Læsetid: 4 min.

Maden findes, men prisen er dødbringende

De globale fødevarepriser presses fortsat op af klimaforandringer, dyr olie, biobrændstoffer, eksportforbud, politisk uro og spekulation. På Afrikas Horn slår prisstigningerne alle rekorder foreløbig har 29.000 børn betalt den højeste pris, fastslår Verdensbanken
Somalia, Etiopien, Djibouti og Kenya er hårdt ramt af sult og tørke, og tusindvis af mennesker er døde af underernæring. Det skyldes ikke, at der ingen mad er på Afrikas Horn, men at fødevarerne er blevet så dyre, at flertallet ikke har råd til dem.

Somalia, Etiopien, Djibouti og Kenya er hårdt ramt af sult og tørke, og tusindvis af mennesker er døde af underernæring. Det skyldes ikke, at der ingen mad er på Afrikas Horn, men at fødevarerne er blevet så dyre, at flertallet ikke har råd til dem.

Jakob Dall

16. august 2011

29.000 børn er døde af sult, sygdom og underernæring de seneste tre måneder. 600.000 børns liv er netop nu truet. Mere end 12 millioner mennesker er i nød med behov for hurtig fødevarehjælp.

Dette er den aktuelle situation på Afrikas Horn, som rapporteret i aftes i en ny statusrapport fra Verdensbanken om den globale fødevaresituation. Men årsagen til den regionale katastrofesituation er ifølge banken ikke primært mangel på mad. Årsagen er, at fødevarer er blevet ubetaleligt dyre for de hårdt ramte befolkninger i Somalia, Etiopien, Kenya og Djibouti.

»De globale fødevarepriser var i juli 2011 markant højere end for et år siden,« fastslår Verdensbanken.

Bankens globale prisindeks for fødevarer lå således i sidste måned 33 pct. over niveauet i juli 2010 og tæt på den historiske prisrekord i juli 2008. Men bag det globale indeks skjuler sig langt mere dramatiske stigninger på nogle af de landbrugsprodukter, som befolkningerne i de hungerramte afrikanske områder er afhængige af.

»I Somalia er prisen på lokalt producerede kornsorter steget vedvarende i alle regioner siden oktober 2010 og har nu oversteget rekordniveauerne fra 2008,« hedder det.

Prisen på den vigtige hjemlige kornsort durra er f.eks. steget med op til 240 procent, mens majsprisen på et år er steget med op til 154 procent. I nabolandet Etiopien er majs nu 86 procent dyrere end for et år siden, mens prisstigningen i Uganda er 122 procent. Prisen på hvede er i f.eks. Etiopien øget med 64 procent.

»Ingen steder har sammenfaldet af høje fødevarepriser, fattigdom og ustabilitet skabt mere tragisk lidelse end på Afrikas Horn,« siger Verdensbankens chef, Robert Zoellick.

Klima og olie

Prisstigningerne og den ledsagende hungersnød og humanitære krise har flere samvirkende årsager, understreger rapporten. Lang tids ekstrem tørke har i flere omgange betydet fejlslagen høst i regionen, hvilket også har ramt kvægavlen og ført til højere priser på kød og mælk. Mange års borgerkrig og konflikt samt fraværet af en centralregering har i Somalia forhindret bestræbelser på at forbedre fødevaresikkerheden og i stedet øget flygtningepresset på nabolandene.

Til dette kommer eksterne faktorer i den globale økonomi, der via verdensmarkedet påvirker de regionale prisniveauer og lokalbefolkningens købekraft på Afrikas Horn som andre steder. Verdensbanken fokuserer på olieprisen, som på verdensmarkedet er steget med 45 pct. det seneste år i går var prisen for nordsø-olie 108 dollar pr. tønde. Det påvirker samtidig prisen på andre varer og produktionsfaktorer såsom kunstgødning, der nu i følge rapporten er 67 pct. dyrere end for et år siden.

Klimaforandringerne, der på Afrikas Horn har forstærket tørken, rammer også andre steder på kloden fødevareproduktionen og dermed prisdannelsen. Det amerikanske landbrugsministerium rapporterede f.eks. forleden, at »usædvanligt høje temperaturer og nedbør under det normale i juli har i store dele af majsbæltet skarpt reduceret forventningerne til udbyttet« af årets amerikanske høst.

Med USA som verdens største eksportør af fødevarer halvdelen af verdens majs foruden en tredjedel af sojabønnerne og en femtedel af verdens hvede vil de højeste temperaturer i 55 år og den ledsagende dårlige høst kunne mærkes globalt.

»Vi vil se forhøjede majspriser i en længere periode,« advarer råvareanalytikeren Dan Basse i Financial Times.

Biler før mennesker

De reducerede udbytteforventninger falder sammen med, at efterspørgslen på majs til biobrændstoffer vokser stærkt i USA. Allerede i 2009 var den amerikanske bioethanol-industri ifølge Earth Policy Institute nået op på at bruge kornprodukter til motorbrændstof svarende til 330 mio. menneskers ernæringsmæssige behov i ét år, og ifølge Financial Times er den amerikanske bioethanol-industri nu en større majsforbruger end landmænd, der fodrer kvæg og andre husdyr med majs.

»Amerikanske landmænd reagerer på de seneste måneders voldsomme stigning i olieprisen med en forventning om stærk vækst i efterspørgslen på majs til fremstilling af bioethanol. Mere tilplantning med majs til ethanol efterlader mindre arealer til andre kornprodukter til brug for menneskeføde og kreaturer,« noterer Danske Bank i sin seneste analyse af råvaremarkederne.

Konsekvensen er et forstærket pres på fødevarepriserne i en situation, hvor »de globale lagre stadig er alarmerende lave« i følge Verdensbanken.

Tomme løfter

To yderligere faktorer i den giftige cocktail, der presser priserne op, er finansielle investorers spekulation i fødevarer samt enkeltlandes indførelse af eksportforbud eller -restriktioner for at sikre den hjemlige fødevareforsyning. Under fødevarekrisen i 2008 havde 15 lande indført sådanne restriktioner, ved indgangen til 2011 menes antallet at være over 20 konsekvensen er begrænsning af fødevarer til verdensmarkedet og dermed yderligere et pres opad på prisen.

I sin rapport betoner Verdensbanken, at den aktuelle situation fordrer såvel en forstærket umiddelbar nødhjælp til de mest sårbare befolkninger som en langsigtet politik, der ser fødevare-, fattigdoms-, landbrugs- og klimaudfordringerne i sammenhæng.

Økonomen Jeffrey Sachs, leder af Earth Institute ved Columbia University, mindede i februar i år om, at G20-landenes ledere tilbage i 2009 har lovet at finde 22 milliarder dollar på tre år til at øge fødevaresikkerheden i de sårbare lande. Sachs fastslog imidlertid også, at der på det tidspunkt kun var afleveret 350 millioner dollar til den ny fond under Verdensbanken, hvor det meste af støtten skal forvaltes. I dag, et halvt år senere, oplyser banken i sin ny rapport, at beløbet fra sammenlagt seks af de rige lande plus Bill Gates' private fond, kun er nået op på 520 millioner dollar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mona Blenstrup

fodring af biler og svin har førsteret til landbrugsjorden.

I syd jylland ses skove af majsmarker, der dyrkes til tyske biogasanlæg.

Det er dobbelt irriterende, at man også anvender rigeligt med sprøjtegift, for at majsplanterne kan gro bedst og uforstyrret af ukrudt. bare for at blive brændt af bagefter.

Fin artikel om et stor problem.

Det værste er, at biobrændstofferne (såsom majsen) er groet ved hjælp af fossile brændstoffer. Der bruges fossile brændstoffer til både kunstgødning og sprøjtegifte. For ikke at tale om driften af landbrugsmaskiner osv.

Dvs. vi putter fossile brændstoffer i jorden for at skabe brændstoffer, så vi kan slippe for vores forbrug af fossile brændstoffer... hov? Hoppede kæden ikke af der et eller andet sted?

Kaare Thomsen

det største problem er vel at vi har rigligt har i landet og ikke mangler mad,
DN ønsker at vi skal tage 50,000 til 100,000 ha ud til natur.
mere grøn energi der skal jo også bruges jord
alt om til økologi = 15 til 20 % minder udbytte af korn.
man kan ikke få alt, så må vi vælge natur eller folk som død.
Jeg kan sige i Argentina er det ved at fjene natur på størele med Sjælland på statens regning for at få mere landbrugs jord. det er 400,000 ha natur der forsvinder. det bliver nok ikke dryket under samme vilkår som i Danmark.

For det med at sige at vi bare skal lade være med at spise så meget kød og dermed bruge mindre korn til dyr for du jo ikke nogen med på, for vi som dansker skal jo ikke lide under at andre gør.

som landmand sår vi den afgrøde som giver mest i penge pungen, lige som andre finder det job som giver mest, selv om man evt skal fytte over til naboen for at arbejde.

Tyskland mangler majs til biogas vil give en god pris så bliver det lavet.

Hvis der var nogen som ville give en god pris for økokorn bliv det lavet.

til Søren der må ikke være flere dyr pr ha bare fordi der bliver sået majs pr ha end hvis der var korn, det er stadig kun 1,4 til 1,7 DE pr ha

Kaare Thomsen

er det ikke meget træls at tænke på at et meneskeliv er minder værd end at nogen vil have grøn energi, og en anden form for natur end vi har nu.
Grøn enregi skal laves af affald ikke af mad vare eller drykes på marker som kan bruges til mad.

Philip C Stone

En god konsekvens af USAs økonomiske problemer er at subsidierne til ethanol er under pres. Jeg har desuden indtryk af at befolkningen er ved at blive mere kritisk over for biobrændsler baseret på madvarer, og at den lovpligtige mængde ethanol der skal tilsættes benzin måske ikke vil blive sat op. En del bønder som har satset stort på ethanolproduktion er begyndt at blive ængstelige.

Mona Blenstrup

Det evigt brægende landbrugs behov for at få ploven under al jord har hidtil været, fordi man har sult ude i verden.

Nu er det energisulten der driver værket.

Slut med skønne idealer og fine tangker om at medvirke til frembringelse af madvarer.

Ciat fra gårsdagens avis:

'Allerede i 2009 var den amerikanske bioethanol-industri ifølge Earth Policy Institute nået op på at bruge kornprodukter til motorbrændstof svarende til 330 mio. menneskers ernæringsmæssige behov i ét år, og ifølge Financial Times er den amerikanske bioethanol-industri nu en større majsforbruger end landmænd, der fodrer kvæg og andre husdyr med majs.'

Citat fra dagens avis, om majs, der tilsyneladende er genmodificieret, så den ikke kan anvendes som fødevarer:

'Landmændene vil få tilbudt at dyrke GM-majs på en kontrakt, der forpligter dem til at levere til en ethanolfabrik. Derudover får de en bonus for at udskifte deres traditionelle majs med den nye sort.'

Det er sørme ikke behageligt at læse denne slags, og man må igen og igen spørge, om det ikke er muligt at ændre de mekanismer, som gør at den slags tiltag forekommer uafvendelige.

For de tiltagende mangelproblemer (på alle områder) kan vel ikke løses ved at sætte gang i væksten og øge forbruget? Forbruge stadigt mere af det, som bliver stadigt mindre?

Det hænger jo slet ikke sammen. Hvor mange eksamener/ledelsesposter/politiske poster/andet relevant skal man have for at indse noget så elementært?

John Fredsted

I en verden, hvor det tilsyneladende er vigtigere at mætte bilernes 'maver' end menneskers maver, der kan vi i mine øjne slet ikke tale om, at vi lever i en civilisation.