Nyhed
Læsetid: 5 min.

To versioner af Libyens fremtid

Lørdag afholdt de libyske oprøreres overgangsråd pressemøde i Tripoli. Ja, der er problemer, men alt går efter planen, lyder det. I rummet ved siden af sad 40 udlændinge med en anden version af historien. De venter på at blive evakueret fra, hvad nogle af dem frygter ender med en borgerkrig
Lørdag afholdt de libyske oprøreres overgangsråd pressemøde i Tripoli. Ja, der er problemer, men alt går efter planen, lyder det. I rummet ved siden af sad 40 udlændinge med en anden version af historien. De venter på at blive evakueret fra, hvad nogle af dem frygter ender med en borgerkrig
Udland
31. august 2011

TRIPOLI - Det luksuriøse Corinthian Hotel i centrum af Tripoli ligner ikke sig selv. Den enorme foyer med smukt kringlede trapper med messinggelændere flyder med cigaretskodder, beskidt service og madrester. Folk i skudsikre veste bevæger sig hurtigt gennem lokalet. Nogle med tunge kameraer og satellitmodtagere over skulderen. Andre med maskingeværer.

Internationale krigskorrespondenter og oprørernes ledelse har i fællesskab overtaget det femstjernede hotel og gjort det til deres base i Tripoli.

I de fine mødelokaler bag receptionen holder Libyens kommende ministre møder om landets fremtid, mens journalisterne stadig primært jagter historien om jagten på Gaddafi og de sporadiske kamphandlinger i byen.

Tomrum efter Gaddafi

Lørdag afholder overgangsrådet NTC sit første pressemøde i Tripoli, hvor hovedtemaet er overtagelsen af byen. Overgangsrådet ved, at varetagelsen af indbyggernes basale behov som sikkerhed, vand, mad, medicin og elektricitet er altafgørende.

Tripoli befinder sig i øjeblikket i et magttomrum, efter Muammar Gaddafis fald. Store dele af byens institutioner er gået fuldstændig i stå, og andre steder er de lokale magtkampe om indflydelsesrige poster begyndt.

I havnen, der skal modtage benzin, vand, mad og medicin til byens to millioner indbyggere, er ledelsen blevvet skiftet ud tre gange på få dage. NTC har endnu ikke etableret sig som autoritet i byen, hvilket betyder, at vigtige beslutninger hurtigt ender hos unge mænd med maskingeværer, der pludselig har fået magt og indflydelse på områder, de intet aner om.

»Sikkerhed har første prioritet for overgangsrådet. Når folk føler sig sikre, vil de gå ud, og butikkerne og livet vil vende tilbage til det normale,« siger medieansvarlig for NTC Mahmoud Shammam.

»Vi vil ikke gentage fejltagelserne fra byer som Bagdad og Kabul. Vi arbejder dag og nat på at etablere en politistyrke, der kan patruljere i gaderne,« siger han.

Ifølge Ali Tarhouni, finansansvarlig i NTC, går alt omtrent efter planen.

»Ja, der er store problemer i Tripoli lige nu. Derfor har vi nedsat arbejdsgrupper til at kigge på de forskellige sektorer såsom vand, elektricitet, mad, medicin osv. Men grundlæggende er overtagelsen af Tripoli gået langt bedre, end nogen af os havde frygtet. Forsyningerne er på vej fra Misrata og andre steder,« siger han og oplyser, at der ligger en hel flåde af skibe i havnen og venter på at losse.

»Der kommer benzin i morgen, og mindst 60 procent af lægerne og sygeplejersker er tilbage på hospitalerne. Vi har medicin nok til de næste tre-fire uger,« siger han.

NTC's ledelse er optimistisk med hensyn til Tripolis fremtid. Et medlem af 'Stabiliseringsholdet', som har brugt to måneder på at undersøge forskellige post-Gaddafi-scenarier, vurderer, at der mere eller mindre vil være normale tilstande i Tripoli i løbet af en måned.

Dystre udsigter

I lokalet ved siden af NTC's historiske pressekonference i Tripoli sidder 40 mennesker med et mindre optimistisk syn på Tripolis situation og Libyens fremtidsudsigter.

De vidt forskellige mennesker i lokalet har kun kendt hinanden i 36 timer, mens de sammen har ventet på at blive evakueret fra byen.

»Jeg er meget bekymret for det næste par uger,« siger en belgisk forretningsmand, der har boet i Libyen i 30 år. Han vil ikke opgive sit navn, men oplyser, at han arbejder for et firma, der havde en omsætning i Libyen på næsten to milliarder sidste år.

»Gaddafi havde 60-80.000 veludrustede soldater her i byen. De forsvandt bare, da oprørerne indtog byen. Hvor blev de af? De lod Bab al-Aziziya (Gaddafis hovedkvarter, red.) falde stort set uden kamp. Min bekymring er, at det er en bevidst strategi,« siger forretningsmanden, hvis firma blandt andet har konstrueret de kunstige øer Palm Islands i Dubai.

»Gaddafi ved, han ikke kan vinde over oprørerne, fordi NATO beskytter dem. Men hvis han lader dem indtage Tripoli, kan han bekæmpe dem her, hvor NATO ikke kan bombe uden at ramme en masse civile,« siger han og lægger vægt på, at han kun har begrænset tiltro til NTC.

»Man skal ikke glemme, at 90 procent af ledelsen i NTC kommer fra Gaddafis rækker. De har været en del af Gaddafis system i 42 år. De ændrer sig ikke bare den ene dag til den anden,« siger han.

En maltesisk mand, der også venter på at blive evakueret med sin kone og to børn, giver den belgiske forretningsmand ret.

»Jeg har arbejdet her i ti år og kender libyerne godt. Der er et ordsprog om, at man kan skifte kjole, men ikke sin karakter. Libyerne er blevet skadet mentalt efter 42 års diktatur, og det bliver ikke nemt for dem at omstille sig til et åbent samfund,« siger han.

Begge mænd regner dog med at vende tilbage inden for få måneder, når situationen i Tripoli er mindre »tilfældig«.

»Jeg ville gerne vente længere, men vi bliver nødt til at være her, når den nye regering kommer op at stå. Ellers kan vi gå glip af lukrative kontrakter,« siger belgieren.

»Jeg håber virkelig, libyerne kan klare det næste par måneder uden at ende i borgerkrig. Men jeg tvivler. Hvis de klarer den, kan de opbygge et fantastisk land. Økonomisk står libyerne i en situation, som ethvert europæisk land ville give en arm og et ben for at være i. De har enorme olieressourcer, ingen gæld, god infrastruktur og indefrosne midler på op mod 170 milliarder euro. Hvis de klarer de næste par måneder uden at lade klanmentalitet og smålige opgør ødelægge statsdannelsen, har de mulighed for at genopbygge Afrikas rigeste land,« siger han.

En indisk-engelsk læge, der har arbejdet i Libyen i tre år, er især bekymret for de mange våben i byen.

»Det er helt afgørende, at NTC får indsamlet alle de ekstra våben i byen. Jeg fik tilbudt en Kalasjnikov med 1.000 patroner for 70 dollar i går. De unge mænd havde forventet en lang kamp om Tripoli, og jeg tror, de er skuffede over, at det hele allerede er overstået,« siger han.

»De unge libyere minder mig om unge englændere med iPods. Våbnene er deres nye legetøj, og jeg frygter, de vil nægte at skille sig af med dem igen,« siger lægen, der også forventer at vende tilbage til Libyen om få måneder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Endelig en reportage fra Libyen med nuancer - tak for det.

Se også denne artikel om et muligt libysk magtvakuum og de forskellige mareridts-scenarier, der kan opstå herudfra – ny borgerkrig mellem rivaliserende fraktioner, styrkelsen af al Quada-relaterede islamister - på Deutsche Welle (eng. tekst).
Står NATO overfor et nyt Afghanistan?

http://www.dw-world.de/dw/article/0,,15350452,00.html