Bag New Yorks skyline, bag facaden af selvsikkerhed i amerikanske talkshows og Hollywood-produktioner, bag al politikerretorikken 'we are the greatest nation on Earth' lurer en skræmmende sandhed: USA, verdens største økonomi, er a failed state, en fejlslagen stat. Et dysfunktionelt samfund på vej mod afgrunden, dramatiske opgør og uforudsigelige omvæltninger.
Sådan ser en række iagttagere i og uden for USA situationen i en tid med eskalerende amerikansk gæld, voksende arbejdsløshed, stigende ulighed, fejlslagen klimapolitik og et paralyseret politisk system ude af stand til at træffe nødvendige beslutninger.
James Gustave Speth er en af iagttagerne. Tidligere rådgiver for præsidenterne Jimmy Carter og Bill Clinton, tidligere chef for FN's udviklingsprogram UNDP, stifter af miljøorganisationen Natural Resources Defense Council og tænketanken World Resources Institute og i dag professor ved Vermont Law School.
»Det nuværende system leverer simpelthen ikke hverken økonomisk, socialt, miljømæssigt eller politisk,« skriver Speth i en opsigtsvækkende artikel i det seneste nummer af tidsskriftet Solutions. Den tidligere topembedsmand i FN og den amerikanske regering har samlet en række officielle indikatorer, der afslører USA som et sygt samfund hærget af problemer, men uden evne til at se dem i øjnene og gøre noget ved dem.
»I f.eks. gruppen på 20 større i-lande i OECD står USA nu dårligst eller næsten dårligst på næsten 30 centrale indikatorer for social, miljømæssig og økonomisk velfærd,« noterer Gus Speth.
Han bringer listen, der fortæller, at USA ligger dårligst af alle i den nævnte gruppe, når det gælder fattigdomsraten, indkomstuligheden, børnedødeligheden, den forventede levetid (bortset fra Danmark og Portugal), forekomsten af fedme, hyppigheden af mord og fængselsindsatte, CO2-udledningen og vandforbruget pr. indbygger m.m..
»Der er en stadig dybere fornemmelse af, at denne nations udfordringer har vokset sig så store, at de overstiger den aktuelle kapacitet. Selv en regering i Washington DC af god vilje og med stor kompetence ville have alvorlige vanskeligheder med at håndtere det nuværende katalog af store, uløste udfordringer. Og den gode regering, som det amerikanske folk behøver, er ikke den, som den har eller har udsigt til at få i overskuelig fremtid,« fastslår Speth.
»Realiteten er, at Washington netop nu end ikke prøver at forholde sig seriøst til flertallet af disse udfordringer. Forsømmelighed, stilstand og fornægtelse er dagens orden.«
Fejlslagen
Vurderingen deles af Erik Assadourian, projektchef i den amerikanske tænketank Worldwatch Institute og i tirsdags i Danmark for at tale ved et seminar arrangeret af Worldwatch's europæiske afdeling med hjemsted i København.
»I dag er der to USA. Der er det USA, der fungerer ganske glimrende for en mindre elite, og så er der det USA, der afspejles i Gus Speths indikatorer, og som dels fortæller om en fejlslagen stat for en stor del af befolkningen, men også om en fejlslagen global aktør,« siger Assadourian med henvisning til, at USA trods den indre dysfunktionalitet fortsat præger den globale dagsorden kulturelt, økonomisk og miljømæssigt.
»Med sin globale indflydelse og sin livsstil undergraver USA ikke blot fremtiden for sin egen befolkning, men for milliarder af mennesker. Når vi udleder en fjerdedel af det globale CO2 for at opretholde livsformen for 300 mio. amerikanere i en verden med syv mia. mennesker, så er det ikke blot uretfærdigt det er en opskrift på fuldstændigt økologisk kollaps,« siger tænketankchefen.
Den elite, for hvem det amerikanske system fortsat fungerer fint, er den minoritet, der er økonomisk begunstiget og dermed politisk indflydelsesrig. Økonomen og nobelpristageren Joseph Stiglitz har påpeget, hvordan den rigeste ene pct. af amerikanerne i dag tjener 25 pct. af indkomsten mod 12 pct. for 25 år siden samt kontrollerer 40 pct. af de samlede værdier mod 33 pct. dengang.
Højere skat til rige, tak
En af de begunstigede er investoren og mangemilliardæren Warren Buffet, p.t. verdens tredjerigeste mand, som i søndags i New York Times nærmest tiggede de amerikanske politikere om at hæve skatten for de rige.
»Mens de fattige og middelklassen kæmper for os i Afghanistan, og mens de fleste amerikanere slås for at få pengene til at slå til, blive vi megarige ved at få ekstraordinære skattelettelser,« skrev Buffet, der afslørede en personlig skatteprocent på 17,4 halvdelen eller endnu mindre af, hvad de ansatte i hans kontor betaler i skat.
»I 1992 havde de 400 rigeste en samlet skatteindkomst på 16,9 mia. dollar og betalte 29,2 pct. heraf i statsskat. I 2008 var den samlede indkomst hos de 400 rigeste sprunget i vejret til 90,9 mia. dollar et chokerende beløb på 227,4 mio. dollar i snit men deres skattebetaling var faldet til 21,5 pct.«
Warren Buffet lægger sig i sin kommentar på knæ for at få lov at betale mere i skat til USA's trængte middelklasse og voksende gruppe af fattige.
»Mine venner og jeg er blevet pylret om længe nok af en milliardærvenlig kongres. Det er på tide, vores regering bliver seriøs omkring deling af byrderne,« skriver verdens tredjerigeste.
Men blandt især republikanerne i den amerikanske kongres er der som de nylige forhandlinger om USA's gældsloft illustrerede intens modstand mod skattestigninger. I stedet skal der skæres i de offentlige budgetter.
»I sidste uge blev de otte republikanske kandidater i Iowa i en tv-debat spurgt, om de ville gå med til en budgetaftale, der skar 10 dollar i det offentliges sociale udgifter mod én dollar i skattestigninger. De svarede allesammen nej på grund af skatteforhøjelsen,« fortæller Carl Pedersen, professor i amerikanske samfundsforhold ved Copenhagen Business School, men født og opvokset i New Jersey og p.t. bosat i staten New York.
Han peger på det lammende paradoks, at mange amerikanere forlanger de sociale programmer fastholdt, samtidig med at de ikke vil acceptere skattestigninger.
Erik Assadourian hæfter sig ved det samme.
»Amerikanerne er glade for ældreplejen og de sociale sikringssystemer, men ikke glade for at betale skat faktisk så lidt glade, at de er lette ofre for manipulerende budskaber om, at 'regeringen stjæler dine penge og ødsler med dem',« siger Assadourian.
Korruption
Dele af den velstående elite, der ikke mærker konsekvenserne af de sociale nedskæringer, har de økonomiske midler til at udbrede de manipulerende budskaber og gøre politikerne afhængige af sig.
»I USA kalder vi det ikke korruption, eftersom det er lovligt,« påpeger Assadourian med henvisning til virksomheders og rige enkeltpersoners ret til at betale ubegrænset til de politiske kandidaters kampagner. I januar sidste år fjernede USA's højesteret de sidste restriktioner på virksomheders ret til at finansiere politikere.
»Den kendelse har åbnet et sort hul for finansiering af politiske kampagner,« siger Assadourian.
Det seneste eksempel på den legale korruption er den 'superkomité', der som led i sidste måneds gældsaftale i Kongressen er nedsat for at reducere det amerikanske underskud med 1.500 milliarder dollar. En opgørelse fra den uafhængige organisation MAPLight afslører, at der blandt de 10 største kampagnedonorer til de 12 politikere i komiteen er finansielle mastodonter som Goldman Sachs, Citigroup, JPMorgan Chase, Bank of America samt skattenægtergruppen Club for Growth, der alene har givet over en mio. dollar, heraf mest til republikaneren Pat Toomey indtil for nylig gruppens formand.
»For at rejse de enorme beløb, der i dag skal til for at gøre sig politisk gældende, må kandidaterne støtte dagsordenen hos de aktører, der er villige til at donere de mange penge. Det er åbenlyst, at det bereder vejen for et dysfunktionelt politisk system,« siger Assadourian.
Ifølge Carl Pedersen fortæller meningsmålingerne samstemmende, at flertallet af amerikanere i dag ser meget pessimistisk på fremtiden.
Der mangler p.t. 12 mio. amerikanske job så mange, at det selv med en tænkt jobskabelsesrate som den højeste opnået et enkelt år i perioden 2000-2010 ville tage 12 år at lukke hullet.
»Ligesom man netop nu i det terrorramte Norge kan registrere et stærkt nationalt sammenhold, oplevede man i USA umiddelbart efter 11. september 2001 en klar fællesskabsfølelse. Den er helt forduftet. USA er blevet et atomiseret samfund, hvor mange føler sig uden for samfundslivet, og hvor det politiske system er kørt så meget i hårdknude, at landet ikke kan fungere ordentligt.«
Carl Pedersen nævner et konkret eksempel fra sin egen hjemstat New Jersey, hvor den republikanske guvernør har skåret så kraftigt i skolesystemets økonomi, at Højesteret nu anklager guvernøren for at hindre skolerne i at opfylde deres uddannelsesmæssige forpligtelser.
»Man taler om, at USA skal komme ud af sine problemer via uddannelse af de unge, samtidig med at man skærer ned som i New Jersey det ligner en fejlslagen stat,« siger Carl Pedersen.
@Lars Hansen
dybt uenig.
U.S.A. er stort med mange mennesker af forskellig etnisk oprindelse. Dette giver i et demokrati (hvor ikke alle stemmer,selvom de har ret) anledning til mange meninger (selvom der kun er 2 partier)
Egentlig er det fantastisk at det fungerer
Jeg vil ikke bo der, men vil heller ikke have forudfattede meninger om alt.
Alt der siges om US er både rigtigt og forkert!
Det vigtigste, danskere kan gøre, er at fokusere på egne problemer og løse dem. Man kunne starte her:
"[USA har] det største økologiske fodspor pr. indbygger (bortset fra Belgien og Danmark)"
Har I fattet det? En dansker sviner mere til end en amerikaner.
Gentager lige en kort en fra forrige side.
>>>> eneste grund til at jeg skriver her nu, er at jeg ikke vil acceptere at Danmark bliver som USA. <<<
og enig i at vi skal feje foran egen dør, og det har jeg gjort hele mit liv, og vil bestræbe mig på at der er rent resten af mit liv.
c¨.)
@Niels-Holger Nielsen.
Tak for linket... Jeg syntes dog stadig at filmen er værd at se. Jeg har ikke den store forstand på økonomi, endnu, men jeg prøver at få lidt bredte med.. Jeg vil helst ikke være en, der bare siger at kapitalisme skal dø, uden at ha' kommet lidt ud i krogende af hvad kapitalisme måske kan være.. Kapitalisme vil jo altid være der, uanset hvad, i en eller anden form - Alt andet ville være naturstridigt, nogen ting elsker vi jo, og vil slås for.
Om det er sandt, at der forgår, og altid har forgået, en kamp imellem en Amerikansk og Britisk økonomisk model, ved jeg ikke, men af hvad jeg kender til Briterne, så virker det ikke helt usandsynligt.
M.v.h
Kristian Bevan, det er mange år siden, det var aktuelt at se på forskelle mellem britiske og amerikanske økonomiske modeller. LaRouche er en neofascistisk fantast.
And this is why...there is a cabal within the US MIlitary Industrial Complex, that used to be called the Suite 8F Group in the old days. That group became KBR, and they are the cabal the movie JFK, and the two books the movie is based on, finger as the real killers of Kennedy.
Look at the Pentagon budget, look how KBR did under Bush/Cheney and now.
http://www.dailymail.co.uk/news/article-2023418/Jackie-O-tapes-reveal-JF...
En del af" løsningen" er, at befolkningen kan deles om det arbejde der reelt er. De ansatte kan gå 10 pct ned i indkomst og arbejdstid. Deraf følger et mindre, individuelt, forbrug. Når arbejdtiden sættes ned må virksomheder altså ansætte flere (ledige) for at opretholde samme produktionsniveau.
Summa summarum: flere i beskæftigelse, mere fritid til den enkelte, ( formodentlig) mindre sygefravær hos personalet. Og samlet set vil befolkningen sikkert forbruge mindre, da den ikke længere kan opretholde en ødsel adfærd.
@Peter Hansen
Ok, jamen det vil jeg da ha' i mente. Jeg håber du har ret i at det ikke er "aktuelt at se på forskelle mellem britiske og amerikanske økonomiske modeller".
Et lille generelt "men" herfra: Der er mange bevægelser, der i deres helhed er sindssyge, som alligevel har dele af sig selv, som kan være sande. Sande, i den forstand, at de udtrykker en blind vinkel i det gængse og noget der ikke får opmærksomhed – Det har jeg altid syntes var vigtigt for' ellers skubber man sig nemt væk fra hinanden og kommer til at slås om det ”rigtige”, hvor sandheden er at man ikke kan bremse en der ikke vil bremses og vil leve efter hvad vedkommende selv syntes er rigtigt, og I sidste instans kan man komme til at ikke respektere en andens vinkel og blive fascistoid( og dermed ikke lægge mærke til sig selv). Såvidt jeg kan se, så nærmer sidste instans sig og menneskets psyke er skrøbeligt – Inden man ser sig om ligger man måske i en massegrav, hvis vi ikke passer på. Det er vigtig at vi går dybt nok, finder roden, det er kun det jeg vil, og det er svært at gøre uden at tage for meget ind, med fare for at promovere det forkerte fra tid til anden.
Zeitgeist-bevægelsen, der spames ud overalt, har f.eks nogen gode vinkler, men at købe hele pakken, ville jo være sindsygt( - Jeg går ud fra at det ikke er nødvendigt at argumentere for det, det vil jeg i hvert fald ikke) – Sådan er det med de fleste ting.
Jeg ville egentlig gerne vide noget mere om økonomiske modeller – Det eneste jeg hører er at man kan bruge flere penge eller skære, men hvordan hænger det hele sammen?
Jeg prøver faktisk bare at finde ud af det.
M.v.h
@ Kristian Bevan
Som allerede fysiokratene på 1700-tallet slo fast: Penge har ingen egenverdi.
Den mystik som har omkrandset penge og edelmetaller i moderne historie -- og bidratt sterkt til to verdenskrige, økologisk hasard og stadig hungersnød rundt om i verden -- begynte at legge et slør over fysiokratenes edruelige økonomiske perspektiver da Storbritannia gik sejrende ud af Den europeiske syvårskrigen. Med dét mente man visst dermed at man hadde "besejret fornuften" også...
Atle Hesmyr:
"Tja, i hvilken nation på denne kloden findes der større mangfold end i De forenede stater?"
Brasilien!
Et land, vi desværre hører meget lidt om i medierne herhjemme, uanset man dernede bevæger sig i modsat retning på de parametre, som USA nu scorer negativt på.
Og så har USA endda en mere forskelligartet og dermed mere kritisk presse end vi har. (hvis vi ser bort fra, at de kun repræsentere forskellige spektre indenfor kapitalisme/liberalisme).
Hvor ender DK henne med 1 uafhængig(information(godt nok udhængt som "rød")). 1 Radikal/borgerligt(politikken), 1 venstrefløjet(dagbladet arbejderen(lille oplag, mest fokus på arbejdsmarkedet)) medie og hvor resten af medierne er talerør for højrefløjen.
P.S. Beklager parenteserne
USA kollonien der undslap og selv blev imperialist. Verdens rigeste uland.
Søren Lom,
ja det har sin egen ironi. Vi sendte straffefanger og lavtlønnede derover - gad vide hvad man forventede dengang?
@Atle Hesmyr
Tak. det var en meget behjælpelig kommentar - Jeg havde ikke hørt ordet "fysiokrat" før. Jeg har vidst en hel del at lære, kan jeg se. Men det lader til at du har forstået, bedre end jeg selv, hvad jeg bed mærke i ved den film.
M.v.h
Fysiokraterne? Var det ikke Say og såden nogle og Qesnai?
Jo. http://da.wikipedia.org/wiki/Fysiokrater
@ K. Bevan og K. Richard:
Originalverkene til eksempelvis Quesnay, skrevet fra midt på 1700-tallet -- under storhetstiden for udbredelsen af oplysningsideerne i Europa -- er god læsning.
De intellektuelle fik under Ludvig XV i Frankrig et tæmmelig frit spilleropm til at udvikle sine ideer og reformprogrammer, selv om nogle af encyclopaedisterne måtte i fængsel i kortere perioder for sine skriverier.
Men pyt, det var verdt det, når resultatet blev Den franske encyclopaedi.
I historieskrivningen har det været vanlig at dra en slags kontinuitetslinje mellem fysiokraterne og de så kallede politiske økonomerne (A. Smith, D. Ricardo, et. al.), men denne "kontinuitet" var ikke mer meningsfull end "kontinuiteten" mellem Frankrig og Storbritannia under Den europeiske syvårskrig (1756-63). Man kan registrere markante udviklingstrek eksempelvis i Quesnais skriverier i disse årene, med brod mod den imperialistiske, britanniske "trade, war and conquest"-økonomi.
Frem i mod Den store franske revolution blev der gjort iherdige forsøg på at implementere fysiokraternes økonomiske reformprogrammer i det franske samfund, bl. a. af hans efterfølgere Turgot og Necker, men de blev nedkjempet af et reaksjonært kongehus ledet af Ludvig XVI, geistlighetden og aristokratiet, før folket ikke fant sig i mere og bønderne plyndrede chateux'erne mens Paris-håndverkerne stormet Bastillen i sidste halvdel av 1780-årene. Under revolutionen gik efter hvert det meste i spind, bl. a. som følge af plotene som fant sted mellem kongehuserne og sekulær/geistlig øvrighed rundt om i Europa for at nedkjæmpe revolutionsideerne. Udartingen til revolutionskrige, skrækvelde og diktatur må sees ud i fra denne kontekst.
Måske vilde udfallet ha blevet noget anderledes dersom de revolutionære havde fulgt T. Paines, et. al. forslag om at skipe den franske kongefamilien over Atlanteren til "opdragelse" i de nystiftede republikanske forenede stater, i stedet for at pådra sig omverdenens avsky gennem henrettelserne af rojalisterne -- som dermed fik nye "sympatisører" post mortem.
Prøv at tænk. Der var engang for ikke særligt længe siden at de rigeste betalte op mod 98% i indkomstskat i USA. De gjorde det endda uden at brokke sig specielt meget.
http://en.wikipedia.org/wiki/Income_tax_in_the_United_States#1930_-_1980
(viser dog 'kun' op til 94% føderal skat i 1944 faldende til 70% i 1980, er nu rimelig sikker på de 98% men det er måske nogle andre skatter oveni der så giver op til de 98%)
Stof til eftertanke.
Det ER muligt for det Amerikanske folk at acceptere 'socialisme' i hvert tilfælde hvis man kigger på de her 'socialistiske' skattesatser. De har gjort det før.
Kan de rede demselv og gøre det igen?
Hvordan kan vi hjælpe dem?
Tak til JSN for en artikel der forholder sig til de vigtigste tendenser i det moderne USA, tendenser der alt for sjældent bliver belyst i Information. Artiklen berører så mange forskellige problemer, at den ikke har mulighed for at gå i dybden med dem. Jeg håber at den vil danne udgangspunktet for mere indgående behandlinger.
Udviklingen skulle give anledning til bekymring, ikke alene fordi det der sker i USA kommer til at ramme os. De folk der vil blive ramt allerhårdest er amerikanerne selv, allermest de i forvejen mest udsatte, og langt de fleste af disse kan ikke siges at være ansvarlig for det der er sket.
Her er nogle andre emner som JSN kunne overveje at skrive om:
Vand. På sigt vil byer som Los Angeles og Las Vegas stå over for alvorlige vandforsyningsproblemer. Landets største grundvandsmagasin, Ogallala, som leverer vand til adskillige stater, er langsomt ved at blive udtømt.
Bosætning og infrastruktur. Det udstrakte amerikanske bosætningsmønster har nødvendiggjort en udstrakt infrastruktur. Infrastrukturen er i forfald, og forfaldet er blevet forstærket af klimarelaterede vejrfænomener. Transportsystemet er baseret på bilen, understøttet af billig olie, og mange steder er der stort set ingen alternativer. Når prisen på den uundværlige benzin stiger, er der færre penge tilovers til andre ting, hvilket forværrer situationen for andre dele af økonomien. Kombinationen af politisk uvilje mod udgifter, uvilje til at anerkende problemenes eksistens, færre midler til rådighed, og den ændrede ressourceparadigme gør det svært at se hvordan infrastrukturen kan vedligeholdes, for slet ikke at tale om forbedres.
Videnskabens og religionens status i den offentlige debat. Texas' guvernør og præsidentaspirant Rick Perry er skeptisk over for både evolutionslæren og det menneskelige bidrag til klimaforandringerne. Hans løsning på statens alvorlige tørke - bed til gud. Antividenskabelige holdninger synes at være en forudsætning for at klare sig i det republikanske parti. Kendsgerninger er blevet fortrængt af det ideologisk bekvemme.
Det politiske forfald. Ud over det der står i artiklen kunne man rette blikket på omtegningen af valgdistrikter, som reducerer valgenes demokratiske betydning og giver uforholdsmæssig store gevinster til det parti der kontrollerer denne proces. Hertil at republikanerne flere steder forsøger at gøre det mere vanskeligt for folk at stemme, hvilket især vil ramme minoriteterne, de unge og de fattige.
Miljøkampen. Opførelsen af nye kulkraftværker i USA er stort set gået i stå. New Yorks borgmester Bloomberg gav for nylig $50 million til miljøorganisationen Sierra Club for at støtte dens kampagne, Beyond Coal. Environmental Protection Agencys kommende regulativer vil sandsynligvis medføre lukningen af en række af de mest beskidte værker. Republikanerne prøver nu at begrænse EPAs handlemuligheder. Trods demokraternes utilstrækkelighed, er det ikke ligegyldigt om det er demokraterne eller republikanerne der har magten. Et nærmere blik på republikanernes miljøforslag ville vise hvor galt det kan gå.
Omstruktureringen af den amerikanske økonomi - finanssektorens stigende betydning.
Et nærmere blik på de sociale konsekvenser af den skæve rigdomsfordeling, bl.a.:
De lavtlønnede. Barbara Ehrenreich, forfatteren til bl.a. den vigtige bog Nickle and Dimed, om livsbetingelserne for "the working poor", udtalte for nylig, "Jobs are not enough if they don't pay enough for people to live on."
Den pressede middelklasse.
De unges indsnævrede fremtidsmuligheder.
Den amerikanske arbejderbevægelse og kampen mod den. De amerikanske arbejdsgiverorganisationer og deres interesser.
Uddannelsessystemet, medierne, og det billede amerikanerne har af USA og omverden.
Højesterettens sammensætning og politiske betydning.
Osv.
Hey, er det ikke sådan i USA, at navnlig de underprivilegerede er holdt op med at bruge deres demokratiske ret til at stemme? Så er de vel på en eller anden måde selv ude om det? De underpriviligerede og den lavere middelklasse er vel i overtal og kan dermed ændre dagsorden og prioriteringer?
@ Jørgen Steen Nielsen
Link til Speths artikel?
Okay, okay, people of Denmark, here is the thing and I apologize for writing in English, but evidently my Danish is not clear enough to be taken seriously, and anyways if you're gleefully reading this article about the failure of the US government in its duty to protect and serve its citizens, you probably will also jump at the chance to demonstrate your own superiority in my mother tongue):
I used to be the kind of American you all love to have as a "friend," (Facebook or even real, if the latter is still acceptable for the hip Information-reading crowd).
I was the kind of Yank who fancied himself "a socialist," the kind who idealized progressive seemingly perfect utopias like France, Denmark, and Germany from the other side of the Atlantic, the kind who seconded calls of "Michael Moore for president!" and Kanye West's "George W Bush doesn't care about black people."
But then I moved over here, and after a few years of trafficking in euro-pleasing self-deprecation, joining in the open condemnation of my home country and all its idiotic brainwashed citizens, I realized something that I wish you people would also wake up and get:
It really ain't all that better over here, either.
Oh yes, of course you Danes can claim it used to be. You can blame Anders Fogh, just as the French can blame Chirac and Sarkozy and the Germans have their Merkel or their Kohl, and when all that's over you can all unite--if you're still capable of indulging in such a silly capitalist ploy as European unity--to pin it on the American Marshall Plan and neo-liberalism until you are are blue (or red) in the face.
But you and I all know that divide-and-conquer demagogues and career politicians and loaded dice have always and will always be the name of the game on both sides of the Atlantic.
Certainly when you look at the past few centuries of Western history and the brutal rip-off that Europe and the US have inflicted and continue to inflict on the Rest of The World, it's pretty sobering, no?
Enough to make you stop championing YOUR model over THEIRS, no?
And whether you feel most at home in Copenhagen or New York or Paris or Berlin, it's always somebody with darker skin and a funny-sounding name than the rest of us who is scrubbing the office toilets and emptying the waste basket, often for an illegally low wage.
All that seems like conclusions that any 15 year-old can come to.
So two questions:
1) why did it take me 10 years of living in Europe to figure it out, and to stop taking self-congratulatory pleasure from my move to Europe and from reading of economic failure and civil disenfranchisement back in the US?
2) why do the progressives of this country still get more fired up participating in a discussion on how stupidly doomed the US or evil Zionist Israel is than they do standing up to sort out the injustices inherent in their own backyard?
Or geez, if that's too lofty, at least chill out long enough to go click on some of this newspaper's music columns... those poor jouranlists get no love... I'm talking like 3 or 4 lousy stinking comments! :(
@ Max Fischer
It's always easier and more comfortable to search for failures and mismanagement elsewhere -- especially for the ruling strata in any society or state.
In this respect it is quite illustrating that a human rights organization like Amnesty International is not permitted to concern itself with cases within the borders of it's respective national subdivisions. Hence, pointing the finger at other nations is sort of incorporated in the whole international framework.
And, sadly, nationalism obviously is no waning phenomenon -- least of all in Europe. The extreme Right is only surfing on the wave of nationalist sentiments that pervade the whole cultural spectrum, from academia to the hyper commercialized media businesses. Despite "economic globalization" there is less unity within humanity today than it was in the heyday of the Enlightenment Era, exemplified by the Encyclopaedists' humble approach to foreign cultures as one of the peaks in Western Civilization. There was reason to believe in progress back then...
Ak, så mange udfordringer. Jeg vil nøjes med at kommentere een af dem: Demokratiet. Så længe lobbyister kan betale sig til at få deres (egocentriske) mærkesager gennemtrumfet, vil vi ingen positive vegne komme.
Kina har ikke uret i deres seneste kritik af demokratiet; Som vi i vesten desværre har misforstået som ufejlbarligt.
Money rules the world!
@ Max Fischer
Yes, it does get a bit tiresome with the repetitive USA-bashing – As I see it, it's playing into the hands of some, not obvious, third party, which means non off us any good, I fear.
Personally, I don't give a damn, which side of the political spectrum, we're talking about. For me, the most important thing is whether a politician has strength of character, or not, because, to be a politician is to be blackmailed by greater forces(, and anyway, I believe that any sensible person would do the same thing as the opponent, in times of true trouble, if they talked) – No politician can truly do what they want, even if they were goodhearted, or ells, especially a minute country like Denmark, the country would be destroyed, one way or another. Most politician just talk rubbish, but as if it isn't and with great enthusiasm, pleasing those still asleep that hang on to the illusion of democracy, while turning them against their fellow men, foreigners and foreign countries. The purpose, I think, is to make people addicted to the same things which holds them down.
What's their to do if people can't see that they are voting for actors and not politicians - O don't know.
But that's just me, and yes, I do realize, that what I am saying isn't saturated with arguments – It's more an expression of an emotion, than anything ells.
And you're probably right: We really ought to use more time on the music, than on bollocktics...
Med Venlig Hilsen
@ Max Fischer
My point is that we're all in it together - Nations have no power. So if we want change, it's gonna happen across borders.
Since we're making comparisons here, I'll just layout what came to mind when reading the article and its comments.
HUMAN RIGHTS
Scholars often frame the trans-atlantic divide in terms of emphases: The US tends to value civil rights above social-economic rights, and Europe tends to do the opposite. In my experience, this is a pretty fair assessment. In the US, I am appalled by the acceptance of economic inequality and lack of public resources for those in-need. In Europe - and in Denmark, perhaps more than anywhere else - I'm horrified by the casual racism, nationalism and white supremacy that goes unchallenged.
- Charts -
Notice economic mobility as terrible in US (&UK!):
http://www.guardian.co.uk/business/2010/mar/10/oecd-uk-worst-social-mobi...
While discrimination policies in DK are among lowest in Western Europe:
http://www.mipex.eu/anti-discrimination
SELF-CRITICISM
In my opinion, both cultures are quite self-satisfied that they are going about things a pretty good way - although that seems to be changing as Americans are increasingly pessimistic and Danes become even more nationalistic. Overall, both publically and privately, Americans seem much more willing to admit their faults and challenge government policy than Danes (for better or for worse). There's a culture of risk-taking, skepticism and perserverence in American culture, that you just don't find in Denmark. Maybe it's because of the Jantelov, or maybe it's because it's so small, but the pressure to conform and to value 'getting along' above standing up for individual principles - while useful for social cohesion - can also mean that gross injustices, political corruption and unacceptable behavior goes unchecked.
LANGUAGE also matters. There are few people outside of dk who can monitor internal debatt and serve as societal watchdogs. In English-speaking debates, like those in UK or US, basically everyone in the world has an opnion and has the ability to express those opinions to people in the UK or US through various forms of media. In DK, not so much. Major debates tend to take place in near-isolation, and Danes seem to like it that way. What happens is that other EU countries don't know what's happening until DK passes its next crazy policy - and then they comment, when it's already too late.
ECONOMIC INEQUALITY
What cannot be overstated is that comparing a country like Denmark to the United States, især i terms of national averages, is simply not productive. It becomes much more interesting on a state-by-state basis. Denmark's gini coefficient (measure of economic inequality) has gotten much worse over the decades and is not even really near the top anymore (https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/21...). Considering the size of population, one could say denmark is actually more like a banal midwestern state, if comparing it to the US, (like maybe Iowa) (http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_U.S._states_by_Gini_coefficient).
- Other Statistisker -
Education: Danmark ranks quite low (as we all know from PISA, OECD).
General healthcare system in dk ranks very low, især for EU. In terms of WHO world rankings, DK ranks 34, while USA is 37 – not much of a difference there:
http://en.wikipedia.org/wiki/WHO%27s_ranking_of_health_care_systems
Survival rate for cancer, especially breast cancer is among lowest in all OECD: http://www.information.dk/218120
OVERALL COMPARABILITY
The variety of factors at play if comparing USA & DK are so numerous, that an imagined comparison between US and DK is actually not very helpful in most cases. A comparison of inqualities or 'national averages' is actually more interesting if we compare on an EU-wide level. There are many interesting articles and studies about this. See, fx, Baldwin's 3pt series, starting here (Part 1 of 3): http://www.spiegel.de/international/europe/0,1518,628381,00.html).
But what's certain is that throughout both EU & US, greater disparities are happening just about everywhere. I do not know of one country/state on either continent that is actually becoming more equal - do you?
PS: @Max Fischer - How's the beekeeping society these days?
Charier Mendelson, you are very precise in your assessment of the Danish society at present; but it was not always like this. For some reason people have for the last ten years given almost sovereign power to a small minority, which has in contrast to the usual Danish habit of making politics ruled against the opposition instead of seeking compromise for the good of the society as a whole and for lasting political solutions and development. The true consequences have been that Denmark has tried to lift itself up by the hair, spending for means loaned, and without anyone caring about actual assets behind the sums, as no one seemed to care about innovation and production. While the economy was allowed to god down the drain, people wasted their energy discussing 5% of the population of foreign origin.
@ Charier Mendelson
As regards any "countries/states on either continent that is actually becoming more equal," the present, looming financial and food crisis at a global level may easily bring about "equalization" in a way that would be a novelty in history.
As the physiocrats contended and demonstrated; there is no inherent value in currencies. Without clear bonds to 'physis' it all boils down to nothing. And when it all boils down to nothing, there will be LAND GRABBING -- just as is happening in the global South at this very moment. The parallels to ancient Rome is all too obvious. Not learning from mistakes made in history deem societies to repeat them.
Til Kim GramÆ
Det er sandt at Candas økonomi kører i parløb med USAs til en vis grad, men der er store forskelle mellem de tow lande alligevel der kan illustrere hvorfor Canada ikke (endnu) er revet med i finanskrisen og Teapartybevægelsen.
Canadierne accepterer beskatning i meget højere omfang end amerikanerne gør. Vi har et offentligt sygesikringssystem hvis popularitet går på tværs af partipolitikken. Det har vist sig at være umuligt selv i konservative kredse at få opbakning om privatisering.
Canadiernes relativt større sociale samvittighed og medfølelse for medborgerne siges af f.ex. filosof og forfatter John Ralston Saul at bero i de store distancer og den marginale eksistens canadiernes samfund altid har været præget af. Om det er rigtigt skal jeg ikke kunne sige, men ifølge bogen Fire and Ice af Michael Adams, chef for Environics Research, glider amerikanerne og canadierne længere fra hinanden med hensyn til livsinstilling og værdier.
@ Lars Hansen
Ja, du har da slet ikke forstået noget af det hele. Det program, du opstiller som redningsplanke for USA, er stort set identisk med de tanker, der trives på den republikanske højrefløj - og som har kørt USA i sænk.
Et aspekt, der ikke har været inddraget endnu, er selve USA's forfatning som en konservativ stopklods for en sund reformering af det amerikanske samfund. The Founding Fathers var så forhippede på at forhindre en stærk statsmagt, at de har gjort det muligt for mindretal i kongressen at blokere for en nødvendig lovgivning, når dette mindretal er hensynsløst nok - som vi netop har set. På den måde tages resten af verden som gidsel for ultra-fundamentalistiske grupper i USA.
Mange tak til Charier Mendelson for en beskrivende kommentar der antog karaktér af en lektion i samfundsfag.
Jeg kan specielt godt lide denne:" især i terms of national averages"
Det ændrer dog ikke meget ved min basale opfattelse af USA. Og nej, jeg ved ikke noget sted hvor uligheden bliver mindre.
Max Fischer. Hvis det står til mig bliver der ryddet gevaldigt op og fortovet ikke blot fejet, men lagt helt om.
Kristian Bevan siger:
" if we want change, it’s gonna happen across borders."
Man må vel begynde et sted. F.eks. her.
En lang rejse starter med det første skridt. Hvis man vil feje en stor plads kan det virke uoverkommeligt. Men starter man med at feje én flise og derefter den næste...så går det alligevel. Forudsat at antallet af fliser er endeligt.
The American Dream, You have to be asleep to believe it.
en rigtig god film om Usa og hvor de er på vej hen, hedder collapse...
Published on Sunday, August 21, 2011 by the Rutland Herald (Vermont)
Bill McKibben Jailed After White House Tar Sands Pipeline Protest
by Kevin O’Connor
McKibben and 64 other protesters kicked off a two-week sit-in at White House on Saturday to oppose a $7 billion, 1,700-mile oil pipeline planned to cross the nation’s Great Plains...
The Obama administration is debating whether to approve the pipeline from Canada’s tar sands to Texas refineries on the Gulf of Mexico. Supporters say it will expand the nation’s energy supply, while opponents counter it will raise emissions of carbon dioxide and other gases that are warming the planet and warping precipitation and wind patterns.
McKibben and colleagues are fearful the Obama administration will permit the pipeline just as it recently opened much of Alaska to oil drilling and approved coal mining on federal land in Wyoming. Lacking money for advertising or lobbying, they’re inviting supporters to join them in Washington in hopes of luring the attention of the press, public and president.
“This pipeline has emerged as the single clear test of the president’s willingness to fight for the environment,” McKibben said in a weekend statement. “We’ve already succeeded in nationalizing this fight in a way no one thought was possible. It’s not just a group of people along the pipeline route who are opposing this project anymore. People from all 50 states will be joining us over the coming two weeks.”
...Police, issuing warnings to clear the area, first arrested a young woman from Wasilla, Alaska — hometown of Republican politician Sarah Palin — and then McKibben and colleagues on charges of failure to obey a lawful order.
Authorities transported the group — which included Vermont Law School professor and former White House official Gus Speth...
https://www.commondreams.org/headline/2011/08/21-2
Sider