Læsetid: 3 min.

Det fattige USA lever fra hånden til munden

Flere og flere amerikanere glider ned under den officielle fattigdomsgrænse i en tid med høj arbejdsløshed. Selv mange beskæftigede har ikke råd til at fylde køleskabet op
Fattigdommen er eksploderet i USA, hvor selv borgere i beskæftigelse har svært ved   at få enderne til at mødes.

Fattigdommen er eksploderet i USA, hvor selv borgere i beskæftigelse har svært ved at få enderne til at mødes.

Kevork Djansezian

15. september 2011

Fattigdom, underernæring og kronisk sult er fænomener , man normalt forbinder med Den Tredje Verden og ikke med USA, bortset fra nogle få isolerede geografiske lommer.

Men tre år efter den alvorligste økonomiske recession siden 1930'erne tog fart, er det nu blevet en dagligdags oplevelse for 46 millioner amerikanere at leve fra hånden til munden og for børn at gå sultne i seng flere gange om ugen.

Mindy Shoestock, en 29-årig enlig mor, kæmper en heroisk kamp for at brødføde sine to børn i en fattig egn af den relativt velstående delstat Massachusetts, hvor ledigheden ellers er lavere og gennemsnitsindkomsten højere end landsgennemsnittet.

I sidste måned åbnede Shoestock sit køleskab for en journalist fra The Boston Globe. Det var tomt. Mindy Shoestock havde lige været på besøg hos en velgørenhedsorganisation i sin hjemby, North Adams, der uddeler gratis fødevarer til nødstedte familier. Men de to fyldte indkøbsposer ville næppe kunne holde ugen ud, forudsagde hun.

»Når jeg siger, at vi ikke har nogen mad, så mener jeg det. Hvad skal vi have til middag i aften? Noget af det, vi har fået foræret,« siger Shoestock og glæder sig over, at hun denne gang har fået to poser ravioli.

McDonald's sulteløn

Mindy Shoestock mistede sin stilling som rengøringsleder på et skihotel for nogle år siden. Nu arbejder hun som leder af et skiftehold på en McDonald's-restaurant til sølle ni dollar i timen. Det er vitterligt en tilværelse fra hånden til munden, hvor en månedsindkomst på 1.400 dollar (7.500 kr.) lige strækker til at dække husleje, børnepasning, bilforsikring og energiforbrug.

Mad er der ikke penge til. Shoestock har heldigvis ret til gratis fødevarekuponer, de såkaldte food stamps, fra forbundsstaten, svarende til en værdi af 330 dollar pr. måned. Men hendes årsindtægt ligger faretruende nær fattigdomsgrænsen for en familie på tre, og hvis hun som lovet af McDonald's snart vil få en bonus i kraft af sin lederstilling, risikerer hun at miste sine food stamps.

Den høje ledighed i USA 15 mio. arbejdsløse og 10 mio. underbeskæftigede har sat sig dybe spor i det amerikanske samfund. Trods forbundsstatens forlængelse af den periode, hvor man kan modtage arbejdsløshedsunderstøttelse, og uddeling af food stamps til et rekordstort antal borgere 45 mio. falder flere og flere amerikanere gennem det sociale sikkerhedsnet og dumper ned under den officielle fattigdomsgrænse på 22.314 dollar (ca. 120.000 kr.) i årsindkomst for en familie på fire.

I denne uge offentliggjorde Handelsministeriets folketællingsbureau en ny chokrapport om voksende fattigdom og faldende husstandsindtægter, siden den finansielle og økonomiske krise satte ind i 2007.

Værst for børnene

I 2010 levede 46 mio. amerikanere under fattigdomsgrænsen, hvilket svarer til 15 pct. af befolkningen, den højeste andel siden 1993. Hvert femte barn tilhører en fattig husstand (16,4 mio.); i Danmark levede hvert 20. barn i en fattig familie i 2009.

Værst går det ud over amerikanske børn. På hospitalet Boston Medical Center der har en stor børneafdeling rapporterer læger om, at et hastigt voksende antal underernærede børn bliver bragt til behandling på skadestuen.

I 2007 registrerede man, at 13 pct. af patienter under tre år vejede for lidt. I 2010 var det 18 pct. Og antallet af familier, der ikke havde nok penge til at brødføde familien, er vokset fra 18 til 28 pct.»Fødevarepriserne stiger i et dyrt område som Boston, og lønnen stiger ikke tilsvarende. Derfor er det så svært for familierne at få en næringsrig kost,« siger børnelæge Dr. Megan Sandel til Boston Globe.

Også husstande uden for fattigdomszonerne er i de seneste år kommet i en alvorlig økonomisk klemme, hedder det i rapporten fra Handelsministeriet. Medianindkomsten er siden 1999 faldet støt og nåede i 2010 ned til 1996-niveauet, justeret for inflation.

Værst står det til for fuldt beskæftigede amerikanske mænd, hvis indkomst er faldet helt tilbage til niveauet fra 1978. Amerikanske kvinder, der gennemsnitligt tjener 77 cent for hver dollar, en mand i et tilsvarende job betales, klarer sig relativt bedre.

Den deprimerende statistik giver ammunition til præsident Barack Obama og de politikere i Kongressen, som støtter hans forslag om at stimulere USA's økonomi ved at opkræve færre penge fra lønmodtagerne til den statslige pensionsfond, ved at forlænge perioden, man kan modtage arbejdsløshedsunderstøttelse i, og ved at bruge flere penge til ansættelse af skolelærere og bygning af veje.

Obamas jobpakke til en værdi af 447 mia. dollar vurderes af forskellige uafhængige analyseinstitutter og banker at kunne forøge væksten i 2012 med 1,9 procentpoint og tilføre mellem 1,5 og 1,9 mio. nye arbejdspladser. Efter en stribe dårlige meningsmålinger for Republikanerne udelukkes det nu ikke, at store del af forslaget snart vil blive vedtaget af Kongressen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den virkeliggjorte kapitalisme udstiller et lille udsnit af de beundringsværdige resultater, der er opnået ved gode liberalistiske midler: privatiseringer, minimalstat, ulighed, store forsvarsudgifter, skattelettelser, frit marked og virksomheders store politiske indflydelse.

Vi synes det er rimeligt med et ret veludviklet velfærdssystem - det er vores demokratiske valg.

I USA har man også demokrati, og der vægter man så anderledes - stort set alle religioner og folkesalg fra hele verden er repræsenterede i USA, og man er vel knapt så "udlændinge-forskrækkede" i USA som vi f eks er det i Danmark ?

På sin vis er tolerancen overfor for andres tro og kultur større i USA end i Danmark - så har de så lidt svært ved at se hvorfor de burde overveje lidt mere "velfærd" efter f eks skandinavisk mønster ?

USA's folk må selv finde ud af, hvad de synes er OK - de har formået at udvikle sig fra "ingenting" til verdens supermagt nr 1 - egentlig burde Europa have ligget langt foran USA både økonomisk og militært, men det har vi altså ikke kunnet finde ud af.

@ Robert Kroll
"USA’s folk ....har formået at udvikle sig fra “ingenting” til verdens supermagt nr 1".

Folkemordet på den oprindelige, indianske befolkning, er det "ingenting"?

Kære Aksel Gasberg.

"Ingenting" er et præcist ord .

Det var en koloni, der blev "importeret" negerslaver, der var indvandrere, som kom til USA fordi de enten var undertrykte, politiske flygtninge, fattige, eftersøgte forbrydere, religiøse flygtninge o s v - alt i alt ikke et godt udgangspunkt for at lave en stat.

Så havde de en borgerkrig og indianerkrigene ( som vist begyndte allerede under det britiske kolonivælde ) - det er heller ikke opbyggeligt.

Det burde ud fra alle almindelige erfaringer være gået helt galt - men det blev verdens økonomiske og militære supermagt nr 1 - det er da fantastisk godt gået ??? Vi kunne lære noget af det.

Etik og morale er ikke eksisterende.

Det kan kun forbavse at denne "supermagt" der har slået millioner af mennesker ihjel, startet flere hundrede krige, støttet de værste diktatorer, alt for at opnå sin plads som "supermagt", stadigvæk er et forbillede for nogen??

Kære Aksel Gasbjerg.

Jeg er da ( hvad fremgår af mit første indlæg ) udmæket klar over, at den skandinaviske velfærdsmodel ikke har genklang i USA - og det viser artiklen tydeligt - men derfor kan vi alligevel lære af USA's succes ( vi behøver ikke at efterligne deres manglende velfærdssystem af den grund ??)

I øvrigt og i fortsættelse af hvad jeg skrev før, så indså det kommunistiske KIna, at kapitalismen i USA kunne noget, som det kinesiske kommunistiske system ikke kunne.

Så sagde kineserne , at en kats farve var ligegyldig - bare den kunne fange mus.

Og med de ord begyndte man at kopiere større og større dele af det "kapitalistike USA-system" - og det går vel nu rimelig godt i Kina, som er på vej til at overtage pladsen som supermagt nr 1 inden udgangen af dette århundrede. (Uden at have kopieret demokrati eller menneskarettigheder o s v)

Havde Sovjetunionen været lige så kvik som Kina, og på samme taget ved lære i tide, så havde Sovjetunionen måske stadig eksisteret ?

Noget af det jeg savner i Danmark er gå på mod og initiativ, forstået på den måde, at man ikke venter på at staten eller kommunen skal gøre noget, men selv gør noget.

Mange suppekøkkener i USA er jo drevet af frivillige, mange pensionister får mad fra meals on wheels. Og hvis staten eller kommunen ikke lige formår at lave en miljø-politik som man synes om, ja så går man da bare selv i gang - med at lave vindmøller mm.

I en ledende artikel her på siden, henviser chefredaktør Christian Jensen til Sønderbro-skolen i Horsens, hvis område selv har har gjort noget ved opgaverne og udfordringerne, de stod og står overfor.
Det er den gejst og det initiativ, der er brug for...

Robert Kroll

"..lære af USA's succes"?

Er det succes at vælte folkevalgte præsidenter, indsætte/støtte diktatorer, føre krige for at få råstoffer og markeder, føre hemmelige, forbryderiske krige via CIA, sabotere klimaforhandlinger mmv.?

@Robert Kroll

" Vi kunne lære noget af det."

At med uærlighed når man længst?

At Sovjet faldt bruges tid som begrundelse for at kommunisme ikke virker.
Det svare til at jeg render rundt og pifter alle cykler, og så afgør man at cykler ikke fungerer. :)
Den kolde krig foregik ikke bare med at sige grimme ord til hianden. Så hvad med at lade os høre lidt om hvilken indflydelse på faldet af sovjet, ydrer påvirkninger havde? Hvor meget bidragede fremmede magters agenter med koruppering og bestikkelser til faldet f.eks.?
Jeg siger ikke tingende vill ha fungeret i sojvet. Men jeg siger gerne, at vi har ikke fået lov til at være informeret nok, til at kunne afgøre det.

USA's, forretnings model og metoder, har ikke ændret sig meget siden, det galt om at slagte millioner af bisonner, flå skindet af dem og lade resten ligge og rådne op. Ændringen skulle da lige være, at nu er der flere mennesker at lade rådne op efter de er flået, end bisoner.

Men okay da. Der er meget at lære af USA, men du kigger det forkerte sted vil jeg mene.

Hvis man tror man lever i et propaganda frit samfund, så er man nok allerede offer for det.

Og ellers. Til Alle.
Godt valg. Husk på det også drejer sig om, hvad der er bedst for landets ufødte børn. Vores tid er ikke længerer fuld. Det er deres!

Fair nok Robert, men det er da kun initiativet til fremgang der kan bruges.

Kina's succes vil jeg gerne diskutere om 10 år, eller resterne. Alene den massive forurening vil gøre en ende på det, hvis ikke middelklassen får nok inden.

Der er ingen kapitalistiske rosenrøde historier for befolkningerne. Der sidder en lille flok i skattely og griner mens 80% af klodens mennesker kæmper en daglig kamp for at overleve.

Slumkvarterene i caracas levner intet til fantasien.

Jeg kan fortælle at jeg var mere rystet over synet af den fattigdom, end det faktum jeg var kidnappet og truet med en pistol. True storry.

En ellers god artikel er igen skæmmet af Burcharths trang til at bevæge sig væk fra journalistisk realisme og opdigte en happy ending. De dårlige meningsmålinger rammer ikke blot republikanerne, men også, som konsekvens af republikanernes politik, det amerikanske demokratis grundlæggende institutioner.

"Far from being a rarity, virtually every bill, every nominee for Senate confirmation and
every routine procedural motion is now subject to a Republican filibuster. Under the
circumstances, it is no wonder that Washington is gridlocked: legislating has now become
war minus the shooting, something one could have observed 80 years ago in the
Reichstag of the Weimar Republic. As Hannah Arendt observed, a disciplined minority of
totalitarians can use the instruments of democratic government to undermine democracy itself."

"...A couple of years ago, a Republican committee staff director told me candidly (and
proudly) what the method was to all this obstruction and disruption. Should Republicans
succeed in obstructing the Senate from doing its job, it would further lower Congress's
generic favorability rating among the American people. By sabotaging the reputation of an
institution of government, the party that is programmatically against government would
come out the relative winner.
A deeply cynical tactic, to be sure, but a psychologically insightful one that plays on the
weaknesses both of the voting public and the news media. There are tens of millions of
low-information voters who hardly know which party controls which branch of government,
let alone which party is pursuing a particular legislative tactic. These voters' confusion
over who did what allows them to form the conclusion that "they are all crooks," and that
"government is no good," further leading them to think, "a plague on both your houses"
and "the parties are like two kids in a school yard." This ill-informed public cynicism, in its
turn, further intensifies the long-term decline in public trust in government that has been
taking place since the early 1960s - a distrust that has been stoked by Republican rhetoric at every turn ("Government is the problem," declared Ronald Reagan in 1980)."

Ovenstående er skrevet af en forhenværende republikansk partifunktionær, som endvidere karakteriserer den republikanske taktik som et vidnesbyrd om

"an absolutist, authoritarian mindset that is increasingly hostile to the democratic values of reason, compromise and conciliation. Rather, this mindset seeks polarizing division (Karl Rove has been very explicit that this is his principal campaign strategy), conflict and the crushing of opposition."
http://www.truth-out.org/goodbye-all-reflections-gop-operative-who-left-...

I den nuværende situation ser republikanerne en fordel i at anvende en mere imødekommende retorik, men de vil kun støtte Obamas politik når den er i ovensstemmelse med deres egen. De vil ikke indgå kompromiser, og hvis de tror at støtte til standpunkter som de tidligere har forfægtet vil gavne Obama, vil de finde grunde til at gå imod deres tidligere holdninger. Det er ufatteligt at Burcharth endnu ikke har fattet omfanget af den krise det amerikanske demokrati befinder sig i.

(Fra dagens New York Times: “John Boehner, the House speaker, gave a speech on Thursday in which he promised to consider the plan, and then all but rejected it by saying that regulation, taxes and federal spending caused the lack of jobs.”)
http://www.nytimes.com/2011/09/16/opinion/bipartisanship-of-the-wrong-ki...