Baggrund
Læsetid: 5 min.

Bosnien fanget i politisk dødvande

Siden parlamentsvalget for over et år siden har Bosnien-Hercegovina stået uden regering. Det politiske liv er lammet, fordi de etniske spændinger efter 90'ernes borgerkrig fortsat består. Unge bosniere ser kun én fremtid for sig: At forlade landet
Op mod halvdelen af Sarajevos beboere er arbejdsløse. Og den økonomiske krise har kun gjort ondt værre. For de unge bosniere synes der kun at være en udvej: At forlade landet.

Op mod halvdelen af Sarajevos beboere er arbejdsløse. Og den økonomiske krise har kun gjort ondt værre. For de unge bosniere synes der kun at være en udvej: At forlade landet.

Jeppe Bøje Nielsen

Udland
27. oktober 2011

BOSNIEN-HERCEGOVINA — »Ingen penge, ingen arbejde, ingen fremtid.«

Taxachauffør Miroslav fra den bosniske hovedstad, Sarajevo, er ikke i tvivl om, hvad han synes om livet i Bosnien-Hercegovina. De stadig synlige skudhuller i de huse, som taxaen passerer på vejen fra Sarajevos busstation til byens centrum, understreger den deprimerende stemning, som straks breder sig i bilen.

At køre i taxa er i dag den eneste mulighed, man har, hvis man vil frem i Sarajevo. Offentlig transport er igen lammet af strejker, men det gør efterhånden ikke indtryk på nogen. De heldige, der har et arbejde, har for længst fundet en alternativ transportform, og de arbejdsløse — op imod halvdelen af Sarajevos befolkning — har ingen grund til at skynde sig.

Bosnien-Hercegovina sover en tornerosesøvn, og de fleste har opgivet og regner ikke med, at landet nogensinde vil vågne op igen.

»Det er kun et spørgsmål om tid, før det her land bryder sammen. Intet fungerer, folk har ikke noget arbejde, vi har ikke nogen regering, og der sker ingen fremskridt overhovedet,« fortæller Miroslav, der er 53-årig bosnisk kroat, som har boet i Bosnien-Hercegovina i hele sit liv.

Han elsker sit land, men har fået nok og agter at forlade den synkende skude og flytte til Kroatien. Dér bor hans datter, og selv om livet i Kroatien heller ikke ligefrem er nogen dans på roser, byder landet alligevel på noget, der for længst er forduftet i Bosnien-Hercegovina: Nemlig et liv, hvor mulighederne for en værdig fremtid er til stede.

Turen fra busstationen til Sarajevos centrum koster 4 konvertible mark. Konvertibel mark er Bosnien-Herzegovinas nationale valuta, indført af FN i 1998, og afspejler på tragikomisk vis situationen i Bosnien-Hercegovina i dag.

Dengang kunne landets bosniske, kroatiske og serbiske befolkningsgrupper ikke blive enige om, hvad Bosnien-Herzegovinas nationale valuta skulle hedde. Det internationale samfund måtte tage beslutning på bosniernes vegne, og i dag er situationen ikke meget anderledes. Landets politikere kan fortsat ikke blive enige om noget som helst.

Det er endnu ikke lykkedes at få dannet en regering efter valget den 3. oktober sidste år, og det kan efterhånden mærkes på levestandarden. Det politiske dødvande har den konsekvens, at landet ikke kan de vedtage de love, som skal knytte Bosnien-Hercegovina tættere til EU og dermed åbne op for større økonomisk hjælp fra EU. Den økonomiske krise har ikke ligefrem gjort situationen nemmere og har ramt Bosnien-Hercegovina hårdt. Med den ustabile politiske situation og den usikkerhed, der kendetegner dagens Bosnien-Hercegovina, står de udenlandske investorer langt fra i kø for at investere i landet.

Dayton-aftalens fallit

Krigen i Bosnien-Hercegovina sluttede med Dayton-aftalen i 1995, hvormed landet blev delt i to selvstyrende enheder. Den serbiskdominerede Republika Srpska, som udgør 49 procent af landets areal, og den bosnisk-kroatiske føderation, som udgør 51 procent af landets areal.

Før krigen levede de tre etnisk forskellige befolkningsgrupper side om side uden nævneværdige problemer, men i dag er situationen en ganske anden.

Sårene efter krigen i 1992-1995 har svært ved at hele, især hos den del af befolkningen, der oplevede krigen og som i dag indtager de fleste politiske poster.

Bosnien-Hercegovina har været uden regering i over et år, og intet tyder på, at situationen ændrer sig i den kommende tid. Det skyldes, at de forskellige etniske grupper har svært ved at enes om fordelingen af de politiske poster i landets centrale regering.

De muslimske bosniere beskylder lederen af den serbisk dominerede Republika Srpska, Milorad Dodic, for at have en separatistisk tankegang, og kritiserer lederen af det største kroatiske parti Dragan Covic for manglende samarbejdsvilje.

Covic ønsker, at de bosniske kroater forlader føderationen med de muslimske bosnier og i stedet får deres egen selvstyrende enhed på linje med det serbiske mindretal.

Omvendt kritiserer Milorad Dodic de muslimske bosniere for at påtvinge serberne og kroaterne deres vilje og stræbe efter en dominerende position i landet. Han mener, at det Bosnien-Hercegovina, som blev grundlagt af det internationale samfund, er endt som en ren fiasko.

»Man kan godt gøre vores uenighed til et problem om taburetter, men det er et problem som er direkte forbundet med udformningen af Bosnien-Hercegovina som land. Dayton-aftalen skabte et land delt i to dele og med tre nationer. Dette land er ikke skabt på baggrund af et ønske fra de mennesker, der bor her, men ud fra det internationale samfunds vilje,« sagde Milorad Dodic til Radio Free Europe i sidste uge.

Hovedparten af befolkningen i Republika Srpska er enige med Milorad Dodic. Ifølge den seneste meningsmåling foretaget af Gallup Balkan foretrækker hele 87 procent af de bosniske serbere at forlade Bosnien-Hercegovina til fordel for enten at blive en del af Serbien eller at oprette en selvstændig serbisk republik.

»Vi er serbere med vores egen kultur og traditioner. Hvorfor skal vi leve i et land, hvor hovedparten af indbyggerne er muslimer og har nogle helt andre traditioner end os selv? Vi har intet til fælles,« siger 50-årige Dragan Varic, som Information møder på gågaden i Banja Luka, hovedstad i den serbisk dominerede Republika Srpska.

Udlandsdrømme

Det er dog tvivlsomt, hvorvidt de bosniske serberes ønske kan blive til virkelighed. Selvstændighed eller genforening af Republika Srpska med Serbien vil skabe ustabilitet i Bosnien-Hercegovina og gøde separatistisk tankegang hos andre etniske grupperinger i både Bosnien-Hercegovina og i andre af de lande, der opstod efter Jugoslaviens opløsning, herunder i Kosovo.

Sandsynligvis er det kun tiden, der kan løse problemerne i Bosnien-Hercegovina og andre steder på Balkan. Den unge generation i både den serbiske og bosnisk-kroatiske del af Bosnien-Hercegovina ser helt anderledes på situationen end deres forældre og har ikke noget imod at leve i et land sammensat af flere forskellige etniske grupper.

»Det er politikerne, der holder de etniske spændinger i live. Det er derfor, vi ikke har en regering, og derfor, vi er nødt til at have en kæmpe administration, hvis størrelse ikke står mål med landets størrelse. Jeg ville ikke have noget problem med, at min chef var kroat eller serber, men jeg har et problem med overhovedet at få et arbejde,« siger bosnier Faruk, som Information møder i Sarajevos centrum, og som i lighed med mange andre ikke ønsker at oplyse andet end sit fornavn.

Faruk er 26 år og universitetsuddannet og har som de fleste af sine jævnaldrende en drøm om at forlade Bosnien-Hercegovina og finde arbejde i udlandet.

Han er i øjeblikket i gang med at skaffe penge til en attest, som er en forudsætning for, at han kan søge job som skibsassistent på et krydstogt. Attesten, som koster 1.000 euro, indebærer diverse helbredstest samt test af personlige kompetencer. Faruk håber, at han en dag kan vinke farvel til Bosnien-Hercegovina. Selv om han egentlig ikke ønsker at forlade sit land.

»Jeg føler, jeg ikke har andre valgmuligheder,« siger Faruk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her