Nyhed
Læsetid: 3 min.

Tysk tøven har forværret eurokrisen

Kritikken af, at de europæiske kriseindgreb har begrænset sig til blot løbende at stille mere sikkerhed for de udsatte gældsposter, vokser det er et 'farligt kapløb med tiden,' mener ekspert
Udland
27. september 2011
Den tyske forbundsdag skal torsdag stemme om en udvidelse af den fælleseuropæiske krisefond, men forud for afstemningen har flere borgerlige medlemmer af den tyske forbundsdag meddelt, at de agter at stemme imod en udvidelse. Gør de det, kan det blive en ydmygende situation for kansler Merkel.

Den tyske forbundsdag skal torsdag stemme om en udvidelse af den fælleseuropæiske krisefond, men forud for afstemningen har flere borgerlige medlemmer af den tyske forbundsdag meddelt, at de agter at stemme imod en udvidelse. Gør de det, kan det blive en ydmygende situation for kansler Merkel.

Thomas Peter

BERLIN - I weekenden opfordrede den amerikanske finansminister, Timothy Geithner, i direkte vendinger sine europæiske kolleger til at finde en løsning, der rækker videre end midlertidige kapitalindsprøjtninger. Dermed slutter Geithner sig til et voksende kor af EU-kritikere, der bebrejder unionens førende magt for at forhale en gennemgribende løsning på eurokrisen.

Ifølge den tyske EU-ekspert Ulrike Guérot fra tænketanken European Council of Foreign Relations i Berlin er der bund i kritikken.

»Det er klart, at vi nu har forspildt en del løsninger, som kunne have været implementeret i marts eller april sidste år. Hurtige løsninger, som der ikke længere er tid til, som eksempelvis en hurtig omstrukturering af den græske gæld.«

Guérot forklarer den tyske regerings afventende taktik med ønsket om at afholde den græske gældskrise fra at brede sig til resten af eurozonen: »Men der er tale om et farligt kapløb med tiden. Det er spørgsmålet, hvor længe denne taktik vil gå godt. Der eksisterer et voksende tryk fra markederne om at finde en løsning.«

Kædereaktioner

Den tyske forbundsdag skal torsdag stemme om en udvidelse af den fælleseuropæiske krisefond EFSF, som fremover i højere grad skal anvendes til at opkøbe græske statsobligationer. Udvidelsen skal godkendes af alle eurozonens medlemmer og sendes i denne uge til afstemning i både det slovenske og finske parlament, hvor der også er betragtelig modstand mod græsk krisehjælp.

Udvidelsen af krisefonden ligger i forlængelse af den strategi, der siden gældskrisens begyndelse i januar 2010 har været foretrukket af unionens ledende politikere, nemlig svulmende kapitaloverførsler til gengæld for massive sparetiltag i de kriseramte lande. Eksperter har imidlertid peget på, at en udvidelse af krisefonden vil være nyttesløs, hvis større lande som Italien også rammes af gældskrisen. Af samme årsag er det tvivlsomt, at udvidelsen vil berolige markedet afgørende.

I går viderebragte BBC forlydender om, at IMF efter samtaler med Grækenland overvejer en omfattende redningsplan, der på sigt involverer en decideret sanering af 50 pct. af den græske gæld. Ifølge dén plan skal den europæiske krisefond firedobles.

Merkel er svækket

Forud for torsdagens afstemning har flere borgerlige medlemmer af den tyske forbundsdag sørget for uro med budskabet om, at de agter at stemme imod en udvidelse. Falder forslaget om en udvidelse til jorden, vil det udløse en finansiel kædereaktion i form af faldende kurser og spekulantangreb, der i sidste ende kan føre til euroens død. Af samme grund er en svækket Merkel muligvis nødt til at forlade sig på støtte fra De Grønne og Socialdemokraterne for at få gennemført udvidelsen. En sådan ydmygelse vil så alvorlig tvivl om Merkels fremtidige lederskab.

Ifølge en aktuel meningsmåling for tv-stationen ZDF afviser tre ud af fire tyskere en udvidelse af krisefonden, som de betragter som første skridt på vejen mod en fuldbyrdet 'overførselsunion', hvor tyske skatteydere uden tilstrækkelige modydelser godmodigt hæfter for græske forsyndelser. Ifølge Frankfurter Allgemeine Zeitung risikerer Tyskland i værste fald at skulle hæfte for gældsramte medlemslande i en størrelsesorden med yderligere 211 mia. euro.

Befolkningens EU-skepsis har skabt bølgegang i regeringssamarbejdet i Berlin, hvor stemningen mellem Angela Merkels CDU og den skrantende juniorpartner i det liberale FDP er på frysepunktet. Senest har flere prominente liberale, herunder formand Philip Rösler, sået tvivl om regeringens politik ved at lufte særdeles eurokritiske ytringer og har stillet krav om automatiske sanktioner over for gældssyndere som en minimumsbetingelse for yderligere tysk krisehjælp.

Håndfaste betingelser

Overordnet set er tyskerne dog stadig velvillige over for ideen om øget finanspolitisk koordinering mellem eurozonens medlemslande, men ikke uden håndfaste betingelser.

»Der findes ingen instans i Europa, som kan gribe rigtigt ind, når et land ikke opfører sig rigtigt. Der må findes en sådan instans, ellers lever vi livet farligt,« sagde kansler Angela Merkel, da hun søndag aftende var gæst i et talkshow.

Merkels melding vidner om, at tidligere tiders ukritisk tysk begejstring for det europæiske projekt gradvist er blevet afløst af en større grad af forbeholdenhed, når det gælder spørgsmål om centralisering, fælleseuropæiske statsobligationer og en finanspolitik. En frisk undersøgelse fra Institut für Demoskopie i Allensbach viser, at 63 pct. af tyskerne er imod en fælleseuropæisk økonomisk regering.

»Man må skelne mellem de økonomisk neokonservative, der er imod en udvidelse af redningsskærmen, fordi de grundlæggende er mod en solidarisk union. Og dem der er imod en udvidelse, fordi de anser den for at være den økonomisk set forkerte løsning,« siger Ulrike Guérot om den voksende tyske EU-skepsis.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her