Nyhed
Læsetid: 4 min.

Hvordan kan det syge britiske samfund kureres?

Efter en uge domineret af spørgsmålet 'hvorfor', er briterne nu nået til svar-fasen. Der er imidlertid langt fra enighed om, hvad samfundet bør gøre for at undgå, at de seneste dages vold og hærværk gentager sig
Udland
13. august 2011

Briterne er efter de seneste dages vold og hærværk ikke i humør til blødsødne forklaringer om fattigdom og racisme. Ifølge en ny YouGov-meningsmåling støtter ni ud af 10 af de adspurgte briter, at politier får lov til at bruge vandkanoner mod demonstranter, 77 procent mener, det er i orden at indsætte hæren, hvis optøjerne fortsætter, og en tredjedel mener, at det er i orden, at politiet bruger skydevåben mod uromagerne.

Offentlighedens kompromisløshed afspejler sig i politikernes. Oppositionen kræver, at regeringen dropper besparelserne på politiets budget på 20 procent med henvisning til, at politiet i London tydeligvis ikke kunne magte opgaven, før ekstra 10.000 betjente fra resten af landet blev særindkaldt.

Og selv om premierminister David Cameron hidtil har afvist at droppe besparelserne, har han generelt ført an i brugen barsk retorik. Ifølge Cameron er optøjerne »kort og godt kriminalitet« og dele af det britiske samfund er ikke alene »knækket« et tidligere konservativt udtryk men »sygt«, konkluderer han og lovede torsdag, at »alt er i spil« i forhold til at forhindre en gentagelse af optøjerne. Regeringen overvejer bl.a. at indføre udgangsforbud, at indkalde hæren til at overtage politiopgaver og at lukke sociale netværk på nettet.

Medicinen

Diagnosen er der altså bred enighed om blandt briterne. Men ikke alle er enige i, at medicinen alene bør bestå af mere politi og mere hårdhændede metoder.

Menneskerettighedsgrupper protesterede i går over flere af regeringens forslag. som de mener vil begrænse befolkningens grundlæggende rettigheder. Chefen for det britiske politiforbund Sir Hugh Orde, har over for avisen The Independent sagt, at »det ganske simpelt er forkert« at påstå, at »menneskerettigheder står i vejen for effektivt politiarbejde«.

Nogle kommentatorer peger på, at en voldsommere politirespons risikerer at gøre en slem situation værre. Årtiers arbejde med at forbedre forholdet mellem politiet og borgere i problemramte områder risikerer at blive tabt på gulvet, hvis politiet igen får ry for at være brutalt og diskriminerende.

I stedet bør offentligheden acceptere, at der er en grænse for, hvad politiet kan og skal opnå, når det står over for optøjer af denne slags, mener Matt Cavanagh, vicedirektør i tænketanken Institute for Public Policy Research (IPPR).

»I disse dage synes folk at antage, at den store trussel mod offentlighedens sikkerhed alene skal imødegås af regeringen, politiet, sikkerhedsstyrkerne, hæren osv. Nogle har sporet denne logik tilbage til Den Kolde Krig, hvor der indrømmet var meget lidt, borgerne eller lokalsamfundene kunne gøre i forhold til en eksistentiel atomtrussel. Den tendens er fortsat med fremkomsten af terrorisme, selv om man kan argumentere for, at lokalsamfund kan og bør spille en større rolle i den forbindelse og med stigningen i organiseret kriminalitet og begivenhederne i denne uge,« skriver Matt Cavanagh i magasinet New Statesman.

Opfordringen til borgerne og lokalsamfundet om selv at gøre mere, kommer også fra de politikere, kommentatorer og borgere, der har påpeget, at det er forældrene, der har svigtet. Det er blevet debatteret, om staten kan gøre mere for at rådgive forældre i børneopdragelse, men emnet er ikke overraskende eksplosivt.

På den ene side lyder argumentet, at det er statens indblanding i f.eks. afstraffelse af børn, der har gjort forældre nervøse og forvirrede over, hvordan de skal disciplinere deres børn. På den anden side er der allerede i dag velbesøgte forældrekurser i mange områder, og tilhængere af statslig indblanding peger på, at selv simple råd om, hvordan man engagerer sig i sine børns liv kan give vedvarende positive resultater.

Respekt for politi

Lige nu står ballademagerne bogstavelig talt i kø foran retsbygningerne og venter på, at det bliver deres tur til at bøde for deres ugerninger. Mange kommentatorer er enige om, at det er altafgørende, at retssystemet bidrager til at genoprette troen på, at forbrydelse ikke betaler sig ved hurtigt at dømme de skyldige.

Lederskribenten i avisen The Northern Echo mener, at det er positivt, at mange af sagerne bliver videresendt til Crown Court, hvor strafferammen er op til 10 år for særlig groft tyveri. »Der er uden tvivl intet bedre afskrækkelsesmiddel end at se lange fængselsstraffe uddelt,« skriver avisen.

Ikke alle er dog enige i, at det på sigt vil være til samfundets bedste. Dr. Malcolm Cross, docent i psykologi på City University i London, påpeger, at optøjerne også har en langtidseffekt for de implicerede.

»Efterdønningerne af disse optøjer vil fortsætte, især fordi en dom for kriminalitet i en tidlig alder kan have en ødelæggende og vedvarende effekt på en persons liv,« siger han.

Matt Cavanagh fra IPPR mener, at premierminister David Cameron gjorde ret i at opfordre politiet og retsvæsenet til at arbejde sammen for at kunne »uddele hurtige og forbilledlige domme«. Men han mener ikke, at det er nok. Afgørende for at forhindre, at optøjerne opstår igen i år eller i fremtiden er ifølge Cavanagh at tackle ungdomsarbejdsløsheden, der i øjeblikket er på 20 procent.

»Arbejdsløshed er ikke en undskyldning, men ministre på jagt efter noget at sige, når de tager på turné til de problemramte områder, bør overveje, hvor virkningsfuld en meddelelse det vil være at annoncere en jobgaranti til mindstelønnen til alle unge mennesker, som har været arbejdsløs i et år,« foreslår han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Her i weekenden har der så været fredelige demonstrationer i landets to største byer - rettet mod automat-reaktioner på urolighederne:

http://www.morningstaronline.co.uk/index.php/news/content/view/full/108262

Liliane Morriello

Selvfølgelig skal urolighederne bringes til en ende, det er ikke acceptabelt at store dele af befolkningen frygter at gøre dagligdags ting, som at gå på arbejde, handle ind, gå i biografen, osv.

Hvordan det skal stoppes vil jeg ikke kloge, da jeg kun er en bjørn med en meget lille hjerne. Men at skræmme uromagerne til at stoppe, for derefter at erklære at så er den potte jo ude, det vil måske løse problemerne her og nu, men ikke på lang sigt.

Derfor bør Cameron og hans regering allerede nu, komme ud med nogle meldinger om at de er villige ikke blot til at lytte til hvad "uromagerne" har at sige, om deres situation, om hvad de har behov for af ændringer, men også vise sig villige til at gøre noget ved det.

Kun at bruge "her og nu" løsninger, løser ikke noget i det lange løb. Og det første skridt er at man er villige til at lytte. At man tilkendegiver at man hører at der er nogle dybtliggende problemer, og at man åbent og ærligt vil arbejde hen imod at finde løsninger og implementere dem.

David Cameron afslører sin eklatante mangel på fornemmelse for underklassens sammenhold og klassebevidsthed ved at affeje urolighederne som 'ren og skær kriminalitet' og anklager om at det er forældrenes skyld. Han er tydeligvis ikke klar over, hvilken afgrundsdyb kløft i samfundet han er ved at grave med sin klart ungdomsfjendske politik. Det vil uundgåeligt kulminere i et folkeligt, indenrigspolitisk ungdomsoprør før eller siden.

Ydermere chokerer det mig at det britiske samfund tilsyneladende er så polariseret klasserne imellem, at middelklassen aktivt blæser til angreb på efterkommerne til deres egen elendighed i gamle dage. Det har mange af Inf.s artikler belært mig om gennem den seneste uge. Det er betryggende at der trods alt findes lidt mere solidaritet, omend ikke særlig meget længere, mellem danske samfundsgrupper i forhold til under de britiske forhold.