Læsetid: 3 min.

Torturkommission på overarbejde

Britisk undersøgelseskommission vil omfatte nye dokumenter fundet i Tripoli, som dokumenterer forbindelse mellem vestlige og libyske efterretningstjenester
En række dokumenter, fundet i Tripoli i weekenden, synes at vise de britiske efterretningstjenesternes viden om og medvirken til udlevering af libyske islamister til Gaddafi-styret i 2004. På billedet ses den tidligere britiske premierminister Tony Blair i selskab med Libyens Muammar Gaddafi i et telt udenfor Tripoli, i Libya i 2004.

En række dokumenter, fundet i Tripoli i weekenden, synes at vise de britiske efterretningstjenesternes viden om og medvirken til udlevering af libyske islamister til Gaddafi-styret i 2004. På billedet ses den tidligere britiske premierminister Tony Blair i selskab med Libyens Muammar Gaddafi i et telt udenfor Tripoli, i Libya i 2004.

Sabri El Mhedwi

6. september 2011

LONDON - En britisk kommission nedsat sidste år for at undersøge hvad de britiske efterretningstjenester vidste om ulovlige fangeudleveringer til tortur i tredjelande er kommet på ekstra arbejde.

Den såkaldte Gibson-kommission bekræftede i går, at den vil udvide undersøgelsens fokus på Guantanamo-indsatte til også at omfatte mulige libyske ofre.

Det sker efter at en række dokumenter, fundet i Tripoli i weekenden, synes at vise de britiske efterretningstjenesternes viden om og medvirken til udlevering af libyske islamister til Gaddafi-styret i 2004.

»Vi vil (...) naturligvis overveje disse beskyldninger om britisk involvering i ulovlige fangeudleveringer til Libyen som del af vores arbejde,« sagde en talsmand for kommissionen i går.

Dokumenterne er de seneste pinlige papirer fundet af menneskerettighedsgruppen Human Rights Watch (HRW) og journalister efter Tripolis fald.

De fundne dokumenter hvis deres autenticitet kan fastslås beviser tilsyneladende det, som menneskerettighedsgrupper har påstået i årevis: At de britiske efterretningstjenester MI5 og MI6 ikke kun kendte til amerikanske CIA's fangeudleveringsprogram, men var aktivt involveret.

De hundredvis af dokumenter mange af dem breve mellem MI6, CIA og den libyske efterretningschef Moussa Koussa viser ifølge HRW, at CIA arrangerede udleveringen af Abdel Hakim Belhadj det nye libyske styres militære kommandør for Tripoli og dennes næstkommanderende i den forbudte Libyan Islamic Fighting Group fra henholdsvis Bangkok og Hong Kong til Libyen i 2004.

Men i begge tilfælde ser det ud til, at det var informationer fra den britiske efterretningstjeneste MI6, der førte til anholdelserne.

Flere breve skrevet af den forhenværende chef for MI6's terrorbekæmpelse Mark Allen i dag rådgiver for olieselskabet BP er holdt i en overraskende venskabelig tone.

Han startede som regel sine breve med »Kære Moussa« og underskrev i december 2003 måneden hvor han var med til at sikre Libyens opgivelse af sit atomvåbenprogram et brev med »Din ven Mark«. Andre blev blot underskrevet med »M«.

Mens det var almindeligt kendt, at Storbritannien havde kontakt til libyerne især i perioden op til december 2003, har tonen i brevene og afsløringerne imidlertid overrasket iagttagere.

I et af Mark Allens breve om Belhadj-udleveringen skriver han bl.a.:

»Sjovt nok fik vi en henstilling fra amerikanerne om at kanalisere anmodninger om informationer fra Abu Abdallah (Belhadjs krigsnavn, red.) gennem amerikanerne. Jeg har ingen intentioner om at gøre noget sådant. Efterretningerne om Abu Abdallah var britiske. Jeg ved, at jeg ikke betalte for luftfragten. Men jeg føler, at jeg har ret til at henvende mig direkte til dig angående dette, og jeg er meget taknemmelig for den hjælp, du giver os«.

Belhadj, der i weekenden har talt med blandt andet britiske BBC, påstår, at han blev torteret både før og efter udleveringen til Tripoli. Han blev løsladt efter fem års fængsel i en aftale, hvor hans organisation, LIFG, frasagde sig vold.

Bad om undskyldning

I weekenden bad han om en undskyldning fra Storbritannien og USA, men forsikrede, at hans personlige sag ikke ville få lov til at forpurre landenes forhold til den nye libyske regering.

BBC's mellemøstkorrespondent, Jeremy Bowen, som har set dokumenterne angående Belhadj, kalder imidlertid beskyldningerne for skadelige for briterne og amerikanerne, »fordi vi taler om handlinger, der var ulovlige«.

I et andet brev skrevet af CIA, står det klart, præcis hvor involveret briterne var. I sagen om Belhadj næstkommanderende, hvis krigsnavn var Abu Munthir, der blev udleveret fra Hong Kong til Libyen i 2004, blev CIA først involveret, da Munthir var blevet tilbageholdt. Munthir havde boet en årrække i Storbritannien, hvor han havde været under overvågning af MI5, tilsyneladende fordi han havde opmuntret en gruppe unge britiske muslimer til at udføre et terrorangreb i det sydøstlige England. Fem medlemmer af gruppen sidder i dag fængslet på livstid for plottet.

Ifølge CIA-faxen, der blev sendt til Tripoli den 23. marts 2003 under mærket SECRET/US ONLY/EXCEPT LIBYA, var amerikanerne netop blevet opmærksomme på, at Abu Munthir og hans kone og børn sad tilbageholdt i Hong Kong for brud på immigrationslovene.

»Vi er også opmærksomme på, at jeres service har samarbejdet med briterne om Abu Munthirs overflytning til Tripoli, og at I havde et luftfartøj til rådighed til dette formål i Maldiverne,« står der i faxen som tilbyder økonomisk assistance til »at hjælpe dig med at påtage kontrol over Abu Munthir og hans familie«.

Det er uklart, hvad der siden skete med Munthir og hans familie.

Benægter kendskab

De britiske efterretningstjenester har i årevis nægtet kendskab til CIA's ulovlige fangeudleveringer på trods af, at britiske ofre for udleveringerne og tortur i tredjelande har påstået, at MI6 var involveret, eller vidste hvad der foregik.

MI6 har kun indrømmet at have været »langsomme til at spore det opstående mønster« i de amerikanske ulovlige fangeudleveringer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

De er ikke kommet mange kommentarer til denne artikel, så interessen for sagen er nok begrænset - også blandt Informations læsere..

)0% af befolkningen er antageligvis af den formening, at de krænkede i almindelighed var en flok særdeles ulækre typer, som man nok ikke bør have ondt af ??

Hvis antagelsen er rigtig, så er sagen politisk død og begravet - så kan man filosofere over fornuft, realpolitik, moral og dobbeltmoral o s v.

Who cares?

Den aktivistiske udenrigspolitik, som Poul Nyrup (S)
søsatte i slutningen af 90érne, med deraf følgende kronisk krigs/undtagelsestilstand i kongeriget,
har cementeret løgnen, som det bærende element i dansk politik! Th

Stem på Venstre ...

... så vi kan få sat en stopper for den utålelige danske udenrigspolitik som Dyrup igennem de seneste ti år har været s ansvarlig for !

mariann offersen

Det ender såmænd med, at den der kommer bedst ud af historierne fra Libyen, er Berlusconi!

Han blamerede sig i det mindste for åben tæppedug og rullende kameraer.

@Per Jongberg

Oooops, min kommentar var ikke ment som en reklame for Venstre. Det var blot en trist / tør konstatering af, at i krig er sandheden det første offer... Th

Nb. Det ser endda ud, som om oppositionen er blevet klogere....Så stem på dem! :-)

"De er ikke kommet mange kommentarer til denne artikel, så interessen for sagen er nok begrænset - også blandt Informations læsere..

)0% af befolkningen er antageligvis af den formening, at de krænkede i almindelighed var en flok særdeles ulækre typer, som man nok ikke bør have ondt af ??

Hvis antagelsen er rigtig, så er sagen politisk død og begravet - så kan man filosofere over fornuft, realpolitik, moral og dobbeltmoral o s v."

Det kan man - og det bør man, måske særligt i lyset af hvor ringe en plads den internationale retstilstand har i de danske, politiske debatter. Istedet for at vende sager som denne ryggen og følge lemmingernes vandring mod pinlige pikanterier i det politiske parnas' persongalleri. Eller de forstemmende kompleksitetsreducerende, økonomiske sæbekasseløb.

Det er jo netop med afsæt i befolkningernes fraværende opmærksomhed, den internationale statskriminalitet kan udfolde sig.