Læsetid: 3 min.

GM-majs skal gå til brændstof i stedet for til mad

Kritikere hævder, at nye majsafgrøder, der dyrkes i USA, kan forværre den globale fødevarekrise og øge faren for kryds-kontaminering
17. august 2011

WASHINGTON Amerikanske landbrug er gået i gang med at dyrke første generation af majsplanter, som er genetisk modificeret med det specifikke formål at skaffe mere ethanol til benzintanken, snarere end at producere flere fødevarer.

Men hjælpeorganisationer advarer om, at de nye GM-majs kan forværre den globale fødevarekrise, som hungersnøden i Somalia har synliggjort på så smertelig vis, ved at omdirigere mere majs til energiproduktion.

Fødevareindustrien er også modstander af det nye GM-produkt, for skønt det ikke er uspiseligt, er det uegnet til at indgå i fremstilling af de fødevaretyper, hvor der normalt bruges majs. Landbrug, der dyrker majs til konsum, er også bekymrede for krydskontaminering. Den pågældende majssort, der er udviklet af et datterselskab under det schweiziske pesticidfirma Syngenta, indeholder et ekstra gen for enzymet amylase, der fremskynder hastigheden i nedbrydningen af stivelse til ethanol.

Pres på markedet

GM-majsen, der er lanceret under varemærket Enogen, er for første gang under kommerciel dyrkning på omkring 5.000 tønder land i udkanten af Amerikas majsbælte i Kansas, efter at USA's landbrugsministerium blåstemplede dette tilbage i februar. I sit reklamemateriale fremhæver Syngenta, at Enogen giver landbrugsvirksomheder mulighed for at producere mere ethanol fra majs og samtidig bruge mindre energi og vand i processen.

Grønne aktivister advarer imidlertid om, at den nye majssort risikerer at forøge presset på den globale fødevareforsyning og bidrage til forstærket miljøødelæggelse. Udplantning med Enogen, hævder de, vil kunne medføre en stigning i mængden af de afgrøder, der anvendes til brændstofsproduktion, hvilket vil efterlade desto mindre til forbrug og dermed udløse stigninger i fødevarepriserne på det globale marked.

»Fristelsen til at opfatte mad som en anden form for brændstof, der skal bruges til at løse energikrisen, vil forværre fødevarekrisen,« siger Todd Post fra den kristne ngo Bread to the World.

Selv om en enkeltstående begivenhed som hungersnøden på Afrikas Horn er frembragt af en kompleks kombination af faktorer, har flere undersøgelser nået samme konklusion: Udbredelsen af biobrændsel presser fødevarepriserne i vejret på verdensplan, hvorved det bliver stadig vanskeligere for de fattigste at skaffe sig mad nok til at spise sig mæt. En rapport fra Verdensbanken, der udkom i går, fastslår, at fødevarepriserne, der nu er tæt på at tangere deres højdepunkt fra 2008, har bidraget til hun-gersnøden i Somalia. Marie Brill, en ledende analytiker hos hjælpe-ngo'en Action Aid advarer.

»Der kommer endnu større pres på et allerede presset marked. Mange landbrug vil helt sikkert blive fristet til at tage denne nye mere effektive majs-ethanol til sig.«

Derudover advarer fødevareindustrien imod farerne ved at forurene de eksisterende majsafgrøder med de nye GM-majs. Den samme egenskab, der gør modificeret majs så attraktivt for ethanolindustrien hurtig nedbrydning af stivelse, vil være en katastrofe for fødevareindustrien med potentiale til at forvandle majskolber til uformelige klumper og fratage majsstivelse dens fortykkende kvaliteter.

Selv en lille mængde amylase-majs så lidt som en kerne ud af 10.000 vil kunne gøre skade på fødevareproduktionen, viser data, som forarbejdningsbrancheforeningen North American Miller's Association har stillet til rådighed for Syngenta. Organisationen har som de fleste fødevareindustrigrupper modsat sig ibrugtagningen af den nye majssort med henvisning til en række tidligere mislykkede forsøg på at hindre krydsforurening fra andre GM-afgrøder. Den Europæiske Union, Sydkorea og Sydafrika har da heller ikke godkendt import af Enogen.

Landmænd skeptiske

Selv blandt landmænd hersker der en vis tvivl over for Enogen.

»Som landmand er jeg skeptisk,« siger Allen Jasper, direktør for en kvægfoderfabrik i nærheden af byen Whitten i Iowa.

»Det første, jeg har tænkt mig at spørge om, er: Hvilket udbytte kan vi forvente? Hver gang man prøver at ændre på en majsplante og få den til at gøre noget, som ikke naturligt hører til dens anlæg, er der grund til at være skeptisk over for udbyttet.«

Syngenta fastholder, at majssorten har et højt udbytte, og at man har taget de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre krydsbestøvning. Efter Kansas planlægger selskabet at udvide dyrkningen, så den også omfatter områder i Nebraska, Iowa, South Dakota og det sydvestlige Minnesota.

Landmændene vil få tilbudt at dyrke GM-majs på en kontrakt, der forpligter dem til at levere til en ethanolfabrik. Derudover får de en bonus for at udskifte deres traditionelle majs med den nye sort.

 

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ikke nok med det. Sammenholdt med informationern i gårsdagens avis om, at der i USA allerede dyrkes majs til ethanol-brug, der svarer til over 300 millioner menneskes ernæringsmæssige behov årligt (for 2009) må man sige, at et af fremtidens store spørgsmål bliver, om vi vil have mad på bordet eller benzin i tanken. En stor benzinslugende bil må karakteriseres som en NGK-bil (Next Generation Killer) og bør have et bagde i bagvinduet som siger: Bilismen tager maden ud af munden på næste generation.

Eller hvis det går helt galt vil det være af nuværende generation.

Deter selvfølgelig helt åndssvagt, at samfundene - hvoraf stort set alle bevæger sig mod mangeltilstande - tillader, at fødevarer anvendes som drivmidler til biler. Men de mekanismer, der skal drive væksten, gør den slags umuligt at bekæmpe.

Og skønt manglerne bliver stadig ydeligere og træde skarpere og skarpere frem, lyder det samme slogan fortsat fra stort set alle politiske sider: vi skal have gang i væksten.

Hvordan kan man tro, at man kan forbruge mere af alting, når der stadig bliver mindre af alting - og flere om at dele det - og når de rigeste få procent har raget deres uforholdsmæssige del til sig på forhånd?