Læsetid: 5 min.

'Tough love' skal få britiske urostiftere på rette spor

Briterne er splittede i deres syn på, hvordan man skal forhindre nye uroligheder. Mens regeringen vil slå hårdt ned, påpeger kritikere, at erfaringerne fra Paris viser, at det ikke er den rette respons
Ikke alle briter er enige i, at regeringens hårde linje   vil sikre landets borgere   mod en gentagelse af   urolighederne i august.

Ikke alle briter er enige i, at regeringens hårde linje vil sikre landets borgere mod en gentagelse af urolighederne i august.

David Hedges

17. september 2011

LONDON – Der var engang, hvor den britiske premier- minister, David Cameron, blev gjort til grin, fordi han foreslog, at unge hætteklædte mænd ganske enkelt havde brug for »mere kærlighed«. Forslaget blev i Labours spin-maskine hurtigt til Camerons hug a hoodie-politik.

I dag godt en måned efter at tusindvis af hætteklædte unge mænd hærgede og plyndrede flere engelske storbyer har Cameron imidlertid ændret tone, om end kærlighed stadigvæk er en del af løsningen.

»Når de går over stregen og bryder loven, bliver man nødt til at være meget hård. Så for mig opsummerer tough love det. Det er, hvad vi har behov for,« siger Cameron, der kaldte optøjerne for et »tegn på moralsk kollaps«, der ingenting havde med fattigdom at gøre.

Hvad denne tough love kommer til at gå ud på, er over de seneste uger så småt begyndt at stå klart. Ud over de oprindelige løfter om at tage bistandshjælpen og den offentlige bolig fra straffede urostiftere og unge, der opfører sig asocialt, har indenrigsminister Theresa May foreslået udgangsforbud for unge, ligesom hun vil give politiet beføjelser til at lukke Twitter ned under uroligheder.

Arbejdsmarkedsminister Iain Duncan Smith har lovet at gøre bandemedlemmers liv til »et helvede«, mens uddannelsesminister Michael Gove vil give »adoptionsprocessen en overhaling for at få børnene ud af de mest dysfunktionelle hjem«. Og Cameron selv har varslet en indsats for at få 120.000 problemfamilier på rette spor inden næste valg.

Et mere traditionelt konservativt forslag der støttes af politiet kommer fra den garvede justitsminister, Kenneth Clarke, der i lyset af, at omkring 75 pct. af de anklagede over 18 år er tidligere straffede vil kræve en reform af det nuværende straffesystem. Denne vil dels fokusere på »ordentlig, robust straf« herunder at »gøre samfundstjeneste hårdere« og på at reducere det antal, der vender tilbage til en kriminel løbebane efter løsladelsen.

Data fra landets retsvæsen ser ud til at give Clarke i hvert fald en del af det, han efterlyser langt strengere straffe end normalt (se boks).

De uformelle vogtere

Generelt er briterne ikke i humør til at tilgive de unge ballademagere, men ikke alle er enige i, at regeringens hårde linje vil sikre landets borgere mod en gentagelse af de skræmmende begivenheder i august.

Forfatteren Pankaj Mishra der også er klummeskriver for Bloomberg mener, at »mere politi og indespærring er blevet den letteste måde at håndtere voksende sociale problemer på«.

»Men som optøjerne afslørede, kan politiet ikke udføre deres (...) opgave, hvis der ikke er nok uformelle vogtere af den offentlige orden, såsom intakte familier, for ikke at nævne buskonduktører, parkopsynsmænd og betjente,« tilføjer Mishra og påpeger, hvad han ser som en mangel i de konservatives analyse.

»De forbliver blinde for, hvordan en kultur, der hengiver sig til social og økonomisk individualisme, underminerer de traditionelle institutioner, som de yder rituel støtte til, såsom ægteskabet,« fortsætter han.

Heller ikke den borgerlige presse synes videre imponeret af løftet om længere straffe eller regeringens øvrige forslag.

»Hvad Clarke ikke kan sige er, at alle de tiltag, der indtil videre er taget i kølvandet på urolighederne, med garanti vil gøre vores ødelagte fængsler værre,« skriver Mary Riddell, kommentator for den borgerlige avis The Daily Telegraph.

»Disse fængsler er nu omdannet til eksamensskoler for fremtidens urostiftere.«

Mange iagttagere kritiserer regeringen for at undlade at fokusere på de bagvedliggende årsager til urolighederne.

»Frem for at tage hånd om de komplekse langtidsfaktorer, der ligger bag fremmedgørelsen fattigdommen, den manglende mobilitet, unge liv hæmmet af knuste håb har de i stedet valgt de forsimplede klicheer om moralsk forfald,« sagde Brendan Barber, formand for de Britiske Fagforeningers Kongres, på sammenslutningens årsmøde i sidste uge.

I det hele taget er regeringens og flere debattørers sprogbrug i beskrivelsen af urostifterne som en »utæmmet og uuddannet« underklasse blevet kritiseret. Journalisten og historikeren Max Hastings fra den borgerlige tabloidavis Daily Mail kaldte i en klumme urostifterne for »analfabeter uden talkyndighed, på nær måske nogen fingerfærdighed med computerspil og BlackBerries«.

»De er grundlæggende set vilde dyr (...) De responderer kun med instinktive dyriske impulser at spise og drikke, dyrke sex, stjæle eller ødelægge andres ejendom,« skriver Hastings og fortsætter:

»De er en absolut dødvægt for samfundet, fordi de intet yder og ikke desto mindre koster skatteyderne milliarder. Den liberale mening er, at de er ofre, fordi samfundet ikke har givet dem mulighed for at udvikle deres potentiale. De fleste af os vil sige, at det er noget sludder. Snarere er de ofre for et perverteret socialt etos, som ophøjer frihed til noget absolut og nægter underklassen den disciplin tough love som alene ville kunne hjælpe nogle af dens medlemmer.«

Matthew Moran, forskningsassistent på det internationale center for sikkerhedsanalyse ved King's College i London, sammenligner imidlertid med den franske regerings håndtering af optøjerne, der startede i forstaden Clichy-sous-Bois i 2005, og argumenterer for, at det er nødvendigt at håndtere de bagvedliggende socioøkonomiske problemer.

»Der var store ligheder i regeringens respons på optøjerne. De franske urostiftere blev af politikerne stemplet som 'bøller' eller 'bisser', og både David Cameron og det britiske politi har kaldet urostifterne for 'bisser og kriminelle'. Men det giver os et binært syn på situationen, så der er gode mennesker og onde mennesker, og hvis vi fjerner de onde ved at putte dem i fængsel, så bliver alt okay. Men jeg tvivler meget på, at de engelske optøjer ikke var influeret af socioøkonomiske faktorer,« siger Moran til Economy Watch.

Han påpeger, at den franske regerings tilgang blot betød, at nye optøjer brød ud i 2007.

»Mens de franske urostiftere ikke på overfladen udtrykte klare krav, så var der et budskab bag volden. Beboerne i forstæderne var ekskluderet fra det brede samfund, og volden og ødelæggelsen repræsenterede en folkeopstand mod denne eksklusion,« tilføjer han.

Matt Cavanagh fra tænketanken Institute for Public Policy Research mener heller ikke, at de bagvedliggende problemer skal ignoreres, men kritiserer dog både regering og opposition for deres respons. Han mener, at en koncentreret indsats, hvor social- og sundhedsarbejdere arbejder direkte med problemfamilierne, er den eneste løsning på problemerne.

»Den dominerende konservative idé med at indsprøjte mere moralsk ansvarlighed i de fælles servicer vil ikke klare sig bedre i forhold til at håndtere ungdomsbander eller problemfamilier end New Labours dominerende idé med at sprøjte penge og reform ind oppefra og ned,« skriver han i en analyse.

Serie

Efter optøjerne

Gennem fire voldsomme nætter i august rasede optøjerne i London og Storbritanniens øvrige storbyer. Urolighederne kostede fem personer livet, flere end 2.700 blev arresteret, og britisk politi forudser, at det vil tage år at identificere alle medvirkende. Men en måned derpå er et tydeligt billede af gerningsmændene begyndt at træde frem. Information zoomer i en miniserie ind på ’hvem’, ’hvorfor’ og ’hvad nu’.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frej Klem Thomsen

Antageligt den dårligst tænkelige løsning. Men helt i takt med også hjemlige konservatives forestilling om at sociale faktorer er irrelevante, fordi ethvert individ er et atom, unikt ansvarlig for både sine handlinger og position i samfundet, i ustabil kombination med ideen om at det er samfundets opgave at tæve uvorne unge indtil de lærer selvdisciplin. Sociologisk, moralsk og psykologisk befinder disse politikere sig stadig i 1800-tallet, og har karakteristisk nok kun foragt til overs for de videnskabsmænd der repræsenterer moderne erkendelser.

Robert N Gjeertsen

Ja, vi skal alle 'motiveres' til den rette demokratisk-markedsøkonomiske tankegang . Alt medens alle vore produktions-arbejdspladser overtages af Kina-kommunistisk slave-arbejdskraft .
Hvad bilder de sig dog ind at lave al den ballade, alle disse post-proletarer ?

Gå nu hjem! I lærer aldrig at forstå proletarerne. Ungdomshusurolighederne var heller aldrig blevet så store og omfattende, hvis ikke det var fordi tusindvis af medløbere deltog i 'festen' og smed deres egen opsparede vrede oven på det flammende bål. Der er altid bagvedliggende sociale og økonomiske årsager til enhver opstand, for intet menneske i verden synes det er sjovt at slås, uanset hvor mange gange konservative brølaber hævder de kan henvise til dette i Biblen eller andre dogmatiske lovbøger.

En proletar siger:
Afskaf kapitalismen, omfordel goderne og styrk nærdemokratiet => velstand og inklusion. Og 1‰ kriminalitet.

Jeg synes det er tankevækkende information fuldstændig ignorerer en offentlig likvidering. Som var brændpunktet i konflikten.

Muligvis flere.

det er næppe for vist gjort at forsøge at sætte hårdt ind mod de mange proletariserede, fordi de mange proletariserede behøver nu end næppe nøjes med den midlertidige løsning, som beskatninger efter stærkt stigende skalaer vil blive

Robert N Gjeertsen

Erfaringerne fra Paris ?
Mener i de erfaringer man gjorde sig efter at en eller anden hattedame sagde at de fattige bare kunne spise kager hvis de ikke havde noget brød ?