Læsetid: 3 min.

Libyens oprørere åbner repræsentation

Udenrigsminister Lene Espersen gav i går de libyske oprørere tilladelse til at åbne en officiel repræsentation i Danmark. Samtidig vedtog et bredt flertal i Folketinget at forsætte indsatsen i Libyen
12. august 2011

Danmark er rykket et skridt nærmere en officiel anerkendelse af det libyske overgangsråd som landets retmæssige regering. Det skete i går, da udenrigsminister Lene Espersen gav rådet grønt lys til at åbne en officiel repræsentation i København, blot få dage efter udvisningen af de sidste to Gaddafi-tro medarbejdere på det libyske generalkonsulat på Østerbro. Den dansk-libyske oppositionspolitiker Ibrahim Grada fra Aarhus, er samtidig udnævnt til rådets repræsentant i Danmark.

»Jeg er klar til at repræsentere mit land og mit folk, hvis det er det, der er brug for,« siger den 46-årige sosuassistent til Information.

Han er tilfreds med den danske politik over for den libyske oppositionen, men ser gerne, at Danmark også frigiver de indfrosne midler, som Gaddafi-regimet har i Danmark. Det er der dog ikke p.t. politisk stemning for på Christiansborg.

Partierne bag aftalen om Danmarks deltagelse i Libyen-krigen enedes i går om at lade de danske kampfly fortsætte bombardementerne af Gaddafis militære anlæg frem til den 1. oktober. Et flertal i Folketinget er desuden parat til at fortsætte, indtil Gaddafi er væltet uanset om det varer uger eller måneder.

»Vi skal blive, indtil Gaddafi er væk,« erklærede den konservative udenrigsordfører, Naser Khader, efter mødet.

Samme melding kommer fra Dansk Folkepartis ordfører, Søren Espersen.

»Vi er parat til at fortsætte,« siger han og vurdere, at det maksimalt vil vare nogle måneder endnu, før styret falder.

Uafhængige eksperter beskriver den militære situation i Libyen som fastlåst, fordi hverken Gaddafis styrker eller oprørshæren i øjeblikket er i stand til at vinde krigen. På mødet i udenrigsministeriet fik forligspartierne imidlertid at vide, at der er sket store militære fremskridt.

»Gaddafi råder nu kun over en femtedel af den kapacitet, han havde før Danmark og de andre NATO-lande begyndte deres bombardementer,« bekræfter Naser Khader.

Trofast allieret

Den danske støtte til Det Nationale Overgangsråd ligger også fast, selv om rådet de seneste uger har været præget af interne stridigheder. Tidligere på ugen fyrede rådet den overgangsregering, som det selv havde udpeget. Ifølge en pressemeddelelse fordi overgangsregeringen ikke har været i stand til at undersøge mordet på oprørshærens militære leder, general Younes, for to uger siden

SF's udenrigsordfører, Holger K. Nielsen, finder de interne stridigheder foruroligende, men ikke tilstrækkeligt til at standse støtten.

Naser Khader mener ikke, stridighederne har nogen praktisk betydning.

»Regeringen har stor tillid til rådet, som prøver at rydde op efter drabet på Yones. Det er kun naturligt, at de omstrukturerer. Rådet er en dynamisk organisation, hvor der hele tiden kommer nye afhoppere fra regimet, som der også skal være plads til« siger han.

På mødet i går blev spørgsmålet om frigivelse af Gaddafis midler i Danmark til oprørshæren også drøftet, men det mener regeringen ikke er muligt i øjeblikket, da der er tale om en række ejendomme, som formelt ejes af den libyske stat.

Ifølge en række svar til Enhedslisten har den danske krigsdeltagelse i Libyen i alt betydet en ekstraudgift for forsvaret på 250 millioner kroner. Dertil kommer en række ekstraomkostninger til løn og drift, som ikke er medregnet.

Enhedslistens ordfører Frank Aaen kritiserer, at omkostningerne langt overstiger de 8,5 millioner kroner i merudgifter for den første måned og 6,5 millioner kroner for de følgende måneder som forsvarsministeren oprindeligt budgetterede med. Aaen mener, at bombardementerne er i strid med FN's opfordringer til at stoppe krigen, og at en fortsættelse blot vil koste flere menneskeliv. DF kræver til gengæld, at Folketinget giver en ekstrabevilling til forsvaret, så krigen ikke resulterer i endnu større besparelser end de to milliarder, som forsvaret i forvejen skal finde.

Både regeringen og SF afviser ekstrabevillinger.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad har de gang i, oprørerne og de politikere, der anerkender oprørenes råd? Hvem er det, der anerkender?

Oprørernes militære leder er blevet lokket i baghold og slået ihjel, lederen af rådet (TNC) har lige fyret sin ’regering’, fordi nogle af medlemmerne skulle være medskyldige i mordet.

Som Patrick Cockburn skriver i artiklen ”Dubious Allies. Libya’s Ragtag Rebels” er det jo grotesk, at de vestlige regeringer på stribe anerkender rådet som Libyens legitime regering - på et tidspunkt hvor rådets medlemmer farer i struben på hinanden.

Hvis det er sådan de opfører sig på et tidspunkt, hvor de burde fremvise enighed, hvordan vil de så ikke opføre sig, nar de har fået overdraget magten?

Læs Cockburns fremragende analyse af situationen og mediedækningens militarisering her:

http://www.counterpunch.org/patrick08112011.html