Læsetid: 6 min.

Kina og USA er uløseligt forbundet trods modvilje

Det amerikanske og kinesiske lederskab ved, at de må stå sammen i last og brast, når verdens-økonomien knager i fugerne. Men de bliver trukket i den modsatte retning af en voksende uforsonlighed i hver deres lande
En portrætmaler arbejder med malerier af bl.a. Barack Obama og Hu Jinbao i byen Shenzhen i Kinas Guangdong-provins. Byen menes at være det område i verden, der producerer flest malerier i verden. En koncentration mange andre kinesiske byer kan matche på andre områder. Men Kina har også brug for markeder at afsætte malerier og andre produkter på. Ikke mindst USA.

En portrætmaler arbejder med malerier af bl.a. Barack Obama og Hu Jinbao i byen Shenzhen i Kinas Guangdong-provins. Byen menes at være det område i verden, der producerer flest malerier i verden. En koncentration mange andre kinesiske byer kan matche på andre områder. Men Kina har også brug for markeder at afsætte malerier og andre produkter på. Ikke mindst USA.

Jason Lee

11. august 2011

BOSTON Nedvurderingen af USA's kreditværdighed og striden om gældsaftalen har i de seneste uger affødt en bidende kritik af USA i kinesiske medier og blogs.

»USA's kreditværdighed er blevet nedgraderet. Hvorfor skal Kina betale den højeste pris? Vi bøjer os altid i støvet for USA; hvornår rejser Kina sig og fralægger sig sin frygt for amerikanernes reaktion,« skrev en anonym blogger på den populære website Sina Weibo.

For blot nogle år siden var det svært at opstøve så intense anti-amerikanske følelser i Kina, men den amerikanske finanskrise i 2007-08 og en voksende frygt for, at USA ikke vil indfri sine gældsforpligtelser over for Kina har medvirket til at vende stemningen.

I USA har anti-kinesiske følelser eksisteret siden indførslen af billig kinesisk arbejdskraft i midten af 1900-tallet. I 1882 vedtog Kongressen f.eks. en lov, China Exclusion Act, der forbød indførslen af kinesiske minearbejder i 10 år.

Siden de økonomiske reformer i løbet af 20 år forvandlede Kina til verdens andenstørste økonomi er amerikanernes ængstelse for at blive overhalet som den ubestridte supermagt steget støt.

'Merkantilisme'

Medlemmer af Kongressen fra begge partier protesterer ofte højlydt mod kinesisk »merkantilisme« og »protektionisme«. Det skorter ikke på lovforslag om at straffe Kina med økonomiske sanktioner.

»Selv respektfulde tænketanke og medier ligger under for ideen om, at dette århundrede vil stå i rivaliseringens tegn,« siger den amerikanske sinolog Banning Garrett, chef for Asien-afdelingen hos Atlantic Council i Washington.

»Der tales konstant om den kinesiske trussel og nødvendigheden af at skabe en modvægt fra amerikansk side. Selv i Pentagon fokuserer man på en fremtidig rivalisering med Folkets Hær i stedet for at tænke på fælles interesser«

Mens uforsonlighed og intolerance således trives i de to landes befolkninger, medier, universiteter og tænketanke indtager det politiske lederskab en langt mere konstruktiv holdning.

»Når præsidenterne Hu og Obama møder hinanden, opfører de sig ikke som rivaler. De ved, at deres to lande bliver nødt til at samarbejde. Det samme gjorde sig gældende for Bush og Hu,« siger Garrett, der har været rådgiver for skiftende amerikanske regeringer.

Uundværlige partnere

Den vanskelige udfordring for lederne er at styre den offentlige mening i deres respektive lande.

»Obama og Hu er udmærket klar over, at Kina og USA ikke kan undvære hinanden; de er som siamesiske tvillinger. Problemet er, at befolkningerne er blevet mere uforsonlige overfor hinanden,« forklarer Garrett.

På lederniveau i Beijing og Washington er man sig bevidst, at Kina skylder USA ikke så lidt for sin plads i solen. Havde det ikke været for amerikanernes udstrakte hånd, ville Kina aldrig være nået så langt på så kort tid.

»Hvis vi ser bort fra den hårdtarbejdende kinesiske befolkning, har ingen andre end USA været så vigtig for udviklingen af Kinas økonomi gennem de sidste 20 år,« mener Banning Garrett.

Han nævner præsident Nixons modige åbning til Kina i 1971-72, præsident Clintons indbydelse til Kina om at blive medlem af WTO, åbningen af det store amerikanske forbrugermarked for kinesiske varer og overførslen af kapital og teknologi.

»Uden USA's bistand ville Kina ikke befinde sig, hvor det står i dag. Det er en kendsgerning«.

Risikospredning

I den aktuelle situation med en svækket amerikansk økonomi og Kinas uophørlige akkumulation af valutareserver af hvilke 70 pct. er denomineret i US-dollar vil amerikanske politikeres krav om en revaluering af renminbien blive yderligere skærpet.

Kinas regering kan ifølge den amerikanske økonom Robert Scott slå en genistreg ved at efterkomme den offentlige opinions krav om at blive mindre afhængig af USA's økonomi og afhænde en del af sin beholdning af amerikanske statsobligationer, der er 1.600 mia. dollar værd.

»Det vil blive budt velkommen i Washington, idet et frasalg af US-statsobligationer vil revaluere renminbien og gøre amerikanske produkter mere konkurrencedygtige i Østasien,« siger Scott, forskningschef for international handel i Washington-tænketanken Economic Policy Institute.

Mod den strategi taler umiddelbart, at USA har brug for Kina til at finansiere sin stedse voksende gæld. Det argument afviser Robert Scott.

»USA behøver ikke at fortsætte med at sælge så mange statsobligationer til Kina. Vores obligationer er lige nu så attraktive, at vi ikke mangler købere,« siger Robert Scott.

Attraktiv statsobligation

Kreditvurderingsinstituttet Standard & Poor's nedvurderede godt nok USA's kreditværdighed sidste fredag. Trods det er de såkaldte 'treasuries' et stærkt aktiv i en situation, hvor verdens næstvigtigste reservevaluta, euroen, er under et kolossalt pres, og ingen europæiske statsobligationer, bortset fra den tyske, anses for 100 pct. sikre.

En anden omstændighed kan gøre sig gældende i Beijings kalkuler. En stadig voksende valutareserve vil let blive udhulet af en højere amerikansk inflation og en faldende dollarkurs. I det lys giver det mening at nedskrive dollarreserverne.

Hvor hurtigt Kinas valutareserve vokser, kan ses af den nyeste statistik for udenrigshandel. I de sidste 12 måneder har centralbanken lagt ekstra 728 mia. dollar i reserveboksen det er aktiver, som er beregnet til at holde en kunstig høj renminbi-kurs frem for at investere i noget produktivt i Kina og andre lande.

For USA's vedkommende ville en revaluering af den kinesiske valuta være en kærkommen gave. Ifølge beregninger foretaget af Economic Policy Institute ville en opskrivning af renminbien på 28,5 pct. og en revaluering af undervurderede valutaer i Malaysia, Singapore og Taiwan give USA's økonomi en saltvandsindsprøjtning.

»Det ville skabe over to mio. nye arbejdspladser i USA og i kraft af det højere skatterevenue nedbringe forbundsstatens budgetunderskud med 857 mia. dollar over 10 år,«‹ siger Robert Scott.

Gensidig støtte

Spørgsmålet er derfor, hvad Kinas ledere agter at gøre i en situation, hvor landets vigtigste handelspartnere og investorer USA og Europa begge befinder sig på randen af en ny økonomisk recession.

»Den kinesiske elite er bekymret og dybt frustreret over den politiske handlingslammelse i USA. Deres mareridt er, at det går galt i både USA og Europa,« siger sinologen Banning Garrett fra Atlantic Council.

»De ved udmærket, at hvis den amerikanske økonomi går ned, følger den kinesiske med i afgrunden. Det vil ske, hvis samarbejdet om den økonomiske politik går i stykker. Den bedste udgang på krisen er derfor, at USA og Kina hjælper hinanden, og begge økonomier vokser.«

Kunne man ud over en revaluering forestille sig en ny økonomisk stimuleringspakke, hvis USA og Europa igen ramler ind i en recession?

Barry Eichengreen, professor ved University of California, Berkeley, mener, at en stimuluspakke er usandsynlig i en tid med høj inflation på seks pct. og mange usikre udlån i den kinesiske banksektor.

»Det ville øge risikoen for overophedning af Kinas økonomi,« skriver Eichengreen i en blog på websitet East Asia Forum, der finansieres af regeringer i Østasien.

USA kommer igen

En hel anden mulighed er, at de politiske partier i USA tvunget af omstændighederne endelig finder sammen og tager hånd om den økonomiske politik.

I Kina tolker næsten alle USA-iagttagere den seneste gældsfiasko i Washington som endnu et signal om supermagtens faldende globale indflydelse.

»Men den vurdering ser bekvemt bort fra det amerikanske samfunds evne til at korrigere sine indbyggede defekter,« sagde den højt respekterede og indflydelsesrige USA-ekspert Wang Jisi, dekan på Peking University, i et interview i sidste uge til det amerikanske website Global Times.

»Kinesiske forskere har gennem mange år over- drevet de udfordringer, USA skal løse for at bevare sin status som supermagt og undervurderet de mange naturlige fordele, Amerika besidder,« siger Wang i udtalelser opsigtsvækkende for en kineser i en så prominent stilling.

Hans overbevisning er, at USA vil fortsætte som supermagt i mindst 20-30 år til selv hvis Kinas økonomi har overhalet den amerikanske om 10 år.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"verdens andenstørste økonomi".

Kan vi ikke blive fri for det barnesprog.
Det hedder næststørste !!!

Iøvrigt har US set 2 træk frem.

De lader seddelpressen gløde, og skaber dermed inflation i US.

Det udhuler værdien af dollaren, og dermed værdien af gælden.
Samtidig betyder det en relativ opskrivning af renminbien (og andre valutaer), og så kan kineserne jo se hvad de vil gøre ved det.

Gælden nedskrevet og valutaen opskrevet.
Sur røv.

Problemet for amerikanerne er naturligvis at udlandet så kan begynde at købe aktiver i US til spotpris, men mon ikke man kan lovgive sig ud af den detalje.

Citat: 'Uden USAs bistand, ville Kina ikke befinde sig hvor det står i dag'. 'Bistand' - hvilken 'bistand'??

USA har i et par årtier haft en enorm økonomisk gevinst ved import af billige forbrugsvarer, fremstillet af lavtlønnede kinesiske arbejdere. Privatforbruget i USA har været meget stort, og er delvist finansieret af de opsparende kinesere ved lån. Lån som USA nu prøver at nedskrive, ved at lade dollaren falde i værdi. USA's krige i Iraq og Afghanistan, og dets militære oprustning i almindelighed, er således også delvist finansieret af Kina. Det kunne selvfølgelig kun blive ved en tid.

Indtil nu har den billige kinesiske import til USA været inflationsdæmpende, og muliggjort et materielt forbrug man ellers ikke ville have haft, hvilket selvfølgelig har været en stor fordel for den almindelige amerikaner.

I øvrigt er amerikanske investeringer i kinesisk produktionsvirksomhed meget store, hvorfor amerikanerne også på den front har tjent godt på den kinesiske arbejdsomhed til lave lønninger og sparsommelighed.

'USA's bistand til KIna' - come again!

Man kunne tilføje, at danskerne og resten af verden også lukrerer på billige kinesiske forbrugsvarer. Det bliver derfor ikke sjovt, når kineserne får opbygget deres hjemmemarked, og ikke længere gider lønslave for resten af verden. Ja, det ender måske endda med, at vi selv skal til at bestille noget igen.

Søren Kristensen

En USA-Fender (en guitar fremstillet på Fenderfabrikken i USA) er et fremragende musik- instrument. Fender-brandet har altid været garanti for bedste kvalitet (og høj pris). Men sådan er det ikke helt I dag, idet Leo Fenders oprindelige brand er udvandet noget, siden det kom i kinesiske hænder. Det er stadig godt, det er bare ikke det samme.

I dag kan du få discountudgaver og "genoptryk" af store klassikere, der passer til enhver pengepung og i en kvalitet som er næsten lige så god som originalen. Næsten. En væsentlig drawback er og vil atid være, at produktet ikke er fremstillet i USA.

- Betyder det noget ?

- Ja, gu´ gør det så. Man piller ikke ustraffet ved folks verdensopfattelse og ifølge min er en "rigtig" Fender-guitar produceret i USA. Basta! Ellers gælder det simpelthen ikke.

- Jamen det er jo et irrationelt synspunkt, når de kinesiske instrumenter er af fremragene kvalitet?

- Siden hvornår har forbrug været styret af rationalitet? Som om man bare kan erstatte den amerikanske drøm med den kinesiske drøm? Det spiller bare ikke.

Hvad der kun er et lille og ubetydeligt problem for mig som forburger, at jeg skal vælge et andet mærke eller gå på kompromis med mine idealer, er ved at blive et kæmpe problem for den amerikanske arbejder, som selv er henviist til at købe billige kinesiske produkter, for at kunne overleve på sin beskedne arbejdsløshedsunderstøttelse. Årsagen er banal: der er ikke længere er job til ham på Fender-værkstedet, fordi det er flyttet til Shanghai. Og det bliver ikke bedre af at lige om lidt er de kinesisk producerede varer lige så dyre som de oprindeligt amerikaske og hvad har han så fået ud af det, endet end at han har mistet sit arbejde og støttet velstandsudviklingen i Kina?

Velrenomerede amerikanske (og europæiske for den sags skyld) virksomheder, med stærke brands, har solgt deres sjæl til kineserne (eller i hvert fald til forestillingen om den billige kinesiske arbejdskraft - men hvor længe er den billig? Det hele for at opnå en hurtig gevinst og for fortsat at kunne leve et liv, der nu har gjort halvdelen af alle amerikanere til omvandrende reklamesøjler for Michelin.

Spørgsmålet er om amerikanerne, for nu at holde os til dem (det samme sker i Europa med ti års forsinkelse), nogen sinde får deres guitar-værksteder og deres værdighed igen? Det spørgsmål gælder i øvrigt alle der spekulerer i billig arbejdskraft.

Philip C Stone

"I Kina tolker næsten alle USA-iagttagere den seneste gældsfiasko i Washington som endnu et signal om supermagtens faldende globale indflydelse.

»Men den vurdering ser bekvemt bort fra det amerikanske samfunds evne til at korrigere sine indbyggede defekter,« sagde den højt respekterede og indflydelsesrige USA-ekspert Wang Jisi, dekan på Peking University, i et interview i sidste uge til det amerikanske website Global Times.

»Kinesiske forskere har gennem mange år over- drevet de udfordringer, USA skal løse for at bevare sin status som supermagt og undervurderet de mange naturlige fordele, Amerika besidder,« siger Wang i udtalelser opsigtsvækkende for en kineser i en så prominent stilling."

Endnu en happy ending. Endnu et eksempel på at USAs enorme problemer ignoreres og at journalistik forvandles til propaganda.

For et ikke-propagandistisk billede af USAs situation se:
http://www.theatlantic.com/magazine/archive/2011/09/can-the-middle-class...

Philip C Stone

(Reuters) - A Chinese ratings agency on Wednesday downgraded the U.S. credit rating from A-plus to A, saying the deal to lift the debt ceiling won't solve underlying U.S. debt problems or improve its debt-paying ability over the long run...

Dagong also said that the overall outstanding debt could top the country's gross domestic product by the end of 2012.
http://in.reuters.com/article/2011/08/03/idINIndia-58591220110803

Og ifølge Jørgen Ørstrøm Møller, gæsteforsker ved Institut for Sydøstasiatiske Studier i Singapore, så har det kinesiske kreditbureau haft fat i noget, som de amerikanske bureauer længe har benægtet:
- Det kinesiske kreditvurderingsbureau, Dagong, placerer USAs kreditværdighed i samme boks som Spanien, Sydafrika og Estland - og det er efter min opfattelse en korrekt placering, mens de amerikanske institutters placering af USA er fuldstændig forkert og en kraftig overvurdering af USAs kreditværdighed.
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/08/11/114936.htm

Wang Jisi har uden tvivl ret i, at USA nok skal vide at komme ud af krisen. De har bl.a. den politisk-økonomiske fordel frem for vesteuropæerne, at de ikke skal tage hensyn til en velfærdsstat, der ikke kan beskæres, fordi det er vælgermæssigt umuligt (i alt fald indtil lånemulighederne er opbrugt).