Læsetid: 4 min.

Danmark får svært EU-formandskab

Helle Thorning-Schmidt og hendes regering går et meget hårdt halvår i møde, når Danmark som ikke-euroland skal varetage EU's medlemskab. Det mener både Polens europaminister, Mikolaj Dowgielewicz, og politiske kommentatorer i landet, der mod sin vilje har skabt præcedens for at blive sat uden for døren som formandsland
Ifølge Polens europaminister, Mikolaj Dowgielewicz, har det til tider været akavet for EU-formandslandet ikke at kunne sidde med ved alle møder, fordi man ikke er en del af eurozonen.

Ifølge Polens europaminister, Mikolaj Dowgielewicz, har det til tider været akavet for EU-formandslandet ikke at kunne sidde med ved alle møder, fordi man ikke er en del af eurozonen.

CHRISTOPHE KARABA

1. november 2011

WARSZAWA — Det siges, at hvis man besøger den polske hovedstad én gang om året, så kan man umuligt kende den igen, når man kommer tilbage. Og der kan være noget om snakken, for på mange måder minder Warszawa om Berlin i halvfemserne: Alle vegne skyder skyskrabere frem, gamle parker strammes op, og det offentlige transportnet udvides. Hvad, der imidlertid er mindre synligt, er, at Polen er formand for EU.

»I starten var der megen hype omkring formandskabet i medierne og i gadebilledet,« fortæller 33-årige Hassan Ali, der er taxachauffør i Warszawa.

»Men så var det som om, at mediedagsordenen blev overtaget af ungdomsarbejdsløshed, oprørene i Nordafrika, dårligt vejr og selvfølgelig vores eget parlamentsvalg. Så i dag tror jeg, at de fleste af os almindelige polakker fuldstændig har glemt, at det er os, der er formænd,« siger han.

Mindre synlig formand

Det er ikke nødvendigvis noget dårligt tegn, at EU-formandskabet kan være svært at få øje på. Det mener i hvert fald Mikolaj Dowgielewicz, som har siddet på den vægtige europaministerpost, siden Polen overtog formandskabet: »Vi har ikke lavet store overskrifter. Og det er godt,« siger han om Polens håndtering af formandskabet. Selv om formandskabet har mistet meget af sin reelle betydning siden Lissabon-traktaten i 2007, mener Dowgielewicz stadig, det er vigtigt, fordi værtslandet har det lovgivningsmæssige ansvar,på områder som for eksempel klima og landbrug. Til gengæld har det ifølge europaministeren været en sælsom situation for Polen ikke at kunne sidde med ved alle møder, fordi landet ikke er en del af eurozonen.

»Da vi indledte formandskabet, blev vi faktisk inviteret til at være med ved eurozonemøderne. Men ét eurozoneland — måske flere — kæmpede imod, og vi tænkte, at hvis ikke vi var velkomne, så ville vi ikke presse på for at blive det. Vi ønskede ikke at skabe yderligere friktion i eurozonen. Det er ikke særlig logisk, at værten ikke er til stede, men sådan er det desværre,« siger han, men afviser, at der bliver truffet beslutninger hen over hovedet på værtslandet.

»Nej, vi taler en del i telefon med dem. De ringer til os, vi ringer til dem,« siger Mikolaj Dowgielewicz, hvis premierminister, Donald Tusk, først i juli klagede over »ret voldsomme sammenstød med europagtlandene« over Polens krav om som formandsland at deltage i euromøder om gældskrisen. Tusk krævede adgang med henvisning til, at »enhver krise i euroområdet kan være farlig uden for euroområdet,« men måtte efter halvanden uges diplomatiske skærmydsler opgive kravet med ordene:

»Mine forældre har lært mig, at man ikke skal tiltvinge sig adgang til en lejlighed, hvor man ikke er velkommen.«

Efterfølgende forklarede anonyme EU-kilder til nyhedssitet Europolitics, at modstanden mod Polens tilstedeværelse havde skyldtes bekymring hos flere eurolande med Frankrig i spidsen for at skabe præcedens for, at ikke-eurolande som Storbritannien og Danmark skulle have adgang til eurolandenes møder:

»Ideen om at have Storbritanniens finansminister med til eurogruppens møder på permanent basis er et mareridt for alle,« udtalte en regeringskilde dengang til sitet. I stedet blev der for første gang skabt præcedens for, at eurolandene forhandler uden om formandskabet.

Kender udfordringerne

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der var på besøg i Polen torsdag, er ikke bekymret for de mange udfordringer.

»Vi kender udfordringerne, og det er de samme udfordringer, som de har haft i Polen. Det er ikke første gang, vi skal gennemføre et formandskab, hvor vi står uden for visse dele af samarbejdet, så jeg tror ikke, at det kommer til at påvirke vores indsats, at vi ikke er medlem af euroen,« siger hun.

»Hver gang vi skal tage stilling til spørgsmål, der for eksempel vedrører det indre marked eller skattepolitik, så bliver det noget, der skal tages af de 27 medlemslande. Jeg oplever i Bruxelles, at der stadig er stor respekt omkring, at vi er 27 lande, der skal holde sammen,« siger hun.

Bartek Nowak, politolog og direktør for den polske tænketank Center for International Relations, bakker op om statsministerens optimisme, men påpeger, at Danmark og Polen ikke er helt så lette at sammenligne, som hun lægger op til.

»Det er svært præcist at sige, hvor store udfordringerne bliver, hvis man sammenligner med Polen. Danmark har først og fremmest flere forbehold,« siger han og fortsætter: »I tiden som formand har Polen med hjælp fra Sverige kæmpet for det østlige partnerskab. Eurozonekrisen, som Polen ikke er en del af, har fjernet fokus, mens USA har presset på for, at vi ingen vegne er kommet.«

Marek Ostwoski, politisk kommentator og international redaktør på det anerkendte polske ugemagasin Polityka, er også optaget arbejdet for at integrere østlandene.

»I det lange løb vil EU have brug for partnere i øst. Mere end det ser til ud i dag. Polen har kæmpet for det, men stort set uden held. Det vil blive en af de største udfordringer for Helle Thorning-Schmidt,« siger han.

Og udfordringerne koster kræfter, understreger europaminister Dowgielewicz:

»Formandskabet er et meget hårdt job for regeringen, fordi den på én og samme gang skal lede landet og være vært for Europa. Det kommer Helle Thorning-Schmidt uundgåeligt til at mærke,« siger han og gætter på, at de polske ministre har brugt cirka 50 procent af deres tid på arbejde, der vedrører formandskabet.

»Så man kan sige, at værtslandet er blevet mindre synligt end før Lissabon-traktaten, men det har ikke fået mindre arbejde,« siger han.

Information var inviteret til Warszawa af den polske ambassade i København.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jamen, Danmark har i den grad gjort sig fortjent til at få en hård omgang med EU formandskabet.
Nu kan vi vise hvad vi duer til.