Nyhed
Læsetid: 3 min.

Undersøgelse af Lagarde er skidt nyt for IMF - og for Sarkozy

Mistanken om bedrageri med offentlige midler hænger nu officielt over hovedet på Lagarde og kan skade hendes arbejde i valutafonden. Sarkozy kan til gengæld se frem til at skulle forklare sine aktier i sagen under den kommende præsident-valgkamp
Mistanken om bedrageri med offentlige midler hænger nu officielt over hovedet på Lagarde og kan skade hendes arbejde i valutafonden. Sarkozy kan til gengæld se frem til at skulle forklare sine aktier i sagen under den kommende præsident-valgkamp
Udland
8. august 2011

Hvilken rolle spillede Christine Lagarde i erstatningssagen mellem den franske forretningsmand og politiker Bernard Tapie og den daværende statsejede bank Le Crédit Lyonnais? Med andre ord: Greb hun ind af hensyn til den offentlige interesse i af få afsluttet en langvarig retssag, eller fordi Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy beordrede hende til hjælpe hans ven Bernard Tapie, der efterfølgende fik udbetalt 285 millioner euro (knap 2,2 milliarder kroner, red.)?

Det er spørgsmålet, som særdomstolen La Cour de Justice de la République (Republikkens Domstol, red.), der kan dømme ministre for lovovertrædelser udført, mens de er i funktion, netop har besluttet at undersøge.

Til fleres overraskelse undersøger domstolen ikke kun, om Lagarde er skyldig i magtmisbrug, men også om hun er medskyldig i bedrageri med offentlige midler. Dermed risikerer hun op til 10 års fængsel og en bøde på 150.000 euro.

Nu har særdomstolen historisk ry for at udstede milde straffe. Men uanset hvad undersøgelsen viser, kan den ende som en art kviksand og langsomt trække Christine Lagarde ned. For mistanken kommer til at hænge tungt over hende, og da domstolen arbejder langsomt, kan det tage op til flere år, før resultatet foreligger.

Den mistanke kan ikke blot skade valutafonden, men vil også blive brugt af de franske socialister imod Lagardes tidligere chef, den franske præsident, Nicolas Sarkozy.

Valutafonden svækket

For Valutafondens vedkommende handler det især om Lagardes legitimitet. Da domstolen kom med sin beslutning, skyndte valutafondens sig derfor i en kortfattet pressemeddelelse at understrege, at den fortsat har fuld tillid til sin direktør. Lagardes advokat forklarede også pressen, at undersøgelsen bestemt ikke forhindrer hans klient i at fortsætte sit arbejde på hendes nye arbejdsplads.

IMF vidste naturligvis godt, at Lagarde risikerede en undersøgelse. Men fonden vurderede, at sagen ikke udgjorde nogen afgørende risiko for problemer.

Det skal dog siges, at Valutafonden ifølge både det amerikanske dagblad Wallstreet Journal og den franske netavis Mediapart netop havde rådført sig med Lagardes chef, Nicolas Sarkozy, om sagen, før den traf sit valg.

Uanset at Lagarde fortsat kan styre valutafonden, skal hun i hvert fald fremover navigere mellem på den ene side at beslutte, om der skal lånes penge til de mest gældsplagede lande og pålægge dem strenge besparelsesreformer, og på den anden side løbende svare på spørgsmål om sin egen rolle i sagen.

Alt andet lige er sagen derfor »en gene«, som det katolske dagblad La Croix i sidste uge døbte en leder om emnet. Og konkluderede, at sagen »ikke er nogen hjælp for hende. Hverken i Washington eller i håndteringen af internationale krise«.

Dertil kommer, at mistanken hviler dobbelt tungt, fordi Lagarde afløser landsmanden Dominique Strauss-Kahn, der måtte sige op i maj måned, efter at en stuepige på et luksushotel i New York anklagede ham for forsøg på voldtægt.

Valget af Lagarde var derfor et stærkt signal, fordi det var første gang, en kvinde indtog den post, og fordi Lagarde har ry for at være en arbejdshest langt fra sin forgængers livsnyder-image. Det gør ikke sagen bedre, at valutafonden med Lagarde endnu en gang foretrak en europæer frem for en repræsentant for de nye økonomier med den begrundelse at hun var den bedst egnede kandidat.

Peger på Sarkozy

Mens sagen kan gøre livet besværligt for Lagarde i USA, har den i Frankrig en langt mere politisk karakter, og den er gefundenes fressenfor socialisterne, som faktisk også var dem, der indbragte sagen for Republikkens Domstol det kan alle, også almindelige borgere, gøre.

Alt andet lige peger flaskehalsen også mindst lige så meget på Sarkozy, for Lagarde er kendt for at have gjort nøjagtigt, som hendes chef befalede. Meget sigende er sagen heller ikke blevet døbt 'L'affaire Lagarde', men 'L'affaire Tapie'.

Derfor var kandidaterne til at repræsentere partiet i den kommende præsidentvalgkamp da heller ikke sene til at melde ud. Som en af spidskandidaterne, François Hollande, udtrykte det i dagbladet Le Monde, så er det, at man indleder en undersøgelse på grundlag af en forundersøgelse, vigtig i sig selv.

»Forundersøgelsen placerer uanset resultatet ansvaret for at have truffet et valg til fordel for Bernard Tapie hos præsidenten,« lød det.

Så selv om undersøgelsen nu må gå sin gang, vil vi uden tvivl høre mere til den løbende. Som avisen Libération konkluderede i sin leder om sagen forleden: »Mens Lagarde aldrig har forsøgt at skjule, hvor lidt hun synes om Tapie, er spørgsmålet om Elysée-palæets egent- lige rolle stadig ubelyst. Det vil dukke op igen under præsidentvalg- kampen«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her