Selv for de udenforstående blandt Wikileaks' mange fans blev det tydeligt, at der var noget på færde, da Wikileaks gennem lækorganisationens Twitterprofil fra i forgårs nat begyndte at publicere diplomatiske indberetninger fra sin store Cable- gate-beholdning i uhørt store mængder.

Cablegate, der var det mest følsomme og mest omhyggeligt forberedte af Wikileaks' tre megalæk i perioden fra juli til december 2010, består af diplomatiske indberetninger fra USA's ambassader i hele verden. Indberetningerne er blevet frigivet af Wikileaks og dets mediepartnere i et meget langsomt tempo, da indberetningerne løbende er blevet gennemgået for oplysninger, der kan bringe uskyldiges liv i fare. Således var kun cirka 20.000 af de omkring 250.000 indberetninger indtil for et par dage siden blevet publiceret i løbet af en periode på ni måneder. Alt det har ændret sig i løbet af de seneste to døgn: Ved redaktionens slutning havde Wikileaks frigivet over seks gange så mange indberetninger som i hele den samlede periode fra offentliggørelsen af lækken.

Årsagen skal sandsynligvis findes i den email, Wiki- leaks-stifter Julian Assange i weekenden modtog fra den tyske avis Der Freitag, der gjorde ham opmærksom på, at man havde opdaget og ville skrive om det uhørte sikkerhedshul, der gør, at en formodentlig komplet og ucensureret kopi af de diplomatiske indberetninger ligger tilgængelig på nettet. Beskyttet af en adgangskode, der kan findes ved hjælp af offentligt tilgængelige oplysninger, og som Assange angiveligt selv engang har udleveret.

Hvem er ansvarlig?

Julian Assange ringede forgæves til avisens udgiver for at stoppe afsløringen med henvisning til, at det ville være til fare for de informanter, der optræder i dokumenterne, men han nægtede at udtale sig til artiklen. Det er derfor endnu uvist, hvordan han forklarer den sikkerhedsbrist, der potentielt kan være katastrofal. For i modsætning til de titusinder af indberetninger, som Wikileaks i løbet af et døgn har accelereret offentliggørelsen af og som stort set udelukkende har den laveste sikkerhedsgodkendelse Unclassified så er den fil, Der Freitag har fundet, fyldt med højst følsomme oplysninger. Efter Der Freitags afsløring er det også lykkedes Dagbladet Information at finde og få adgang til den lækkede fil, og en række stikprøver viser, at kilder optræder med fuldt navn i dokumenter, som indtil nu har været publiceret i censureret form af Wikileaks og dets mediepartnere på en række store aviser. Det har endnu ikke været muligt at verificere, om der er tale om en komplet kopi af den samlede database af diplomatiske indberetninger, men filen indeholder 251.287 dokumenter. Det samme antal dokumenter, som Wikileaks oplyser på sin hjemmeside.

Der Freitag oplyser af hensyn til faren for informanterne i dokumenterne ikke præcis, hvordan de har fundet frem til filen, og det er også stadig uvist, hvordan lækagen kan have fundet sted. Dog spekulerer avisen i, at fadæsen skal være sket efter de turbulente begivenheder i efteråret 2010, hvor blandt andre Daniel Domscheit-Berg og en række andre aktivister forlod Wiki- leaks. Med sig tog de en masse af Wikileaks' data, som der siden skulle komme en omfattende diskussion omkring.

Wikileaks krævede materialet tilbage og lykkedes via det prominente medlem af den tyske hackergruppe Chaos Computer Club, Andy Müller-Maguhn, at få forhandlet en overdragelse af dataene på plads. Kort efter, at filen var blevet overdraget til Andy Müller-Maguhn, var den ifølge Der Freitag at finde på nettet. Andy Müller-Maguhn afviser selv at kommentere forløbet over for Der Freitag.

Wikileaks lider skade

Det er ikke første gang, at Wikileaks mister kontrollen over de diplomatiske indberetninger. Allerede i december 2010 kom den norske avis Aftenposten i besiddelse af dokumenterne fra en anden kilde, og de delte siden materialet med blandt andre Politiken og den tyske avis Die Welt.

Denne gang er lækken imidlertid tilsyneladende langt værre, fordi indberetningerne og adgangskoden til dem kan findes på internettet og ikke blot blandt en kreds af journalister.

Ligegyldigt hvem der har ansvaret, så risikerer det at få store konsekvenser for tilliden til Wikileaks, påpeger Linus Neumann, der skriver for den indflydelsesrige tyske blog Netzpolitik. Han understreger, at lækken var »det, der ikke måtte ske«:

»Allerede for nogen tid siden hørte jeg fra en troværdig kilde de første rygter om disse data (...) og det (offentligt tilgængelige) password, men antog det dog for at være en opdigtet historie. Indtil da var alle de offentliggjorte kendte diplomatiske cables jo blevet redigeret for ikke at bringe de nævnte (samarbejdspartnere etc.) i fare,« skriver han.

»Da denne viden nu som bekendt er endt i hænderne på de forkerte, var hele dette arbejde (med hemmeligholdelser) omsonst, og Wiki- leaks' anseelse lider betydelig skade«.