Taleban-mord giver fredsproces dødsstødet

Gårsdagens opsigtsvækkende mord i Kabul på lederen af det afghanske fredsråd, Burhanuddin Rabbani, er et nyt slag mod USA's, NATO's og Karzai-regeringens bestræbelser på at skabe national forsoning og fred i det krigsplagede land.

Sådan lød de første reaktioner på drabet.

»Det er et enormt tab for hele landet og et tilbageslag for hele fredsprocessen,« siger den politiske kommentator Haroun Mir til Washington Post. »Budskabet er tydeligt én af Talebans fraktioner kæmper imod fredsforhandlingerne.«

En afghansk lovgiver fra Kandahar-provinsen tolkede attentatet som Talebans uvilje mod forsoning.

»Det er et utvetydigt signal og sørgelige nyheder,« siger Khalid Pashtoon til Wall Street Journals korrespondent.

USA's militære øverstbefalende i Afghanistan følte sig i bekræftet i Pentagons syn på Taleban.

»Uagtet hvad Taleban-ledere i eksil siger, er dette et bevis på, at de ikke ønsker fred, men krig,« lød general John Allens kommentar i går.

Men den amerikanske sikkerhedsekspert og Afghanistan-kender, James Traub, peger på, at USA's regering og Karzai-styret faktisk er splittet i deres strategi mod Taleban.

»Nogle mener, at den bedste vej til forsoning er at bombe og dræbe Taleban-ledere til et punkt, hvor de er så svage, at de giver indrømmelser. Andre hævder, at uagtet hvor hårdt man undertrykker dem med vold, stikker nye hoveder frem hele tiden, så det er nu, der skal forhandles fred,« siger Traub.

Fredsprocessen har efterhånden stået i stampe i lang tid. Det skyldes ifølge den pakistanske Afghanistan-kender Ahmed Rashid dyb uenighed i Obama-regeringen. Tidligere militære øverstbefalende i Afghanistan general David Petraeus ville f.eks. svække Taleban ved hjælp af drone-angreb og væbnede natlige razziaer mod formodede Taleban-skjulesteder.

Siden den 1. september er Petraeus udnævnt til CIA-chef, men hans linje videreføres bl.a. af den nye amerikanske ambassadør i Kabul, Ryan Crocker. Han er for nylig blevet citeret for følgende udsagn:

»Jo større smerte vi påfører Taleban, desto mere villige vil de være til at indgå forsoning.«

Europæisk kritik

Rashid beskriver i en kronik i Financial Times i går ambassadør Crocker som leder af en gruppe i USA's regering, der håber at udsætte forhandlinger med Taleban ved at dræbe så mange af dem som muligt.

Denne strategi vender Karzai-regeringen og de europæiske NATO-lande sig stærkt imod.

»Crockers budskab ødelægger vores mulighed for gøre fremskridt i fredsprocessen. Han ydmyger Taleban, hvilket styrker dem, der følger den hårde linje i den bevægelse, som vil sabotere fredsprocessen,« citerer Rashid en højtstående europæisk diplomat for at sige.

Gårsdagen planlagte møde mellem det afghanske fredsråd, udpeget af Karzai, og en højtstående repræsentant for Taleban var tilsyneladende det hidtil vigtigste i rådets et år lange virke. Dialogen skal have været arrangeret af et rådsmedlem og en ven af Rabbani, der fremskyndte en hjemrejse fra Dubai for at modtage talebanen.

Ifølge de foreløbige meldinger skal mordet have fundet sted i Rabbanis hus nær USA's ambassade. Taleban-repræsentanten antændte en bombe skjult under hans turban, mens han omfavnede Rabbani, oplyser chefefterforsker i Kabuls politi, general Abdul Zahir, til Washington Post.

Habbani, 71, var ikke en ukontroversiel personlighed i afghansk politik. Efter at have kæmpet mod Sovjetunionens besættelse i 1980'erne blev han udnævnt til landets præsident i 1992 i et år, men valgte selv at blive siddende indtil Talebans magtovertagelse i 1996.

I sit første regeringsår indbød han den berygtede Pashtun-chef, Gulbuddin Hekmatyar, til at dele magten en ekstrem upopulær beslutning i Kabul, som Hekmatyars styrker havde bombet sønder og sammen året før.

Hekmatyar er i dag uformelt bundet til Taleban-grupperne, men det er Haqqani-netværket baseret i nordlige Pakistan, som er under mistanke for mordet på Rabbani og den seneste måneds væbnede angreb på det britiske kulturhus, USA's ambassade og NATO's hovedkvarter i Kabul.