Baggrund
Læsetid: 4 min.

Somalias pirater vinder

Pirateriet ud for Somalias kyst er ude af kontrol. I en ny bog tegnes et foruroligende billede af et problem, det internationale samfund tilsyneladende er ude af stand til at løse
Kun et fåtal af de pirater, der bliver pågrebet, bliver dømt; 
 ni ud af ti bliver løsladt uden rettergang. Her er der 
 dog tale om tre pirater, der blev dømt i udbryderstaten 
 Somaliland i marts.

Kun et fåtal af de pirater, der bliver pågrebet, bliver dømt;
ni ud af ti bliver løsladt uden rettergang. Her er der
dog tale om tre pirater, der blev dømt i udbryderstaten
Somaliland i marts.

Tony KARUMBA

Udland
24. september 2011

Mellem 40 og 65 milliarder kroner. Så mange penge bruger det internationale samfund hvert år på at bekæmpe pirateriet ud for Somalias kyst. Men problemet bare vokser og vokser. Piraterne bliver stadig flere, deres operationsområde ekspanderer kraftigt, løsesummerne bare vokser, og det samme gør antallet af gidsler.

I bogen Piratjagt - mennesker og millioner, der udkommer på mandag, går journalisterne Camilla Stampe og Laura Marie Sørensen bag om piratindustrien og tegner et rystende billede af en afpresningsindustri, som har vokset sig så stor, at situationen er ude af kontrol. Og eksperterne bekræfter, at den piratkrig, Danmark har deltaget i siden 2008, er meget langt fra at være en succes.

»Uanset hvilket parameter, du måler på, går det den forkerte vej,« siger Roger Middleton fra den britiske tænketank Chatham House, en af verdens førende eksperter i pirateri.

Også FN's særlige piratrådgiver Wayne Miller, der netop har været på besøg i Danmark, bekræfter, at udviklingen går den gale vej.

»Pirateriet har aldrig været større,« konstaterer han tørt i et interview med forsvaret.dk.

Milliardindustri

Pirateriet er eskaleret på alle fronter, fremgår det af Piratjagt - mennesker og millioner, og har udviklet sig til en milliardforretning, som vokser dag for dag.

Det bekræfter Roger Middleton, som påpeger, at det er blevet lukrativt for både forretningsfolk og korrupte politikere at investere i piratindustrien. Typisk giver de piraterne penge til våbenindkøb og lønninger og høster så deres del af udbyttet, når kapringen giver gevinst.

»Der er mange, som er interesseret i at tjene på kapringerne. I Somalia kan man komme meget langt med en million,« som han siger.

29 millioner for et skib

Sidste år tog piraterne ud for Somalias kyst over 1.000 gidsler, og selv om mellem 30 og 40 krigsskibe konstant patruljere Det Indiske Ocean, tyder intet på, at antallet af gidsler skulle blive mindre i år.

I øjeblikket sidder over 500 sømænd fra hele verden, heriblandt to danskere, fanget på kaprede skibe langs Somalias kyst.

De løsesummer, der betales for at få gidslerne frigivet, er også steget eksplosivt, og det samme er den tid, gidslerne må vente på at blive frikøbt.

I 2005 blev der i gennemsnit betalt cirka 825.000 kroner for at få et skib fri. I 2010 var det tal steget til 29,6 millioner kroner. Den danske familie, som tidligere på måneden blev løskøbt, slap med 16 millioner kroner.

I 2009 tog det i gennemsnit under to måneder at få gidsler fri, mens de gidsler, der blev frigivet i 2010, typisk havde siddet fanget i fem måneder. Enkelte besætninger har endda siddet fanget i over et år.

Umulig opgave

De internationale krigsskibe, som deltager i piratbekæmpelsen, har haft meget begrænset succes, konstaterer Roger Middleton.

»Det er lykkedes at begrænse pirateriet i Adenbugten, men piraterne er innovative folk og er blot rykket videre til andre områder« siger han.

Piraternes brug af såkaldte moderskibe, som fungerer som base for angreb, gør, at en stor del af angrebene sker helt ovre ved Indiens kyst. Og det betyder at den internationale flådestyrke er kommet på en næsten håbløs opgave, mener Middleton.

»Det område, som skibene skal patruljere er så stort, at det svarer til at ringe til det spanske politi, hvis du bliver udsat for et røveri i Sverige. Ofte er det nærmeste krigsskib flere dages sejlads borte og har ikke en kinamands chance for at hjælpe et skib, der er ved at blive kapret,«siger han.

Dyrt for rederierne

På verdensplan kostede det somaliske pirateri rederierne sidste år mindst 62 milliarder kroner, fremgår det af bogen. Men kun en femtedel gik i piraternes lommer. Resten af pengene går til ekstra brændstof, skyhøje forsikringspræmier, erstatning til gidsler, løntillæg til besætningen for ekstra arbejdsopgaver, og efteruddannelse til mandskabet, så det ved, hvordan man skal reagere i tilfælde af piratangreb.

Oven i de 62 milliarder kroner bruges store summer på at sikre skibene.

Mange rederier anvender i dag bevæbnede vagter, når de sejler igennem piratområdet. Andre sætter elektriske hegn langs skibenes ræling, monterer overvågningskameraer, pigtråd eller vand- og skumkanoner, der gør det svært for piraterne at komme tæt på skibene og klatre op ad skibssiden.

Til de mere avancerede forsvarsmetoder hører lydkanoner, kvalmekanoner og gigantiske pebersprays, der kan passivisere piraterne og dermed afværge et angreb.

Flere af piratforanstaltningerne er dyre, eksemplevis koster det op til 270.000 kroner at have et vagthold på fire mand med gennem piratzonen.

Går fri

Også forsøgene på at retsforfølge piraterne er langt hen ad vejen slået fejl. Selv om cirka 1.000 pirater er blevet dømt eller afventer en retssag, har det ikke kunnet dæmme op for pirateriet.

I marts måned konstaterede FN's særlige piratudsending, Jack Lang, at ni ud af ti pirater, som bliver pågrebet, bliver løsladt igen uden rettergang.

Tendensen er den samme i opgørelserne over de pirater, som danske krigsskibe har pågrebet.

Af de omkring 225 mistænkte pirater, som danske krigsskibe har pågrebet siden 2008, er kun fem blevet dømt, mens 24 andre afventer retssag i Kenya.

I nogle tilfælde løslades piraterne på grund af problemer med jurisdiktion, fordi de lande, der pågriber piraterne, ikke selv ønsker at retsforfølge dem. Andre gange løslades de af mangel på beviser.

»Det er en illusion at tro, at bestræbelserne på at bringe piraterne for retten vil standse pirateriet. For en ludfattig somalier lokker udsigten til rigdom og luksus mere end frygten for en fængselsdom,« siger Roger Middleton.

Eller som den 29-årige pirat Mohammed Farah fortæller i Piratjagt - mennesker og millioner, mens han gumler på dagens første mundfuld khat:

»Jeg ville gerne starte en virksomhed, hvor jeg kunne ansætte mine venner. Jeg ville bygge et hus, investere i andre firmaer og blive et af de store overhoveder. Jeg ville også gerne se bedre ud, have dyrere tøj og egentlig bare gøre mig selv glad og lykkelig.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Pirateri blev i tidligere tider løst ganske effektivt... Enten ved hjælp af en planke eller ved hjælp af en mast...

Væk med fløjlshandskerne...

man kunne jo også bare skabe et alternativ til piratkarieren. Man kunne komme langt for det beløb, der bruges på at bekæmpe piraterne. Men. Det ville jo kræve, at der blev sat spørgsmålstegn ved den nuværende værdi fordeling!

Mikkel Fuglsang

@Morten Lynge: Jeg vil anbefale dig at sætte dig ind i hvorfor piraterne blev pirater. Læs eksempelvis:
http://www.information.dk/280112
Det vil måske give dig (og andre) et mere nuanceret syn på Somaliernes situation.

Efter borgerkrigen i 90'erne, i Somalia, faldt regeringen og dermed kystvagten, og store industrifiskebåde kom fra de arabiske lande og Indien og gjorde det umuligt for Somalierne, i deres små både, at fange noget. Og hvad stiller man så op?

Enig med Janus i at man kunne bruge pengene bedre (forebyggende), men det er også svært når Al-Shabaab modsætter sig vestlig indblanding i landet.

al-shabaab modsætter sig skam ikke vestlig indblanding. De tager sig bare ualmindelig godt betalt.

@Mikkel Fuglsang

Der er INGEN forskel på hvorfor nutidens pirater og fortidens pirater bedrev deres værk. De gør det fordi det er 'lette penge' i forhold til risikoen.

I gamle dage forøgede man risikoen så meget at pirateriet stoppede. Man kunne meget vel gøre det samme her ved at genindføre fortidens effektive metode til at håndtere pirater.