Læsetid: 5 min.

Danmark stævnet for mishandling af fanger

En tidligere irakisk fange rejser sag mod den danske stat for medvirken til fangemishandling i Irak. De danske styrker vidste, at fanger risikerede mishandling og tortur, mener fangens danske advokat, Christian Harlang
Både britiske og danske soldater beskyldes for 
 overgreb mod irakiske fanger under Irak-krigen.

Både britiske og danske soldater beskyldes for
overgreb mod irakiske fanger under Irak-krigen.

SIPA Press

14. september 2011

Danmark er for første gang blevet stævnet for medvirken til fangemishandling i Irak. Det er den 45-årige sunnimuslimske storbonde Qais J. Khaled Brak fra Basra, som kræver erstatning af den danske stat for den behandling, han i november 2004 blev udsat for i forbindelse med den dansk-irakiske Operation Green Desert. Her blev han sammen med 36 andre irakere anholdt og angiveligt krænket af de danske soldater, der efterfølgende afhørte ham. Ifølge stævningen bærer det danske forsvarsministerium også et medansvar for, at han efterfølgende blev udleveret til irakisk politi, som angiveligt udsatte ham for omfattende tortur.

Ifølge Qais Braks advokat, Christian Harlang, er sagen blot den første af en række lignende sager mod Danmark, som er under opsejling. Information har tidligere offentliggjort vidneudsagn fra en anden, som blev taget til fange under Operation Green Desert, som bekræfter forløbet.

Krænket af danskerne

Ifølge den 15 sider lange stævning, som i går blev afleveret til Københavns Byret, blev Brak arresteret af danske og irakiske styrker, da han en tidlig morgen havde været i moskeen for at bede sin morgenbøn. 10 andre sunnimuslimer blev anholdt i samme ombæring, uden at styrkerne bad om hverken ID eller navne.

Ifølge stævningen begyndte de irakiske politifolk, der for de flestes vedkommende var shiamuslimer, at råbe skældsord efter fangerne, og det fik Brak til at frygte for sit liv, hvis han blev udleveret. Brak bønfaldt angiveligt den irakiske tolk, som arbejdede for danskerne, om at få ham løsladt, og tolken gik tilsyneladende hen for at tale med sine arbejdsgivere, men uden resultat.

Ifølge stævningen fik Brak og de andre arrestanter bind for øjnene, blev transporteret til den nærliggende militærbase Akka og derefter videre til Shaiba Log Base, hvor de blev forhørt af to danske officerer (en kvinde og en mand) med bistand fra en tolk og en soldat.

Her hev en soldat bukserne af ham og »rørte ved sagsøgers genitalier og hans endetarm, men i modsætning til med nogle af de andre tilbageholdte stak soldaten ikke sin finger ind«.

Ifølge stævningen var formålet med befamlingen udelukkende at »ydmyge og nedbryde ham«.

Efter afhøringen blev Brak og hans naboer angiveligt placeret i et telt uden mad, vand eller lov at gå på toilettet. Først her blev fangernes navne noteret, og de blev fotograferet.

Tortureret af irakerne

Efter den ydmygende afhøring blev fangerne overladt til irakisk politi, som igen råbte »grove sekteriske skældsord«, gav dem bind for øjnene og kørte dem under slag og spark til den berygtede al-Jamiat-politistation inde i Basra.

Her blev Brak angiveligt smidt i en korridor, hvor alle, der gik forbi, sparkede ham. Under de efterfølgende forhør blev han beskyldt for at være imod shia-muslimer, slået med en stok og pisket med et kabel. Han blev ifølge stævningen også tortureret med elektriske stød »navnlig på bryst og genitalier«, han blev »hængt op i benene, på hovedet, senere hængte de ham i hans arme bundet bagom og hængt fra en krog i loftet, som fik hans skulder til at gå af led«.

Efter tre timers forhør var Brak ikke i stand til at gå.

»De næste fem dage kunne han overhovedet ikke stå op,« fremgår det af stævningen.

Stærkere beviser

Det er ikke første gang, Danmarks mulige medansvar for fangemishandling indbringes for retten. Sidste år forsøgte en afghansk fange at få erstatning, fordi danske jægersoldater i 2002 udleverede ham til amerikanske styrker, som angiveligt mishandlede ham. Men det lod sig ikke bevise, at danskerne havde grund til at mistænke amerikanerne for fangemishandling.

Jurist Claus Juul fra Amnesty International mener imidlertid, at irakiske Qais Brak har langt bedre chancer for at få medhold end den afghanske fange.

»Hvis forløbet er korrekt beskrevet, er der ingen tvivl om, at de danske styrker har et medansvar for de overgreb, som Brak er blevet udsat for. De danske styrker kunne ikke undgå at vide, at der var risiko for, at de tilbageholdte ville blive udsat for mishandling. De havde jo overværet optakten til mishandlingen,« siger han og tilføjer:

»Alle vidste, at shiamuslimerne havde et horn i siden på sunnierne, der havde siddet på magten under Saddam. Alle vidste, det var payback time

Ifølge menneskerettigheds-ekspert ved Dansk Institut for Internationale Studier Thomas Gammeltoft-Hansen er »det en rigtig spændende sag«.

Og som han tilføjer:

»Det er også en forventelig sag, når man ser på de sager, der tidligere har været rejst i Storbritannien og ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.«

Her er det ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen de seneste to år principielt blevet slået fast »med syvtommersøm«, at »man ikke kan aftale sig ud af sit menneskeretlige ansvar. Ansvaret bliver tricket, når man overgiver fanger til andre landes myndigheder.«

Han forudser, at sagen vil ende ved Den Europæiske Menneskerettighedsdom-stol:

»Den ligner i høj grad de principsager,« siger han.

Også Christian Harlang mener, Brak har en stærk sag:

»Beviserne er langt stærkere i denne sag end i den af- ghanske sag. Der er efter min mening ingen tvivl om, at de danske styrker var bekendt med risikoen for mishandling, da de udleverede ham til irakisk politi,« siger han.

Kendte til tortur

Episoden med Brak og hans medfanger fandt sted i november 2004, mere end et halvt år efter Hommel-sagen, og flere måneder efter at forsvarsminister Søren Gade (V) havde lovet, at Danmark ville føre intensiveret tilsyn med 'danske' fanger, som blev udleveret til britiske eller irakiske myndigheder.

Alligevel fremgår det af stævningen, at der ikke fra dansk side føres tilsyn med Brak i de cirka to og en halv måned, han befinder sig i irakisk varetægt. Daværende bataljonschef John Dalby har da også tidligere forklaret i Information, at han ud over et møde med irakiske militære ledere fra operationen ikke »under irakisk lov« havde mulighed for at efterforske anklagerne om mishandling i forbindelse med Green Desert yderligere. Ligesom den daværende ansvarlige for fangetilsynet, militærjurist Kurt Borgqvist, tidligere har forklaret, at det »reelt var en umulig opgave« at føre tilsyn med fangerne.

I efteråret 2004 er koalitionsstyrkerne i Irak ellers udmærket bekendt med irakisk politis afhøringsmetoder, både fra deres egne indberetninger og fra de rapporter, som bl.a. Røde Kors har udarbejdet om fangeproblemerne i det Saddam-frie Irak.

Som Information tidligere har beskrevet, kunne bl.a. den prisbelønnede britiske journalist Stephen Grey rapportere fra Basra, at især politistationen i al-Jamiat-kvarteret var berygtet for fangemishandling.

»Det var velkendt blandt koalitionsstyrkerne og blandt menige irakere i hvert fald fra årsskiftet 2003-2004, men formentlig også tidligere. I en periode foregik torturen i en nedlagt natklub i nærheden af politistationen,« siger han.

En dansk officer, som medvirkede i Operation Green Desert, har desuden fortalt Information, at de danske styrker udmærket var klar over, at de irakiske myndigheder gik målrettet efter sunnimuslimer.

»Det var sådan, det foregik. Når politiet havde mulighed for at tage ned sydpå og træde på nogle sunni-muslimer, så gjorde de det,« siger han bl.a. til Information.

Al-Jamiat-politistationen, som Brak og hans naboer blev afleveret til, blev siden jævnet med jorden, efter britiske styrker i 2006 fandt beviser for omfattende og systematisk tortur.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Statsministeren bad.
Han bad om en redegørelse. Det er omtrent et år siden, han bad.
Han har ikke fået den.
I mellemtiden kan regeringen - det er også den bedende statsminister - afvise generende spørgsmål om sagen.
Måske skulle statsministeren prøveat bede lidt igen?

Søren Blaabjerg

Bag på mange biler kan man for tiden læse en sticker med teksten "Støt vore soldater" (der minder lidt om det kendte AIDS-symbol). Dansk (naturligvis 200% ukritisk proamarikansk) militarisme har så sandelig under den borgerlige danske regerings førerskab og med bred poltisk støtte langt ind S-SF også fået godt fat i den danske befolkning generelt.

Jeg savner ord til at udtrykke min personlige afsky. Bl.a. får disse "heltebegravelser" af omkomne danske soldater, i overværelse af de ansvarlige med ansigterne lagt i tilpas alvorsfulde folder, der af og til vises i TV, det til at vende sig i mig.

Tommy Karstensen

Gaaaab!
Tilståelsessag?? Hvad er der at tilstå?
Søren, at læse de platte kommentarer her får det til at vende sig i mig. Du og jeg har heldigvis et valg: vi kan jo blot lade være med at glo på det vi ikke gider se på!