Nyhed
Læsetid: 7 min.

USA's miljøbevægelse lægger afstand til Obama

Utilfredsheden med præsidentens kompromis-søgende linje i klima- og miljøspørgsmål risikerer at skabe apati i en vigtig demokratisk vælgergruppe. Nogle miljøaktivister mener, at de republikanske præsidenter Richard Nixon og George Bush senior kæmpede mere for miljøet
I det seneste par uger har flere hundrede miljøaktivister, her bl.a. skuespilleren Daryl Hannah (med skilt), demonstreret foran   Det Hvide Hus mod   Keystone XL-rørledningen.

I det seneste par uger har flere hundrede miljøaktivister, her bl.a. skuespilleren Daryl Hannah (med skilt), demonstreret foran Det Hvide Hus mod Keystone XL-rørledningen.

Udland
20. september 2011

BOSTON - Godt og vel et år inden slaget om præsidentposten går ind i en intensiv fase, er Barack Obama tæt på at formøble den goodwill, han havde opbygget i den amerikanske miljøbevægelse under sin valgkamp i 2007-08.

Kritikken af præsidentens miljø- og klimapolitik er blevet så skarp, at flere organisationer nu anser to af hans konservative forgængeres politik Richard Nixons og George H.W. Bushs for mere miljø- og klimavenlig.

Talspersoner fra fire organisationer inden for USA's klima- og miljøbevægelse, som Information har kontaktet, udtrykker alle »dyb skuffelse« over Obama-regeringens indsats for miljøet over en bred front. De frygter, at præsidenten i den kommende valgkamp vil fortsætte med at give efter for pres fra Republikanerne og industrien.

»Jeg ville ikke give Obama mere end en middelkarakter, fordi vi har måttet tage ham ved håret og slæbe ham skrigende i mål for at beskytte truede dyrearter,« siger Noah Greenwald fra Center for Biological Diversity, hvis hovedsæde ligger i Tucson, Arizona.

Joseph Lyou, leder af Coalition for Clean Air i Los Angeles, er oprevet over præsident Obamas nylige beslutning om at udsætte en planlagt nedsættelse af amerikansk industris udledning af smog.

»Det er svært at genkende præsidentkandidaten Barack Obama fra 2008,« udtaler Lyou.

»Som præsident er han faldet på knæ for Republikanernes ideologiske felttog mod regulering af erhvervslivet og for industriens argument om, at installering og udvikling af forureningsbekæmpende teknologi vil koste arbejdspladser.«

Bedre med Bush og Nixon

Miljøgrupper kigger med nostalgi tilbage til en tid i 1970'erne og 1980'erne, hvor to republikanske præsidenter skal have prioriteret beskyttelsen af miljøet højere end Obama.

»Jeg har hørt mange i miljøkredse beklage, at Obama ikke er så grøn en præsident som Nixon og Bush,« siger en højtstående kilde i en stor miljøorganisation i Washington D.C., der ønsker at forblive anonym på grund af emnets følsomhed.

Kilden fremhæver, at Nixon grundlagde USA's miljøagentur, EPA, og fik Kongressen til at lave standarder for udledning af flere luftforurenende stoffer. Bush senior var den første præsident til at underskrive og få Senatet til at ratificere en international klimakonvention. Det skete i Rio de Janeiro i 1992.

»Nogle aktivister spekulerer endda på, om Obama er så grøn som Bill Clinton. Obamas retorik er en fryd for øret, men hvad med substansen?« spørger kilden.

Skrottet klimalov

Den første antydning af, at klimagrupper ikke kunne regne med præsident Obamas fulde engagement i deres sag, kom i forbindelse med et omfattende energi- og klimalovforslag på 1.200 sider, der blev vedtaget med stort besvær af et smalt flertal af Demokraterne i Repræsentanternes Hus i 2009, den ene af USA's to lovgivende kamre.

Planen var herefter at få Senatet til at stemme om et lignende lovudkast, men det blev aldrig til noget, hvorfor en i bund og grund temmelig beskeden lov om kvotehandel med CO2 faldt til jorden.

»Normalt er det sådan, at Senatet afventer et signal fra Det Hvide Hus, et forslag og dybere engagement, men det skete ikke,« siger Annie Petsonk, international rådgiver ved Environmental Defense Fund i Washington, D.C.

Præsidenten var på det tidspunkt stærkt optaget af at få sin sundhedsreform gennem Kongressen. For Obama havde den reform højere prioritet end USA's indsats mod klimaforandringerne, skønt en klimalov sikkert ville have styrket hans og EU-ledernes forhandlingsposition under FN's klimatopmøde i København i 2009.

Obamas manglende lederskab kan ifølge Petsonk enten tilskrives »hans respekt for Senatets institutionelle beføjelser« eller Det Hvide Hus' hyr med at håndtere to store lovinitiativer på én og samme tid.

Boretilladelser

Fiaskoen stiller Barack Obama i et dårligt lys i forhold til den første præsident George Bush, der i 1990 spillede en aktiv lederrolle i at få lovgivning gennem Kongressen til bekæmpelse af syreregn ved kvotehandel med svovldioxid.

Obama slog godt nok et slag for forbundssubsidier til udvikling af grøn teknologi og skabelse af nye grønne arbejdspladser ved fremlæggelsen af stimuluspakken i 2009, men ordet »grøn« blev slet ikke nævnt i hans store beskæftigelsesfremmende udspil til en værdi af 445 mia. dollar i sidste uge.

I stedet har Obama vist sig mere villig end forventet til at give olieselskaber boretilladelser i bl.a. Alaska og den Mexicanske Golf, endog efter det store oliespild i 2009.

Nu frygter den amerikanske miljøbevægelse, at Obama-regeringen inden årets afslutning vil give tilladelse til at åbne en flere tusind kilometer lange rørledning, Keystone XL, til indførelse af syntetisk olie udvundet af tjæresand fra den canadiske provins Alberta. I 2012 vurderes tjæresand at kunne forsyne USA med fem procent af dets olieforbrug.

»Det er den mest beskidte og farligste type olie. En læk kan blive katastrofal for det sjældne dyreliv og for landets største grundvandsmagasin Ogalalla, som forsyner to millioner mennesker med drikkevand i fem delstater,« siger Noah Greenwald fra Center for Biological Diversity.

»Desværre tyder meget på, at Obama vil bøje sig for olieindustrien og Republikanerne, selv om det utvivlsomt vil få miljøaktivister til at miste tiltroen til ham. Den beslutning bliver en virkelig prøve for hans miljøakkreditiver.«

Protest mod rørledning

I de seneste par uger har flere hundrede aktivister, anført af miljøguruen Bill McKibben, demonstreret foran Det Hvide Hus mod Keystone XL-rørledningen. De fremfører, at en godkendelse vil fjerne amerikansk industris incitamenter til at indføre gennemgribende energibesparende foranstaltninger med ny teknologi og omstille økonomien til alternative energikilder.

Der er også stærk og fornyet foruroligelse i miljøbevægelsen over en beslutning, som regeringens miljøagentur (EPA) forventes at tage snarest muligt om at klassificere CO2 og andre drivhusgasser som forurenende gasser på linje med svovldioxid.

Højesteret pålagde i 2007 miljøagenturet at kontrollere udslip af alle drivhusgasser, dersom de udgør en fare for offentlighedens helbred, hvilket det er langt de fleste klimaforskeres opfattelse, at drivhusgasser gør. Men EPA har flere gange udsat de nye regler, som med sikkerhed vil tvinge alle kulkraftværker med forældede filtre til at lukke.

Republikanerne og førende industriorganisationer har iværksat en kampagne mod de forventede nye EPA-regler for drivhusgasser. I Repræsentanternes Hus planlægger den republikanske ledelse at blokere for EPA's reduktion af udslip af gasser og andre stoffer. I sidste uge vedtog kammeret f.eks. at sætte en stopper for en højere standard for udledning af kviksølv og andre giftgasser fra cementfabrikker og industrielle fyr.

'Børn vil dø pga. smog'

På den baggrund vakte det bestyrtelse i miljøbevægelsen, da præsident Obama for 10 dage besluttede at udsætte EPA-agenturets indførelse af en strammere regulering af kvælstofilte (der bidrager til smogdannelse i storbyer) til 2013. Hans begrundelse var, at udledningskravene ifølge loven skal tages op på ny i 2013, hvilket kan skabe unødig forvirring og en finansiel byrde for de berørte virksomheder.

Men den forklaring overbeviser ikke miljøaktivister.

»Obama må have et andet motiv. Han frygter, at Republikanerne i Kongressen og olieindustriens organisationer ville have beskyldt ham for at have belastet virksomhederne med store omkostninger og tvunget dem til at fyre millioner af arbejdere,« siger Joe Lyou fra Coalition for Clean Air.

»I mellemtiden vil et utal af små børn og ældre dø en tidlig død på grund af smog. Forældre vil komme sent på arbejde eller udeblive på grund af syge børn. Udgiften til sundhedsforsorg vil stige.«

Præsidentens politisk midtsøgende rådgivere vil for alt i verden undgå, at han i den kommende valgkamp bliver sårbar over for beskyldninger om at ødelægge frem for at skabe nye arbejdspladser.

Men ulempen ved Obamas vage linje er en voksende frustration i den amerikanske miljøbevægelse, som let kan slå over i apati, når Obama på et tidspunkt får brug for en hånd fra demokratisk-sindede aktivister.

»Faren er, at luften går ud af aktivisterne, medmindre Obama slår et slag for miljøet i de kommende måneder,« siger den højtstående miljøkilde.

Manglende motivering

Spørgsmålet er, om miljøbevægelsen i sidste instans accepterer, at Obama bliver nødt til at gå på kompromis for at blive genvalgt, eller om man på et tidspunkt vil trække en streg i sandet.

»På den ene side vil vi kritisere Obama og lægge hårdere pres på ham, på den anden side forstår vi godt, at hans regering står over for et ideologisk angreb uden fortilfælde,« siger Annie Petsonk fra Environmental Defense Fund.

»Da Republikanerne vandt et flertal i Kongressen ved midtvejsvalget i 1994, gik de også til angreb på præsident Bill Clintons miljøpolitik. Forskellen på dengang og nu er, at det nye Republikanske Parti ganske enkelt ikke er villig til at lytte til videnskaben. Sådan var det ikke med Nixon og Bush Senior. Det gør det ekstra svært for Obama.«

En meningsmåling i The New York Times fra denne weekend illustrerer, hvor risikabel Obamas midtsøgende linje kan blive. En forventet øget opbakning fra den store gruppe af partiuafhængige vælgere er ikke blevet til noget, mens Det Demokratiske Partis base bliver mere og mere utilfreds og kan ende med at miste motivationen til at hjælpe præsidenten til fire år mere i Det Hvide Hus.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Obama må man desværre konstatere er en kransekagefigur på et demonteret demokrati. Et demokrati, som det åbenbart ikke er gået op for mange - inklusive Information - kun eksisterer af navn.

Når en stor del at de demokrater der er stemt ind i kongressen stemmer med republikanerne, så er vælgerne jo fuldstændig prisgivet.

ikke kun lige miljøsagen, men jo nok mere også socialpolitikken: at hvis de mange som havde håbet det amerikanske demokrati,
p.t. med obama som præsident,

kunne gøre positive forskelle for dem,
men ikke kan vil / kan,

så finder på de mange jo nok på nogle mere udenomsparlemtariske fremgangsmåder.

Det bliver prisen, folk tager sagen i egen hånd på sigt.

Ja, lad os håbe at amerikanerne snart rykker. De trænger også til at få udenrigspolitiken under demokratisk kontrol.

bortset fra ( det "tekniske" , det naturvidenskabelige )
nemlig spørgsmålene om hvordan miljøet arter sig ( naturvidenskabelige spørgsmål )

og at mene at:

også miljøsagerne, øcolgismen er sager som bør tages op,
så viser også de sager sig at være rene husholdningssager, økonomisager:

nemlig at lige og frie mennesker indbyrdes bør

aftale , lede og

fordele arbejdet, ydelser og nydelser; mht. det

mennesker bør og ikke bør gøre indbyrdes og mht.

miljøet. ( aftaleøkonomi, planøkonomi )

-----------

også økologismen er egentlig kun et

økonomispørgsmål

de problemer er jo, i øvrigt, ikke kun begrænset til

usa