Hackerne har hænderne på magtens håndtag

Sidst i 2010 forsamledes i Berlin over 2.000 hackere og it-aktivister på Chaos Computer Clubs årlige konference for at diskutere teknologi og fremtiden. Den hollandske hacker og iværksætter Rop Gonggrijp holdt hovedtalen, der var overraskende fremsynet i lyset af de efterfølgende opstande, revolutioner og optøjer:

»De fleste af nutidens politikere forstår, at ingen i deres ministerier og ingen af deres dyre konsulenter længere kan fortælle dem, hvad der foregår. De holder et rat i hænderne, men aner ikke, til hvad det er forbundet om noget. Vores ledere forsikrer os, at skibet nok skal klare sig igennem stormen. Men ser man nærmere efter, er de ved at stikke sølvtøjet diskret i lommen eller sniger sig mod redningsbådene.«

Hacker-samfundet tæller forholdsvis få individer, men det er individer, som besidder de talenter, der driver den globale økonomi frem. Hackere beskriver ofte, hvad de gør, som legende kreativ problemløsning. Det er lettere at angribe end at forsvare et system, så de bedste hackere er dem, der bygger ting op. De, der smadrer dem igen, er kendt som crackere. Selve internettets browseropbygning (world wide web) og de gratis software-operativsystemer såsom GNU-projektet og Linux kan alle ses som hackerkreationer. Selv Facebook startede som et hack. Dermed være ikke sagt, at hackere ikke angriber systemer og piller tingene fra hinanden. Det gør de med tvangsmæssig nydelse, og de yngste hackere bruger lige så meget deres evne på at vise sig over for hinanden eller revoltere mod autoriteter som for at tjene en højere sag. Der er gode hackere ('de hvide hatte') og dårlige hackere ('de sorte hatte'). Nogle er amoralske og kun interesseret i den intellektuelle udfordring. Andre har den holdning, at etikken bag hackning er det afgørende. En hacker kan udnytte sine evner til at beskytte et system, han ved, kan bruges til at opspore og dræbe demonstranter. Han er dermed ikke en cracker, men hvordan kan han betragtes som en hacker med hvid hat? Etikken bag hackning er mere kompliceret end 1950'ernes westernfilm.

Vokser fra det

Nogle hackertalenter vil ikke have noget at gøre med et fællesskab, som de ser som bestående af 'alfa-nørder'.

»En masse er bare egoistiske teenager-røvhuller,« siger Benjamin Mako Hill, en studerende på MIT's Media Lab med speciale i sociologi og onlinefællesskaber.

»De fleste vokser fra det, andre går ind i edb-sikkerhedsbranchen.«

Det er tydeligt, at selv på hacker-scenen kan der være splittelser. En ældre hacker med pseudonymet 'Virus' betegnede for nylig de yngre hackere fra Anonymous som »bare en flok bumsede kælderbolig-tabere, der onanerer tre gange om dagen«.

CCC Europas største hackergruppe dyrker ikke kun de tekniske aspekter af hackning. Den er omdrejningspunkt for politisk aktivisme baseret omkring nogle fælles mål: gennemsigtighed i regeringsførelse, privatlivsbeskyttelse og fjernelse af overdrevne restriktioner på udveksling af oplysninger. Mange af deres hacks bliver demonstreret på den årlige konference i Berlin, og det var her, at Julian Assange i 2008 præsenterede Wiki- leaks for et begejstret publikum.

Alle er velkomne

Hackernes idealer kan gælde for alle aspekter af livet, herunder for politik, som kan anses som blot endnu et system, der binder mennesker sammen og derfor kan hackes.

Jacob Appelbaum, en forsker ved University of Washington og aktivist i hackerforummet Noisebridge (og i TOR-netværket, der bruges til anonymiserede filoverførsler), forklarer, at den politiske ideologi i de såkaldte hackerspaces nærmest er libertær. Enhver, der ønsker at bidrage med nogethvad enten det er tid, penge eller ideerer velkommen. Evnen til at gøre ting i netværket er afhængig af, om man bliver accepteret af gruppen, men det kommer, når ens handlinger viser sig at have værdi.

»I vores samfund har folk ikke en masse handlemuligheder for at ændre tingene. Og når jeg siger 'vores samfund', mener jeg 'verden'. Jeg tror, vi er en masse, der ikke synes, verden er, som vi gerne så det. Og er man ikke utopist, så er man en usling,« siger Appelbaum.«

Nogle gange indser hackerne ikke, at de ikke længere er outsidere, men har deres hænder på magtens håndtag. It-skribenten Danny O'Brien henviser her til, at Bill Gates helt frem til anti-trust-retssagerne i 1990'erne var overbevist om, at Microsoft ville blive ødelagt af store magtfulde firmaer som IBMtrods det faktum, at han allerede på det tidspunkt var en af verdens rigeste mænd og Microsoft verdens største it-virksomhed.

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen