressive skattesatser:

Skattepligtig indkomst (EUR) Skattesats

0 - 5.852 0,00 %

5.852 – 11.673 5,50 %

11.673 - 25.926 14,00 %

25.926 - 69.505 30,00 %

Over 69.505 40,00 %

Så dem over ca. 500.000 kr i indkomst slipper altså med 40% i skat.

@Marie Spliid Clausen:

lige præcist! hvor er jeg træt af at politik skal styres af den slags pis. Lad dem skride til Cayman øerne eller hvor ellers de vil være, det får vi det kun bedre af.
Lad de krakelerende banker dø og støt i stedet for de privatpersoner og mindre virksomheder der har lidt mest tab i forhold til deres indkomster, op til en vis grænse, beskat alle papirtransaktioner, alt der ikke er direkte investering, så vil verdensøkonomien hurtig komme sig igen og har endda en chance for at blive stabil. Længere er den vel ikke?

Niels-Holger Nielsen

Sig mig engang kan I, kære meddebattanter, kan i ikke læse:

"De understreger dog, at uanset hvor stort et beløb. de betaler, er det ikke en løsning i sig selv der skal reformer til.
Noget for noget

Andre rige franskmænd, deriblandt chefen Hermès, Patrick Thomas, har ikke noget imod at yde et bidrag, men har netop sagt nej til at skrive under, fordi de betinger sig, at regeringen til gengæld styrker Frankrigs konkurrenceevne og skærer ned på de offentlige udgifter."

Ergo de vil ikke betale en skid til de trængende, men blot styrke den stat, som i sidste instans er garanten for deres profitter. Deres pris er, at man tager det mangedobbelte fra almindelige menneskers sociale ydelser, skærer ned på skoler og al den slags, ligesom VK.

Jan Kauffmann

Fulgte en debat p¨Fransk TV i morges.
Til at bekæmpe underskudet til 2013 er følgende i planen.

3% millionær skat.
Øget tobaksafgifter.
Øget afgifter på sodavand.
Skat på fortjeneste ved salg af 2. bolig.
Disse tiltag og et par andre vil give dem 13. mia. EURO.

Blot for at nævne lidt.
Men de har da i det mindste forstået, at man ikke kan fritage boligejere, således vil de beskatte fortjeneste ved salg a bolig.