Læsetid: 2 min.

Danmark har fået sin egen Occupy-bevægelse

Den nye Occupy Denmark-bevægelse er en broget buket af folk, som ønsker et opgør med alt fra spekulationsøkonomien til krigen i Afghanistan. Initiativtager Tomas Oszlar håber at samle 5.000 deltagere til den første demonstration lørdag
15. oktober 2011

Det begyndte på Facebook og Twitter, men i dag mødes de for første gang ansigt til ansigt. Bevægelsen Occupy Denmark, der har over 2.700 tilhængere på nettet, har kaldt til demonstration i eftermiddag i både København og Odense.

Information har spurgt, initiativtager Tomas Oszlar fra Rødovre, hvad det egentlig er, han og den danske version af Occupy Wall Street vil.

En broget flok

— Hvad skal Danmark med en Occupy-bevægelse?

»Jeg tog initiativet til Occupy Denmark, fordi nogle af mine venner og jeg var frustrerede over, at de danske medier ignorerede Occupy Wall Street-demonstrationerne i USA. Og interessen har været overvældende,« siger Tomas Oszlar, en 52-årig arbejdsløs edb-tekniker fra Rødovre.

— Hvad er det mere præcist, I vil opnå?

»Vi repræsenterer de 99 procent af befolkningen, som er trætte af, at én procent skal spekulere sig til rigdom på vores bekostning. F.eks. hører sådan en uuddannet én som mig altid til de første, der bliver fyret, når krisen kradser. Det er sket for mig tre gange nu, og det er jeg rigtig træt af.«

— At dømme ud fra jeres Facebookside har jeres tilhængere hver deres sag?

»Ja, vi er en broget gruppe. Der er mange grupper og aktivister, der har hægtet sig på. Nogle er imod Afghanistankrigen, andre er aktivister, der plejer at stille sig op fem mand med et par skilte uden for den amerikanske ambassade, men der er også forretningsfolk, som er trætte af alle de op- og nedture, som de og deres firmaer bliver udsat for, når spekulationsboblerne pludselig brister. En af dem, jeg talt med, har f.eks. et lille firma, som tjener to millioner, når det går godt, men ryger ned under en million, når det pludselig er finanskrise. Han er træt af de evindelige rutsjeture.«

Imod rovkapitalismen

— Er I da imod kapitalismen?

»Nej, der er ikke noget galt med kapitalismen som sådan. Problemet er det, jeg kalder rovkapitalisme, hvor folk kan spekulere sig til enorme rigdomme uden at betale skat.«

I vil altså have indført en spekulationsskat?

»Ja, det ville være rigtig godt, men det skal være en skat, der batter. Det kan heller ikke være rigtigt, at Mærsk skal slippe så billigt i skat, når de tjener milliarder af kroner hvert år.«

— Hvem kommer til dagens demonstration?

Vi har sagt til politiet, at vi regner med et sted mellem 200 og 5.000 personer. Det er både unge og gamle, mange traditionelle aktivister, men altså også mange folk med anden baggrund«

— Risikerer demonstrationerne så at ende med et slagsmål med politiet?

»Det tror jeg ikke. Det er en 110 procent ikkevoldelig demonstration — ligesom i USA og resten af verden. Vi regner med, at der vil være demonstrationer i 1.700 byer verden over lørdag (i dag, red.) og det er Gandhis ikke-voldsprincipper, vi demonstrerer efter. Hvis politiet slår på os, vil vi ikke svare igen.«

— Hvorfor skulle politiet slå på jer?

»Jamen, det håber jeg da heller ikke, at de gør. Mange af de autonome er heldigvis til en antifascistisk demonstration i Malmø i dag, og det er vi glade for.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Der er også indkaldt til demonstration i Århus.

Men selvom der ikke er demonstration i din by, kan du sagtens lave et skilt, samle et par af vennerne og samles på jeres lokal torv, kl 15 for at marker jeres støtte til OWS.
Husk kamera (foto og video) og dokumenter jeres aktion.
indsend links til materialet til http://15october.net/

god weekend

»Nej, der er ikke noget galt med kapitalismen som sådan. Problemet er det, jeg kalder rovkapitalisme, hvor folk kan spekulere sig til enorme rigdomme uden at betale skat.«

Thomas, jeg håber virkelig for dig at dine meninger bliver marginaliseret. Hvis det her skal udvikle sig til en revolutionær bevægelse ligesom studenteroprøret i 1968 (der desværre endte med at blive institutionaliseret), så skal reformister som dig ud af initiativet inden det bliver kuppet af tosser ligesom Tea Party-bevægelsen.

»Jamen, det håber jeg da heller ikke, at de gør. Mange af de autonome er heldigvis til en antifascistisk demonstration i Malmø i dag, og det er vi glade for.«

Ja, og dem der ikke havde råd til togbilletten og i øvrigt har klassekampen for øje deltog i Occupy-initiativet. Tak for lort!

Johannes Lennar

"Nej, der er ikke noget galt med kapitalismen som sådan."

Dvs hvis man deltager i occupy så går man ind for kapitalisme?

haha nu må jeg le, hvornår har FFK (fortalere for kapitalisme) sidst deltaget i en demonstration? Og så i en demonstration der prøver at gøre noget ved ulighed.

Seriøst, hvis FFK demonstrerer i flok, i stedet for at konkurrerer med hinanden, som de traditionelt vil gøre, så ved man at det er tankeløst.

Jeg er i hvert fald glad for at jeg ikke er en del af det der occupytosseri. Det er jo ikke gennemtænkt overhovedet. Tomas er jo fortalere for et system han selv er den nederste del af.

»Vi repræsenterer de 99 procent af befolkningen, som er trætte af, at én procent skal spekulere sig til rigdom på vores bekostning. F.eks. hører sådan en uuddannet én som mig altid til de første, der bliver fyret, når krisen kradser. Det er sket for mig tre gange nu, og det er jeg rigtig træt af.«

1. Spekulanter er vi alle hvis vi for eksempel har en aktie eller en pensionsopsparing. Så drop det med at '99% av befolkningen er trætte af..

2. Og hvorfor har du så ikke fået dig en uddannelse..? Ku' være du så kunne bidrage med noget til et bedre samfund..

@chris green

1. Spekulanter er vi alle hvis vi for eksempel har en aktie eller en pensionsopsparing. Så drop det med at ‘99% av befolkningen er trætte af..

-----------

for de fleste almindelige mennesker som måtte have den slags andele, er der jo så højest bare tale om at de minimerer det underskud de har på deres samlede regnskaber, i det capitalistiske samfund.

@ Kim,

Jeg går ud fra du ikke har nogen egen pensionsopsparing eller forventer nogen folkepension. Langt de største penge tanke er nemlig alm. pensionsopsparinger fra helt alm medborger, som ønsker største mulige afkast på sin opsparing.. Og det er ikke kun 1% af os, det er en stor majoritet..

stadig kun et skøn: mindst de 80% af befolkningen har samlet regnet og hver ( samlet regnet gennem livet ) i et capitalitisk samfund, underskud på regnskabet, en pension på f.eks. 2 millioner kr. udbetalt og folkepensionen, mindsker kun det underskud.

-----

nogen som er inde på de her tankebaner kunne måske ulejlige sig med at oplyse nogle mere konkrete tal.

@ Kim,

Undskyld mig.. jeg tror ikke jeg er fattesvag, men forstår ikke en pind af dit regnestykke.. Ville være spændende at vide hvordan du tænker..

indrømmet at jeg ikke kan huske kilden, men i følge den fortalte oplysning var det DA's egne offentligjorte oplysninger ( omkring år 2004 ) de følgende oplysninger kom fra ( men der figurerer den af arbejderne ydede ubetalte merarbejdsydelse som profit ):

----------------------

hvis jævnt fordelt:

hver almindelig borger yder, gennem et almindelig arbejdsliv, et ubetalt merarbejde til DA'ernes privatindtjening på mindst 50.000Kr
( det er altså så ikke medregnet de mere rene spekulationskapitalister, som sådanne er de næppe i DA )

( men ok , hvis DA'erne hober den op i deres privatformue, så skulle de vist betale en årlig skat af det, ( er den ikke omkring 1% ? ) )

Johannes Lennar

Chris:
Han mener hvis man nu har arbejdet gennem hele livet og markedsværdien af dette arbejde løber så op i eksempelvis 40 millioner kr, det burde man jo så få 40 millioner kr for i løn, men pga kapitalistisk grådighed og fabriksejernes og aktionæres løntrykkeri kun har fået 20 millioner kr i løn i hele sit liv -

Så mangler man jo stadig at få 20 millioner kr. Når man så gennem pension og dermed aktier får 2 millioner kr så er det ikke nok til at dække de 20 millioner kr man mangler for at det skulle være retfærdigt.

Johannes Lennar

Men det er lidt det samme som at sige hvis rockerne kom og stjal min pung så har jeg også retten til at gå hen til et lille barn og tage barnets bolle.

@ Johannes,

Tak for det :)

Hvis jeg nu for eksempel bruger mit liv på at samle tøjklemmer og synes min arbejdsgiver betaler mig for lidt i forhold til varens netto værdi.. så kan jeg vel bare selv starte en tøjklemme fabrik og selv gøre det og score hele gevinsten ...? Nå nej.. så skal der risikovilligt kapital til maskiner og lokaler, oveni skal jeg finansiere lager mv. Så tror jeg ikke 50% af netto værdien av mit arbejde forsvinner ned i grådige fabriksejers kapitalistiske lommer..

@chris green

jep hver sin egen tøjklemmefabrik, eller anden fabrik, så ville capitalismen være borte.

og de conservative taler jo da også så varmt for de mange små selvstændige;

middelalderen var vist det tætteste på den slags samfundsordener;

middelalderen, hvor den conservative tænkning så vist hører hjemme, og nok højest kun der..

@ Kim,

Det er nemlig det vi har brug for i den sidste ende af velfærdsfødekæden. Nogen der starter en tøjklemme fabrik.. det er den typen af vækst der i den sidste ende giver velfærd..

det bliver lidt skitseagtigt:

det er jo bare det mht. hhv. hver sin ligelige andel i samtlige verdens fabrikker mm
( communisme ) 1) ,

eller

hver ejer netop sin egen lille fabrik, med netop hver selv som eneste ansatte( middelalder ) 2),
begge er vel ok, for alle mennesker, men hvis man ønsker de moderne produktionsmåder samtidig, så er det jo kun 1) af de to ok-løsninger der kan bruges.

de gode gamle dage, med bøl-bønder

( en bonde(familie) som ikke behøvede tage arbejde for andre, altså hvor gården var nok, og hvor arbejdet på gården var den nære famillies + evt.( og det ødelægger det ellers pæne regenstykke: nogle trælle )

Johannes Lennar

Chris
Hvis jeg nu for eksempel bruger mit liv på at samle tøjklemmer og synes min arbejdsgiver betaler mig for lidt i forhold til varens netto værdi.. så kan jeg vel bare selv starte en tøjklemme fabrik og selv gøre det og score hele gevinsten …? Nå nej

nej det må du ikke, for kapitalisten skal bruge dig til at lave værdi. Du må ikke tjene nok på dit arbejde til at du kan gøre dig fri. Du skal være arbejder resten af dit liv for kun på den måde kan kapitalisten hive goderne ud af dig og leve et fedt liv.

randi christiansen

Denne samtale viser jo netop, hvor vigtigt det er at identificere de tilgrundliggende problemer mht ressourseadministration. Ingen har sagt det bedre end høvding Seattle : " Man kan ikke sælge, hvad der tilhører alle". Når man kapitaliserer og konkurrerer indbyrdes om overlevelsesressourser, så kan det kun gå galt. Man lod sig rive med af den teknologiske udvikling, fordi man troede, det var en løsning på fordelingsproblemet og at livet blev lettere - man fik en lang næse og et værre svineri. Nu må vi finde på noget andet - og selvfølgelig kan det lade sig gøre - vi kan begynde med at respektere den iboende orden og holde op med at forurene vores biotop. Det forudsætter en helt anden og bæredygtig måde at administrere de fælles ressourser, en måde vi er nødt til at finde ud af sammen. Det gør man ikke på en eftermiddag, men nu er arbejdet gået i gang med Occupy the World, og jo flere der deltager i den samtale jo bedre. Der er møde i aften i Støberiet på Blågårds Plads kl 19 - kom og vær med