Læsetid: 4 min.

Kampen om konservatismens sjæl

Den republikanske bevægelse i USA er dybt splittet mellem de moderate og højrefløjen, og i weekenden led øjeblikkets favorit, guvernør Rick Perry, et sviende nederlag på grund af sin liberale holdning til indvandrere. Resultatet er forvirring og en fortsat søgen efter mulige alternativer
26. september 2011

WASHINGTON DC — Der er stadig 13 måneder til det amerikanske præsidentvalg, men kampen for at melde sig som det republikanske partis kandidat lukker i denne uge. Den 1. oktober anses som den uofficielle skærings- dato, og presset er steget på de politikere, der er tilbage i gruppen af mulige navne.

Først og fremmest er søgelyset på New Jerseys guvernør, Chris Christie, der af mange republikanske valgstrateger ses som »en konservativ politiker, der er direkte og hård i filten, men som samtidig har vist, at han kan vælges i en demokratisk stat, og som vil stå godt hos midtervælgerne«, som Wall Street Journal beskrev ham i sidste uge.

Et andet muligt navn er Indianas guvernør, Mitch Daniels. Ingen i partiledelsen håber til gengæld på Sarah Palins ankomst. Hun vil gøre kapløbet endnu mere kaotisk, men den tidligere vicepræsidentkandidat har fortsat en stor græsrods- bevægelse bag sig, og hun har meddelt offentligheden, at hun beslutter sig i denne uge.

Splittelsens hjerte

At feltet fortsat er åbent afspejler to ting, den ene velkendt, den anden noget af en overraskelse.

Den velkendte splittelse står mellem højrefløjen på den ene side: den iltre, konservative Teaparty-bevægelse, som stadig rider på en bølge af begejstring i partiets base, men som mange mener vil afskrække de afgørende uafhængige vælgere.

Heroverfor står partiets moderate fløj, der har støtte fra partiledelsen, men som ikke tænder partiets base.

Den moderate kandidat, tidligere guvernør Mitt Romney, ses som vidende, solid og kompetent, men han er tynget af sin egen fortid på to fronter.

For det første førte han i sin tid som guvernør for Massachusetts, en langt mere liberal politik end den, partiets nuværende profil tilskriver, særligt med indførelsen af universel sygesikring i staten; men derudover tabte han også sit partis nominering i 2008 til John McCain. Resultatet er den lidt triste profil: velkendt, men træt, en mand, hvis potentiale er udtjent.

Splittelsen er både principiel og afgrundsdyb; og de foreløbige tre nationale debatter mellem de håbefulde præsidentielle kombattanter har ikke bragt mere afklaring over, om det bliver den konservative eller den moderate fløj, der løber af med sejren.

Sejr til pizzamanden

Feltet åbnede sig yderligere på vid gab, da Herman Cain, en sort forretningsmand fra Georgia, der bl.a. har stået i spidsen for kæden Godfather's Pizza, overraskende vandt denne weekends Florida Straw Poll — en afstemning mellem 2.600 konservative partiaktivister forsamlet til møde i staten, som blev afholdt efter den præsidentielle debat i Orlando torsdag aften.

Ingen regner med, at Cain kan vinde nomineringen, men resultatet var et alvorligt slag mod Rick Perry, der var storfavorit til at vinde afstemningen, og som før lørdagens afstemning lå på førstepladsen.

Resultatet siger noget om Cain — han holdt en stort set fejlfri tale og klarede sig godt i debatten — men det siger først og fremmest noget om, hvor elendigt Perry klarede sig torsdag.

Ligesom i de to forrige partidebatter for henholdsvis fire og to uger siden var Texas' guvernør tæt på palin'ske standarder (med andre ord: engelsk, som hverken hænger sammen grammatisk eller giver nogen mening) og virkede forbløffende uforberedt.

Og så viser det også, hvor svær opgaven er. Ingen af de nuværende kandidater begejstrer hele det splittede parti — højrefløjen ved, at Michele Bachmann er for ekstrem, og Perrys svage optræden i de tre debatter plus det faktum, at han på immigrationspolitikken ligger milevidt til venstre selv for præsident Obama, har svækket ham betydeligt. Perry har i Texas støttet, at illegale immigranters børn kan tage en universitetsuddannelse på linje med amerikanske studerende.

Tabte på immigration

Og det var først og fremmest Rick Perrys irriterede svar torsdag på kritikken af hans liberale holdning til immigration samt hans manglende tilslutning til bygningen af en 1920 km lang mur langs hele grænsen mellem Texas og Mexico, der afgjorde The Straw Poll.

For under torsdagens debat sagde Perry, at »de, der vil straffe sagesløse immigranters børn og nægte dem retten til at uddanne sig, har intet hjerte«.

Den røg lige ind hos weekendens forsamlede aktivister.

»Jeg så på min kone, da han sagde det, og jeg tænkte, 'ups, der tabte han valget', fordi det lød, som om han personligt angreb alle sine egne. Hvis du kalder folk hjerteløse, så bliver de fornærmede. Det var et virkelig uheldigt ordvalg,« siger Scott Plakon, der er republikansk folkevalgt politiker i Florida til hjemmesiden Politico.

»Jeg overvejede at stemme på Perry, indtil han sagde, at vi var hjerteløse,« lød det tilsvarende fra Joe Burk fra Orlando, »vi kan få det der liberale guilt trip smidt i hovedet på os andre steder fra.«

Mary Ellen Crowder fra Palm Harbour konkluderede samme sted:

»Perry begravede sig selv med bemærkningerne om indvandrere. Hvis de kommer her illegalt, så kan de skrubbe ad helvede til, ud af Amerika.«

Det er den slags plus kritikken af Social Security — det mest populære offentlige støtteprogram i USA, som Perry har kaldt et »fupnummer« — der fortsat får Det Hvide Hus til at håbe på Perry som modkandidat.

Om nogle få måneder vil det stå langt klarere, om den stærkt pressede præsident Obama virkelig skulle få smidt den appelsin i sin nedslidte turban.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

At det Republikanske parti har en moderat fløj er en skrøne. Der er stadig en del moderate individer i partiet, men de har ingen betydning for partiets politik. Det er heller ikke korrekt at betegne det som et konservativt parti. Det moderne Republikanske parti er et reaktionært parti med et hovedformål, at beskytte de rige, og det er villig til at undergrave det amerikanske demokrati for at realisere dette mål. I en nylig artikel skrev Mike Lofgren, en forhenværende republikansk partifunktionær, følgende:

As for what they really believe, the Republican Party of 2011 believes in three principal
tenets I have laid out below. The rest of their platform one may safely dismiss as window
dressing:
1. The GOP cares solely and exclusively about its rich contributors. The party has
built a whole catechism on the protection and further enrichment of America's plutocracy.
Their caterwauling about deficit and debt is so much eyewash to con the public. Whatever
else President Obama has accomplished (and many of his purported accomplishments
are highly suspect), his $4-trillion deficit reduction package did perform the useful service
of smoking out Republican hypocrisy. The GOP refused, because it could not abide so
much as a one-tenth of one percent increase on the tax rates of the Walton family or the
Koch brothers, much less a repeal of the carried interest rule that permits billionaire hedge
fund managers to pay income tax at a lower effective rate than cops or nurses.
Republicans finally settled on a deal that had far less deficit reduction - and even less
spending reduction! - than Obama's offer, because of their iron resolution to protect at all
costs our society's overclass.
www.truth-out.org/goodbye-all-reflections-gop...left.../1314907779

Grists David Roberts beskriver partiets politik sådan:

For decades Republicans have single-mindedly pursued a few core goals: reducing taxes on the wealthy, dismantling the post-war social welfare state, and freeing corporations from regulatory restraints. Sometimes that has meant short-term compromises and half-measures, sometimes it's meant exploiting culture war resentments, sometimes it's meant a pose of moderation (compassionate conservatism). Very often -- almost always -- it's meant couching the agenda in other terms, since it is, if you poll it directly, wildly unpopular with the public. Americans want to tax the rich more, protect entitlement programs, and put tighter rules on corporations.

Republicans thus talk about "taxes" and "spending" and "regulation" in the abstract, since Americans oppose them in the abstract even as they support their specific manifestations. They talk about cutting the deficit even as they slash taxes on the rich and launch unfunded wars. They talk about free markets even as they subsidize fossil fuels. They talk about American exceptionalism even as they protect fossil-fuel incumbents and fight research and infrastructure investments.
http://www.grist.org/politics/2011-04-28-policy-in-an-age-of-post-truth-...

235 republikanske repræsentanter og 41 republikanske senatorer har underskrevet en løfte som forpligter dem til ikke at gå med til skatteforhøjelser. Kun 6 repræsentanter og 7 senatorer har ikke skrevet under.
http://www.atr.org/current-list-taxpayer-protection-pledge-signers-a5597

For at fremme deres agenda er republikanerne indstillet på at gøre vold på det demokrati de hævder at forfægte. I Pennsylvania er de nu i gang med et forsøg på at ændre valglovgivningen på en sådan måde, at stemmerne i de demokratisk dominerede byområder får mindre vægt end stemmerne i de republikanske distrikter.
http://motherjones.com/politics/2011/09/gop-electoral-college-plan-beat-...

Et andet middel er at forhindre sandsynlige ikke-republikanske vælgere i at stemme.

Undermining Americans' belief in their own institutions of self-government remains a prime
GOP electoral strategy. But if this technique falls short of producing Karl Rove's dream of
30 years of unchallengeable one-party rule (as all such techniques always fall short of
achieving the angry and embittered true believer's New Jerusalem), there are other even
less savory techniques upon which to fall back. Ever since Republicans captured the
majority in a number of state legislatures last November, they have systematically
attempted to make it more difficult to vote: by onerous voter ID requirements (in
Wisconsin, Republicans have legislated photo IDs while simultaneously shutting
Department of Motor Vehicles (DMV) offices in Democratic constituencies while at the
same time lengthening the hours of operation of DMV offices in GOP constituencies); by
narrowing registration periods; and by residency requirements that may disenfranchise
university students.
This legislative assault is moving in a diametrically opposed direction to 200 years of
American history, when the arrow of progress pointed toward more political participation
by more citizens. Republicans are among the most shrill in self-righteously lecturing other
countries about the wonders of democracy; exporting democracy (albeit at the barrel of a
gun) to the Middle East was a signature policy of the Bush administration. But
domestically, they don't want those people voting.
You can probably guess who those people are. Above all, anyone not likely to vote
Republican. As Sarah Palin would imply, the people who are not Real Americans. Racial
minorities. Immigrants. Muslims. Gays. Intellectuals. Basically, anyone who doesn't look,
think, or talk like the GOP base.
www.truth-out.org/goodbye-all-reflections-gop...left.../1314907779

Hvad videnskab angår, er der heller ikke nogen moderation at spore. Ubekvemme kendsgerninger benægtes, og partiets spidser synes at konkurrere om hvem der kan fremtræde som den mest ignorante.

Mr. Hunstman has been willing to say the unsayable about the G.O.P. — namely, that it is becoming the “anti-science party.” This is an enormously important development. And it should terrify us. To see what Mr. Huntsman means, consider recent statements by the two men who actually are serious contenders for the G.O.P. nomination: Rick Perry and Mitt Romney.
Mr. Perry, the governor of Texas, recently made headlines by dismissing evolution as “just a theory,” one that has “got some gaps in it” — an observation that will come as news to the vast majority of biologists. But what really got people's attention was what he said about climate change: “I think there are a substantial number of scientists who have manipulated data so that they will have dollars rolling into their projects. And I think we are seeing almost weekly, or even daily, scientists are coming forward and questioning the original idea that man-made global warming is what is causing the climate to change.”

So how has Mr. Romney, the other leading contender for the G.O.P. nomination, responded to Mr. Perry’s challenge? In trademark fashion: By running away. In the past, Mr. Romney, a former governor of Massachusetts, has strongly endorsed the notion that man-made climate change is a real concern. But, last week, he softened that to a statement that he thinks the world is getting hotter, but “I don’t know that” and “I don’t know if it’s mostly caused by humans.” Moral courage!
Of course, we know what’s motivating Mr. Romney’s sudden lack of conviction. According to Public Policy Polling, only 21 percent of Republican voters in Iowa believe in global warming (and only 35 percent believe in evolution). Within the G.O.P., willful ignorance has become a litmus test for candidates, one that Mr. Romney is determined to pass at all costs.
http://www.nytimes.com/2011/08/29/opinion/republicans-against-science.ht...

Jeg må (igen) beklage at uddragene fra Truthout har fået den opsætning de har fået, og jeg aner ikke hvorfor teksterne fra denne webside ikke opfører sig som de andre. Jeg håber at udseendet ikke vil afholde folk fra at læse, og hele Lofgrens artikel en en vigtig kilde til indsigt i hvad det Republikanske parti har udviklet sig til.