Læsetid: 3 min.

Israel er til at tale med i forsøg på at undgå FN-afstemning

Med udsigt til afstemning i FN om anerkendelse af Palæstina antyder Israels premierminister Benjamin Netanyahus talsmand, at kravet om Jerusalem som palæstinensernes hovedstad nu er til forhandling
Med udsigt til afstemning i FN om anerkendelse af Palæstina antyder Israels premierminister Benjamin Netanyahus talsmand, at kravet om Jerusalem som palæstinensernes hovedstad nu er til forhandling
21. september 2011

JERUSALEM – Den israelske regering er nu til at tale med, efter at forhandlinger med palæstinenserne reelt har ligget brak i tre år. Det blev i hvert fald antydet, da Mark Regev, premierminister Benyamin Netanyhaus talsmand, tirsdag morgen underrettede Jerusalems pressekorps om Netanyahus ærinde i New York onsdag. På et tidspunkt nævnte Regev nærmest i forbifarten, at »Grædemuren og det jødiske kvarter i den gamle by er efter vores opfattelse ikke besat område«.

Siden marts 2009, da Netanyahu vandt premierministerposten, har det været gængs regeringslatin, at Jerusalem er »Israels evige og udelelige hovedstad«, altså også den arabiske østside af byen, der blev annekteret af Israel i 80'erne.

At Regev pludselig udskilte de jødiske arvestykker i den historiske bydel – vestmuren af Herodes-templet, i daglig tale kaldet Grædemuren, og bydelens jødiske kvarter – blev af flere iagttagere udlagt som 'et ryk' i den israelske holdning til de forhandlinger, der vil komme, uanset udfaldet af det palæstinensiske krav til FN's Sikkerhedsråd om at anerkende Vestbredden og Gaza som suveræn stat.

En helt ny dynamik

Mark Regev sagde videre, at Israel har »en vifte af mulige svar på det palæstinensiske skridt«, men ville ikke gå i detaljer. Han håbede, at det lykkes for »kvartetten«, USA, EU, FN og Rusland, at tale palæstinenserne fra deres FN-forehavende.

Det er et lønligt håb, idet den palæstinensiske leder Mahmoud Abbas så sent som i fredags fastholdt, at han er i New York for at sætte en anerkendelse af Palæstina inden for den såkaldte 1967-grænse, våbenstilstandslinjen fra 1949, til afstemning. Vestbredden og Gaza (til 2005) blev i 1967 besat af Israel, som siden har etableret bosættelser på såvel Vestbredden som i Østjerusalem til en halv million israelere, og det er disse retligt ulovlige bosættelser, der er hovedårsagen til det palæstinensiske skridt, der, som en EU-diplomat i Ramallah sagde senere på dagen, »har skabt en helt ny dynamik«.

»Premierminister Netanyahu er klar til at forhandle uden forhåndsbetingelser,« sagde Regev, »han er klar til at tale om alle kernepunkter: Jerusalem, flygtninge og grænser, men problemet er, at Abbas ikke vil forhandle. Vi mener fortsat, at det er en dårlig idé, da en fred kun kan tilvejebringes ved tosidede forhandlinger mellem parterne ikke med et internationalt diktat i FN. Og vi er klar til at blive siddende, indtil der kommer røg op fra skorstenen.«

Netanyahu mødes onsdag med præsident Barack Obama og vil understrege, at det er et ufravigeligt krav, at palæstinenserne anerkender Israel som 'jødisk hjemland' som en garanti for arabisk anerkendelse af staten Israel, hvor 20 pct. af de godt seks mio. indbyggere er arabiske.

Jerusalem-deling

Regev sagde også, at den israelske regerings »samarbejde med USA har de sidste fire måneder været fremragende«. Israel regner med, at USA under alle omstændigheder vil blokere en afstemning om anerkendelse af Palæstina med et veto i sikkerhedsrådet – men at USA vil have 'betaling' for sin støtte anses som sikkert. Og prisen kan meget vel være en tilbagevenden til realitetsforhandlinger om deling af Jerusalem, således at den bliver hovedstad for både Israel og et kommende Palæstina. I forhandlingerne med Ehud Barak i januar 2001 var en deling på bordet, og i 2008 var Ehud Olmert, den daværende Likud-premierminister, villig til at rømme dele af Jerusalem som led i en fredsaftale. Præsident Obama, der med et veto i sikkerhedsrådet vil stemme mod egen erklæret overbevisning så sent som sidste år forudsagde han, at FN ville optage Palæstina som nyt medlem i 2011 kan redde noget af sin efterhånden ramponerede anseelse i den arabiske verden, hvis han presser Netanyahu til igen at forhandle om Jerusalems fremtidige status.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er helt absurd at de stor magter forhindre palæstinenser at blive en selvstændig stat med, grænser osv.
Siden Staten Israel blev oprettet, har de været ved forhandlingsbord gang på gang, hvad komme der ud af det, at den israelske stat har givet grønt lys, bygge videre på bosættelser. Man bliver træt af høre man skal sider ved forhandlingsbord og forhandlingsbord.
Der skal ske nogle konkret ikke bar en masse fine ord, så kan vi få det løse den problem mellem de to stater. Vi kan får enlige fred i mellemøsten, fordi den palæstinensiske konflikt er et afgørende punkt for fred i mellemøsten og i Verden.

Det er muligvis kun Israel der har krav på forståelse - ifølge Israel. Kravet om anerkendelse fra begge sider, bør selvfølgelig være obligatorisk - som forhandlingsgrundlag.

Prisen betales af kvinder og børn (Gaza), hver eneste dag - år efter år, mens der diskuteres infame politiske udmeldinger - der ikke 'sårer' jøder.

Jeg er bekendt med at israelere har deres at slås med(terror m.m), som almindelig befolkning >>so to speak<< derfor undrer det noget (yderligere) man ikke er mere ivrig, for det var da sikkerhed, der var tungen på vægtskålen her?

Whats so funny about peace love and understanding? - maynard

Benyamin Netanyhu opfatter palæstinenserne som æsler, der blot skal lokkes med en gulerod, som de aldrig kan opnå.
Har har optrådt med det nummer før med stor succes.

Israelerne har aldrig været villige til at indgå aftaler der kunne være til palæstinensernes fordel. Hvorfor skal vi tro på at det gælder nu...

Niels Jespersen

Det er en mærkelig kommentar Lasse Ellegaard kommer med. Han må formodes at vide at €Obama ikke kan gøre noget som Israel ikke vil - se bare de ydmygelser han gang på gang er blevet udsat for af den israelske lobby og dens korrupte medløbere i USA parlament, medier etc. i USA. Hvorfor mener han mon at Obama vil "kræve en pris"? Jeg har netop i dag læst andetsteds i "verdenspressen" at Obama er ved banke palæstinenserne på plads for at hindre en afstemning i FNs generalforsamling. Det er da ganske normal praksis i USAat optræde last og brast med Israel og dets ønsker - hvorfor mener Lasse mon at USA nu pludselig er i stand til at kræve noget af Israel? Hvem er hans kilde til den oplysning?

Søren Blaabjerg

Jeg tror ikke på, at en to-stats-løsning vil bringe fred, selv om en sådan "løsning" skulle være mulig.

Den eneste løsning, der kan give håb om fred og harmoni i området engang i fremtiden er ved, at den zionistiske stat Israel med suveræn forrang for "jøder", hvordan dette begreb nu ellers defineres af racistiske rabbier, opløses og erstattes af et multikulturelt Palæstina med lige rettigheder for alle etniske grupper og religiøse trosretninger, måske en slags forbundsstat opdelt i kanton'er efter schweizisk mønster, og selvfølgelig sådan, at der herefter ikke mere vil være nogen, der er tvunget til at leve som statsløse flygtninge i trøstesløse flygtningelejre.

Jeg kan ikke forstå Ellegaards udlægninger - selv en kort artikel som enne indeholder en åbenlys selvmodsigelse: indledningsvis konstaterer manden at der rent faktisk ikke foregår forhandlinger; senere at der vil komme forhandlinger - Israel har i flere år tydeligt demonstreret at de ikke ønsker en forhandlingsløsning, så hvor stammer denne optimisme fra?