Læsetid: 6 min.

Befolkningsvækst kan bremses for bare 65 mia. kroner om året

FN's befolkningsfond slår til lyd for at fordoble den årlige udgift på 65 mia. kroner til prævention og sundhedspleje. Det vil kunne stabilisere verdens befolkning omkring otte mia. mennesker i 2045
Etiopien er et af de afrikanske lande, der har haft succes med at nedbringe fødselsraten. Siden 2005 er der blevet uddannet 14.000 sundhedsplejere, som er udstationeret i landsbyer med over 5.000 indbyggere. De tilbyder familier, også piger og drenge, moderne prævention.

Etiopien er et af de afrikanske lande, der har haft succes med at nedbringe fødselsraten. Siden 2005 er der blevet uddannet 14.000 sundhedsplejere, som er udstationeret i landsbyer med over 5.000 indbyggere. De tilbyder familier, også piger og drenge, moderne prævention.

1. november 2011

BOSTON — Investeringen er beskeden, afkastet enormt.

»Hvis den politiske vilje forelå, ville vi kunne stabilisere verdens befolkning på otte mia. mennesker i 2045 med en relativt lille investering,« siger Yves Bergevin, seniorrådgiver i FN's befolkningsfond, UNFPA, til Information.

I anledning af at verdens befolkning i går nåede op på omtrent syv mia. mennesker, har en række medier offentliggjort alarmerende fremskrivninger af befolkningstilvæksten i de kommende årtier og beskrevet de katastrofale konsekvenser for miljø, klima, fødevare- og vandforsyning og menneskenes livskvalitet, som formentlig vil følge. For hvordan kan man skabe en bæredygtig planet, hvis verdens befolkning vokser til 25 mia. i 2100? Eller blot til 11 mia. indbyggere i 2050?

Men iføgle FN's befolkningsfond bygger disse skrækscenarier på en urealistisk forudsætning — nemlig den, at den nuværende fertilitetsrate i mange udviklingslande, især i Afrika syd for Sahara, vil forblive uændret gennem dette århundrede.

Fertilitetsrate falder

Fertilitetsraterne er nemlig forlængst begyndt at falde i både Asien og Latinamerika samt i en række arabiske og afrikanske lande, i takt med at udbuddet af familieplanlægning og sundhedspleje for kvinder og børn er blevet øget.

»Vi mangler blot at forsyne 215 mio. kvinder verden rundt med adgang til præventive midler og sundhedspleje under graviditet og efter fødsel. Kvinder, som udtrykkeligt ønsker at beskytte sig mod graviditet,« siger Dr. Bergevin, der er en erfaren canadisk læge, og som seniorrådgiver har ansvaret for reproduktiv sundhed i UNFPA.

Og prisen for at forsyne de 215 mio. kvinder er overkommelig. Det vil blot indebære en fordobling af den nuværende årlige globale bevilling til reproduktiv sundhed på omkring 65 mia. kr. inden 2015.

Sagt på en anden måde: Fra 2015 og de følgende årtier skal landene i Den Tredje Verden, rige donorlande og internationale organisationer tilsammen bevilge godt 130 mia. kroner om året til prævention og sundhedspleje. En kalkule, foretaget af UNFPA, viser, at denne budgetforøgelse vil begrænse befolkningstilvæksten, så verdens befolkning kun vokser fra 7 mia. i 2011 til 8 mia. i 2045.

Bindende mål

Derefter vil verdens befolkning begynde at blive mindre. I 2100 vil verdens befolkningen være nede på 6,2 mia. mennesker, næsten 1 mia. færre end i dag.

»Det kræver blot, at verden f.eks. næste år yder mellem 5 og 10 mia. kroner ekstra, og at man næste år skruer yderligere op med 15-20-15 mia. kroner og i 2015 ender på 65 mia. kroner ekstra om året,« påpeger Dr. Bergevin.

Valget af 2015 er ikke tilfældigt. Det er året, hvor de otte millenniummål, som FN's stats- og regeringschefer vedtog på et topmøde i New York i 2000, skal være opfyldt.

Mål fem forpligter de 192 medlemslande til at yde kvinder universel adgang til reproduktiv sundhedspleje, herunder tilbud om familieplanlægning. Det inkluderer m.a.o. de 215 mio. kvinder, som i dag ikke har adgang til prævention, og som heller ikke tilbydes sundhedspleje under graviditeten og efter fødsel — hverken til mor eller barn.

Man kan også formulere problemstillingen anderledes. Ifølge UNFPA's statistik er 40 pct. af 186 mio. graviditeter i udviklingslandene pr. år uønskede, eller i hvert fald uønskede på det givne tidspunkt. En rask kalkule giver et facit på rundt regnet 75 mio. børn om året, som kommer til verden ved 'et lille og undgåeligt uheld'. Halvdelen af disse nye verdensborgere — pigerne — bliver i de fattige lande gravide fra de er 14 år og ældre. Mange af disse graviditeter er uønskede. Dette fænomen gentager sig år ud og år ind. Ikke så mærkeligt, at befolkningen vokser så hurtigt i nogle udviklingslande.

En succeshistorie

Men i flere af Afrikas fattigste lande syd for Sahara findes der illustrative eksempler på, hvor hurtigt relativt enkle og billige initiativer kan nedbringe fertilitetsraten og altså fødselshyppigheden.

Hvis fertilitetsraten fortsætter som nu, vil Etiopiens nuværende 84 mio. indbyggere være blevet til 210 mio. i 2050. Det scenarie er imidlertid allerede udelukket. Faktisk tyder meget på, at befolkningstilvæksten vil blive væsentligt lavere, fortæller Dr. Bergevin.

»Siden 2005 har Etiopien uddannet 14.000 sundhedsplejere, som er udstationeret i landsbyer med over 5.000 indbyggere. De tilbyder familier, også piger og drenge, moderne præventive midler,« fortæller Dr. Bergevin, som har arbejdet flere år i Etiopien.

Som konskevens er andelen af 'beskyttede' etiopiske kvinder og mænd vokset fra 14 pct. i 2005 til 29 pct. i 2010.

»Vores beregninger viser, at et gradvist fald i fertilitetsraten i Etiopien vil begrænse befolkningstilvæksten betydeligt. Mellem 2060 og 2070 vil befolkningens størrelse være vokset til 125 mio. Nogle år senere når man et højdepunkt på 130 mio. indbyggere, hvorefter tallet begynder at falde,« oplyser FN-embedsmanden.

Senegal og Sydøstasien

Det vestafrikanske land Senegal byder på en lignende succeshistorie. Her har regeringen fordoblet bevillingerne til reproduktiv sundhed, herunder familieplanlægning. I 1990 fik senegalesiske kvinder i gennemsnit 6,7 børn. I 2009 var det tal faldet til 4,8 børn, og denne trend vil fortsætte, jo mere udbredt prævention og sociale faktorer som f.eks. flytning fra land til by og højere levestandard bliver i fremtiden.

»Vi har gennem årene opbygget altafgørende dokumentation for, at fertilitetsraten falder i takt med udbredelsen af moderne præventive midler. Det er sket i land efter land,« siger Dr. Bergevin.

I de asiatiske tigerøkonomier har investering i opbygning af en landsdækkende og universel sundhedsforsorg — med inklusion af kvinders reproduktive rettigheder og familieplanlægning — eksempelvis givet udslag i lavere fødselstal.

Sydkorea, Thailand og Vietnam står alle til at nå et maksimalt befolkningstal inden for de næste to årtier, hvorefter befolkningstallet vil dale. Det samme vil ske i Brasilien.

Og selv i lande med effektiv familieplanlægning er der plads til forbedring af dækningsprocenten; UNFPA forventer således, at befolkningstallet vil kulminere tidligere i dette århundred end under den aktuelle vækstrate.

Det bedre udbud af præventive midler og sundhedspleje vil dog næppe få den ønskede effekt, medmindre piger og unge kvinder i de berørte lande realiserer sig selv som selvstændige individer besmykket med basale rettigheder, mener Dr. Babatunde Osotimehin, tidligere nigeriansk sundhedsminister og chef for UNFPA.

»Svaret er uddannelse. Vi bliver nødt til at overbevise nationale regeringer om nødvendigheden af at tilbyde alle piger og unge kvinder en uddannelse. Det ville give dem en følelse af selvbestemmelse og mulighed for at forbedre deres egne, deres børns og samfundets livskvalitet,« sagde UNFPA-direktøren for nylig under et foredrag på Harvard University.

Konsekvensen af nogle udviklingslandes fralæggelse af ansvaret for at uddanne piger og unge kvinder kan tydeligt noteres i Niger.

»I Niger bliver 75 pct. af alle piger gift, inden de fylder 18. Deres risiko for at blive gravid er ekstrem høj, og i en periode på 30-40 år vil de kunne føde mange børn. Karakteristisk for disse unge piger er, at de er analfabeter; de er ikke i stand til at tage beslutninger på egen hånd om deres fertilitet,« sagde Dr. Osotimehin.

Demografisk transition

Udfaldet af FN's og andre organisationers bestræbelser på at stoppe den eksplosive befolkningstilvækst i dette århundrede afhænger af det, forskere kalder den 'demografiske transition'.

Hvis udviklingslandene får og tilkæmper sig mulighed for at øge deres befolkningers levestandard, vil fertilitetsraten automatisk falde. Sådan er det sket i alle industrialiserede lande. Men fordi sikringen af fattige familiers økonomisk tryghed er og bliver et langtidsprojekt, bliver det på kort sigt afgørende at satse på en dramatisk eskalering af familieplanlægning og sundhedspleje.

»Hvis vi vælger at investere i det, vil kvinder og mænd i disse udsatte lande kunne træffe deres egen selvstændige beslutninger, og historien tilsiger, at det vil bidrage til at sænke fertilitetsraten,« siger Yves Bergevin.

»Og når vi får kontrol med befolkningstilvæksten, vil de store udfordringer som fødevareproduktion, klimaforandring, forurening og vandforsyning være lettere at løse. Vi kender løsningen; det eneste, vi ikke ved, er, om der findes kloge, modige og visionære politikere, som tør tage udfordringen op.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

"»Og når vi får kontrol med befolkningstilvæksten, vil de store udfordringer som fødevareproduktion, klimaforandring, forurening og vandforsyning være lettere at løse. Vi kender løsningen; det eneste, vi ikke ved, er, om der findes kloge, modige og visionære politikere, som tør tage udfordringen op.«"

Fraset ovenstående, vil jeg gerne anbefale artiklen, men dog stille det irriterende spørgsmål om ikke det der med uddannelse bør gælde begge køn?

Og så lige endnu et forbehold: Hjælper det at uddanne folk, hvis de ikke har mulighed for at deltage i en universel velfærd?

Og så lige til allersidst: Hvorfor er fertiliteten fortsat så høj i USA? Har de ikke råd til almen velfærd og prævention?