Læsetid: 4 min.

Bahrain-aktivist: Danmark må markere sig mere højlydt

En dansk-bahrainsk menneskerettigheds­aktivist skal i dag for en militærdomstol i Bahrain og risikerer op til livstid for at tage del i forårets opstande. I den forbindelse er hans kollega, Nabeel Rajab, i Danmark, hvor han forsøger at råbe de danske myndigheder op
29. september 2011

Menneskerettighedsaktivisten Nabeel Rajab, præsident for Bahrain Center for Human Rights, er i Danmark, hvor han forsøger at råbe de danske myndigheder op. For ifølge Rajab er situationen i Bahrain særdeles alvorlig, og ikke desto mindre har det internationale samfund, herunder Danmark, i høj grad koncentreret de offensive udmeldinger og krav om retfærdighed mod Libyens Gaddafi og Syriens Assad.

Rajabs besøg falder også sammen med, at den internationalt anerkendte menneskeretsforkæmper Abdul­hadi al-Khawaja, der har dansk-bahrainsk statsborgerskab, skal for en militærdomstol. I juni blev han og 20 andre aktivister idømt hårde fængselsstraffe for at tage del i forårets opstande i det lille kongedømme.

Information har spurgt Nabeel Rajab, hvad han mener, det internationale samfund, herunder Danmark, kan gøre.

40 dræbt og marginaliseret

– Du har selv oplevet Bahrains regimes brutalitet. Hvordan adskiller Bahrain sig fra opstandene i andre arabiske lande?

»Jeg har ligesom andre aktivister oplevet regimets undertrykkelse. Jeg er måske heldig, for jeg er ikke endt i fængsel, men jeg havde rejseforbud i en periode, og mit hus er flere gange blevet ransaget, og jeg er selv blevet anholdt og tæsket. Det er virkeligheden for menneskerettighedsaktivister i Mellemøsten og Golf-landene.«

»Vi er oppe mod samme undertrykkende regimer som de er i Libyen, Egypten, og Tune­sien, men Bahrain er et olierigt land i en region, hvor Saudi-Arabien har megen indflydelse sammen med USA og andre vestlige lande, der har interesser i landet. Vi har ikke fået samme støtte fra de vestlige lande og USA, som libyerne eller syrerne har fået. Tværtimod er vi blevet marginaliseret af det internationale samfund, der mest har støttet regeringen i Bahrain. Det på trods af at vi er lige så undertrykte, som de er i Syrien og Libyen. For eksempel har vores regering fået hjælp fra udenlandske styrker til at bekæmpe fredelige demonstrationer for demokrati. Demonstrationerne handlede ikke engang om at vælte regimet, men efterlyste blot reformer af menneskerettigheder og demokrati, og alligevel var reaktionen meget voldelig og blodig. 40 er dræbt, og tusindvis af mennesker er blevet arresteret, fyret eller torteret.«

– Er Bahrains regimes hånd­tering af opstandene mere voldelig, end man har set det i andre lande?

»Hvis man ser på indbyggertallet i Bahrain, der er på en halv million, er der procentvis flere mennesker, der er dræbt i Bahrain end i Tunesien eller Egypten. Så på den måde er det mere voldeligt. Regimet er gået for vidt og angriber ikke kun aktivister og deres familier, men har også revet shiamoskeer ned og angrebet læger, aktivister, journalister, bloggere, aviser, nødhjælpsarbejdere, sygeplejersker osv. Der foregår systematiske arrestationer, fængslinger, tortur, voldtægter og hængninger. Det er lige så slemt som i Libyen.«

Omfattende tortur

»De fleste arrestationer er ulovlige og sker uden en arrest­ordre. Huse bliver ransaget midt om natten og plyndres for penge og guld. I det øjeblik folk arresteres, begynder torturen i hjemmet. Ifølge internationale menneskerettighedsorganisationer som Human Rights Watch omfatter torturen bl.a. systematiske tæsk, hængninger og voldtægter. Og det fortsætter i fængslet, hvor folk får bind for øjnene og bliver lagt i håndjern i flere dage i træk, mens de udsættes for tortur. De sidste par måneder er mindst fire mennesker døde som følge af denne tortur, mens et par andre døde dagen efter deres løsladelse.«

»En anden konsekvens af torturen er, at de mister deres øjne og syn. Jeg har i den seneste måneder interviewet mindst 50 mennesker, som har mistet deres syn, efter de har været i fængsel og udsat for tortur, eller fordi de blevet ramt i ansigtet af tåregas under demonstrationerne. Det er meget blodigt fra regeringens side.«

– Hvad kunne den danske regering have gjort tidligere?

»Det har været danske repræsentanter til retssagen, og det byder vi selvfølgelig velkommen. Men jeg mener ikke, det såkaldt ’stille diplomati’ har virket, for det har ikke ændret noget i Bahrain. Abdulhadi al-Khawaja er blevet fængslet og torteret for at benytte sig af sin ytringsfrihed og kæmpe for menneskerettigheder. Vel at mærke de samme menneskerettigheder, man har i Danmark og resten af Europa. Han er dansk statsborger, er blevet torteret og bliver nu stillet for en militærdomstol, der ikke lever op til nogen internationale standarder for fair rettergang. Den danske regering bør markere sig mere højlydt. Især nu hvor det viser sig, at det stille diplomati ikke virker.«

– Men tror du, det vil virke?

»Det tror jeg. Bahrain er et lille land, som påvirkes meget udefra. Ikke kun fra Saudi-Arabien, men også fra resten af det internationale samfund, som vi skal handle med. Så det vil have en betydning.«

Hos Udenrigsministeriet kan man imidlertid ikke genkende Nabeel Rajabs kritik.

»Udenrigsministeren har rejst sagen over for sin kollega i Bahrain med henblik på at sikre dels danske deltagelse ved retsmøderne, dels at sikre konsulær adgang til al-Khawaja. Det har ført til, at den danske ambassade har deltaget i retsmøderne, og derudover har repræsentanter fra ambassaden over to omgange haft direkte adgang til al-Khawaja,« oplyser Udenrigsministeriet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu