Læsetid: 5 min.

USA ramt af langvarig ledighed

Mens den officielle arbejdsløshed ligger urokkeligt fast omkring ni pct., er skaren af underbeskæftigede folk uden for statistikken eller i underbetalte deltidsjob vokset til 11,5 mio. I alt 26 mio. amerikanere står uden fast job
Mary Kay Coyne fra Sewell, New Jersey, leder efter job på nettet. Ledigheden i USA ser ud til at have ramt et stabilt, højt niveau på cirka ni procent. Dertil kommer en lang række mennesker i underbetalte deltidsjob samt dem, der helt har opgivet at finde arbejde og derfor falder uden for den officielle arbejdsløsheds-statistik.

Mary Kay Coyne fra Sewell, New Jersey, leder efter job på nettet. Ledigheden i USA ser ud til at have ramt et stabilt, højt niveau på cirka ni procent. Dertil kommer en lang række mennesker i underbetalte deltidsjob samt dem, der helt har opgivet at finde arbejde og derfor falder uden for den officielle arbejdsløsheds-statistik.

Tim Shaffer

26. august 2011

BOSTON Efter 25 år som en succesrig producer af tv-reklamer med en solid indkomst til en familie på syv er det for nylig gået op for Randy Hackett, hvordan det er at være langtidsledig i USA.

Hackett, 53, har ikke haft nogen arbejdsopgaver i de seneste otte måneder. I 2009 året efter finanskrisen faldt hans indkomst med 30-40 pct. Sidste år gik det endnu værre, skønt USA's økonomi officielt allerede var kommet ud af den lange recession og voksede med tre pct. på årsbasis. I 2010 faldt hans indtægt med yderligere 60-70 pct.

»Det er enormt stressende pludselig ikke at have noget at lave hver dag, når man er vant til at være kreativ. Nu forstår jeg, hvorfor kronisk ledighed kan føre til stress, depressioner og endda voldelig adfærd, f.eks. fodboldhooligans i England,« siger Randy Hackett.

Indtil finanskrisen i 2008 levede Hackett-familien en bekvem tilværelse i kystbyen Ipswich nord for Boston. Det gør de stadig. Hans hustru er for første gang i sit liv gået ud på arbejdsmarkedet; siden 2008 har hun arbejdet som ejendomsmægler. Manden leder efter reklamefilmopgaver, men finder praktisk talt ikke noget.

»Virksomhederne har skåret enormt meget ned. Konkurrencen om opgaverne er blevet skærpet, og de yngre producenter har lettere ved at vinde end ældre som jeg. Det til trods for min erfaring,« fortæller Randy Hackett.

Ingen fremtid

Selv tror den amerikanske tv-producer og fotograf ikke på en fremtid i branchen.

»Min familie har behov for en stabil indkomst. Jeg bliver nødt til at finde et fast job i en eller anden branche; ellers klarer vi den ikke,« siger Hackett.

Men heller ikke faste stillinger hænger på træerne. For nogen tid siden havde en ven og indehaver af et reklamebureau en stilling til 300.000 kr. om året ledig en indkomst, der ville betyde en halvering af Randy Hacketts årsindtægt fra før 2008.

»Jeg ville springe til, men så sagde min ven, at jeg er overkvalificeret. Han gav jobbet til en yngre kvinde.«

Randy Hackett hører til en voksende skare af underbeskæftigede middelklasse- amerikanere, der hutler sig gennem tilværelsen, efter finanskrisen i 2008 medførte den længste økonomiske recession siden 1930'erne.

De overkvalificerede

Tænketanken Economic Policy Institute i Washington D.C. vurderer, at 11,5 mio. amerikanere er under- beskæftigede.

»Det er folk, der må klare dagen og vejen med underbetalte deltidsjob, samt dem, der har opgivet at finde arbejde og derfor falder uden for den officielle arbejdsløshedsstatistik,« siger Heidi Shierholz, arbejdsøkonom hos EPI.

Tallet er kolossalt stort 11,5 mio. mennesker. Næsten på størrelse med de 14,5 mio. amerikanere, der ifølge Arbejdsministeriets månedlige undersøgelse af et repræsentativt udvalg af husstande skulle være ledige. Det giver samlet en arbejdsløshed på 26 mio. amerikanere eller 16,7 pct. af landets arbejdsstyrke. Den officielle ledighed i juli var 9,1 pct.

»Hertil skal man lægge et ukendt antal amerikanere, der under krisen har fundet fuldtidsstillinger, de er overkvalificerede til at arbejde i,« siger Shierholz.

Det gælder f.eks. en ung kvinde, som Randy Hackett for nylig mødte i Bostons lufthavn. Hun mistede sit velbetalte job i et it-firma og kunne kun finde et job som fordeler af bagage hos Delta Airlines. Nu tjener hun 45 kr. i timen uden sygesikring eller pensionsbidrag fra arbejdsgiveren.

Situationen på det amerikanske arbejdsmarked er desperat. Arbejdsløsheden er fordoblet siden 2008. Selv i delstater med en lavere ledighed end landsgennemsnittet er der nu langt flere jobsøgere end ledige stillinger.

I byggesektoren måtte 1,8 mio. ledige arbejdere i november 2010 kæmpe om 80.000 ledige stillinger. I fremstillingsindustrien jagtede 1,5 mio. arbejdsløse sølle 200.000 ledige stillinger.

»Siden 1930'erne har det ikke stået så slemt til,« fortæller Heidi Shierholz. »Det er en forbløffende oplevelse at gå statistikken fra de 50 stater igennem. Hele spektret rundt er ledigheden mindst blevet fordoblet i alle job- kategorier.«

Selv ikke under den slemme økonomiske recession i 1981-82 stod det så galt til. Det var i perioden, hvor den republikanske præsident Ronald Reagan regerede, og den demokratisk udnævnte centralbankdirektør Paul Vol-cker satte diskontoen op for at bekæmpe en høj inflationsrate. Resultatet var en dyb recession med en officiel ledighed på 10,8 pct. gennem halvandet år.

Efter at centralbanken sænkede renten i 1983, gik det imidlertid hurtigt med at genvinde det tabte terræn.

»Økonomien kom utrolig hurtigt på fode. I løbet af nogle år var antallet af beskæftigede tilbage på samme niveau som inden recessionen,« siger Shierholz.

Mørk udsigt

I den nuværende matte økonomi har en ekstrem lav diskonto og centralbankens udpumpning af likvide midler gennem de seneste tre år blot bidraget til at holde økonomien lige oven vande. Vækst- raten ligger på årsbasis under to pct., og antallet af job, der bliver skabt på arbejdsmarkedet, ligger væsentlig lavere end befolkningstilvæksten.

Udsigten til bedring på det amerikanske arbejdsmarked er mørk. I en nylig analyse kalkulerede Heidi Shierholz, at USA's økonomi skal producere 300.000 nye job om måneden i de næste tre år for at nå tilbage til en arbejdsløshed på fem pct. Det var niveauet i december 2007, hvor den økonomiske recession startede.

Det ville kræve en økonomisk vækst, der er tre gange højere end den aktuelle.

Årsagerne til den lave økonomiske vækst i USA er mangfoldige. Ifølge Shierholz er der fire indflydelsesrige faktorer.

Delstaters og kommuners beskårede skatteindtægter tvinger dem til at afskedige 35.000 ansatte pr. måned i gennemsnit.

De fortsat faldende huspriser skræmmer boligejerne, der ikke tør investere og øge deres forbrug. Arbejdsløse bliver sat ud af deres huse, hvis de ikke kan betale deres månedlige afdrag på lånet. Det betyder, at byggesektoren, der normalt driver økonomien ud af en recession, ligger stille.

Middelklassens indkomst er ikke vokset i de seneste 20-25 år og er blevet drastisk reduceret under recessionen. De fleste nye job er dårligere lønnet end før, og det virker afskrækkende på forbrugs- lysten.

Sidst og ikke mindst er stimuluspakken fra 2009 næsten nået til vejs ende. I stedet er demokrater og republikanere blevet enige om at holde igen med de offentlige udgifter med det resultat, at færre penge vil blive tilført husstandene. Hertil skal lægges, at forlængelsen af en arbejdsløshedsunderstøttelse på gennemsnitlig 6.000 kr. om måneden ophører pr. 1. januar.

Kronisk sygdom

I Randy Hacketts optik er noget gået grueligt galt for amerikansk økonomi.

»Det er, som om økonomien er blevet kronisk syg,« siger han.

»Vi fremstiller næsten ikke noget mere. Vores kapital og teknologiske knowhow er flyttet til Asien, og vi er endt som en serviceøkonomi. I mellemtiden fortsætter finansfolk på Wall Street med at skovle gevinster ind uden at blive beskattet som almindelige lønmodtagere. Det er svært at forstå, hvorfor amerikanerne ikke gør oprør mod bankerne.«

Hackett er dog ikke villig til at opgive håbet for sit land.

»Jeg tror, at vi vil få et comeback. Vi råder over så mange ressourcer, en utrolig stor talentmasse og et dynamisk og multikulturelt samfund. Det er et spørgsmål om tid og om at føre den rigtige økonomiske politik. Men vi bliver aldrig igen verdens ubestridte økonomiske supermagt.«

mabu@formation.dk

Leder på bagsiden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip C Stone

Artiklen tager krisen alvorligt og forsøger ikke at underdrive hvor vanskelig situationen er. Den oplyser om en række af USAs væsentlige problemer. Der bliver talt ikke kun med en akademisk analytiker, men også med et offer. Jeg håber at vi fremover vil høre fra flere af ofrene, og at vi også får lejlighed til at høre fra og om folk fra andre dele af samfundet - ikke kun repræsentanter for den øvre middelklasse.

USA er fallit, insolvent, men ingen tør indrømme det!

Ben Bernanke kommer på et tidspunkt med QE3 -Quantitative Easing, som betyder:

"A government monetary policy occasionally used to increase the money supply by buying government securities or other securities from the market. Quantitative easing increases the money supply by flooding financial institutions with capital, in an effort to promote increased lending and liquidity."

Dvs. værdien af USD falder, folks pensioner bliver værdiløse, og det er den sikre vej mod hyperinflation, hvad de vel geentlig håber på, således at gælden på 14X trillioner falder...

Folkens, USA er færdig, vi går mod 3. verdenskrig, lær af historien!

Har lige talt med en bekendt, der er på besøg/ rundrejse i Californien ... på de kanter synes de ikke rigtigt at have forståelse for, at der er noget galt ... ikke med dem selv i hvert fald.

Niels-Holger Nielsen

Bo Mikkelsen

Alex Jones er bare en banal konspirationsfanatiker, som man ikke tager alvorligt;-) Er det ikke rigtigt, Philip C. Stone?