Læsetid: 3 min.

’Vi vil også være her, når olien er borte’

Samer og andre indfødte folk i Arktis presses af både klimaændringer og den ny olieindustri. Vi kan ikke stoppe det, så vi må tilpasse os, siger renavlernes formand
Pavel Sulyandziga (tv.) er næstformand i den russiske sammenslutning af oprindelige folk, RAIPON. Han ved at olie- og gasudvinding er en trussel mod hans folks nærmiljø. Her ses han med Vladimir Putin.

Pavel Sulyandziga (tv.) er næstformand i den russiske sammenslutning af oprindelige folk, RAIPON. Han ved at olie- og gasudvinding er en trussel mod hans folks nærmiljø. Her ses han med Vladimir Putin.

29. september 2011

Når den globale opvarmning og klimaændringerne slår igennem, øges presset på de oprindelige folk i Arktis, fordi betingelserne for fangst, jagt, fiskeri og rensdyrdrift ændres. Og når olieselskaberne, infrastrukturen og følgeindustrierne kommer, øges tilsvarende presset, fordi en fremmed kultur rykker ind og beslaglægger jord, belaster miljøet og forandrer økonomien.

Denne knibtangsmanøvre mærkes i disse år af indfødte folk overalt i Arktis. Blandt samerne i Norge, Sverige, Finland og på den russiske Kola-halvø, hos nenet-folket på den vestsibiriske Yamal-halvø, blandt de forskellige indfødte folk i Chukotka-regionen i det nordøstligste Rusland og på Kamchatka-halvøen syd for.

»Det er bare at indse, at olien og gassen rummer så store nationale og økonomiske interesser, ikke mindst for Rusland, at den vil blive udvundet. Der er ikke tale om, hvorvidt man skal udvinde, men alene om hvornår,« siger Johan Mathis Turi, same fra Kautokeino i det nordligste Norge, generalsekretær for Association of World Reindeer Herders og deltager i den arktiske konference i Arkhangelsk.

»Vi er nomader i det 21. århundrede. Det er en unik levevej, og man bør have det mål, at rendriften også er her, når olien og gassen er udvundet – det med olie og gas er jo bare et øjeblik i historien,« siger han, hvis folk har levet i disse egne i et par tusind år.

Klimaet er ændret

Selve klimaændringerne mærker de oprindelige arktiske folk ved tidligere snesmeltning og senere efterår.

»Samtidig er det blevet fugtigere, og tilsammen betyder det en vældig vækst af buskads, som bekymrer os. Buskvæksten gør, at sneen pakker og bliver meget hårdere om vinteren, og det ødelægger renernes adgang til at finde føde under sneen. Samtidig tør permafrosten især i Rusland, og det give problemer med f.eks. krydsning af elve og flytning af dyr,« fortæller Johan Mathis Turi.

Han mener, at de socioøkonomiske virkninger af både klimaændringer og olieudvinding er det største problem for de oprindelige folk.

»Jo varmere Arktis bliver, desto mere tilgængeligt bliver det, og det betyder, at 'civilisationen' kryber mod nord. Der kommer flere mennesker hertil, der bliver større konkurrence om de arealer, vi lever på, ny infrastruktur splitter græsningsområder op – det presser rendriften.«

Tilpasning

På konferencen fortæller Pavel Sulyandziga fra talerstolen om tilsvarende problemer i Rusland, herunder for hans eget folk, udegerne, der traditionelt lever af jagt og fiskeri i Khabarovsk-regionen i det østligste Rusland.

»Før sagde loven vedrørende jagt, at vi havde førsteret til de naturlige ressourcer. Det siger den ikke mere. Virksomheder kommer hertil og siger, at området er deres. Det kan godt være, at de vil give os penge for jorden, men de fastholder, at retten er deres. Så må folk flytte, for vi kan ikke konkurrere med de store selskaber,« siger Sulyandziga, næstformand i den russiske sammenslutning af oprindelige folk, RAIPON.

På Yamal-halvøen, hvor samojede-folket nenetterne traditionelt har levet af rendrift, jagt og fiskeri, har olie- og gasefterforskning allerede i Sovjet-tiden sat sig tydelige spor i landskabet, og i de kommende år kan det blive værre med de nye projekter på vej.

»Med olieindustrien vokser også områdets økonomi, og det gør varerne dyrere og tvinger nenetterne til at øge deres indtægter,« siger Johan Mathis Turi.

Det presser mange til at opgive rendriften og søge lønnet arbejde hos den ny industri.

»Vi har været vant til forandringer i klimaet og naturen, og derfor er vi gode til at tilpasse os. Det er et af rendriftens kendetegn. Denne gang skal tilpasningen bare gå hurtigere, og det kan da godt blive problematisk, men det er det, vi arbejder med: at sikre en bæredygtig tilpasning til både klimaændringer og den økonomiske og industrielle udvikling, som olie- og gasproduktionen bringer med sig.«

For der er ikke andet at gøre, mener han.

»Vi har en lidt mere pragmatisk holdning, end man plejer at møde hos oprindelige folk, som ofte er stærkt imod. Jeg mener, man må se realistisk på tingene: Man kan protestere så meget, man vil – det kommer alligevel,« siger rendriftsfolkenes formand.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu