Læsetid: 7 min.

Nigerianere udfordrer Shell i Haag

Niger-deltaets lokalsamfund har lidt enormt under olieselskabernes og korrupte myndigheders udskejelser. I dag er mange rejst fra området, mens våbenhandlerne har kronede dage. Nu trækker deltabeboerne Shell for retten i Haag
I Niger-deltaet klager den lokale Ijaw-stamme over, at den mister fiskerigrundlaget, eftersom Shell Oil forgifter vandet. Desuden er de utilfredse med,   at de ikke modtager kompensation fra Shell.

I Niger-deltaet klager den lokale Ijaw-stamme over, at den mister fiskerigrundlaget, eftersom Shell Oil forgifter vandet. Desuden er de utilfredse med, at de ikke modtager kompensation fra Shell.

ADRIAN ARBIB

16. august 2011

Goi er i dag en død landsby. De to fiskedamme, bageriet og kyllingefarmen, som engang var dens stolthed, ligger forladt hen, dækket af et tykt sort lag. Landsbyens fiskebæk er forgiftet. Skolen er blevet plyndret. Mangroveskovene er indhyllet i tjære, og alle er rejst bort, flygtninge fra et sted forpestet af udnyttelsen af regionens mest værdifulde ressource: råolie.

Tidligere på måneden udstillede en længe ventet og omfattende FN-rapport de fulde rædsler af den forurening, som olieproduktionen i løbet af de seneste 50 år har bragt til Ogoniland i Nigeria.

FN-rapporten viste, at olieselskaberne og den nigerianske regering ikke blot har undgået at leve op til egne standarder, men at regeringen i sin egen undersøgelse, indberetning og rensning har været stærkt tendentiøs i selskabernes favør og til skade for ofrene. En olielæk i USA bliver indberettet inden for minutter. I Niger-deltaet, som hvert år udsættes for en større forurening end Den Mexicanske Golf, kan det tage selskaberne flere uger eller måneder.

»Olieselskaberne har udnyttet Nigerias svage reguleringssystem i alt for lang tid,« siger Audrey Gaughran fra Amnesty International.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Marianne Rasmussen

More grease to your elbow, Eric!

Lad os håbe at det lykkes, for det her er én af de værste og største katastrofer, som denne verdens griskhed og oliejagt har påført millioner af helt uskyldige mennesker. Tilmed i et område, der førhen var særdeles frugtbart.

Olien er i virkeligheden en forbandelse for mange af de lande, hvor den findes.

Aksel Gasbjerg

Samme sørgelige melodi overalt, hvor olieselskaberne udvinder olie.

Sørgeligt 1: Naturen og miljøet ødelægges pga profitjagt. Exxon Valdez. Mexicanske Golf. Nordsøen. Derudover mange forurenede steder, som selskaberne gør alt for at holde hemmelige.

Sørgeligt 2: Olieselskaberne korrumperer og samarbejder med den lokale elite. Eliten, der har den politiske og militære magt i olielandet, får bestikkelse og rigeligt med oliepenge til at oppebære en luksustilværelse, mod til gengæld at overdrage olien til selskaberne på favorable vilkår. Taberne er den lokale befolkning.

Sørgeligt 3: Vesten tillader at disse oliegiganter har monopollignende forhold, idet selskaberne kontrollerer og ejer alle led fra udvinding, over rafinaderi og distribution til slutkunden. 8 af verdens 10 største selskaber er olieselskaber, og kun 23 lande i verden har større BNP end Shell og Exxons omsætning.

Sørgeligt 4: Efter alle disse fortrædeligheder ender olien til syvende og sidst som skadelig klimaopvarmende CO2 i atmosfæren.

En på alle måder trist oliecyklus fra jordens indre til CO2 i atmosfæren.

Tankevækkende læsning. Tilsyneladende har man valgt simpel berigelseskriminalitet i stedet for legitim guerillakrig imod den multinationale oliegigant, idet leveomkostningerne åbenbart er for høje til at afstå fra det.

I 1980'erne brændte BZ-bevægelsen Shell-tanke af i stor stil over hele Danmark i protest mod Shells støtte til det sydafrikanske apartheid-regime. For mere om den historie anbefaler jeg bogen Shell-sabotagen 1986-92 af Julius Rasmussen.

Aksel Gasbjerg

@ Markus

Tak for boghenvisningen.

Jeg vil også anbefale Peter Maass "Crude World, The violent Twilight of Oil".

Forfatteren har rejst rundt til en række af verdens olieudvindingssteder - herunder også Nigeria - og beretter om de mange skyggesider ved olieudvindigen, som også denne artikel anskueliggør.

Hvis man var religiøs og troede på, at djævlen ville friste os, så tror jeg hans arbejde ville se sådan ud.

Det er forbavsende så billigt folk sælger sig selv, så lidt sammenhold der er med ligemænd, når de ikke er i syne, så overvældende grådigheden og egoismen er.

Kapitalismen - her via olien - appellerer til alle de dunkleste og mørkeste af menneskets sider, og det ser ikke ud til, at folkene er istand til at modstå fristelserne. Og dermed får de lige nøjagtigt det helvede, som de deres handlinger udfordrede.