Bag New Yorks skyline, bag facaden af selvsikkerhed i amerikanske talkshows og Hollywood-produktioner, bag al politikerretorikken 'we are the greatest nation on Earth' lurer en skræmmende sandhed: USA, verdens største økonomi, er a failed state, en fejlslagen stat. Et dysfunktionelt samfund på vej mod afgrunden, dramatiske opgør og uforudsigelige omvæltninger.
Sådan ser en række iagttagere i og uden for USA situationen i en tid med eskalerende amerikansk gæld, voksende arbejdsløshed, stigende ulighed, fejlslagen klimapolitik og et paralyseret politisk system ude af stand til at træffe nødvendige beslutninger.
James Gustave Speth er en af iagttagerne. Tidligere rådgiver for præsidenterne Jimmy Carter og Bill Clinton, tidligere chef for FN's udviklingsprogram UNDP, stifter af miljøorganisationen Natural Resources Defense Council og tænketanken World Resources Institute og i dag professor ved Vermont Law School.
»Det nuværende system leverer simpelthen ikke hverken økonomisk, socialt, miljømæssigt eller politisk,« skriver Speth i en opsigtsvækkende artikel i det seneste nummer af tidsskriftet Solutions. Den tidligere topembedsmand i FN og den amerikanske regering har samlet en række officielle indikatorer, der afslører USA som et sygt samfund hærget af problemer, men uden evne til at se dem i øjnene og gøre noget ved dem.
»I f.eks. gruppen på 20 større i-lande i OECD står USA nu dårligst eller næsten dårligst på næsten 30 centrale indikatorer for social, miljømæssig og økonomisk velfærd,« noterer Gus Speth.
Han bringer listen, der fortæller, at USA ligger dårligst af alle i den nævnte gruppe, når det gælder fattigdomsraten, indkomstuligheden, børnedødeligheden, den forventede levetid (bortset fra Danmark og Portugal), forekomsten af fedme, hyppigheden af mord og fængselsindsatte, CO2-udledningen og vandforbruget pr. indbygger m.m..
»Der er en stadig dybere fornemmelse af, at denne nations udfordringer har vokset sig så store, at de overstiger den aktuelle kapacitet. Selv en regering i Washington DC af god vilje og med stor kompetence ville have alvorlige vanskeligheder med at håndtere det nuværende katalog af store, uløste udfordringer. Og den gode regering, som det amerikanske folk behøver, er ikke den, som den har eller har udsigt til at få i overskuelig fremtid,« fastslår Speth.
»Realiteten er, at Washington netop nu end ikke prøver at forholde sig seriøst til flertallet af disse udfordringer. Forsømmelighed, stilstand og fornægtelse er dagens orden.«
Fejlslagen
Vurderingen deles af Erik Assadourian, projektchef i den amerikanske tænketank Worldwatch Institute og i tirsdags i Danmark for at tale ved et seminar arrangeret af Worldwatch's europæiske afdeling med hjemsted i København.
»I dag er der to USA. Der er det USA, der fungerer ganske glimrende for en mindre elite, og så er der det USA, der afspejles i Gus Speths indikatorer, og som dels fortæller om en fejlslagen stat for en stor del af befolkningen, men også om en fejlslagen global aktør,« siger Assadourian med henvisning til, at USA trods den indre dysfunktionalitet fortsat præger den globale dagsorden kulturelt, økonomisk og miljømæssigt.
»Med sin globale indflydelse og sin livsstil undergraver USA ikke blot fremtiden for sin egen befolkning, men for milliarder af mennesker. Når vi udleder en fjerdedel af det globale CO2 for at opretholde livsformen for 300 mio. amerikanere i en verden med syv mia. mennesker, så er det ikke blot uretfærdigt det er en opskrift på fuldstændigt økologisk kollaps,« siger tænketankchefen.
Den elite, for hvem det amerikanske system fortsat fungerer fint, er den minoritet, der er økonomisk begunstiget og dermed politisk indflydelsesrig. Økonomen og nobelpristageren Joseph Stiglitz har påpeget, hvordan den rigeste ene pct. af amerikanerne i dag tjener 25 pct. af indkomsten mod 12 pct. for 25 år siden samt kontrollerer 40 pct. af de samlede værdier mod 33 pct. dengang.
Højere skat til rige, tak
En af de begunstigede er investoren og mangemilliardæren Warren Buffet, p.t. verdens tredjerigeste mand, som i søndags i New York Times nærmest tiggede de amerikanske politikere om at hæve skatten for de rige.
»Mens de fattige og middelklassen kæmper for os i Afghanistan, og mens de fleste amerikanere slås for at få pengene til at slå til, blive vi megarige ved at få ekstraordinære skattelettelser,« skrev Buffet, der afslørede en personlig skatteprocent på 17,4 halvdelen eller endnu mindre af, hvad de ansatte i hans kontor betaler i skat.
»I 1992 havde de 400 rigeste en samlet skatteindkomst på 16,9 mia. dollar og betalte 29,2 pct. heraf i statsskat. I 2008 var den samlede indkomst hos de 400 rigeste sprunget i vejret til 90,9 mia. dollar et chokerende beløb på 227,4 mio. dollar i snit men deres skattebetaling var faldet til 21,5 pct.«
Warren Buffet lægger sig i sin kommentar på knæ for at få lov at betale mere i skat til USA's trængte middelklasse og voksende gruppe af fattige.
»Mine venner og jeg er blevet pylret om længe nok af en milliardærvenlig kongres. Det er på tide, vores regering bliver seriøs omkring deling af byrderne,« skriver verdens tredjerigeste.
Men blandt især republikanerne i den amerikanske kongres er der som de nylige forhandlinger om USA's gældsloft illustrerede intens modstand mod skattestigninger. I stedet skal der skæres i de offentlige budgetter.
»I sidste uge blev de otte republikanske kandidater i Iowa i en tv-debat spurgt, om de ville gå med til en budgetaftale, der skar 10 dollar i det offentliges sociale udgifter mod én dollar i skattestigninger. De svarede allesammen nej på grund af skatteforhøjelsen,« fortæller Carl Pedersen, professor i amerikanske samfundsforhold ved Copenhagen Business School, men født og opvokset i New Jersey og p.t. bosat i staten New York.
Han peger på det lammende paradoks, at mange amerikanere forlanger de sociale programmer fastholdt, samtidig med at de ikke vil acceptere skattestigninger.
Erik Assadourian hæfter sig ved det samme.
»Amerikanerne er glade for ældreplejen og de sociale sikringssystemer, men ikke glade for at betale skat faktisk så lidt glade, at de er lette ofre for manipulerende budskaber om, at 'regeringen stjæler dine penge og ødsler med dem',« siger Assadourian.
Korruption
Dele af den velstående elite, der ikke mærker konsekvenserne af de sociale nedskæringer, har de økonomiske midler til at udbrede de manipulerende budskaber og gøre politikerne afhængige af sig.
»I USA kalder vi det ikke korruption, eftersom det er lovligt,« påpeger Assadourian med henvisning til virksomheders og rige enkeltpersoners ret til at betale ubegrænset til de politiske kandidaters kampagner. I januar sidste år fjernede USA's højesteret de sidste restriktioner på virksomheders ret til at finansiere politikere.
»Den kendelse har åbnet et sort hul for finansiering af politiske kampagner,« siger Assadourian.
Det seneste eksempel på den legale korruption er den 'superkomité', der som led i sidste måneds gældsaftale i Kongressen er nedsat for at reducere det amerikanske underskud med 1.500 milliarder dollar. En opgørelse fra den uafhængige organisation MAPLight afslører, at der blandt de 10 største kampagnedonorer til de 12 politikere i komiteen er finansielle mastodonter som Goldman Sachs, Citigroup, JPMorgan Chase, Bank of America samt skattenægtergruppen Club for Growth, der alene har givet over en mio. dollar, heraf mest til republikaneren Pat Toomey indtil for nylig gruppens formand.
»For at rejse de enorme beløb, der i dag skal til for at gøre sig politisk gældende, må kandidaterne støtte dagsordenen hos de aktører, der er villige til at donere de mange penge. Det er åbenlyst, at det bereder vejen for et dysfunktionelt politisk system,« siger Assadourian.
Ifølge Carl Pedersen fortæller meningsmålingerne samstemmende, at flertallet af amerikanere i dag ser meget pessimistisk på fremtiden.
Der mangler p.t. 12 mio. amerikanske job så mange, at det selv med en tænkt jobskabelsesrate som den højeste opnået et enkelt år i perioden 2000-2010 ville tage 12 år at lukke hullet.
»Ligesom man netop nu i det terrorramte Norge kan registrere et stærkt nationalt sammenhold, oplevede man i USA umiddelbart efter 11. september 2001 en klar fællesskabsfølelse. Den er helt forduftet. USA er blevet et atomiseret samfund, hvor mange føler sig uden for samfundslivet, og hvor det politiske system er kørt så meget i hårdknude, at landet ikke kan fungere ordentligt.«
Carl Pedersen nævner et konkret eksempel fra sin egen hjemstat New Jersey, hvor den republikanske guvernør har skåret så kraftigt i skolesystemets økonomi, at Højesteret nu anklager guvernøren for at hindre skolerne i at opfylde deres uddannelsesmæssige forpligtelser.
»Man taler om, at USA skal komme ud af sine problemer via uddannelse af de unge, samtidig med at man skærer ned som i New Jersey det ligner en fejlslagen stat,« siger Carl Pedersen.
Man kunne med rette spørge, om de i USA ikke også ligger øverst på en dumheds- og snævertsynethedsliste.
Og det er et samfund, som fx Søren Pind synes, vi skal stræbe efter!?!
Always number 1.
CSPAN sender direkte kamrene(senatet eller house of rep). Der kan man få syn for hvor stift systemet er blevet.
Vores forsvarsminister er vist nok derovre, for at advare den amerikanske befolkning om store dele af den danske befolkning, som åbenbart har tænkt sig at stemme rødt. Det alene må få det til at give enhver retskaffen (svinagtigt rig) amerikaner dårlig mave.
Jamen så er det jo bare med at tage ved lære, inden vi indhenter dem.
Vi kan jo starte med partistøtten. Væk med 20.000 kr reglen.
canada er vist i forholde til usa, meget og væsentligere bedre, og det på trods af at canada kører parløb med usa
Da de teorier, som USA stadig hviler på, blev formuleret, var verden stadig knuget af mangel på selv basale fornødenheder. Meget kan man sige om forbruget i verden, men hvis fordelingen var mere efter behov, behøvede ingen længere at gå sultne i seng i verden, og de ville også kunne have tag over hovedet og tøj på kroppen. Sålænge 1700-tallets mangelsamfund imidlertid stadig dikterer synes på distribuering, bliver det ikke bedre.
er må man nok anse Kanada som en mere loyal partner end Mexiko i syd der er igang med en veritabel La Reconquista...
...det er rystende at verdens rigeste nation løber risikoen for at de fattigste borgere ender i teltlejre med bespisningsordninger.
Tja, i hvilken nation på denne kloden findes der større mangfold end i De forenede stater? Jeg ville nok være en smule tilbageholdende med altfor grove generaliseringer hvad angår udsikterne derovre.
Spennvidden er stor -- fra kynisk våben-, farmasi- og kemiindustri, til i stor grad idealistiske foretagende indenfor vedvarende energi og bæredygtig jordbrug.
Det ser verre ud i Kina, hvor man fra øverste hold siger sig "tilfreds med" at ørkenspredningstakten vil være standset inden 200 år (!) I så tilfælde kommer de hurtig hidover, for at grafse til sig det som måtte findes af resourcer her, slik de nu gør i perifere strøg av Asien, samt i Australien, Afrika og Latin-Amerika.
Amerikanerne trak i det mindste en vis lærdom af sin "Dust Bowl"...
USA skal nok klare sig. Spørgsmålet er hvordan befolkningen klare sig.
USAs formål er at hjælpe de rige og gi fanden i resten. Så det fungerer da udmærket. Hvis der skal nogen korrigerende tiltag til skulle det da lige være at indføre fascisme a la Mussolini, så kapitalismen kan blive sat i system og ikke spilde energi på konkurrence, markedsføring, osv, men kan skære lige til benet så de rige, og deres håndlangere politikerne kan opretholde de udbytningsmargener de er blevet vant til.
Iøvrigt - så længe amerikanske massemedier har det dødsgreb på samfundet, de har, så kan ingen forandring ske.
Alle I velmenende analytikere ville være forbavset over hvor mange fattige siger det er socialisternes skyld, hvis man spør dem om hvad der er galt. Ja hvilke socialister, der er jo ingen. Det hele er blændværk.
Det kan goidt være de havner sidst i alle undersøgelse, men der er i hvert fald to målepunkter hvor de står allerøverst på ranglisten; militær magt og propaganda. Og det er en stærk kombination, og som har fremavlet mange vrangforestillinger; ikke mindt her i og under artiklerne.
Martin Kaarup,
"militær magt og propaganda". Jow, jow, men det koster jo gryn både det ene og det andet. Vi er vel enige i, at man i USA nærmest er kapitalister, og det går altså ad helvede til med deres kapitalistiske økonomi.
Må anbefale denne Film, om forholdet i mellem den amerikanske økonomiske model og den engelske, fra et historisk( dog måske lidt en-øjet amerikansk) perspektiv.
"1932, A True History of the United States"
http://www.youtube.com/watch?v=RgcdRCWEt4Q&feature=mfu_in_order&list=UL
Oprindeligt fra
http://www.larouchepac.com/
Mvh
Den amerikanske drøm er netop.... en drøm.
Jorden, en fejlslagen planet.
- den største indkomstulighed
- de laveste statslige investeringer som andel af BNP i sociale programmer for de dårligt stillede
- det laveste antal betalte feriedage og barselsdage
- den laveste score på FN’s indeks for ligestilling mellem kønnene
- den laveste sociale mobilitet
- den laveste score på World Economic Forums indeks for miljømæssig indsats
- den største hyppighed af ikke-ratificerede internationale aftaler
- de laveste bevillinger til international udviklingsbistand og nødhjælp som pct. af BNP
- det største antal fængselsindsatte pr. indbygger
I Danmark har vi da mange politikere og endda hele partier der går ind for en del af de ovennævnte punkter, og som ligefrem mener at vi bør efterligne USA. Det er dog ikke altid at de siger det højt.
Kristian Bevan
Er du klar over hvem Lyndon LaRouche er? Prøv at læse her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Lyndon_LaRouche
De rige bliver rigere og de fattige fattigere
Even Marked Up, Luxury Goods Fly Off Shelves
Hurra for dansk selvtilfredshed forkladet som seriøs politisk analyse.
Spændende synspunkt, Max Fischer, men er det faktuelt forkert?
@Erik Karlsen:
"Man kunne med rette spørge, om de i USA ikke også ligger øverst på en dumheds- og snævertsynethedsliste."
YES! Just precise! The people in USA are so dum and narrow-minded.
Not like we Danes, who are of course world known for tolerance and acceptance of all foreigners, especially those with different cultural or religious baggrunds.
(I write my comment in English so the strangers can understand and learn to set up perfect society of hygge, THANKS SHALL YOU HAVE!)
@Niels-Holger Nielsen:
"Den amerikanske drøm er netop…. en drøm."
Haha good one, indeed American dreamers are just dreaming!
Come to Danmark where we have true stories of rags to riches, everyone is given fair chance, it is true all peoples are welcome!
THANKS YOU SHALL HAVE!
Som en kommentar til artiklen lyder:
"I can't wait for my share to trickle down. I've been waiting since 1980."
;-)
Jeppe Jeppesen
Det sagde du ikke jeg.
You did not say it? But sure you meant it?
Ugh, so sorry, but after a hole morning of "årgangsøl" so it is hard to see who is your friend.
What DID you mean?
THANKS SHALL YOU HAVE!
Jeppe Jeppsen, du har helt ret i, at Danmark ikke just udmærker sig i disse år, hvor det er blevet alt for populært at efterligne det store, lysende eksempel fra Vest og importere deres kulturelle særegenheder. Misforstå mig ikke, jeg kender mange flinke amerikanere, der alle som én begynder vores bekendtskab med at sige I really want to visit your country, I am a socialist, you know!
Den højre del af det hjemlige danske politiske spektrum har siden Anders Fogh Rasmmusen-Bush-æraen haft et nærmest kærlighedsagtigt og fuldstændigt kritikløst forhold til supermagten. (Gitte Lillelund Bech er et aktuelt godt eksempel)
Her var drømmelandet, hvor deres deres hede drømme var gjort til skinbarlig virkelighed:
Mere ulighed - Ja tak!
Mindre skat for de rigeste - Ja tak!
Mindre miljøhensyn - Ja tak!
Mindre social ansvarlighed - Ja tak!
Mindre lighed - Ja tak!
Mere albuementalitet - Ja tak!
Mere militarisme - Ja tak!
Mere støtte og kritikløshed opbakning til vennerne i Israel - Ja tak!
Mere ligegladhed med palæstinensernes skæbne - Ja tak!
Mere legen verdens politibetjent - Ja tak!
Flere dødsstrafeksekveringer uden lov og dom (via kommando-raids og drone-likvideringer) - Ja tak!
(Skidt med de sagesløse ofre: Hvor der handles, der spildes!)
Mig giver alt dette godt nok myrekryb. Stik modsat disse folk, der i proamerikanskhed (overfor de amerikanske magthavere) typisk er mere katolske end paven selv.
Gad vide, hvorfor det amerikanske flag på forsiden af Informations netavis - til denne artikel - skal fylde næsten hele min computerskærm?
USA lider under en fejlslagen præsident, der har det hele i munden, men ikke de "kugler" der skal til...
Tro ikke, at den siddende amerikanske, eller
mange af dem før ham, har haft afgørende indflydelse på det amerikanske (og dermed resten af verden) samfund. Den sidste der rent faktisk forsøgte at gøre en forskel, var John F. Kennedy.
Megabankerne og megakoncernerne har magten, styret af en snæver elite.
"Demokrati er en avanceret form for slaveri. Vi snydes til at tro at vi har medebstemmelse. Vi spilles ud mod hinanden i et opgør mellem højre og venstre, så vi ikke fokuserer på dem styrer politikerne i baggrunden. I virkeligheden er der kun 1 parti med flere mindre faktioner.":
http://www.youtube.com/watch?v=cuvAwDP-mRQ
@Peter Hansen:
Er det faktuelt forkert at sige at USA har verdens højeste fattigdomsrate, o.s.v, ? - Nej, det tror jeg ikke.
Kan man derfor sammenligne USA med Somalien? - det er så absurd, så smager det lidt af sure rønnebær.
Og hvis du har brug for eksempler af hvad jeg mener, så må du bare kigge på Peter Hansens sidste besked til Jeppe Jeppesen: "Danmark ikke just udmærker sig i disse år, hvor det er blevet alt for populært at efterligne det store, lysende eksempel fra Vest og importere deres kulturelle særegenheder."
Når en gang i mellem en dansker erkender at Danmark heller ikke er så utopisk som den politiske retorik, så bebrejder man USA alligevel....
Undskyld men det er jo patetisk. Jeres egne landsmænd har valgt de sidste 10 års parade af Rasmussen I og II ... det var ikke CIA, det var Dannebrog.
Nåh så var det kunne med Peter Hansen jeg talte med:)
Fremragende artikel.
Den levendegjorte kapitalismes endestation anskueliggjort ved få nøgletal.
Men ingen politikere tør stille den rigtige diagnose, nemlig at kapitalismens sidste salgsdato er overskredet.
De sidste 30 års neoliberalisme har været een lang dødskamp, hvor alle økonomiske, monetære, politiske og militære værktøjer forgæves har været forsøgt anvendt for at vende den truende udvikling.
Men i dag værktøjsskabet tomt og patienten får det værre og værre.
"Når vi udleder en fjerdedel af det globale CO2 for at opretholde livsformen for 300 mio. amerikanere i en verden med syv mia. mennesker, så er det ikke blot uretfærdigt det er en opskrift på fuldstændigt økologisk kollaps,« siger tænketankchefen."
Det helt utrolige er, at det har taget så lang tid at indse, og formentlig stadigvæk ikke er indset af et stort flertal af Amerikanerne.
USA's skamløse, hensynsløse og nærmest maniske udlevelse af "The American Dream" på bekostning af resten af menneskeheden har været eet langt præludium til undergang - for menneskeheden generelt, og for dem selv i særdeleshed.
Jeg har, som mange andre, meget ambivalente følelser i forhold til USA. De har givet os meget godt, men i bund og grund er det en syg kultur, hvis mulige snarlige undergang er fuldstændig determineret; deres skæbne er beseglet af generationers rovdrift, og materialistisk amokløb.
USA har befundet sig i denne dødsdrom så længe efterhånden, og undergangen ligger nærmest indbygget i den Amerikanske Drøm, som Nemisis, der hviler over drømmen som en skygge. Ikke tilfældigt, at Hollywood er storproducent af Apkalyptiske visionsfilm. Amerikaner ved dybest i deres underbevidsthed, at de lever i en konstant påkaldelse af Nemisis.
Derfor er 'USA's undergang' heller ikke en begivenhed, der kan aftvinge mange tårer af undertegnede. Det er i en eller anden højere forstand et udslag af Retfærdighed og Orden midt i meningsløshden. Men det er først og fremmest en nødvendighed.
Dog er vores egen frist stakket. For vi bliver alle revet med i faldet.
/O
Problemet med USA er blandt mange ting, at de stadigvæk ligesom nogle højrepolitikere herhjemme tror, at det gælder om at øge rigdomme i toppen (skattesænkning for de rige) i stedet for at indse det indlysende, at det gælder om at have færrest fattige (løfte bunden). Det handler om bunden og når den bliver løftet bliver hele samfundet løftet. Enkelt. Hvad der ikke er enkelt er, hvordan man gør det? Men decideret at stræbe efter ulighed sådan som de konservative ønsker er den forkerte medicin. Løft bunden og løft samfundet.
Jeg vil anbefale Jeremy Rifkin: The European Dream fra 2005. Vi har virkeligt brug for at fastholde Europa på sin egen kurs ...
Desværre ser det ud til, at alt blændværket fra USA fører til, at vi i stedet forsøger at efterligne en virkeligt uholdbar levestil, opretholdt af en procent amerikanere, i neoliberalismens hellige navn!!!
Ham her (amerikaner) mener, at USA burde lære af Europa:
Europe's Quiet Revolution
by Steven Hill
Det er helt klart, at han ikke har fattet kapitalismens definitive deroute, men ellers har han da ret langt hen ad vejen.
Ham her mener, at både Europa og USA forfølger forkerte økonomiske doktriner, som kun kan føre nedad, men han er jo også keyenesianist! Hvor væksten skal ende fortæller han ikke noget om.
How Austerity Is Ushering in a Global Recession
by Robert Reich
Hmm , når jeg ser på vores egen uformåenhed og direkte modvilje overfor at løse vore egne problemer her til lands , hvoraf de fleste må siges at være af overkommelig art, synes jeg godt nok , der er grund til at feje for egen dør, inden vi frelste sætter os til doms over andre.
Michael Moore for president!
@Jette
hvor har du ret.
c¨,)
mens det gik fremad for mange mennesker herhjemme inden der kom forrige krise, blev det værre og værre for syge, gamle arbejdsløse.
Vi kan gå i krig uden vi er blevet angrebet og kaste bomber og lort hvor vi kunne handle meget anderledes.
Vi KAN ikke spise bomber, og dem der kan...kom i gang.
jeg er træt af borgerlig politik.
@Jørn Andersen
du har ret, eneste grund til at jeg skriver her nu, er at jeg ikke vil acceptere at Danmark bliver som USA.
c¨,)
Max Fisher,
Nu er det ikke Somalia, man foretager sammenligningen med, men verdens 20 rigeste økonomier/OECD :-(,
Men det er da korrekt, at et flertal (lille) ikke har haft noget mod udviklingen i Danmark. De har i hvert fald ikke lavet revolution - endnu!
Og det har været Danmarks forbillede de sidste 10 år. Og resultatet er blevet derefter.
@Olivier Goulin
nu er det kun lige lidt over halvdelen af den danske befolkning der har støttet det her skandaløse politiske egoistiske liberale borgerlige cirkus.
Jeg ved mange der lever et fint og sundt liv, der tænker på deres medmennesker og natur, og det kan man se at det afspejler sig i levemåden.
men, jeg ser også gerne en ændring, første skridt er så at få Lække helt væk.
@Lars Hansen
du har da langt hen ad vejen ret.
derfor er liberal politik også en måde at begå kollektiv selvmord på.
For ingen kan eller vil indordne sig under nogle ting.
Det giver frit spil for de værst tænkelige menneskelige egenskaber.
Nej, Brian Pedersen.
De "værst tænkelige menneskelige egenskaber" er netop beskrivelsen af de der leder landet p.t. Og den stupiditet, fremmedgørelse, perfiditet og materialisme som den 'perfekte forbruger' er præget af, vil ophøre når frihed under ansvar, tillid i stedet for frygt, velstand i stedet for gæld vinder over dagens USA.
Den eneste der kan ændre kursen i rigtig retning er den kandidat hvis (ubrudte) principper er følgende:
"•Rights belong to individuals, not groups.
•Property should be owned by people, not government.
•All voluntary associations should be permissible -- economic and social.
•The government's monetary role is to maintain the integrity of the monetary unit, not participate in fraud.
•Government exists to protect liberty, not to redistribute wealth or to grant special privileges.
•The lives and actions of people are their own responsibility, not the government's."
Sider