Læsetid 3 min.

Storbritanniens politikere har skabt et moralsk underskud

Optøjerne i England er udtryk for en overvældende moralsk krise, siger de britiske politikere. Men de bærer selv ansvaret for samfundets moralske underskud, svarer den britiske samfundsdebattør Kenan Malik
En dreng skriver på en 'fredsvæg' efter optøjerne i London. Men netop det, positive budskaber, er noget, nutidens London mangler, ifølge forfatteren Kenan Malik.

En dreng skriver på en 'fredsvæg' efter optøjerne i London. Men netop det, positive budskaber, er noget, nutidens London mangler, ifølge forfatteren Kenan Malik.

MARIUS BECKER
17. august 2011

Når den britiske premierminister, David Cameron, forsøger at forklare optøjerne i London med henvisning til et moralsk underskud i det britiske samfund, ser han bort fra politikernes egen andel i undermineringen af moral og solidaritet i Storbritannien.

»Problemet er, at der er tale om de samme politikere, der har været med til at skabe et moralsk underskud gennem deres sociale og økonomiske politik. Nu er de ude på at skyde skylden på alle andre end sig selv. I en vis forstand er de nøjagtig så nihilistiske som deltagerne i optøjerne«.

Sådan lyder skudsmålet fra den britiske forfatter og samfundsdebattør Kenan Malik. Den britiske forfatter mener, at debatten om årsagen til optøjerne har været præget af en forsimplet modstilling. På den ene side har konservative debattører portrætteret deltagerne i urolighederne som grådige kriminelle på rov efter forbrugsgoder. På den anden side har venstrefløjsdebattører skyndsomt peget på arbejdsløshed og social eksklusion i Storbritannien som både årsagen til og genstand for optøjerne.

Moral vigtig for venstre

»Der er meget snak om de sociale konsekvenser af en neoliberal politik, men der er meget lidt diskussion af neoliberalismens moralske konsekvenser,« lyder Maliks bekymrede vurdering. »Det er en farlig udvikling, for moral er lige så vigtig for venstrefløjen som for højrefløjen. Men af forskellige grunde. Det er meget vanskeligt at have en alternativ økonomisk vision for samfundet uden en ledsagende moralsk vision,« siger Malik med henvisningen til, at solidarisk politik er rodfæstet i den enkeltes moralske ansvar over for sine medmennesker.

»Det er vigtigt for os at forstå de moralske konsekvenser, der er underliggende i optøjerne. Vi kan ikke adressere økonomisk fattigdom, hvis vi ikke også adresserer moralsk fattigdom.«

I Kenan Maliks øjne har venstrefløjen forsømt at forstå optøjerne som et udslag af det komplekse forhold mellem moral og politik, hvilket delvist skyldes, at venstrefløjen har overladt den moralske retorik til højrefløjsdebattørerne.

»Højrefløjen har overtaget moralens sprog, som er meget virksomt, fordi den tillader, at man individualiserer sociale problemer. Man kan bebrejde samfundets fattigste og svageste for problemer som social ulighed og økonomisk fiasko.«

Vrede uden fokus

Selv om Kenan Malik er overbevist om, at den nuværende regerings spareprogrammer vil medvirke til at forstærke de sociale problemer i et Storbritannien, der i vid udstrækning er plaget af fattigdom og arbejdsløshed, mener han ikke, at der er belæg for at tolke optøjerne som en protestaktion fra en forhånet og forarmet underklasse.

»Blandt de første deltagende i optøjerne, som kom for en dommer i denne uge, var en grafisk designer, en socialarbejder, en universitetsansat, en postmand, en frisør. Det er svært at sige, om de er repræsentative for optøjerne som helhed, men der aftegner sig et billede af deltagere, som ikke er arbejdsløse eller ramt af fattigdom«.

I stedet lægger Malik vægt på, hvor selvdestruktive og usolidariske de deltagendes handlinger var.

»Der er tale om en generation, der er afskåret både fra deres lokalsamfund og fra den politiske proces. De har intet fokus for deres vrede og afsky, og de har ingen grund til at bekymre sig om konsekvenserne af deres handlinger«.

Årsagerne til den manglende omtanke på konsekvenser mener Malik at kunne spore tilbage til Storbritanniens politikere, der siden Thatcher har promoveret en kompromisløs markedsideologi. Det har skabt en nation af isolerede individer med svindende moralsk sensibilitet. Mens traditionelle institutioner som familie og fagforening har mistet evnen til at socialisere ungdommen, har den britiske stat uden held forsøgt at overtage rollen som moraliserende agent. Derfor er det ifølge Malik også ironisk, at politikerne i kølvandet på optøjerne har reageret ved at udvide statens beføjelser og bebrejde de fattige.

»I det britiske lokalsamfund er autoriteten hos de institutioner, såsom familie og fagforeninger, der engang socialiserede unge mennesker og prægede dem moralsk, blevet nedbrudt. På samme tid har introduktionen af markedsideologien i områder som uddannelse, sundhed og kultur skabt en instrumentel etik, hvor alt, der gælder, er 'noget for pengene'«.

 

Interview side 21 og leder på bagsiden

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu