Nyhed
Læsetid: 4 min.

Tyskland fastholder afgift på finanstransaktioner

Dramaet om den græske gældskrise fortsætter: Flere lande vil skaffe penge til nye hjælpepakker ved en 'spekulationsskat' trods voldsom britisk og amerikansk modstand
Koalitionsparterne Philipp Rösler (FDP) og Angela Merkel (CDU) er helt uenige om, hvordan den tyske regering skal håndtere krisen i Grækenland.

Koalitionsparterne Philipp Rösler (FDP) og Angela Merkel (CDU) er helt uenige om, hvordan den tyske regering skal håndtere krisen i Grækenland.

Wolfgang Kumm

Udland
20. september 2011

Planer om at indføre en ny skat på finansielle transaktioner for at styrke EU's hjælpefond til gældsplagede medlemsstater er ikke taget af bordet trods stærke indvendinger fra USA og Storbritannien ved weekendens møde for EU's finansministre i Wroclaw i Polen. Det forsikrer regereringstalsmænd i Frankrig, Tyskland og Østrig.

Paris, Berlin og Wien fastholder, at en skat på finansielle transaktioner er en nødvendig og effektiv metode til at rejse milliarder af euro til støtte for en eller flere yderligere hjælpepakker til Grækenland, men indtil videre er fremskridt i denne retning resolut blevet modarbejdet af Storbritanniens finansminister, George Osborne, og USA's finansminister, Tim Geithner. På mødet i Wroclaw lykkedes det ikke at opnå enighed blandt EU-landene om, hvordan en græsk statsbankerot bedst kan afværges, og stemningen blev ikke mindre anspændt i går, hvor Grækenlands gældskrise igen blev diskuteret denne gang ved et symposium i Den Internationale Valutafond (IMF). IMF's repræsentant, Bob Traa, advarede her om, at Grækenlands privatiseringer af sin offentlige sektor »halter efter tidsplanen, fordi politikerne ikke kan blive enige om, hvordan de skal gennemføres. Hvis I venter (...), kommer landet til at gå konkurs«.

Samtidig beder Tim Geithner indtrængende de europæiske ledere om at stoppe, hvad han betegner som »løs snak, som kan blive til skade for euroområdet og udsætte de globale markeder for katastrofale risici.«

Endnu en hjælpepakke

Eurozonens ministre diskuterer fremdeles, hvordan de skal få bugt med den alvorlige og vedvarende krise i Grækenland, der truer med at brede sig til hele Europa. De er foreløbig enedes om at udskyde en beslutning om Grækenlands næste hjælpepakke i et kompliceret politisk spil, der skal berolige vælgerne i de lande, der ser med skepsis på Grækenlands forsikringer om, at det gør, hvad det kan for at leve op til de økonomiske stramningskrav. Grækenland behøver en hjælpepakke på otte milliarder euro (cirka 60 milliarder kroner) senest om tre uger for at kunne honorere betalingsforpligtelserne på sine statsobligationer.

Ikke desto mindre har eurozonens ministre forlænget tidsplanen for godkendelse af den nye udvidede hjælpefond på 440 milliarder euro, som ifølge mange økonomer ikke tager tilstrækkeligt højde for den situation, at flere europæiske lande rammes af statsbankerot.

Foreholdt dette scenario udtaler chefen for Bundesbank (den tyske centralbank, red.), Jens Weidmann, imidlertid:

»Den nuværende økonomiske pessimisme er overdrevet.«

Ifølge Weidmann skal den afdæmpede vækst, der opleves i Europa og USA i hovedsagen tilskrives »forbigående forhold« såsom de midlertidige afbrydelser af forsyningskæden i Japan som følge af jordskælvet i marts og de forhøjede oliepriser som følge af konflikten i Libyen og andre steder i Mellemøsten.

Over for EU's finansministre insisterede Tim Geithner i weekenden på, at Bruxelles i stedet for at indføre en transaktionsafgift må låne sig til de enorme summer, det kræver at hindre, at en græsk statsbankerot i stil med storbanken Lehman Brothers' krak bliver en udløsende faktor for en finansiel og økonomisk krise, der omfatter hele Europa. De 440 milliarder euro i den europæiske hjælpefond kan EU stille som sikkerhed, mente han.

Tyskerne siger nej

Men Tyskland siger, at det udmærket kan komme på tale at indføre en transaktionsafgift i eurozonen alene, hvis lande som Storbritannien fortsat skulle nægte at støtte dette skridt, uanset at visse euroområdelande, herunder Italien, har udtrykt bekymring for, at bankerne i givet fald så blot vil omkanalisere transaktioner til at finde sted uden for den fælles valuta- zone.

De fleste tyskere er stærkt utilfredse med regeringens håndtering af euroens krise. Som EU's største og rigeste stat har Tyskland måttet bære hovedbyrden ved at redde euroområdets gældstyngede medlemmer.

De seneste meningsmålinger viser, at 66 procent af tyskerne er imod at redde Grækenland og andre gældskriseramte EU-lande. Ved søndagens delstatsvalg i Berlin fik forbundskansler Angela Merkels koalition bestående af hendes eget konservative CDU og det liberale FDP da også endnu en gang smæk af vælgerne, da sidstnævnte parti røg helt ud af delstatsparlamentet. Valget i Berlin er det sjette, som koalitionen har tabt i år, ud af syv mulige, og tegnene på en åben konflikt mellem CDU og dets trængte juniorpartner bliver nu stadig flere.

I en artikel i avisen Die Welt gav Philipp Rösler, FDP's formand og Tysklands økonomiminister, i sidste uge udtryk for, at det ikke længere skal være »tabu at tale om en græsk insolvens«. Bemærkningen vakte øjeblikkeligt bange anelser på markederne ved udsigten til, at Berlin ville lade Athen gå bankerot og udløse en dominoeffekt i hele euroområdet.

Merkels reaktion var også at advare mod 'løs snak':

»Hvad vi ikke har brug for, er mere uro på de finansielle markeder. Usikkerhederne er allerede store nok.«

Men til ingen nytte. Rösler og andre ledende FDP-medlemmer har forsvaret og gentaget hans synspunkt.

Mange analytikere ser dette som et forsøg fra FDP's side på at udnytte den folkelige mistro blandt tyskerne til EU redningspakker med henblik på atter at få partiet på ret køl. Partiets tilslutning er styrtdykket siden valget til Forbundsdagen i 2009.

Samtidig presser en gruppe euroskeptikere inden for FDP på for en endnu mere uforsonlig holdning: De har nu indledt en underskrift- indsamling for afholdelse af en folkeafstemning i den hensigt at hindre, at Den Europæiske Stabilitets-mekanisme, EU's permanente finansielle hjælpefond, kan blive etableret fra 2013.

 

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her