Danske krigsskibe opererer ud over NATO-mandatet

De danske krigsskibe, som deltager i piratjagten ud for Somalia kyst har flere gange valgt at operere under dansk flag, fordi NATO's regler for magtanvendelse er for stramme. Det fremgår af bogen Piratjagt - Mennesker og Millioner, som netop er udkommet.

I Folketinget har ingen af forsvarsordførerne fra Radikale Venstre, SF eller Enhedslisten nogensinde hørt om, at de danske krigsskibe opererer uden for beslutningsforslag B59, som er det piratmandat, som Folketinget gav forsvaret tilbage i 2009.

Fungerende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) forsikrer imidlertid om, at de nationale operationer er fuldt lovlige, og at hun »løbende har orienteret« Folketinget.

Utilfreds med NATO

Adskillige danske søofficerer, som er interviewet i den nye bog giver udtryk for, at de er dybt frustrerede over at være underlagt NATO's magtanvendelsesregler i kampen mod piraterne. De finder reglerne alt for restriktive og kritiserer bl.a., at det er meget svært at få lov at angribe piraternes såkaldte moderskibe, der fungerer som baser og tankstationer for piraterne og giver dem mulighed for at operere mange hundrede kilometer fra Somalias kyst.

Ifølge bogen har både Absalon og Esbern Snare derfor i flere tilfælde valgt at forlade Operation Ocean Shield og operere på egen hånd.

»Både Absalon og Esbern Snare er gået nationalt enkelte gange. Det er dog undtagelsen frem for reglen, da det bliver opfattet som usolidarisk at gå nationalt, fordi det betyder, at det enkelte krigsskib for en periode trækker sig ud af styrkefællesskabet« hedder det bl.a. i bogen.

Det fremgår også af bogen, at de danske krigsskibe har videre beføjelser, når de operer på egen hånd, end når de indgår i NATO-styrken, hvor NATO's maritime hovedkvarter i London skal give grønt lys før hver enkelt operation.

Presseofficer Kenneth Nielsen fra Søværnets Operative Kommando, SOK, bekræfter, at de danske krigsskibe indi- mellem opererer uden for NATO-regi, men afviser at det skyldes utilfredshed med NATO's magtanvendelsesregler.

Førertrøjen på

»NATOs magtanvendelsesregler er udarbejdet af NATO-landene i fællesskab. Der er ikke problemer med reglerne. Reglerne for de danske krigsskibe indsat i Ocean Shield er de samme, uanset hvem der har kontrol. En dansk enhed opererer inden for det mandat, som den danske Regering og folketinget har besluttet. Danmark stiller med et krigsskib i NATO med et meget robust mandat, så NATO har et effektivt værktøj med det danske bidrag,« siger han.

SOK ønsker ikke at oplyse, hvor ofte de danske krigsskibe har opereret under national kontrol, eller hvilke opgaver de har løst i den forbindelse.

»Selv om vores skibe er udlånt til Operation Ocean Shield, har vi altid mulighed for at tage dem ud til en national opgave. Og gudskelov for det. Det er godt, at vi indimellem selv kan få lov at bestemme, hvem der har førertrøjen på,« siger han.

»Nogle gange er det smart, at der sidder en anden person for bordenden, hvis det f.eks. drejer sig om en opgave, der ikke passer ind i NATO's opgave. Vi opererer under dansk kontrol, hvis der er behov for et dansk fodaftryk, eller hvis vi skal løse en opgave, der ligger uden for NATO's normale opgave i området. Det er noget, NATO-landene har gjort hele tiden, og det bliver vi ved med.«

Lav profil

At de danske krigsskibe indimellem opererer uden for NATO-regi, er imidlertid ikke noget Søværnet reklamerer med på dets hjemmeside eller andetsteds. Ifølge Kenneth Nielsen skyldes hemmelighedskræmmeriet »hensynet til operationssikkerheden«.

Men det mener søretsjurist Kristina Siig fra Syddansk Universitet er noget vrøvl. Hun har specialiseret sig i piratbekæmpelse og bekræfter, at Danmark og andre af de lande, der er med i NATO-missionen indimellem melder sig ud og klarer ærterne på egen hånd.

»Danmark har det videste mandat af alle de lande, der er med Operation Ocean Shield, og der er tider, hvor det er smartere at tage NATO-kasketten af og operere under national kontrol,« siger hun. »Det kan godt være, det lyder mærkeligt for mange danskere. Det passer jo ikke rigtig ind i vores egen selvforståelse, at Danmark har større nosser end NATO,« siger hun og understreger, at den implicitte kritik af NATO er årsagen til, at både forsvaret og politikerne går stille med det.

»Det danske mandat er så vidtrækkende, at vi har ret til stort set alt, så længe vi holder os inden for menneskerettighederne,« siger hun.

»I NATO skal alle landene derimod enes, og det er jo ikke alle lande, der har så stærke interesser i at bekæmpe pirateriet som Danmark,« siger hun og påpeger, at danske rederier alene står for 10 procent af den internationale varetransport til søs.

Ingen erindring

I Folketinget kan forsvarsordførerne fra Radikale Venstre, SF og Enhedslisten ikke erindre, at de nogensinde har hørt om de danske solomissioner.

Frank Aaen, der både har siddet i Udenrigspolitisk Nævn og i Forsvarsudvalget for Enhedslisten i flere år er sikker på, at emnet ikke har været oppe.

»Der er ingen tvivl om, at Udenrigspolitisk Nævn burde have været orienteret. Vi har jo fået den opfattelse, at piratbekæmpelsen foregår i NATO-regi, og hvis det ikke er tilfældet, burde vi have det at vide« siger han.

Holger K. Nielsen fra SF og Niels Helveg Petersen fra Radikale mener heller aldrig at være blevet orienteret om solomissionerne, selv om begge partier ligesom Enhedslisten var med til at gennemføre B59 i sin tid.

Fungerende forsvarsminister Gitte Lille lund Bech (V) afviser, at hun skulle have undladt at orientere Folketinget om de danske solomissioner.

»Jeg har løbende orienteret Udenrigspolitisk Nævn og også nævnt det i mine skriftlige briefinger til forligspartierne,« siger hun.

»Men jeg 0er jo ikke ansvarlig for, at det, jeg skriver, også bliver læst.«

Heller ikke Gitte Lillelund ønsker at oplyse, hvad Absalon og Esbern Snare har foretaget sig, når de er gået solo.

»Det eneste jeg kan oplyse, at der har være nogle særlige situationer, hvor de danske skibe har opererer uden for Folketingets mandat,« siger den afgående minister.