Læsetid: 8 min.

Med olien som isbryder skal væksten bringes til Arktis

Der er ingen diskussion: Med isens bortsmelten skal olien og gassen nord for polarcirklen hentes op. Putin inviterede til belæring på randen af det kolde arktiske hav
Flagskibet for det russiske energieventyr nord for polarcirklen er den 126 meter høje Prirazlomnoye-platform. Den er verdens største og kan fungere i minus 50 grader.

Flagskibet for det russiske energieventyr nord for polarcirklen er den 126 meter høje Prirazlomnoye-platform. Den er verdens største og kan fungere i minus 50 grader.

29. september 2011

Den 20. august forlader den russiske supertanker Vladimir Tikhonov byen Murmansk med en last på 120.000 ton gas for at tage den nye åbne rute forbi Nordpolen, gennem Nordøstpassagen til Sydøstasien med Thailand som slutdestination. Leverandør er det russiske gasselskab Novatek, der satser på at sende i alt 420.000 ton gas forbi Nordpolen i år.

Den 26. august forankres Prirazlomnoye-olieplatformen i Barentshavet syd for Novaja Semlja. Prirazlomnoye, ejet af det statslige Gazprom, er en af verdens største offshore-platforme, Ruslands første i Arktis, konstrueret til at kunne arbejde i 50 graders kulde. Boring af 40 brønde i feltet, der menes at rumme 500 mio. tønder olie, starter inden årets udgang.

Den 13. september melder det skotske olieselskab Cairn Energy, at man snarest indleder en ny efterforskningsboring på godt 900 meter vand i havet 200 km fra Grønlands hovedstad, Nuuk. Det bliver Cairns ottende boring i grønlandsk farvand.

Den 19. september giver den amerikanske miljøstyrelse, EPA, olieselskabet Shell grønt lys til boringer efter olie i Chukchi- og Beaufort-havet ud for Alaska. Rammer selskabet rigtigt, kan det være starten på produktion af de op mod 30 mia. tønder olie og 3.700 mia. kubikmeter gas, der skønnes at gemme sig i kontinentalsoklen.

Arktis er åbnet. To århundreders afbrænding af fossil energi har opvarmet atmosfæren så meget, at isen i nord smelter og åbner for både udvinding og transport af hidtil utilgængelige lagre af fossil energi i den arktiske havbund og undergrund.

Olieselskaber, følgeindustrier, fragtfirmaer og regeringer i landene rundt om Nordpolen øjner et nyt industrielt kraftcenter, en ny vækstzone der forskyder global økonomisk magt mod nord.

Som Ruslands ministerpræsident, Vladimir Putin, formulerer det:

»Stater og private selskaber, der vælger de arktiske handelsveje, vil høste markante økonomiske fordele.«

Putin talte i sidste uge på det andet internationale Arktiske Forum, et møde for forskere, erhvervsfolk, olieselskaber, politikere, medier m.fl., arrangeret og finansieret af den russiske regering og afholdt i Arkhangelsk på randen af Hvidehavet i nord.

Arkhangelsk er en slidt, på denne årstid kølig og forblæst by med en stribe lukkede fabrikker og forfaldne ejendomme som mindesmærker over Sovjet-tiden. Vigtigste indtægtskilde er i dag tømmer-, papirmasse- og papirindustri med afsæt i områdets vidtstrakte skove samt skibsbyggeri på det store Sevmash-værft.

Men drømmen for guvernør Ilya Mikhalchuk er at udnytte det smeltende Arktis til at gøre Arkhangelsk til det nye dynamiske centrum for olie- og gasbaseret vækst i nord.

Arkhangelsk skal være »porten til det ny Arktis« og »indtage sin fortjente plads i udviklingen af Den Nordlige Havrute og de arktiske olie- og gasforekomster,« fastslår guvernøren, der som Putin taler til konferencedeltagerne.

Ministerpræsidenten selv betoner, hvordan den nu i sommerhalvåret isfri Nordøstpassage åbner »en international transportarterie, der vil udfordre traditionelle handelsveje hvad angår fragtpriser, sikkerhed og kvalitet.«

Putin henviser til, at ruten op langs Ruslands arktiske kyst, rundt om Nordpolen og gennem det åbne Beringstræde til Asien er 4.000 sømil — eller en tredjedel — kortere end den traditionelle vej til Asien gennem Suez-kanalen. Med bl.a. Novateks gastankskib til Thailand kan der allerede i løbet af dette års isfri måneder blive sendt 700.000 tons fragt af sted.

»Og det er bare begyndelsen,« betoner Putin.

»Vi indleder et omfattende transportprojekt, der skal sikre den dynamiske udvikling af vore nordlige territorier.«

Projektet vil indebære udvidelse af eksisterende havne og etablering af nye, oprustning af vej- og jernbanenet, flodtransport, lufthavne og flytrafik i nord. Ni nye isbrydere — tre af dem atomdrevne — skal bygges, meddeler den russiske leder.

»Klimaændringer, som gradvist forlænger den sejlbare periode samt tekniske fremskridt baner vej til nye, endnu ikke efterforskede områder længst mod nord, hvor den økonomiske aktivitet ventes at vokse,« siger han.

»Arktis skal bringes til at fungere,« som en anden taler, professor Braem Lawson, University of Alaska, udtrykker det på konferencen. Og olien er smøremidlet for det hele.

Nok til vækst

På land i Arktis er der ifølge US Geological Survey (USGS) allerede identificeret 400 olie- og gasfelter med 40 mia. tønder olie plus større mængder gas, tilsammen svarende til 10 pct. af verdens kendte olie- og gasreserver.

Men der gemmer sig med en vis sandsynlighed yderligere 90 mia. tønder olie og betydeligt større gasressourcer nord for polarcirklen — langt det meste til havs og endnu uden nogen vurdering af, hvor meget af det, der kan udvindes.

I dag er det globale olieforbrug 30 mia. tønder pr. år, så de kendte plus skønnede forekomster i Arktis kan altså dække verdens oliebehov i omkring fire år, hvis man antager, at alt lader sig udvinde. De kendte og skønnede arktiske gasforekomster kan dække det globale gasbehov i en lidt længere årrække.

At finde og udvinde det hele er imidlertid ikke realistisk, men det er heller ikke pointen i konference-lokalerne i Arkhangelsk. Pointen er, at selv om der i en global forbrugsmålestok ikke er så meget at hente, så er der rigeligt til at fyre op under et industrielt og økonomisk væksteventyr i det hidtil så kolde og utilgængelige nord. Og jo mere af olien og gassen man får fyret af og omdannet til CO2, desto mere tilgængeligt bliver området i kraft af fortsat stigende temperaturer og smeltende is.

Sig: Prirazlomnoye

Flagskibet for det russiske erobringstogt nord for Polarcirklen er Prirazlomnoye-platformen.

Den enorme olieplatform — 126 meter høj — skal ifølge ejeren, Gazprom, hente op til 45 mio. tønder olie årligt, helt frem til omkring 2035. Prirazlomnoye skal være en slags regionalt center, hvortil også olie fra bl.a. de nærliggende Dolginsskoye-felter skal transporteres.

Fra Prirazlomnoye går olien så med tankskibe 1.100 km mod vest til en flydende platform nær Murmansk på nordsiden af Kola-halvøen og herfra videre ad søvejen til f.eks. det europæiske marked.

Putin kalder Prirazlomnoye »et vækstpunkt«.

»Rusland er ved at åbne et nyt kapitel i historien om udnyttelsen af Arktis. Meget snart vil den omfatte sider om opstarten af Shtokman-forekomsten i Barentshavet og udviklingen af ressourcer i Kara-havet og på Yamal-halvøen.«

Shtokman-forekomsten, der findes i havbunden nord for Kola-halvøen, betegnes som et af verdens største gasfelter. Det har været kendt i over 20 år, men først nu er betingelserne for at udnytte det til stede. Næsten alle de store multinationale olieselskaber har budt på opgaven, men kontrakten er gået til et konsortium af Gazprom, franske Total og norske Statoil, der venter at starte produktionen i 2016.

Produktion i 50 år

Gradvist skal man nå op på udvinding af 70 mia. kubikmeter gas årligt — næsten 10 gange årsproduktionen i den danske del af Nordsøen. På grund af risikoen for kollision med isbjerge skal udvindingen ske fra en flydende og dermed mobil produktionsplatform, forbundet med land via en 550 km lang pipeline på havets bund. Ifølge Putin skal produktionen fra Shtokman-feltet løbe i 50 år.

Det statslige olieselskab Rosneft har netop indgået en milliardaftale med Exxon Mobil om samarbejde i det isfyldte Kara-hav, hvor tre identificerede felter ifølge Rosneft kan rumme 36 mia. tønder olie. I forvejen samarbejder Rosneft og Exxon om olieudvinding i Sakhalin 1-projektet i havet ud før Ruslands fjerne østkyst.

Tilsammen vil Gazprom og Rosneft få brug for 20 nye boreplatforme i tiden frem til 2030.

Skizofrenien om energi

På konferencen taler russiske ministre, viceministre, guvernører, universitetsledere og videnskabsmænd. Dertil som særlige gæster Islands præsident, prinsen af Monaco, amerikanske og norske fagfolk, en enkelt ngo-repræsentant samt en talsmand for de arktiske folk i Rusland.

Flere nævner klimaændringerne, men ikke én berører selve skizofrenien i, at det fossile energiforbrug er årsag til den arktiske opvarmning, der via issmeltning er forudsætning for den ny fossile energiudvinding, som vil bringe såvel vækst som yderligere opvarmning og klimaforandring til Arktis. Islands præsident, Olafur Grimsson, er tættest på.

»Nye veje til økonomisk fremskridt og vore nationers trivsel åbnes, alt imens vi mindes om, at truslen fra klimaændringer er blevet påtrængende,« siger præsidenten, hvis regering netop har åbnet islandsk farvand for olieefterforskning.

»Mens isen vil fortsætte med at smelte, må vi håbe, at menneskeheden kommer til fornuft og redder planeten Jorden, så endnu ufødte børn vil kunne glæde sig over skabelsens storhed.«

Redningen skal man ifølge Grimsson håbe på via en international klima-aftale — ikke ved at afstå fra olie- og gasproduktion blandt de smeltende ismasser.

Hvad mange talere, inklusive Putin, til gengæld betoner, er, at udvinding og transport af olie og gas samt anden fragttransport i Arktis og gennem Nordøstpassagen skal ske under største hensyntagen til det sårbare miljø.

Tankskibstransporterne rundt om Nordpolen er allerede begyndt, og Prirazlomnoye-platformen er klar til at bore. Men de systemer og den kvalitetssikring, der skal hindre forureningskatastrofer ved olie- eller gasudslip i de arktiske farvande, er ikke på plads. Netop Prirazlomnoye-platformen — officielt en enestående præstation fra Sevmash-værftet — viser sig at have overtaget hele sin overdel fra Nordsø-platformen Hutton, der blev bygget i 1984 og efter 18 års drift lukket ned. Den udtjente overdel solgtes i 2002 til et Gazprom-datterselskab og sidder nu på platformen i Barentshavet.

På konferencen siger Sergey Frank, adm. direktør i det største russiske shippingfirma Sovcomflot, der ejer Vladimir Tikhonov-tankeren, at der »i dag er et fuldstændigt fravær af den infrastruktur, der skal gøre udvikling af felterne til havs mulig.«

Og Eugene Schwartz, direktør for WWF-Rusland og enlig ngo-taler, påpeger, at de arktiske udviklingsprojekter lider under tre mangler: Mangel på viden om den arktiske økologis sårbarhed, mangel på teknologi der kan forhindre eller neutralisere olieudslip samt mangel på politisk lederskab i form af klare krav og regler for olie- og transportindustrien i Arktis.

Vent!

»At starte olieproduktion fra Prirazlomnoye-platformen strider mod de seneste ordrer fra Ruslands præsident til regeringen,« siger Schwartz med henvisning til, at udvinding i isfyldte farvande ifølge ordren kun må foregå, hvis operatøren har dokumenteret teknologi til at håndtere olieudslip under isen.

Sådan teknologi findes ifølge WWF ikke i dag, og »infrastruktur til at reagere på store olieudslip er placeret i Murmansk, 1.000 km fra Prirazlomnoye.«

»Olien er et midlertidigt gode, fisk er et vedvarende gode — jeg har ikke her hørt nogen repræsentanter for fiskeriets interesser til at balancere olieindustriens interesser,« siger Eugene Schwartz.

Cheferne for både BP-Rusland og Rosneft skulle ifølge programmet have diskuteret olie-gas-projekterne med WWF-manden, men begge holder sig uden forklaring væk. Til gengæld rejser en herre fra det franske Total sig i salen og klager over de mange regler og den lange myndighedsbehandling, som Shtokman-projektet ifølge olieselskabet er udsat for. Eugene Schwartz afleverer på vegne af fem russiske miljøorganisationer en henstilling til Vladimir Putin om at stille starten af Prirazlomnoye-platformen i bero. Alle officielle udmeldinger er imidlertid, at olien skal begynde at flyde fra det arktiske dyb inden sommer.

»Som sagt, klimaet ændrer sig, og nye udviklingsmuligheder dukker op. Det er godt og giver samtidig anledning til en vis bekymring. Det er åbenlyst, at intens økonomisk aktivitet ofte har triste konsekvenser,« fastslår Putin i sin udgangsreplik.

Han er imidlertid overbevist om, at alle involverede denne gang vil udvise den ansvarlighed, der kan sikre, at det nye væksteventyr realiseres uden skade på det sårbare miljø.

For, som han siger, »prisen for en skødesløs og ligegyldig holdning i forholdet til Arktis er meget høj, og konsekvenserne katastrofale.«

Information var inviteret til konferencen 'II International Arctic Forum' i Arkhangelsk af Det Russiske Geografiske Selskab

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak for en informativ beretning om vores arts videre rejse mod undergangen. Der er stort set ikke den del af artiklen, der ikke demonstrerer vores arts stupiditet.

Skal jeg fokusere på bare én enkel passage, så er min absolutte topfavorit følgende: "Redningen skal man ifølge Grimsson håbe på via en international klima-aftale — ikke ved at afstå fra olie- og gasproduktion blandt de smeltende ismasser."

Hvad forventer manden? At blæk på papir besidder magiske kræfter i sig selv, eller hvordan?

Den fremragende artikel udstiller det glade olie-vanvid, manifesteret i menneskets selvdestruktive (polar)cirkelslutning: Mere klimaopvarmning giver øget mulighed for olieudvinding i Arktis, der medfører mere CO2, der medfører mere klimaopvarmning, der medfører mere olieudvinding i Arktis, der medfører....

De sidste 100 års stigende afbrænding af olie og samtidig stigende afhængighed af olie og deraf stigende klimaopvarmning udgør tilsyneladende en ustoppelig, skæbnetung dødsspiral.

De sidste 100 års udvikling kan også kort formuleres: Først tog mennesket olien, derefter tog olien mennesket.

randi christiansen

så hvad med vha w.w.w. (facebook måske ?) at mobilisere et internationalt netværk rekrutteret blandt alle borgere der, vha et globalt bæredygtigt regnskab - SGBP - SustainableGlobalBruttoProduct - som giver fordelingsnøglen, kræver en bæredygtig og retfærdig fordeling af ressourcerne - skal vi finde os i, at vores habitat bliver ødelagt af formørkede tåber...

Det jeg bed mest mærke i, var verdens årlige olieforbrug.

30 milliarder tønder olie. Det er så svimlende mængder, at det sortner for øjnene. Hvordan skal vi nogensinde kunne flytte det energiforbrug over på vedvarende kilder?

randi christiansen

Så derfor er det virkelig nødvendigt med en global omlægning - en plan for planeten. Start med at beskriv den overbevisende plan - så skal vi nok blive enige om en gennemførelse når lokummet brænder....eller hvor meget ild i r.... skal vi ha ?

randi, ingen vil gå ned i levestandard og vi kan ikke flytte det nuværende absurde forbrug over på vedvarende. Hvad er der at gøre, hvis ikke en folkelig bevægelse er mulig?

Efter min mening skulle vi sænke befolkningstallet, fordi dette ikke vil gå ud over den enkeltes levestandard. Samtidig kunne man lave effektiviseringer, hvad kan spare os for energi, og så til sidst bør vi erkende, at vi ikke kan fortsætte på dette høje energiniveau før vi har bedre teknologi (fusionskraft f.eks.), og begynde at sænke dette. Hvis man halverede befolkningstallet og halverede energiforbruget (en god del af den halvering kunne ske gennem effektiviseringer), så kom vi ned på et niveau, som vi har mulighed for at dække med vedvarende.

Det vil bare tage rigtig lang tid at halvere befolkningstallet, selv med en global et-barns-politik.

Men mine tiltag går imod det nuværende økonomiske system. Færre indbyggere betyder lavere forbrug, hvilket betyder fald i vækst, hvilket ville få systemet til at bryde sammen.

Vi må håbe at noget snart sker, som kan give os et spark bagi i den rigtige retning. Lad os håbe dette bliver et økonomisk kollaps og ikke et økologisk.

Jesper Jørgensen

Det mest groteske er den græshoppe mentalitet som uden tanke på kommende generationers behov gnaver enhver ressource af for profit alene.
Måske mine børnebørn eller deres børnebørn har brug for at have lidt oliereserver til f.eks. fremstilling af kemiske stoffer som er nødvendige for samfundet.
Har kommende generationer ikke også en brugsret til det fælles grundlag på Jorden?

Niels-Holger Nielsen

Anders Andkjær

Siden du godt ved, at din demografistrategi, vil komme alt alt for sent, hvorfor promovere du så vrøvlet? Nogen kunne fristes til, at bruge mere drastiske metoder, hvis det er anerkendt som den eneste løsning. Hvis vrøvlet skulle give nogen mening, så skulle der forsvinde 15-20 danskere hver gang der forsvinder 1 inder.

Du ved da godt, at livskvalitet ikke har noget med kapitalistisk GDP at gøre. Nok er som bekendt nok.

Løsningen er naturligvis, at vi begynder at tale om kvaliteter i stedet for at ævle om kvantiteter.

"Men mine tiltag går imod det nuværende økonomiske system." Du mener formodentlig forslag, for det gavner næppe menneskeheden ret meget, at du kun har et barn;-) Desværre tager du fejl. Dine forslag er på ingen måde systemnedbrydende. Tvært imod.
Under kapitalismen betyder mindre ressourceforbrug pr. enhed kun at der vil blive produceret flere enheder, eller noget lignende. Fænomenet kaldes Jevons paradox og du kan slå det op på Wiki.

Et økonomisk kollaps har vi allerede, og det er i øvrigt ikke udelukkende økonomisk, men også økologisk. Tingene hænger sammen.

Det eneste probate middel vi har mod miseren er at afskaffe kapitalismen.

Niels-Holger Nielsen

Kære John Fredsted, Luka Dalum, Gunvor Trinderup, Aksel Gasbjerg og Peter Jensen hvordan føles det at være selvbevidste repræsentanter for denne stupide art? Hvordan har I det med at være så stupide? Det lyder ikke rart i hvert fald. Dog vil jeg bede jer tøve en kende inden I griber til drastiske metoder mod ondet som fx. selvudryddelse. Som jeg kender jeres huseren på Inf.-debatten, vil jeg absolut ikke betegne jer som stupide, men vel nærmest som tænksomme. Men lige her synes et eller andet at være kikset i jeres ræsonnement. Jeg kan i hvert fald ikke få det til at hænge sammen.

@Anders Andkjær: "... vi kan ikke flytte det nuværende absurde forbrug over på vedvarende."

Jeg er enig, men der er følgende krølle: Energimæssigt kunne vi nok, men materialemæssigt kan vi nok ikke grundet diverse flaskehalse (sjældenheden af diverse metaller til batterier, osv).

Forklaring: Ved forbrænding frigiver 1 tønde olie 6 GJ (GJ = Giga Joule = milliard Joule). De 80 millioner tønder olie, der forbruges hver dag, svarer således til et energiforbrug (hvis alt brændes af) af 500 PJ (PJ = Peta Joule = million milliard Joule) hver dag. Vi forbruger naturligvis mere end det, hvis kul og gas tages med i regnskabet, men det er først og fremmest størrelsesordenen, der er interessant her. For iflg. NASA så indstråler solen 4000 EJ (EJ = Exa Joule = milliard milliard Joule) hver dag, altså 7000 (!) gange mere, end vi p.t. forbruger. Kunne menneskeheden derfor bare tappe én sølle promille af denne energi, så var vi rent energimæssigt i hus. Måske bliver kravet én procent, i stedet for én promille, hvis kul og gas tages med i beregningen, men det er stadig et overraskende lille tal, synes jeg.

@Niels-Holger Nielsen: "... hvordan føles det at være selvbevidste repræsentanter for denne stupide art? Hvordan har I det med at være så stupide?"

Til det kan jeg kun give følgende svar (der velsagtens får mig til at fremstå arrogant): Jeg kan vel godt mene, at jeg er mindre stupid end gennemsnittet af den art, jeg tilhører. Derfor ser jeg ingen logisk modstrid.

Og med hensyn til, hvordan det føles, da vil jeg såmænd bare lade følgende ord af Milan Kundera i "Afskedsvalsen" tale for mig: "Et intelligent menneske er landflygtig fra fødslen af." Og så måske henvise til min tidligere kommentar i anden tråd.

PS: Lige siden din tidligere kommentar i anden tråd, ved jeg godt, at vi tænker grundlæggende forskelligt om mennesket, for som du der skrev: "Her er det min opfattelse, at du og John Fredsted på den ene og jeg og andre på den anden side ikke er helt enige, idet I altid vender tilbage til denne ufrugtbare tese om menneskets utilstrækkelighed."

Niels-Holger Nielsen

John Fredsted

Heldigvis røg rullegardinet op, og du måtte igen have kontakt til dine artsfæller. Det tror jeg, at vi er flere, der sætter pris på. Bestemt hellere lidt arrogance (vi kan jo alle ind imellem få brug for at stive os selv af;-) end nedrullede gardiner.

Når du af og til ser mindre absolut på artens beskaffenhed og mere på forholdene mellem mennesker, skriver du faktisk ting, som vi har brug for i debatten. Vi har brug for dig!

Niels-Holger, vrøvl og vrøvl... givet den politiske (som er baseret på populære) vilje er det nok en utopi jeg fremførte. Men hvis der havde været vilje nok, tror jeg det kunne lade sig gøre. Med en aggressivt håndhævet global et-barnspolitik (ja, også en utopi, ikke engang Kina, et diktatur, kan køre sin et-barnspolitik aggressivt), kunne vi reducere befolkningstallet rimeligt hurtigt.

Men fordi det er utopisk, kan man da godt fremføre forslaget? Utopier kan virke som ledestjerner, og selv om man ikke rammer dem, kan man ramme månen istedet, hvilket - givet at vi ikke ved nøjagtigt hvad der skal til for at udløse katastrofen - kan vise sig at være nok.

Mit forslag bevægede sig indenfor det eksisterende samfunds spilleregler (inkl. kapitalisme). Jeg har andre forslag (de involverer nu allesammen en befolkningsreduktion), som jeg hellere så ført ud i livet, men de er endnu mere utopiske givet den nuværende vilje.

Jeg tror desværre i det hele taget at det er en utopi at redde menneskeheden.

Går man over i de rigtigt kyniske scenarier, kunne man forestille sig at eliten løser befolkningsproblemet ved at isolere sig selv og så bruge genetisk manipulerede super-biologiske-våben.

Eller vi kunne få en ny fascisme, som kunne vælge de, der skulle dø, i bedste nazi-stil.

Eller en kamp om de svindende ressourcer resulterer i en altødelæggende 3. verdenskrig og en efterfølgende atomvinter, hvor en lille gruppe mennesker klynger sig til livet et sted.

De scenarier ser jeg som mere plausible end at mit forslag gennemføres. Men det er vel ikke noget vi kan have som målsætning

Derudover, Niels-Holger, må du endelig revse løs. Ofte er folk for enige herinde og udfordrer ikke hinanden nok. En grundig kritik kan holde os på tæerne :)

John Fredsted:
Angående solenergi, så vil solfangere dække landjord. Landjord som bruges til landbrug og andre aktiviteter, som også er nødvendige for vores eksistens. Store dele af havene (som er 2/3 af jordens overflade) vil med nuværende teknologi være utilgængelige for solfangere. Deril kommer indstrålingsvinkel, som gør solfangere mindre effektive, jo længere du kommer væk fra ækvator. Og dertil kommer så, at solceller kun kan konvertere en del af sollyset.

Se desuden Bob Jensens glimrende link til "Cubic Mile Oil", her vil bl.a. pris-udfordringen ved solceller fremgå.

"Store dele af havene (som er 2/3 af jordens overflade) vil med nuværende teknologi være utilgængelige for solfangere" - skule være IKKE tilgængelige, naturligvis.

@Niels-Holger: Tak for de søde ord.

Jeg er nysgerrig: Hvad konkret er det for (ikke-absolutte) ting, jeg skriver, som der er brug for i debatten?

@Anders Andkjær: Solens energi kommer godt til os i form af stråling, der skal opfanges med solfangere, så vidt det nu er muligt. Her har du bestemt en vigtig pointe i, at 2/3 af planeten er hav, hvor det er svært at placere sådanne.

Men energien er jo tilstede på planeten i mange andre former: som vind og (deraf) som bølger, som nedbør (som følge af fordampning) og heraf som vand, der søger nedad (grundet tyngdekraften) i floder, etc.

Uden Solen ville der kun være én eneste energikilde på planeten - den geotermiske energi under vores fødder - men den er så bestemt heller ikke at kimse ad i omfang.

John, jeg er helt enig i de andre former. Og jeg tror på, at vi kan omsætte en anstændig del, men jeg mener nu at vores nuværende energiforbrug er uanstændigt, og at det ikke kan erstattes med vedvarende.

@Anders: Med hensyn til det uanstændige er jeg skam helt på linje med dig. Mine kommentarer omkring alternativ energi skal nemlig ikke opfattes som et forsvar for dette fortsatte energiforbrug.

Niels-Holger Nielsen

Nu angler du efter mere anerkendelse, John Fredsted;-). Jeg erindrer at have læst, at du godt forstår reklamens magt og kapitalismens destruktive natur. Jeg har tit læst dig som forsvarer af en ikke-religiøs åndlighed og jeg læser dig gang på gang som en skarp kritiker af hvordan vi beboere af overflodens knaphed gør os til for at forsvare vores individuelle dispositioner, som kun giver mening som netop individuelle dispositioner. Du er en stor kritiker af de kollektive løgne, som styrer vores fælles offentlighed. Sidst men ikke mindst så bringer du gode og eftertænkelsesværdige citater af Krishnamurti (som jeg ikke kender så meget til). Desværre brister dine forståelser i mødet med denne din mørke side: Menneskeheden er noget svineri og det er synd for John.

Niels-Holger Nielsen

Anders Andkjær

Du forholder dig ikke til min kritik og kører bare længere ud i endnu tyndere forklaringer til dine første misforståelser.

Jaja, NHN, det er fint nok, men jeg kom bare med et mere realistisk forslag (selvom også dette er utopisk, det ser ud til at alt andet end at køre menneskeheden i graven er), istedet for altid at råbe op om den socialistiske utopi, som det er gjort til bevidstløshed her på siden.

Påstår du, at en halvering af befolkningstallet, samtidig med en halvering af energiforbruget (hvilket sammenlagt vil resultere i en reduktion af energiforbruget til 1/4 af det nuværende) samtidig med at vi udbygger den vedvarende energisektor, er en større utopi en en socialistisk revolution i en verden, som ikke gider høre tale om det, så vil jeg påstå, at det er dig der vrøvler.

Uden den politiske vilje, kommer der ingen socialistisk revolution, så enkelt er det. Og så længe verden består som den gør nu, så vil der intet incitament være til at gå socialistisk. Efter et kollaps? Måske. Måske ikke.

Selv med en socialistisk revolution er der ingen garanti for at vi kan løse de problemer vi står overfor. Og selv hvis en socialistisk revolution kommer, så vil vi alligevel skulle bruge de forslag som jeg har fremsat. Uden en reduktion i befolkningstallet, er alle andre tiltag håbløse.

Og nej, selv under et socialistisk system får du IKKE folk med deres gode vilje ned på stenalderniveau. Dét er i sandhed en utopi.

@Niels-Holger Nielsen: "Nu angler du efter mere anerkendelse, John Fredsted;-)."

Du har sgu' ret, er jeg bange for, så tak for, at du trods alt forbarmede dig over mig med dit fine indlæg, der, som dine indlæg generelt, demonstrerer en formidabel hukommelse.

vækst?! vækst!! Hvem fan' bryder sig om små bette oliefund. Ham Putin er vist ikke for smart :o)

Divideres 30 mia med det daglige forbrug< tilbage i 2009, ifølge IEA, så er der ikke nok olie til et enkelt års forbrug. Regnes væksten med, det forventede forburg mod udganen af 2011, vistnok 133 mio om dagen, så er der ikke nopk olie frem til sankt hans, - og hva f.... skal jeg så hælde på bålet for at få gang i heksehylet.....olivenolie eller hvad :o)

Det er jo ik'n engang morsomt længere at diverse tåber forsøger at påstå de kan redde verden fra den hosståënde energikrise. Sidste gang var det nordmændene som påstod de havde fundet "et kjæmpe oliefund" ..... nok til at forsynes verden i 13.0001 til 13.0002 minutter, beroende på om jeg laver kaffe på det tidspunkt eller ej.

Karsten Johansen

Det vanskelige er, hvordan man kan leve med erkjennelsen av, at de dumme, onde og gale typene som jo alltid har hersket over menneskeheten, med demokratiets forfalskning under kapitalismens siste hundre år kun har økt sin totalitære kontroll over sinnene, og med teknikkens utvikling kun har økt dumskapens, galskapens og ondskapens makt ved å gjøre den mer subtil og materielt omfangsrik.

Karsten Johansen

Uansett, man skal leve med denne erkjennelsen.

Og man skal leve med sorgen over alle de umistelige naturskattene som trampes ned og ødelegges med hese triumfskrik og i forfengelighetens tjeneste.

Hvordan leve med dette og utsikten til at alt kun blir verre i overskuelig og uoverskuelig fremtid? Under en "fri debatt" som rett besett er det samme som den offentlige løgn under fortidens mer åpent tyranniske former.

Hvordan leve med en "ytringfrihet" som kun rekker til å formulere kunnskapens og ærlighetens avmakt bak den offentlige løgns evinnelige "positive" og
"muntre" fasade, som forlengst også har ekspandert til å underlegge seg litteraturen osv. i en verden der alt er underholdning og/eller bisniss.

Winston Smiths problem. Leo Kalls problem (formulert av Orwell og Boye). I Brave New World.

randi christiansen

Ih du milde, lad dog ikke dette mismod eskalere til evig isvinter - selvom der er al god grund hertil, vi ER i fare. Så derfor alle gode mænd og kvinder, lad os enes i en konstruktiv tilgang - der er en løsning. Første skridt at identificere barrieren - hinsides enhver tvivl. Og her mener jeg, at man blander æbler og pærer - skal ideologi eller fakta være grundlag for vores måde at indrette os på ? Retorisk spørgsmål - og alligevel står det tilsyneladende ikke klart, at det må handle om, at finde ud af hvad vi har og derefter finde ud af en fordelingsnøgle. Ideologi som grundlag ? Vorherre på lokum for en gang tyndskid - ingen bliver mæt af værdier, man dyrker ikke sin mad med værdier osv osv - men det ville selvfølgelig være et opgør med cowboymentaliteten, med den ide om frihed som ikke forstår altings forbundethed, som ikke forstår de naturlove, der ligger til grund for vores tilstedeværelse her på planeten, og som derfor ikke forstår at respektere dem. Altså må det skæres ud i pap, forfattes i en pixibog, forenkles uden at miste substans - og her må jeg gentage, at sociale ingeniører kan udregne den globale fordelingsnøgle, som en gang for alle ville kunne sætte en stopper for det hovedløse misbrug af vore fælles ressourcer. Det undrer mig faktisk, at det skulle være så svært med en overbevisende beregning, men når man ser på det ringe niveau hvormed t.x. Bjørn Lomborg bliver imødegået….det virker som om, man med vilje misforstår, fejlfortolker og ignorerer hans pointer - der, som jeg har forstået det, netop går ud på at beregne den mest hensigtsmæssige OG bæredygtige agenda for planeten. Der er ikke noget med, at det ikke kan lade sig gøre - for det SKAL lade sig gøre - ellers drukner vi i vores eget lort - og hvis man ikke mener, at menneskeheden vha de dygtigste folk på de relevante områder er i besiddelse af den nødvendige ekpertise til at udføre dette regnestykke, så har man diskvalificeret sig selv !

randi christiansen

I kommentar til læserbrev her på netInf. om hvorvidt den bæredygtige vision er en illusion, har jeg lige læst om The Venus Project - kan stærkt anbefales. Her er man meget langt med at udvikle en resourcebaseret global økonomi

Ja Randi, jeg har også hørt en del om The Venus Project samt The Zeitgeist Movement, så det kan jo godt lade sig gøre.

Der er en del mennesker på YouTube, der i hvert fald er ret trætte af hvordan tingene kører pt. Kig evt. her:

http://youtu.be/1LG_IbfOB4A