Nyhed
Læsetid: 5 min.

Hvem stod bag anholdelsen af Ai Weiwei?

Mens Ai Weiwei igen udfordrer Kinas styre, kører debatten i kommunistpartiet om anholdelsen af systemkritikeren. Spørgsmålet er, hvem der stod bag, og begge svarmuligheder sætter lederskabet i et dårligt lys
Ai Weiwei blev anholdt i april og løsladt på kaution i juni. Nu strides det kinesiske kommunistparti internt om, hvem der beordrede anholdelsen, der for Vesten blev symbol på Kinas hårdhændede behandling af systemkritikere.

Ai Weiwei blev anholdt i april og løsladt på kaution i juni. Nu strides det kinesiske kommunistparti internt om, hvem der beordrede anholdelsen, der for Vesten blev symbol på Kinas hårdhændede behandling af systemkritikere.

The New York Times

Udland
25. august 2011

Den 3. april blev Ai Weiwei arresteret af politiet i Beijings lufthavn, da han var på vej til Hongkong. 81 dage senere blev den internationalt kendte kunstner og systemkritiker løsladt. Så meget står klart. Men hvem, der gav ordren til arrestationen, og dermed står for ansvaret for miseren, som førte til stærk kritik fra Vesten, hvor kunstneren blev symbol på Kinas hårde kampagne mod systemkritikere, er nu omgærdet af intens debat i kommunistpartiet.

Hidtil har den gængse opfattelse blandt udenlandske medier, diplomater og kinesiske dissidenter været, at arrestationen af kunstneren var beordret fra højeste sted i det politiske system. Men ifølge to velinformerede kilder i partiet, så er det en anden version, der vinder udbredelse internt i partiet: Det var enkelte lokale embedsfolk, som agerede på eget initiativ, og dermed var skyld i Kinas ansigtstab.

»Beslutningen om at foretage arrestationen blev truffet af embedsfolk fra den bydel i Beijing, hvor Ai Weiwei har sit atelier. Ledelsen (af kommunistpartiet, red.) var overrasket og rasende, da de vidste, hvilken skade sagen kunne forårsage,« siger en højtstående redaktør for et indflydelsesrigt partiblad med forbindelser til den liberale fløj og premierminister Wen Jiabao.

Politisk spin

Et medlem af kredsen omkring Kinas kommende leder, nuværende vicepræsident Xi Jinping, bakker op om udlægningen: »Det centrale styre vidste intet om det,« siger han.

Da begge kilder refererer til interne diskussioner i kommunistpartiet, ønsker de at forblive anonyme.

Zhang Sizhi, Kinas mest erfarne forsvarsadvokat og medlem af kommunistpartiet, mener dog, at partikildernes version meget vel kan være udtryk for politisk spin, der har det formål internt i partiet at distancere partitoppen fra en dårligt håndteret sag, som udviklede sig til en diplomatisk fiasko.

»Det kan være et forsøg på at gøre det centrale lederskab fri for ansvar i sagen,« siger han, der selv ikke er i tvivl om, hvor ordren kom fra:

»Alt tyder på, at Ai Weiweis sag blev koordineret fra centralt hold. De arresterede ham fordi de ville statuere et eksempel og skræmme andre fra at være for åbenmundede. Og de løslod ham, fordi presset fra udlandet blev for stort.«

Ai Weiwei blev løsladt få dage før premierminister Wen Jiabao tog på visit til Storbritannien og Tyskland, og det var forventet, at han i de to lande, hvor protesterne mod behandlingen af kunstneren især var stor, ville blive udsat for krads kritik i sagen.

Ifølge det officielle kinesiske nyhedsbureau Xinhua er det dog udtryk for »Vestens arrogance« at udlægge Ai Weiweis løsladelse som et resultat af pres udefra. Både arrestationen og løsladelsen skete efter lovens forskrifter, skriver nyhedsbureauet:

»Kina er et land styret ved lov, og kampen mod kriminalitet er ikke påvirket af eksterne faktorer.«

Ifølge den officielle version var Ai Weiwei anklaget for skattesvig, og han blev sat på fri fod, da han havde erkendt sin skyld. Ai Weiweis støtter og senere hovedpersonen selv bedyrer dog, at der reelt var tale om et forsøg på at straffe kunstneren for hans kritik af styret.

Lederskab i dårligt lys

Men tilbage står spørgsmålet om, hvem der beordrede arrestationen. Svaret er vigtigt for at forstå det kinesiske systems interne mekanik og tilstand. Og begge de to svarmuligheder stiller det øverste partilederskab i et dårligt lys.

Zhang Sizhi mener, at hvis det, som han er overbevist om, var toplederskabet, der gav ordren, så udstiller det landets lederes forbavsende mangel på indsigt, at det kunne overraske, at Vesten ville reagere så hårdt, at det ville ende med at blive et ansigtstab for Beijing:

»Det kom som en total overraskelse for dem, at Vesten ville reagere så skarpt. Selv efter den massive kritik i sagen om Liu Xiaobo (den fængslede dissident, der sidste år modtog Nobels fredspris, red.) er de stadig ikke klar over konsekvenserne af deres handlinger,« siger han.

Hvis det til gengæld er, som de to partikilder påstår, at lokale kadrer handlede uden centralstyrets viden i så vigtig en sag, så udstiller det lederskabets manglende kontrol med sit eget system.

»Man spørger sig selv, hvordan sådan noget kan ske, men i Kina hersker der for tiden en del kaos,« siger partimedlemmet fra kredsen om vicepræsident Xi Jinping.

Partikildernes udlægning signalerer, at det var politik og ikke jura, som det ellers officielt påstås, der var styrende i sagen om Ai Weiwei.

»Alle vidste, det var en farce,« siger redaktøren om Beijings forsøg på at overbevise omverdenen om, at behandlingen af Ai Weiwei fulgte loven, mens den anden partikilde siger:

»Det er svært for partiet at indrømme, at vores system er fyldt med mangler. Det er urolige tider.«

På konfrontationskurs

Og Ai Weiwei selv lader ikke til at ville give partiet mere ro. Da han blev løsladt den 22. juni var det betinget af, at han i et år ikke forlader Kina, giver interview eller bruger internettet til at udbrede regeringskritik. Men han er nu igen begyndt at tale med medier og sender politiske budskaber via Twitter.

Han har overfor flere medier bekræftet historien om hans 81 dage i fangenskab, som hans bekendte tidligere har fortalt. Blandt andet skulle myndighederne have forsøgt at få ham til at tilstå anonyme opfordringer på internettet til en Jasmin-revolution i Kina, og han skulle være blevet truet med en sigtelse for statsundergravende virksomhed og en fængselsstraf på 10 år. I løbet af 50 politiafhøringer blev han aldrig udspurgt om det, der var den officielle grund til at arrestere ham: skattesvig.

I sidste uge kommenterede Ai Weiwei, at løsladelsen af ham selv og Ran Yunfei, en af Kinas mest kendte demokratibloggere, som sad seks måneder i fængsel for statsomstyrtende virksomhed, kan tyde på, at myndighederne har indset, at dette års hårde stramninger over for systemkritikere, aktivister og advokater er gået for vidt:

»Jeg tror, at min og Rans løsladelse er et tegn. De har set, at de ikke kan håndtere folk blot ved at få dem bragt ud af syne. Det er dem, som skal adlyde loven. Det er dem, som skal følge den rette retspleje (...) Det er den eneste måde, hvorpå det kinesiske samfund kan blive mere civiliseret.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvordan kan en leder afstå fra ansvaret... uanfægtet kendskab.

Om historien bunder i virkeligheden, eller, er Nato spin, er så det næste spørgsmål... efter libyen, ligger troværdighed, på is.