Læsetid: 3 min.

Fri, men færdig i fransk politik

I går blev anklagen om voldtægtsforsøg imod den tidligere direktør for Valutafonden, Dominique Strauss-Kahn, droppet. Men hans image står ikke til at redde, mener franske politologer
En domstol i New York har droppet voldtægts-retssagen mod den tidligere IMF-chef Dominique Strauss-Kahn.

En domstol i New York har droppet voldtægts-retssagen mod den tidligere IMF-chef Dominique Strauss-Kahn.

Alison Joyce

24. august 2011

PARIS - Selv om den offentlige anklager i New York i forgårs bad dommeren om at droppe sagen imod Dominique Strauss-Kahn, og selv om dommeren i går fulgte ønsket, er fransk politik højst sandsynligt et overstået kapitel for den tidligere direktør for Den Internationale Valutafond (IMF):

»Helt ærligt, så tror jeg ikke på det. Det er for indviklet for ham nu. Det kan være, Strauss-Kahn kan hjælpe socialisternes kandidat under selve præsidentvalgkampen,« siger Rémi Lefebvre, professor i statskundskab ved universitetet i Lille, til Information.

Alle forventede og håbede ellers, Strauss-Kahn ville stille op til præsidentvalget for socialisterne og vinde over den siddende præsident, den borgerlige Nicolas Sarkozy.

Men det var før, stuepigen Nafissatou Diallo anklagede ham for at have forsøgt at voldtage hende i midten af maj. I forgårs valgte anklagemyndigheden ikke at gå videre, fordi Diallos udsagn er radikalt svækket, da hun er blevet fanget i den ene løgn efter den anden.

Men det betyder reelt set ikke, at der ikke kan have fundet et forsøg på voldtægt sted, understreger Lefebvre:

»Strauss-Kahns uskyld er ikke etableret. Han var ikke blot anklaget for utroskab, men for vold. Der vil altid være en tvivl,« siger Lefebvre.

Endelig er der i løbet af sagen kommet så meget skidt frem, at det selv for de traditionelt frisindede franskmænd er for meget:

»Hans image står ikke til at redde. Det handler mindst lige så meget om hans levefod. Det, at han bruger enorme summer på en lejlighed,« forklarer Lefebvre med henvisning til den luksuslejlighed i New York, som Strauss-Kahn og hans hustru, Anne Sinclair, har boet i, siden den tidligere IMF-direktør blev løsladt efter at have tilbragt et par dage i fængsel.

Upopulær i sit parti

Socialisterne selv forholder sig officielt afventende, men også hos dem er Strauss-Kahn ude af spillet, vurderer Gérard Grunberg, der er professor ved universitetet Sciences Po i Paris:

»Socialistpartiet må være vrede på ham over, at han missede denne fælles chance. Hverken den offentlige mening eller partiet ønsker, at han skal komme tilbage til en vigtig position,« siger han til det franske nyhedsbureau AFP.

Samtidig er der den rent konkrete udfordring, at socialisternes deadline for, hvornår man skulle melde sit kandidatur ud den 13. juli for længst er passeret, tilføjer Frédéric Dabi, direktør i analyseinstituttet Ifop til AFP:

»Toget til primærvalget er kørt. Det er svært at forestille sig, at kalenderen skulle blive ændret.«

Selv ikke Strauss-Kahns støtter tør fremsætte den idé, at han kan vende tilbage i feltet af kandidater. Dog nægtede Michel Taubmann, som har skrevet en biografi om Dominique Strauss-Kahn i samarbejde med hovedpersonen selv, mandag at svare på spørgsmålet. Men understregede, at Strauss-Kahn først og fremmest går efter at blive renset.

Flere retssager venter

Selv om Strauss-Kahn ser ud til at have overstået retssagen i New York, er han langtfra færdig med anklagerne. I New York venter et civilt søgsmål fra Nafissatou Diallo. Samtidig har Diallos advokat i Frankrig netop afleveret en klage mod en viceborgmester i byen Sarcelles lidt nord for Paris. Ifølge Diallos amerikanske advokat skal viceborgmesteren have forsøgt at bestikke et familiemedlem til en kvinde, som ellers ville have vidnet mod Strauss-Kahn i retssagen i New York.

Dertil kommer, at forfatteren og journalisten Tristane Banon har klaget over, at Strauss-Kahn skulle have forsøgt at voldtage hende i 2002.

Det har Strauss-Kahns franske advokat straks svaret igen på ved at beskylde Banon for falsk anklage.

De mange sager forhindrer Strauss-Kahn i at blande sig alt for meget i politik:

»Det svækker hans vægt i debatten,« understreger Dabi.

Alt i alt en ynkelig omgang, vurderede dagbladet Le Monde i sin leder i går.

»Sagen har tvunget ham til at forlade sin post i IMF før tid og under vanærende omstændigheder. Mediernes behandling af sagen har uden tvivl spillet en større rolle i DSK's fald. Men hovedansvaret hviler i sidste ende på hr. Strauss-Kahn selv. Han er først og fremmest offer for sin egen ubesindighed.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jakob Johannsen

Emne ordet for denne artikel er stadigvæk: "voldtægt"

I et fungerende retssamfund er det vel på sin plads at ændre emneord til: "justitsmord"

Brian Knudsen

Uheldigvis ser vi at amerikanernes ulækre retsopfattelse igen slår igennem. Anklag en uskyldig, kræv hans afgang og find ud af, når skaden er sket, at der ikke var en sag - smukt.
Jeg synes at hr. Kahn skal have fuld oprejsning, sit arbejde tilbage og en kæmpe erstatning, som jo passende kunne finanseres af medierne, som opfører sig som grippe, selvom offeret endnu ikke er død.

Sören Tolsgaard

Fri? En mand i sine drifters vold er ikke fri. Det var ikke amerikanerne, der krævede hans afgang, men IMF, som ikke kunne leve med, at diektøren - og det var jo ikke første gang - havde udvist fatal mangel på dømmekraft.

DSK's advokat indrømmede jo, at han havde haft sexuelt samkvem med den fattige stuepige, som kunne have været hans datter, og allerede dette forhold er et tegn på manglende selvkontrol og et mønster, som har optrådt flere gange tidligere i hans karriere.

Bill Clinton indrømmede (hårdt presset), at han havde misbrugt sin position og blev taget til nåde. Anger ville også klæde DSK, og der er ikke mange stemmer at hente i sexuelt magtmisbrug, især ikke blandt de (vist desværre mange) kvinder, som har været udsat for - men kun sjældent kan bevise - tilsvarende oplevelser.

Så frem for at anlægge sag om justitsmord, burde DSK måske undskylde overfor offentligheden - og stuepigen - at det overhovedet kom så vidt.

Og så skulle han måske søge behandling for sit umådeholdne forbrug af penge, magt og sex.

Så han ikke går i en "honningfælde" igen.

Robert N Gjeertsen

Ja naturligvis skal DSK da undskylde for at have noget så perverst som en sexual-drift ..

Og imedens han har måttet forsvare sig mod anklagerne og mistet jobbet har Rothschilds bank
plyndret Grækenland ....

Sören Tolsgaard

Hvad enten DSK kan bilde nogen ind, at stuepigen var med på hans tilnærmelser, eller han evt. har betalt for noget hurtig hotelsex (formentlig direkte ulovligt i denne situation), har han i alle tilfælde opført sig temmelig upassende for en direktør i en international organisation og vil nok gøre klogt i at undskylde sin tåbelige adfærd.

Han kan selvfølgelig fortsat føre sig frem som den charmerende hulemand, som ingen kvinde kan modstå, og det bliver i alle tilfælde interessant at se, hvorledes partifællerne Segulene Royal og Martine Aubry vil forholde sig til hans eventuelle support i forbindelse med præsidentvalget.

For ikke at svækkes i forhold til Sarkozy er de nok nødt til at tage højde for, at mange feminister (og andre kvinder) ikke bryder sig om den holdning, som DSK står for, nemlig udnyttelsen af materiel eller fysisk magt i forhold til en mindre bemidlet, der ses som et offer, uanset hvor "frivilligt" hun må have overgivet sig til situationen.

En problematik, som også er aktuel her i landet, hvor prostitution efterhånden overvejende udføres af migrerende kvinder fra lande uden socialt sikkerhedsnet, og som derfor ofte er tvunget eller lokket ud i prostitution under omstændigheder, som er uacceptable ud fra et humanistisk eller socialt synspunkt.

Så er det yderst bekvemt at dække sig ind under, at stuepigen løj og har gjort det før, men det gør ikke nødvendigvis de socialt indignerede tilfredse - nok snarere tværtimod..

Jan Kauffmann

Tænk at der også findes nogen, som mener DSK skal undskylde. Så dukker den nypuritanisme op igen.

Jeg har en lang historie sammen med Frankrig, han er ikke færdig i Fransk politik. Han er nok færdig som præsident emne, men når roen er faldet, så rejser han sig.

Brian Knudsen

Søren:
Det kan godt ske at det er moderne at være puritansk. Men det kommer ingen ved hvem man har sex med, så længe der ikke er tale om tvang. Hr. Kahn må for min skyld kneppe med den halve jorden, hvis han passer sit arbejde. Det ser ikke ud til, at hans kone Anne Sinclair gør et stort nummer ud af det.
Det ser ud som om, at fjender eller rivaler har lykkes at få deres agenda igennem, ved at føre en stuepige foran sig, der gerne vil tjene penge på sagen.
Moral - man er uskyldig indtil det modsatte er bevist - spar mig for detaljer om folks privatliv, tak.

Sören Tolsgaard

@Brian Knudsen: Hvis man er uskyldig indtil det modsatte er bevist, hvorfor insinuerer du så, at DSK's modstandere har købt en fattig stuepige, der gerne vil tjene penge, til at kompromitere ham?

Dette er vist lige så lidt bevist, som at DSK skulle have voldtaget hende. Men - uanset at retten ikke kan eller vil forfølge sagen - har såvel du som enhver anden mulighed for at gøre sig tanker om sagen og lufte dem offentligt .

Du finder det åbenbart i orden at en direktør i en international organisation har sex med hvem som helst, men der er faktisk begrænsninger for hans udfoldelsesmuligheder (ikke pga. puritanisme, men for at undgå magtmisbrug, ligesom når en lærer ikke må gå i seng med sine elever) og DSK var allerede i 2008 involveret i en sag med en (gift) underordnet, som blev forflyttet, mens ledelsen, selv om DSK beholdt sin stilling, fandt at affæren var "regrettable and reflected a serious error of judgment on the part of the managing director".

At DSK praktiserer tilfældig hotel-sex med en fattig stuepige i New York, synes heller ikke - uanset om der var tale om voldtægt - at falde i god jord hos IMF-ledelsen. Uanset, om hans kone bærer over med ham, er dette ikke foreneligt med at være en international organisations øverste repræsentant, og det kan ikke komme bag på DSK, som jo også selv havde forudset, at noget ville gå galt.

Man kan nu have den mening, at det nok er Sarkozy eller CIA og en fattig stuepige, som har arrangeret et moralsk underlødigt angreb på DSK. Men husk nu, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist!

For mig at se, har hverken Sarkozy eller CIA været involveret i denne sag. DSK har - som flere gange tidligere - overskredet sine beføjelser i en betroet stilling, og det må han naturligvis bøde for.

Det er meget tænkeligt, at han kan gøre come back i visse kredse i Frankrig, men den chauvinistiske tilgang til de sexuelle magtstrukturer har dog nok lige så lidt fremtiden for sig i Frankrig, som andre steder, hvor kvindernes inflydelse vokser.