»Lad mig være skånselsløs ærlig: Euroens kollaps vil — bortset fra krig — være den største katastrofe, Europa kan blive stillet over for,« siger Joschka Fischer.
Den tidligere grønne politiker, udenrigsminister og vicekansler i Tyskland, er på besøg i Bjerringbro for at tale ved årets overrækkelse af Grundfos-prisen. Og Fischer taler engageret om den vedvarende energi, som i år prisbelønnes i form af en mio. kr. til professor Frederik Krebs' forskning i plast-solceller på Risø. Og lige så engageret om Grundfos' egne energieffektive pumper, der er en nøgle til den effektiviseringsrevolution, Fischer mener vil bane vejen til en ny grøn økonomi.
Men det, der tydeligt optager den tyske ekspolitiker og nuværende strategiske rådgiver med eget firma, er den overhængende fare for et sammenbrud af den europæiske fælles valuta og dermed — ifølge Fischer — for hele det europæiske projekt.
»I øjeblikket kigger vi på udviklingen i stedet for at forme den,« siger han i en samtale med Information. Den finder sted i det midtjyske, netop som kansler Angela Merkel i Berlin er ved at få stemt Forbundsdagens godkendelse af endnu en hjælpepakke til det bankerottruede Grækenland igennem. En stakket frist, mener de fleste iagttagere.
»Hvis Grækenland går i kontrolleret betalingsstandsning, betyder det en 'europæisering' af en del af den græske gæld, mens en anden del vil blive overtaget af de private investorer. Det må man forberede sig på for at hindre, at vi ender i en ny stor depression.«
»Man er altså nødt til at foretage de kortsigtede reparationer, der gør det muligt for Grækenland at gennemleve en kontrolleret bankerot, uden at det trækker lande som Italien og Spanien med ned. Men man må samtidig udvikle en vision og strategi for Europa: Hvor vil vi egentlig hen? En troværdig, langsigtet vision er nødvendig for at fjerne markedets aktuelle motivation til at sætte penge på, at euroen ikke overlever,« siger Joschka Fischer.
Bryder euroen sammen, rammer det hver enkelt europæisk borger, fordi det hægter Europa af den globale økonomiske udvikling, mener han.
»Vi er nødt til at forstå, at hvis vi i Europa ikke tager vare på egne interesser, så gør ingen det. USA orienterer sig mere og mere mod økonomierne på den anden side af Stillehavet: Kina, Japan, Sydkorea og bliver samtidig mere fokuseret på egne hjemlige problemer. Vi har været vant til, at vore fætre på den anden side af Atlanten passede på Europa, hvis det blev virkelig alvorligt. Det kan vi ikke regne med mere,« siger Fischer.
Asiens tid er kommet
Samtidig skifter tyngdepunktet i den globale økonomi til Asien. Det er uafvendeligt og vil blive på bekostning af Europa, hvis vi ikke kender vor besøgelsestid.
»Jeg mener, vejen frem for Europa — i første omgang euro-gruppen — er en regulær økonomisk og politisk union med en ny politisk institution, der faktisk kan handle, sådan som det føderale finansministerium i USA kan.«
Altså meget mere integration og politisk-økonomisk beslutningskraft til EU's institutioner. Joschka Fischer mener, at EU i øjeblikket netop betaler prisen for, at man med Maastricht-traktaten lavede en monetær union uden samtidig at lave den politiske union, der kunne give økonomisk styringskraft.
— Den aktuelle eurokrise og overførslen af stadig flere skatteyderpenge til Grækenland har næppe gavnet den folkelige opbakning til projektet. Tror du virkelig, at den nuværende situation gøder jorden for stærkere integration?
»Det er meget enkelt: Europæerne er ikke små børn. Befolkningen består af voksne, modne mennesker, som må tage en beslutning. Træffer de den forkerte beslutning, må de tage følgerne. Et Europa i opløsning — jeg siger bare: held og lykke. Problemet er, at ingen forklarer befolkningen, hvad prisen for et europæisk projekt i opløsning vil være. Hvis europæerne vil holde fast i den traditionelle form for organisering, der opstod i det 19. århundrede, så kommer vi til at betale en barsk pris,« mener Fischer.
Han er sikker på, at der bliver megen råben og skrigen, og at processen frem mod accept af en større politisk integration ikke bliver køn.
»Den europæiske bil vil måske komme til at hænge med to hjul ude over afgrunden, før man får drejet rattet. Men til sidst vil vi klare det.«
Joschka Fischer er fuldstændig overbevist om, at tyskerne vil 'stemme for Europa', når det gælder. Hans tvivl angår Frankrig, hvor et flertal ved en folkeafstemning i 2005 sagde nej til den europæiske forfatningstraktat og dermed spærrede for udviklingen mod en fuld politisk union.
»Og I danskere? I har jo besluttet at sidde under dæk og trække i årerne, mens andre står på broen og styrer,« siger han med henvisning til, at den danske krone og pengepolitik er bundet til euro-zonen, uden at vi har indflydelse på de fælles beslutninger.
Grænser for vækst
Euroens overlevelse er ifølge Joschka Fischer én forudsætning for EU's økonomiske overlevelse. En anden er, at man samtidig forstår at omstille den europæiske økonomi til de nye globale vilkår.
»Der sker store globale ændringer i øjeblikket, og situationen har siden 2008 været meget ustabil og uforudsigelig. Det eneste, vi ved, er, at den grundlæggende tendens gennem første halvdel af det 21. århundrede vil ligge fast: Flertallet af mennesker på Jorden vil gøre alt for at opnå samme levestandard, som vi andre er vant til,« siger Fischer og minder om, hvordan hans egen forældregeneration i efterkrigstidens Tyskland arbejdede hårdt for at opnå forbedrede levevilkår for sine børn.
»Det er præcis, hvad vi nu ser i Asien og andre dele af verden. Den samme drøm drømmes overalt. Men hvis flertallet af menneskeheden vil have egen vaskemaskine og opvaskemaskine, daglige brusebad, bil, kød på bordet — og de har samme ret til det som os — så står vi over for en gigantisk, fælles udfordring. For så møder vi grænserne for vækst.«
Energi bliver den begrænsende faktor sammen med vand og andre ressourcer, og derfor består udfordringen ifølge Fischer i at gennemføre en effektiviseringsrevolution af økonomien.
»I Tyskland siger man: 'Du skal ikke ødelægge den stol, du selv sidder på'. Brug ikke mere, end du kan reproducere. Vores evne til at effektivisere økonomien og gøre den bæredygtig via bl.a. vedvarende energi er den afgørende udfordring.«
»Det er min faste overbevisning, at Kina bliver den første økonomi, der drives ind i den grønne fremtid. Ikke i kraft af ideologi, men i kraft af sin succes med at skabe vækst: For hvis den høje vækst fortsætter på den gammeldags måde, så rammer Kina muren før alle andre. I Kina er vækst i økonomien forudsætningen for at opretholde social stabilitet. Men at opretholde væksten fordrer en omstilling af økonomien til bæredygtighed. Det betragter jeg som en enorm mulighed,« påpeger Joschka Fischer.
Europas chance
»Jeg hader, når nogle siger, at Europa er blevet gammel og træt. At vi burde lære af Kina og Indien. Men Kina er f.eks. meget ældre end Europa. Det er ikke civilisationens alder, der er spørgsmålet. Det afgørende er, om vi opfører os, som om vi er gamle. I morgendagens verden straffes vi, hvis vi tænker som en gammel civilisation.« Fischer mener, at Europa endnu har konkurrencefordele, når det handler om vedvarende energi- og effektiviseringsteknologi.
»Men vi må ikke sidde og se vores forspring forsvinde. Vi skal virkelig investere massivt i at omstille vores egen økonomi. Og derfor er jeg så glad for den beslutning, min egen regering har taget — endskønt jeg aldrig har stemt på en konservativ-liberal regering: Beslutningen om at afvikle atomkraften giver Tyskland enorme muligheder for at gennemføre en grøn energirevolution og blive den reference, andre forholder sig til.«
— Du taler om effektivisering som redskab til at afkoble den økonomiske vækst fra vækst i energi- og ressourceforbrug. Er der ikke grænser for den strategi?
»Selvfølgelig. Når det kommer til stykket, behøver vi energi, vand og råstoffer. Før voksede forbruget parallelt med økonomien — nu har vi indledt en afkobling, og den må vi accelerere, for ellers bryder det sammen.«
— Og kombinere effektivisering med ændrede vaner og værdier?
»Naturligvis, men det kan ikke gøres på en autoritær måde med ordrer eller på et øjeblik. Det kan kun gøres på åben og demokratisk vis, som også må omfatte prismekanismer, regulering og information. Det vil tage tid, men det vil føre til omstilling. Fordi folk forstår og erfarer, at det faktisk er bedre.«
Trods sin overbevisning om, at økonomien er på vej mod omstilling i bæredygtig retning, nærer Fischer ikke forestillinger om, at økonomien dermed bliver krisefri.
»Hvis du spørger, om kriser som den i 2008 vil ramme igen, så er svaret ja! Hvorfor? Fordi grådigheden stadig er til stede som en stærk irrationel kraft. Det er ikke en kraft, der er bundet til kapitalismen, den er meget ældre. Hvis man appellerer til folks grådighed, vil de opføre sig irrationelt som i tiden op til 2008.«
»Krisen ramte i 2008, og nu kører kasinoerne igen. Dem, der kørte bilen ind i muren i 2008, har ikke demonstreret evne til at gøre det bedre næste gang. Det er ikke, fordi jeg går ind for statskapitalisme — det gør jeg ikke — men hvis det var mig, ville jeg i 2009 have placeret bankerne under statskontrol, rekonstrueret dem og efterfølgende genprivatiseret dem.«
UD af EU tak.
Yep, retorikken er som altid skåret i frygt. Frygt fik os ind i EU. Frygt fik os til at afgive det meste af vores suverænitet, og frygt anvendes nu også til at få os til at overgive de sidste stumper af selvstændighed. Allerede nu har vi et demokratisk valgt EU parlament, som ikke kan foreslå nogen love. Det kan kun de få ikke-valgte kommissærer. Hertil har vi en EU Præsident, der aldrig blev valgt ind af noget folk, men blot indsat - uden valghandling.
Katastrofediskursen bør ikke knyttes til hvorvidt vi giver en real facistisk, psuedodemokratisk total union opbakning eller ej, men til at vi mister vores sidste, i forvejen svækkede, demokratiske rettigheder.
Og lad nu være, med ovenstående i mente, at kalde det for det "europæiske projekt". Et europæisk projekt ville kræve begejstring, folkelig opbakning og vigtigst af alt dyrkelse af demokratisk debat, og demokratiske styringsformer. Vi har i dag INGEN af delene.
Lad os kalde en lort for en lort og en spade for en spade. Det hedder Konglomeraternes, lobbyisternes og elitens projekt. Ikke det "europæiske projekt".
Der er brug for voldsom bullshit reduktion og en ny stemning af soberhed og kritisk - objektiv betragtning blandt de elitære tænkere og debattører såvel som de medier der giver dem spalteplads.
EU "projektet" mangler borgerne. Indfør real - demokrati i alle dele af EU legemet til at begynde med, og drop frygt diskursen til fordel for en vision med håb, muligheder for borgernes deltagelse, og en grad af optimisme, så kan det være at projektet igen vil få liv, og relevans for andre end eliten og dens eftergivende mediatorer.
Det er noget sludder og vrøvl, Joschka Fischer siger. Han mangler fuldstændig forestillingsevne om, hvad Europa ellers kunne være. Jeg vil give de ovenstående kommentarer ret, dog for Johannessons vedkommende kun den del, der peger på frygtens argument. Det har været brugt til hudløshed. Hvis I ikke stemmer ja til EU, så kommer det værste og tager jer.
Man skal turde have visioner og tanker om Europa uden euro og uden EU. For Europa består af en række fremragende enkeltstater, der sagtens kan klare sig i verden hver for sig, bare de får lov til at stå på egne ben og udvikle sig ud fra egne muligheder og talenter. Drop storhedstankegangen, stormagtsdrømmen, go back to basic.
Tak til Jørgen Steen Nielsen for denne demonstrering af Joschka Fischers eminente tomhed. Nu må det snart være på tide, at interviewe en person, som har noget på hjertet, ud over fedt.
“The seed of revolution is repression.”
I artikelen citeres JFischer ikke for at argumentere for EU som fælles Europæisk fredsprojekt, det tager JFischer som en selvfølge.
Men er det da ikke i orden? handler artikelen ikke om, at JF siger vi skal ændre Euroen og acceptere kontrolleret græsk bankerot for at fordele gælden på en anden måde?
Jeg læser det ikke som en spekulation i frygt, men snarere som et bud på en fredelig ændring af EU, når Fischer siger:
»Hvis Grækenland går i kontrolleret betalingsstandsning, betyder det en ‘europæisering’ af en del af den græske gæld, mens en anden del vil blive overtaget af de private investorer. Det må man forberede sig på for at hindre, at vi ender i en ny stor depression.«
Normalt bruger man ordet "frygt-argument" for at holde sammen på EU ved bankpakker. Her er "nødvendighed" brugt fordi JFischer netop vil have demonteret en del af EU (men kontrolleret) for at få noget nyt op at køre.
Det kan godt være JFischer ikke er den skarpeste kniv i skuffen, men hans syn på de store linier i EU er nu rimelige nok - det skal ikke bagatelliseres.
Økoteknologi, bæredygtig energibrug og revitalisering av landbruget er vejen at gå for Europa -- med eller uden Euro og EU.
Demokratisering vil være uundgåelig i en sådan kampanje. Den historiske skandinavisme kunde være et forbillede og pege i rigtig retning også i vor tid.
Enig med flere ovenstående kommentarer, både om det visionsløse og det håbløst urealistiske i at sige, at Europa ikke kan klare sig uden euroen - som det ser ud nu kan vi næppe klare os med den. I den udstrækning euroen får lov at bestemme den fælleseuropæiske fremtid bliver det ikke som dens redning, men som dens største hindring. Men! nok om det. For at JF (selvfølgelig ikke overraskende) tager bladet fra munden og får sagt ligeud, hvor presserende en grøn omstilling er, ikke bare for klimaet men for at forsøge at undgå endnu værre kriser, og at der her er en europæer der tør tale ud om grænser for vækst, er sådan set efter min mening prisværdigt.
Grækenlands økonomiske krise er udtryk for nogle kulturforskelle imellem nord og syd i Europa, som EU projektet ikke kan overkomme at løse pt. Hvad med at lære Grækerne, hvordan man står sammen og løser sit samfunds problemer på en indbyrdes solidarisk måde? Desværre har deres lands historiske udvikling fra kongedømme over militærdiktatur til nu et magtesløst og ueffektivt demokrati ikke væres på deres side. Uanset hvor meget EU med Tyskland i spidsen hjælper økonomisk og lapper på dette, så er er selve det græske samfunds grundlag usammenhængende og vaklende. Lige så meget som grækerne har brug for at få stoppet hullerne hvor pengene fosser ud af deres samfund, har de brug for at blive undervist i effektiv, demokratisk ledelse og statsstyring. Vil tyskerne mon gå ind i et sådant pædagogisk projekt ved siden af det økonomiske sikkerhedsnet, de spænder ud?
@ NielsIshøj Christensen
Tysklands økonomi er vel så rådden som den græske, om end på en anden måde.
Når for eksempel græsk olivenolie betales så dårlig i forhold til al verdens -- mer eller mindre dårlige -- moderne Mercedes'er, så får Europa problemer. Med eller uden EU og euro...
Hvad demokratiet angår, står det skralt til over hele linjen. 'Folkestyre' er lite andet end et ord i lys av dagens "markedslogik."
"Uden politisk integration og grøn revolution bryder EU sammen"
Ja, og det kan kun gå for langsomt. Økofascismen er et politisk smart led i Al Gores, og mange andre globalisters våde drøm om en Ny Verdensorden.
Hvis EU skal have en fremtid, så skal euroen som fællesøkomisk valuta dø,og EU blive et rent politisk projekt.
dvs. alt kan diskuteres, men landenes økonomi, er deres egne borgers ansvar.
ja også skal EU præsidenten og EUs udenrigsminister demokratisk vælges, til forskel de 2 der ufortjent har posterne i dag
@Atle Hesmyr og Lars Hansen
Og hvad er så jeres politiske strategi til imødegåelse af dette?
@ Niels Ishøj Christensen
Jeg stemmer for konføderalismen og bioregionalismen: Økologi og demokrati hånd i hånd.
Oikos reetableret, ved hjelp af oss; zoon politikon.
Det er altid en fornøjelse at høre fra Joschka Fischer. Det er dog for tåkrummende, når han beskriver vores pudsige forbehold, som at vi sidder under dæk og trækker i årerne, mens vi lader andre styre.
Men hvor har manden dog ret.
Joschka Fischer havde sin bedste tid før han blev yrkespolitiker...
Utroligt som folk ikke kender historien om denne fænomenale udenrigsminister, der gik med tennissko på de bonede gulve og formentlig talte engelsk lige så godt som den kommende udenrigsminister Villy Søvndal ;-)
Tænk at man glemmer så let - eller er alle skribenter her født EFTER at Herr Fischer gik af som tysk udenrigsminister - eller forstår de simpelt hen ikke tysk politik?
Eller ER problemet, at man ikke vil tage stilling til hovedspørgsmålet, som artiklen starter med:
»Lad mig være skånselsløs ærlig: Euroens kollaps vil — bortset fra krig — være den største katastrofe, Europa kan blive stillet over for«
Det er alvorligt det her, en finanskrise 3, som vil overgå 1929 og 2008 på alle ledder og kanter og bombe os tilbage til stenalderen ....
USA er handlingslammet, Europa ligeså overfor den enorme kapitalkoncentration, der styrer - eller ikke magter at styre.
@ Atle Hesmyr
Måske kunne www.miljodemokrati.dk være interessant for dig!
@ Niels Ishøj Christensen
Tak for den link!!!
”Krigen er en realitet, det kan vi ikke bestemme over. Det vi kan bestemme er, om vi vil være i regering eller ej. Vi har valgt at være i regering.”
Citat: Tysklands daværende “grønne” udenrigsminister Joschka Fischer i en tale om Afghanistankrigen.
"Der findes ikke godt eller ondt. Der findes kun magten, og man kan tage den eller lade være.”
Citat: Den ultimativt onde Voldemort i bogen “Harry Potter og De Vises Sten”.
Det er en forkert og direkte uansvarligt citat, som er på forsiden. Har han virkelig sagt det ordret?
Behovet for en "grøn revolution" er indlysende, og den side af JF´s udtalelser er fine nok. Men det er når han sætter det ind i en EU og euro-sammenhæng, det går galt, og der minder han os om, at magt korumperer, for at sige det lidt firkantet. Det er muligt, han trådte ind på de bonede gulve i tennissko, men han kom hurtigt til at holde af gulvenes duft, og var ikke ked af den magt, der er forbundet med dem. Nu må vi se, om det går Villy Søvndal lige sådan.
JF tror på EU-projektet, og han tror på mere af det, mere politisk integration, mere økonomisk integration, mere EU-magt, det bliver ikke kønt, forudser han, folket skal jo helt acceptere det, men de skal nu nok blive bakset på plads, kan man forstå.
JF mener, at EU bliver hægtet af den globale økonomiske udvikling, hvis euroen bryder sammen, og det vil ramme hver enkelt borger i hele Europa. Hvem sagde skræmmekampagne?
Ikke så mange argumenter, det tror han bare. JF er systemets mand, og kan ikke tænke sig andre muligheder end magtens EU
JF´s kritik af Danmarks EU-forbehold rammer noget rigtigt, og det skyldes, at danske politikere aldrig rigtigt har accepteret, at danskerne stemte nej og kun ville være med i EU på de vilkår, at vi fik de fire forbehold. Det kan ikke passe, tænker de og river sig i håret, og så laver de politik (næsten) som om vi var med i det hele alligevel. Vi er bundet til euroen, og deltager i EU´s militære aktiviteter osv. Det er i virkeligheden ganske groft overfor befolkningen at føre en anden politik end vedtaget ved folkeafstemninger.
Fischers utsagn er bare et oppkok av Habermas'
kaldkloke og verdensfjerne tåkefyrstesnakk for en måneds tid siden.
"Innholdet" er dette: EU kan ikke bli det luftslott Fischer og Habermas fantaserer byråkratisk om, medmindre det opphører med å være det det faktisk er nå: storkapitalens og de sentrale imperiestatenes lokalt "europeiske" finanskapitalistiske diktatur via EU-kommisjonens slaviske tjenesteyting for Wall Street og IMF.
Fischer/Habermas forestiller seg at deres neoprøyssisk-hegelske idealstat kan fremmanes via deres velmenende tåkete appeller ex chatedra - ja til hvem? De snakker til sine egne: de snakkende klasser i EUs øvre salonger og VIP-losjer. Historisk sett svarer de temmelig nøye til lignende typer rundt verdenskrisen fra 1929, som av gode grunner forlengst har gått i glemmeboken.
"Det europeiske" er en senimperial sutteklut til trøst for de gamle imperiestatenes makttap etter 1945. Det oppreklameres som "internasjonalisme", men er en forfalskning av ekte internasjonalistiske ideer av samme type som den stalinistiske forfalskning.
Forestillingen om å kunne skape et europeisk herskerskikt av de gamle nasjonale kapitalistgrupper og så få dette godtatt som
"europeisk" "folk" ved hjelp av en valuta og sentralbyråkratiet rundt denne er verdensfjern. For alt dette falske "folket" gør er å true befolkningsflertallene rundt om med ruin, hvis de ikke frivillig går med på å la seg ruinere for å berike disse rikeste "europeerne" og deres amerikanske, russiske, kinesiske, arabiske, israelske osv. medmafiosoer og finansspekulanter enda mer.
En slik "integrasjon" er et "tilbud" av samme art som regjeringen Brünings og andre maktesløse liberaleres forgjeves "tilbud" fra 1930 om mildt diktatur og bunnløs elendighet "på vegner av" de herskende kretser som allerede hadde bestemt seg for brutalt diktatur for å gjennemtvinge samme bunnløse elendighet og føye spott til spe ved å krone den med krig.
Hvis man søger politisk integration på demokratisk vis, så burde man vel fra european space agancy side give patent til grækenland på demokrati. Nu hvor pilot-projektet tager fat i Demokratiske Republik Congo med demokrati ved hjælp Galilio. Standere med biometrix genkendelse, i et land med høj grad af analfabetisme, som vil hjælpe folket til gå til valg på demokratisk vis. Hvorfor skal dette milliardindustri ikke tilhører Grækenland, hvis det altså er etisk korrekt at tage patent på demokrati. Måske vil det hjælpe Grækenland og Europa i fællesskab så længe vi stadig skal leve med de monotære forhold.
http://telecom.esa.int/telecom/www/object/index.cfm?fobjectid=30771
Joschka Fischer:
"Før voksede forbruget parallelt med økonomien — nu har vi indledt en afkobling, og den må vi accelerere, for ellers bryder det sammen."
Nej, det passer ikke. I har indledt en eksport af råstof-forbruget og forureningen til fjernøsten.
Alle kurver for verdensforbruget og -udledningerne drøner stadig eksponentielt derudad.
Joschka Fischer:
"Det er ikke en kraft, der er bundet til kapitalismen, den er meget ældre. Hvis man appellerer til folks grådighed, vil de opføre sig irrationelt som i tiden op til 2008."
Nej, grådigheden er ikke bundet til kapitalismen, kapitalismen er bundet til grådigheden. Byg et system, som appellerer til menneskets værste sider, og du får et system derefter.
"Grow or die"-moralen er død...