Nyhed
Læsetid: 1 min.

Ordkrig mellem hackere og OpenLeaks-stifter

Stifteren af OpenLeaks bortvises fra hackerkongres efter beskyldninger om ugennemsigtighed
Udland
15. august 2011

BERLIN – Den indflydelsesrige tyske hackerforening Chaos Computer Club (CCC) har bortvist Wiki- leaks-afhopperen Daniel Domscheit-Berg fra klubben.

»Bestyrelsen af Chaos Computer Club betragter Domscheit-Bergs fremgangsmåde som et misbrug af foreningens gode navn,« lyder begrundelsen i en pressemeddelelse fra CCC, der refererer til Domscheit-Bergs præsentation i onsdags af den nye whistleblower-platform OpenLeaks.

Ved samme lejlighed antydede Domscheit-Berg angiveligt, at Chaos Computer Club har påtaget sig arbejdet med at sikkerhedsteste den nye hjemmeside, der ligesom forgængeren Wikileaks er afhængig af at kunne garantere identiteten bag anonyme henvendelser.

Hos CCC, der er en afgørende stemme i den tyske debat om digitale rettigheder, afviser man imidlertid at lade sig bruge som garanti for OpenLeaks-brugernes anonymitet. Samtidig stiller man sig kritisk over for, at OpenLeaks endnu ikke har offentliggjort kildekoden til den nye hjemmeside. »I virkeligheden er OpenLeaks ugennemsigtig«, lyder anklagen i pressemeddelelsen fra CCC.

Som reaktion på anklagerne har Domscheit-Berg svaret, at koden endnu ikke er færdigudviklet, og at den vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt. Samtidig fortæller avisen TAZ, at Domscheit-Berg i onsdags opfordrede alle interesserede til at teste den nye hjemmesides sikkerhed.

Domscheit-Berg mener selv ifølge det tyske nyhedsbureau dpa, at eksklusionen af CCC reelt skyldes en resultatløs forhandling, om de dokumenter, som han og en række udbrydere tog med, da de forlod Wikileaks. Domscheit-Berg har siden afvist at levere dem tilbage til Wikileaks med henvisning til at de ikke stoler på, at Wikileaks kan garantere for kildernes sikkerhed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det lader da til at være en rigtig fin samarbejdspartner dagbladet Information har fundet sig der.

Rolig. Det er tydeligt at det er pres fra konkurrenten Wikileaks og Assange der er den store stopklods her. Af alle de interviews jeg har set med Domscheit-Berg, virker han oprigtigt ærlig og meget dedikeret til sit arbejde. Jeg har i øvrigt mine fornemmelser for at han sandsynligvis bekender sig til anarkisme politisk.

Henrik Darlie

Markus.
Jeg tror man skal spise brød til, ... og også klappe hesten, ham dumbshit-berg giver mig kuldegysninger. Det ku godt se ud til at "nogen" har taget kontrol med projektet. faktisk lugter det langt væk.

Hvorfor kalder du ham 'dumbshit', hvad er dit belæg for det? Jeg vil gerne have at du uddyber hvorfor Domscheit-Berg ikke er troværdig, selv om det selvfølgelig er usmart af ham at markedsføre sit projekt som CCC-stemplet, det er uværdigt, men det burde man dog have løst i fred og fordragelighed i stedet for at smide en af verdens mest håbefulde informationsaktivister ud af verdens dygtigste hackerklub.

Det viser sig nu, at Daniel Domscheit-Berg har destrueret enorme mængder af materialer, da han forlod WikiLeaks.
Det kan man da kalde at skide på whistleblowere, der har løbet store risici.

http://news.antiwar.com/2011/08/21/former-assange-aide-destroyed-mass-of...

Hvis dokumenterne er destrueret,hvori mener du så risikoen består?