Baggrund
Læsetid: 10 min.

'De er jo ikke rigtige lorder'

Den konservativt ledede regering vil nu afskaffe arveprincippet og i stedet indføre valg til det britiske Overhus. Men Konservatives egne lorder modsætter sig reformforslaget, som ifølge dem aldrig ville være blevet fremsat, hvis ikke det var for koalitionen med liberale
En rigtig lord og en af de nye. Lord Norton (tv.) er akademiker og udnævnt til lord, hvorimod Lord Bancroft (th.) har arvet sin titel og er stemt ind i kammeret, da man lavede systemet om.

En rigtig lord og en af de nye. Lord Norton (tv.) er akademiker og udnævnt til lord, hvorimod Lord Bancroft (th.) har arvet sin titel og er stemt ind i kammeret, da man lavede systemet om.

Mie Schärfe

Udland
2. august 2011

LONDON - Det er gået stærkt, siden det britiske konservative parti genindtog landets regeringsbænke for 15 måneder siden. Massive nedskæringer vil medføre en mindre stat, og en hel stribe reformer inden for sundheds-, uddannelses- og velfærdsområderne er sat i gang lige efter den konservative ideologiske grundbog.

Men én reform passer ikke ind i mønsteret og synes sågar at gå stik imod hovedparten af de konservative medlemmers ønske: Et forslag om at afskaffe det historiske britiske Overhus med dets udpegede medlemmer og 92 tilbageværende medlemmer af adelen, der har arvet embedet og erstatte det med et folkevalgt andetkammer.

Det vil være ensbetydende med afskaffelseaf en institution, der indtil den forrige Labour-regerings reformer i 1999 stadig var domineret af medlemmer af adelen. En institution, som engang var det stærkeste af de to politiske kamre, men som i tidens løb er blevet underordnet det folkevalgte Underhus. Lord Benjamin Mancroft en af de tilbageværende 92 adelige, der overlevede den forrige reform tager dog udviklingen med sindsro.

»Som konservativ mener jeg naturligvis, at enhver form for forandring er til det værre. Vi bryder os ikke om forandring. Vi kan bedst lide, at alt vedbliver at være det samme,« siger den 55-årige mørkhårede mand i en tone, der ikke klart signalerer, om han det er alvor, eller om han spøger. »Det er ikke noget, der giver mig søvnløse nætter. De har prøvet at afskaffe mig, siden jeg kom ind for 25 år siden,« fortsætter han.

Til daglig bor Lord Mancroft med kone og tre børn i byen Badminton i Gloucestershire, men han har også »en lejlighed lige derovre«, forklarer han og peger ud ad vinduet fra det smukt dekorerede mødelokale holdt i vinrøde nuancer i det historiske Westminster-palads.

Lord Mancroft er ikke imod reform af Overhuset, men han er imod et valgt Overhus, og han følte sig ikke mere repræsentativ, efter at han ud af de over 700 forrige adelige medlemmer blev valgt af kollegerne til at blive siddende.

»Det ændrede ikke noget på det tidspunkt. Jeg foretrak det naturligvis, som det var før. Der var flere venner herinde og ikke så mange mennesker. Det er alt for stort nu. Det var ikke hårdt arbejde at blive valgt. Vi skulle ikke lobbye eller sådan noget. Men hvad der var ubehageligt, var ikke at kunne stemme på folk. At venner forsvandt. Og de blev behandlet fantastisk ubehageligt af den forrige regering. De var meget uvenlige og ubehøvlede. Og interessant nok så sagde vi dengang til de udpegede medlemmer: 'Det kan godt være, at det er os nu, men det bliver jer næste gang'. De sagde: 'Nej, nej, nej', men nu 12 år senere er det dem.«

'Vi komplementerer'

Siden 1999-reformen er medlemmer af Overhuset blevet udpeget af den siddende premierminister på basis af deres erfaring enten efter lang tids offentlig tjeneste eller på baggrund af deres ekspertise inden for forskellige områder.

En af disse er den konservative lord Philip Norton, der til dagligt er professor i afdelingen for Politik og Internationale Studier ved universitetet i Hull. Norton anses for en af de mest indflydelsesrige politikere på højrefløjen og er blevet beskrevet som 'Storbritanniens største nulevende ekspert' i det parlamentariske system.

»Jeg er formand for det, der kaldes 'Kampagnen for et effektivt andetkammer', som støtter en reform, men er imod valg. Vi mener, at Overhuset gør et godt stykke arbejde, men at det være endnu bedre. Der er masser af ændringer, vi kan foretage inden for systemet, samtidig med at vi fastholder fordelene ved et udpeget andetkammer,« siger den 60-årige entusiastiske akademiker, der hele vejen fra lobbyen til det lille mødelokale peger og forklarer om husets funktion og historie.

»Det er så her, vi stiller os op i to rækker efter efternavn og går gennem denne smalle åbning, hvor vi afgiver vores stemme,« forklarer han, da vi efter 10 minutters vandren op og ned ad trapper og rundt om hjørner hen ad lange gange stopper foran en dør med glasruder foroven.

»Derinde er kammeret i dag diskuterer vi lokalloven,« fortæller han og peger ind i den imponerende sal med rødpolstrede bænke, der er tyndt besat af medlemmer, der lytter til en stående taler.

»Alt her i Overhuset er rødt gardiner, tæpper, tapet selv baggrunden på computerskærmene. Ovre i Underhuset er alt grønt,« tilføjer han, da turen fortsætter.

Det nuværende system med udpegede medlemmer, der tildeles titlerne baron eller baronesse med tiltaleformen lord eller lady, er blevet kritiseret for at fremme et system af kammerateri, og under Labour-regeringen blev systemets svaghed blottet, da det kom frem, at partidonorer var blevet belønnet med titler og medlemskab 'Cash for Honours'-skandalen kom den til at hedde i medierne. Forargelsen førte til, at alle tre store partier lovede at reformere Overhuset i deres valgprogrammer forud for sidste års valg. Imidlertid var det ikke planen, at de konservative ville have ført reformen ud i livet foreløbig, forklarer lord Norton.

»Hvis det konservative parti havde fået flertal alene, ville vi selv på de områder, som var valgløfter ikke have set større forfatningsmæssige ændringer. David Cameron sagde før valget, at det var et emne, der skulle behandles i en tredje valgperiode. Med andre ord siger han, at han principielt er tilhænger, men at det ikke er noget, han har travlt med at gennemføre,« forklarer lord Norton, der er uenig med partilederen på det punkt.

Han mener, at det, som alle de tre store partier kalder for »reform«, reelt er en »udskiftning af Overhuset«, og han forklarer, at Camerons nedprioritering af emnet kommer af, at det ganske enkelt ikke støttes af partiets medlemmer.

»Det konservative parti indtager normalt det synspunkt, at forfatningsmæssige ændringer kun bør foretages, når der beviseligt er et problem, der skal løses. Hvis det ikke er tilfældet, lader man systemet være i fred,« siger professoren og afviser argumentet om, at et ikkevalgt Overhus er udemokratisk.

»Jeg pointerer, at vores system er demokratisk. Det kommer an på, hvordan man definerer demokrati. Hvis demokrati handler om, at folket er i stand til at regere sig selv, så er det fundamentalt for systemet, at vælge en regering,« siger han med henvisning til, at Underhusets medlemmer og dermed regeringen vælges af befolkningen.

»Vi har tilfældigvis et andetkammer, som komplementerer det første. Det er ikke valgt, og derfor søger det ikke at udfordre det valgte kammer. Og fordi vi er komplementerende, udfører vi komplementerende opgaver for at hjælpe det første kammer. Opgaver som det første kammer ikke har tid eller politisk vilje til at udføre. Vi bruger det meste af vores tid på granskning af lovtekniske detaljer. Jeg sidder her med 118 siders tilføjelser til lokalloven. Vi udfordrer ikke Underhusets formål med lovgivningen. En tilføjelse, der vil ødelægge en lov, er utænkelif,« forklarer Lord Norton, mens han bladrer igennem en stak tætskrevne papirer.

Klassekamp

Imidlertid sker det af og til, at de to kamre er så uenige, at Overhuset vælger at stå fast og nægter at godkende en lov, som den står. I sidste ende kan Underhuset underkende Overhuset gennem den såkaldte Parlamentslov, som sidst blev brugt under Blair-regeringen, da denne gjorde det ulovligt at jage ræve med hunde en sport, der normalt foregår fra hesteryg og er en tradition blandt det landlige aristokrati. Lovændringen resulterede i sammenstød mellem den primært konservative landbefolkning og det moderne Storbritanniens dyrevelfærdslobby, og Labour valgte at støtte sidstnævnte og besluttede at stille sig på hælene over for Overhuset.

Siden har lord Mancroft der er medstifter af organisationen Countryside Alliance kæmpet for en omstødelse af loven. Cameron har givet udtryk for principiel støtte til en omstødelse, men igen er koalitionen kommet i vejen.

»Det er en dårlig lov. Hvorfor skulle jeg ikke have lov til at gå på jagt? Man kan ikke bare forbyde ting, man ikke kan lide. De har gjort det før. I omkring 120 år blev mandlige homoseksuelle forfulgt, og folk som Oscar Wilde blev smidt i fængsel. I dag er der masser af mennesker, der ikke vil være mandlig homoseksuel og så sandelig ikke ønsker at gøre, hvad de gør, men det er ingen grund til at smide dem i fængsel. Hvis du spørger en gruppe jægere, hvad de synes om homoseksualitet, ville de sikkert sige: 'Puha, det bryder vi os slet ikke om', men hvis du så spørger, om man bør forbyde det, vil de sige: 'Bestemt ikke',« forklarer Lord Mancroft, der kalder sig en tålmodig mand, som er sikker på, at loven en dag vil blive omstødt.

Ændret balance

Hovedårsagen til, at begge lorder er imod et valgt Overhus, er, at et valgt andetkammer blot vil være endnu et politisk lag, som vil udfordre Underhusets nuværende overherredømme. Og de mener desuden, at det vil betyde tabet af den nuværende ekspertise, som de godt 20 procent af medlemmerne uden partitilknytning såkaldte 'cross benchers' sidder inde med, idet kandidater vil stille op for et parti og blive valgt i stedet for andre.

»I dag er der ikke noget parti med et flertal i Overhuset på grund af medlemmerne uden partitilknytning, og det betyder, at regeringen bliver nødt til at samarbejde med Overhuset. Den kan ikke bare satse på partifæller, når den skal have ting igennem,« siger lord Norton, der mener, at Overhuset er langt mindre partipolitisk end Underhuset på grund af måden, medlemmerne er udpeget på.

»Vi er udpeget på individuelle betingelser, så vi har tendens til ikke at tænke så partipolitisk. Både i den måde vi opfører os på, og den måde vi samarbejder på.«

Lord Mancroft frygter, at balacen i det nuværende system, hvor Underhuset er folkevalgt og i sidste ende har magten til at gennemtrumfe sin vilje, vil blive forrykket, hvis Overhusets medlemmer også får et folkeligt mandat. Det på trods af, at det i lovudkastet fastslås, at de to huses indbyrdes forhold og roller vil forblive de samme.

»Jeg kan ikke se, hvordan man kan have et valgt andetkammer, som ikke vil tage magt fra førstekammeret. Magten kommer ikke fra vicepremierministeren eller fra en lov vedtaget af Underhuset. Den kommer fra folket, og et hus valgt med et mandat vil søge mere magt. Man kunne hævde, at det nuværende Underhus er så ringeagtet, at det ikke udfylder sin rolle længere. Det er ikke i stand til at stille regeringen til ansvar, og det lovgiver ikke rigtigt. Jeg kan argumentere for, at et folkevalgt Senat over en periode på 10-20 år ville blive det mest magtfulde hus,« siger lord Mancroft.

Ingen af de to mener, deres position er truet, da der er et overvældende flertal imod reform i Overhuset og udbredt modstand i Underhuset om end lord Norton mener, at lord Mancrofts slags bør udfases ved at stoppe valg af nye adelige medlemmer, når én dør.

»Nu sendes loven i kudvalg, og det vil tage lang tid, før der kommer et resultat ud af det. Den kan løbe ud i sandet der, eller den kan løbe ud i sandet i Underhuset, som det skete i 1968-69. De konservative er gået så langt, som koalitionsaftalen påtvang dem, og har fremsat loven, og så må vi se, hvad der sker derefter,« siger lord Norton, der selv sidder med i udvalget, der i sidste ende skal komme med et forslag til den endelige lov.

Lord Mancroft vurderer, at der absolut »ingen risiko er for, at forslaget går igennem«, og han er imod en udfasning af de adelige medlemmer, som han med et strejf af ironi i stemmen beskriver som, »de eneste, der giver mening herinde, fordi vi ikke er professionelle politikere«.

»Vi nuværende adelige medlemmer er af den opfattelse, at vi ikke vil gå på pension. Vi har en pligt til at blive her og repræsentere de andre adelige, der blev sparket ud. Men hvis de ønsker, at vi skal gå, så går vi,« siger han, men tilføjer en betingelse:

»Hvis de gør det, så vil jeg kæmpe meget hårdt for, at de ikke kalder det for 'House of Lords'. Man kan ikke have et 'House of Lords' uden lorder. Det er barnligt. Socialisterne siger altid, at de hader titler og den slags, men i virkeligheden elsker de dem. Så hvis de virkelig ønsker at skille sig af med os gammeldags adelige lorder, så mener jeg, at alt må væk. Titlerne, kåberne; for de er ikke rigtige lorder,« siger lord Mancroft.

»Hr. Blair gjorde os faktisk en stor tjeneste, for nogle gange, når jeg taler med folk, så spørger de: 'Er du en rigtig lord, eller er du en af disse mærkelige nye nogen', og så siger jeg: 'Nej, nej jeg er en rigtig én. De har givet os adelige god pr,« siger han med et skævt smil.

Serie

Blå himmel over Storbritannien

For få år siden blev de britiske konservative anset for det ’fæle’ parti. Asocialt og intolerant. I dag er Storbritannien mere blåt, end det har været i 20 år. Partiet sidder igen på regeringsmagten såvel som borgmesterposten i London.

Etårsdagen for indgåelsen i en regeringskoalition med Liberaldemokraterne blev fejret med det mest imponerende lokalvalg for et regeringsparti i 30 år. Trods drakoniske nedskæringer synes briternes støtte uformindsket.

Information tager i denne sommerserie rundt i det konservative Storbritannien og hører partisoldaternes vurdering af partiets første år ved magten.

Seneste artikler

  • Storbritanniens unge konservative: 'Kun de kvikkeste bør studere'

    1. august 2011
    De unge britiske konservative er knap så EU-skeptiske og unionstro, men ellers skiller fremtidens konservative sig ikke væsentligt ud fra fortidens
  • 'Koalitionen har udvandet vores politik'

    29. juli 2011
    De britiske konservative er i regering igen. Men ikke alene. Den første koalition siden Anden Verdenskrig blev en realitet, da partiet ikke fik nok mandater til at lede landet alene. Tre af partiets intellektuelle støtter en universitets-lektor, en redaktør og en tænketank-chef mener, at indgåelsen i en koalition har udvandet konservativ politik. Men der er også fordele
  • Den konservative højrefløj føler sig forrådt

    22. juli 2011
    Den traditionelle konservative højrefløj har svært ved at genkende deres kerneværdier og mærkesager i David Camerons koalitionsregering og det er ikke kun Liberaldemokraternes skyld, siger de. Den seneste hacking-skandale har ikke højnet premierministerens anseelse i deres øjne
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

henrik hansen

Det var den ændring som Blair-Labour lovede, men som aldrig blev gennemført. Der skal en konservativ/liberal regering til for at ændre dette forstokkede udemokratiske system...Utroligt....men bekræfter i virkeligheden endnu en gang hvor ultrakonservativ Blair var på mange måder.
Og så skal 80% vælges ved proportionelle valgmetode. Det lover også godt.
Så mangler det bare at inspirere til lignende valgmetode ved valg til underhuset, hvor der stadig bruges den meget udemokratiske "first-past-the-post"-metode, hvor det eksempelvis lykkedes Labour at vinde absolut flertal i underhuset ved 2005-valget med blot 36% af afgivne stemmer.
Kald det lige demokrati!
OG: Så mangler UK jo selvfølgelig også at få lavet en egentlig forfatning, der sætter grænser for, hvad en flertalsregering kan foretage sig. Under det givne UK-system er det i teorien meget tænkeligt at en ny Hitler kan opstå.

REVOLUTION!

Caspar Christiansen

‘Er du en rigtig lord, eller er du en af disse mærkelige nye nogen’, og så siger jeg: ‘Nej, nej jeg er en rigtig én'
-
Er du en af dem der tror de er bedre end almindelige mennesker? Nej nej, det ved jeg skam.
-
Burde de ikke bare få afskaffet det overhus? Kender ganske vist ikke så meget til hvordan overhuset arbejder, men hvis lovene alligevel kan stemmes igennem kan man vel ligeså godt afskaffe det?

Overhuset er sådan en slags pensionsordning hvor man kan sparke folk opad.
Overhuset (eng.: House of Lords, fulde navn: The Right Honourable the Lords Spiritual and Temporal of the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland in Parliament assembled) udgør sammen med andetkammeret Underhuset (House of Commons) Storbritanniens parlament. Overhuset har 742 medlemmer og har ligesom Underhuset sæde i Palace of Westminster i London.

Oprindeligt var medlemskab af Overhuset arveligt, idet adelige besad pladserne, men efter en række reformer består Overhuset næsten udelukkende af medlemmer, der er udpeget af premierministeren. Under 100 har i dag arvet embedet. 26 af medlemmerne tilhører gruppen Lords Spiritual; de øverste gejstlige ledere i den anglikanske kirke.

Pr. marts 2009 havde House of Lords 742 medlemmer, hvilket er 96 mere end Underhuset, der har 646. Tidligere fungerede Overhuset som appelret i straffe- og civile retssager, men denne ordning afskaffes pr. oktober 2009. I dag gennemfører det lovtekniske undersøgelser af regeringslovforslag og har siden 1911 ikke haft mulighed for at blokere for vedtagelsen af lovgivning, hvis Underhuset har vedtaget forslaget.

Overhusets magt er op gennem det 20. århundrede blevet gradvist svækket, og i dag er kammerets indflydelse på britisk politik mindre end nogensinde. Debatten om institutionens fremtid har verseret længe, bl.a. har partiet Labour længe ønsket at afskaffe kammeret. I 2007 stemte et flertal i Underhuset for et vejledende forslag om at alle medlemmer af Overhuset skulle vælges.
http://da.wikipedia.org/wiki/Overhuset
http://da.wikipedia.org/wiki/Det_britiske_parlament

Her er en idé: Hvad med helt at afskaffe Overhuset ? -House of Lords - i Storbritannien (England). Enten det, eller lad det være som i USA, hvor får del af England, eller valgkreds, får et antal pladser, f.eks. 2 eller 3.

Der ligger noget rigtigt i at reducere antallet til cirka 300 eller 350; også Underhuset (House of Commons) trænger til at blive reformeret. Der er, så vidt jeg ved, kun plads til, at cirka 300 eller 350 medlemmer kan sidde ned i Underhuset.

Derudover trænger hele processen med åbningen af Det Engelske Parlament også til en grundig reform, bl.a. så jeg gerne at Queen Elisabeth ikke længere holdt tale om hvad hendes regering vil gøre....

Jacob Lorensen

Vogternes råd?

Utroligt at de ikke har afskaffet arvefølgen til den institution. De skal vist også have set deres valgkredse efter i sømmene, men så bliver de som en tidligere læser ganske rigtigt pointere tæt på revolution ;-)

Anne Marie Pedersen

Så mangler vi bare, at Danmark også får en valglov, hvor alle menneskers stemmer tæller lige meget.

Mads Andersen

Ideen om et to kamret system synes jeg godt om. I Danmark kunne folketinget ofte have godt af, at der sad et parlament hvis medlemmer ikke var afhængige af genvalg. Det kunne samtidig afhjælpe problemer (læs. katastrofer), som når valgte medlemmer af folketinget skal granske deres kolleger (partifæller...).

At pladserne er arvelige er både udemokratisk og upraktisk. Hvad hvis personen viser sig værende uværdig til at bestride posten?

Steen Erik Blumensaat

Selv om de, der repræsenterer autoriteten er slett og uden tro, så er autoriteten og dens magt dog et gode, som kommer fra gud. Martin Luther.

Steen Erik Blumensaat

Gud tåler hellere en herskende magt, den være sig nok så slet, end han lader pøblen råde og rase, hvor berettiget den end måtte være i sin adfærd. Martin Luther.

Steen Erik Blumensaat

Gudsmennesket har ingen `` fri vilje `` , men er fange, slave og tjener, enten under Guds vilje eller under Satans. Martin Luther.

Her er en ide :

Hvad om vi indførte en slags overkammer i Danmark.

Formålet skulle være at dæmme op for den slags skamridning af demokratiet, som vi har set i de seneste ti år under Rasmussen (II) og (III) regimet.

Jeg ved ikke rigtigt, hvorledes kammeret skulle bemandes, men altså en slags opdæmmer, måske en slags"forfatningsdomstol" eller noget lignende.

Martin Kaarup

Noget i den stil har vi haft engang, mener jeg at huske. Endte med at de også var korrupte og dermed overflødige.

Det skulle være muligt at få klynget de indeværende politikere op i træerne foran børsen, forudsat at politiet gider udføre deres virksomhed efter den danske lovgivning og såfremt dommeren gider kan se bort fra at dømfælde deres kammersjukker.
Altså, i et velfungerende demokrati var en forfatningsdomstol unødvendig, så ....... men vi kan da godt prøve for min skyld.

Når USA både har en kongres og et senat, er det fordi at grundlæggerne ikke kunne blive enige om USA skulle være en union eller en føderation, så de valgte begge dele - og sikken rod.

henrik hansen

@ Per Jongberg: Det du taler for, kunne minde lidt om det nuværende tyske system med en bundestag og et bundesrat, hvor der er national valg til det ene (bundestag) men i bundesrat sidder medlemmer fra de forskellige ländern, hvortil der er valg på forskellige tidpspunkter...og derfor skiftende flertal. MEN vigtigt er at lovforslag SKAL passere igennem begge kamre. Ofte er der forskellige politiske flertal i de 2 kamre, hvad betyder, at det er emstremt vigtigt at kunne gå på kompromis/søge konsensus. Det kan være et lidt tungt system, men sikrer derimod imod den næsten dikatatoriske magt, der findes i det engelske underhus med tradition for flertalsreegringer (og uden forfatningsmæssige rammer vel og mærket!). Og man har derudover en meget stærk forfatningsdomstiol tillige. Problemet med forfatningsdomstole er jo blot, at dommere har utroligt megen magt i forhold til deres tolkning af lovene, men de er jo ikke folkevalgte! Et generelt problem i forhold til forfatningsdmostole!

Forfatningsdomstolen skal jo tage stilling til om loven, her grundloven, bliver overholdt. Det er vel det domstole gør.

Kristian Rikard

Et er teori og et andet er praksis. Det pudsige er nemlig, at det engelske politiske system IKKE har fungeret skelligt dårligere end f.eks. det danske set fra f.eks. ca. 1910, eller for så vidt ethvert andet europæisk eller det amerikanske system.
Og det da tankevækkende, når enhver objektiv fornuftig analyse viser, at det engelske er fuldstændigt håbløst rent demokratisk.
Iøvrigt er jeg enig i teorien med de bloggere og lord Mancroft der mener, at der faktisk kan være fordele ved et tokammersystem.

henrik hansen

@ Søren Lom: Og...?