Strasbourg udfordrer dansk fangepolitik

To nye domme fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg kan blive en bombe under dansk fangepolitik. Det vurderer flere topjurister efter den tidligere irakiske fange Qais Brak har besluttet at sagsøge den danske stat for krænkelser og tortur, som han angiveligt blev udsat for i forbindelse med den dansk-irakiske Operation Green Desert i november 2004.

De nye domme fra Strasbourg slår nemlig fast, at det er den styrke, der har en fange i sin magt, som er ansvarlig for, at menneskerettighederne respekteres, også hvis han efterfølgende udleveres til lokale myndigheder.

»Dommene slår fast, at de udenlandske styrker er ansvarlig for, at fangernes menneskerettigheder respekteres, hvis det er dem, der har den fysiske magt over fangen,« siger juraprofessor Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet.

Han vurderer, at det netop er tilfældet i forbindelse med Qais Braks tilfangetagelse, hvor danske styrker havde en »tilstrækkelig dominant og konkret rolle til, at det er ansvarspådragende, også selv om den efterfølgende tortur blev udført af irakere.«

Samme vurdering kommer fra menneskerettighedsekspert Thomas Gammeltoft-Hansen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

»Menneskerettighedsdomstolen har slået fast med syvtommersøm, at hvis du tilbageholder en fange i forbindelse med en militæroperation i f.eks. Irak, så har du et direkte medansvar for, hvad der sker med ham bagefter, også selv om du overdrager ham til andre myndigheder,« siger Gammeltoft-Hansen.

»Det betyder, at Danmark og andre krigsførende nationer ikke længere kan udlicitere deres menneskerettighedsansvar.«

Krænket og tortureret

Sagen mod den danske stat er rejst af den irakiske storbonde Qais Brak, som den 25. november 2005 blev arresteret af danske styrker sammen med 10 andre fanger. Han blev først afhørt af to danske officerer, der angiveligt udsatte ham for krænkende og ydmygende behandling ved at trække bukserne af ham og beføle hans genitalier og anus. Efterfølgende blev han udleveret af de danske styrker til Serious Crime Detention Center i Basra, som var berygtet for at mishandle og torturere fanger.

Her blev Qais Brak og flere af hans naboer udsat for voldsom tortur, herunder tæsk med kabler, ophængning i fødderne og elektrisk chok.

Efter torturen kunne Qais Brak ikke stå på benene i fem dage, fremgår det af den stævning, hans advokat, Christian Harlang, tirsdag afleverede til Københavns Byret.

Bag sagsanlægget mod den danske stat står den irakisk-britiske advokat Mazin Younis fra menneskerets- organisationen Iraq League, der har været med til at rejse ikke mindre end 142 irakiske fangesager i Storbritannien.

Han mener også, at dommen fra Strasbourg vil blive afgørende for Braks sag og for mindst fire andre sager mod Danmark, som han er ved at forberede.

Saddams bødler

Det springende punkt i Braks sag er ifølge de tre jurister, om de danske styrker havde grund til at frygte for hans sikkerhed, da de udleverede ham til irakisk politi. Og det mener de alle tre, at der var god grund til.

I forbindelse med sidste års lækage af 391.821 amerikanske militærrapporter har Information dokumenteret koalitionsstyrkernes kendskab til irakisk politis fangemishandling.

En af de danskere, der ligeledes har bekræftet kendskabet til de irakiske politifolks problemer med at overholde menneskerettighederne, er chefpolitiinspektør Kai Vittrup, der var leder af den første danske politimission i Irak fra august 2003 til februar 2004.

»Det var velkendt allerede fra starten af den danske Irak-mission, at det irakiske politi havde store problemer med at respektere menneskerettighederne. Og det var der intet som helst underligt eller overraskende i,« har han sagt til Information.

Størstedelen af de nye politifolk kom direkte fra Saddams politistyrke, hvor de havde lært alt, hvad der var værd at vide om tortur.

»De havde levet med Saddam Husseins terrorregime i årtier. De kom fra en verden af vold og terror, og det kan man ikke ændre på fra den ene dag til den anden,« sagde Vittrup og understregede, at i den situation ville det være »himmelråbende naivt at tro, at det irakiske politi pludselig var i stand til at respektere menneskerettighederne.«

Hverken Forsvarskommandoen eller forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) har ønsket at kommentere sagsanlægget mod Danmark.