Læsetid: 6 min.

Eurokrise giver britiske EU-skeptikere blod på tanden

For få år siden virkede for/imod-diskussionen om EU forældet, men eurokrisen har igen givet luft til de kritiske EU-røster og forestillingen om et liv uden for unionen. I Storbritannien kræver skeptikerne nu, at folket skal høres. Før eller siden vil det ske, forudser ekspert. Udfaldet er uvist
Premierminister David Cameron og udenrigsminister William Hague afviser en folkeafstemning om Storbritanniens medlemskab af EU. De ønsker i stedet en genforhandling af magtforholdet og flere beføjelser hentet tilbage til landet.

Premierminister David Cameron og udenrigsminister William Hague afviser en folkeafstemning om Storbritanniens medlemskab af EU. De ønsker i stedet en genforhandling af magtforholdet og flere beføjelser hentet tilbage til landet.

Stefan Rousseau

18. oktober 2011

LONDON — Den yderste britiske højrefløj har tradition for at være indædt og lidenskabelig modstander af landets medlemskab af den Europæiske Union. Men på få år er dens drøm om et liv uden for EU blevet forvandlet fra en utopisk fantasi til et reelt krav blandt mange briter.

En ny meningsmåling viser, at to ud af tre konservative partimedlemmer nu går ind for en udmeldelse af EU, mens flere end 100.000 privatpersoner og politikere — fra alle partier — har underskrevet en erklæring på regeringens hjemmeside og fremtvunget en debat i landets Underhus om medlem-skabet. En 120-mand stærk konservativ parlamentsgruppe mødtes for første gang i september for at diskutere måder, hvorpå den kan presse på for en genforhandling af Storbritanniens position.

»De menige parlamentsmedlemmers job er at brainstorme lidt og komme med ideer, som vi kan fremføre over for ledelsen og sige se 'dette er nogle af vores ideer til et sundt forhold og ordning med Europa,« fortæller det konservative medlem af den nye gruppe Nadhim Zahawi BBC.

Eurokrisen har genoplivet EU-skepsissen — og minimumskravet om mere magt til de nationale parlamenter på bekostning af Bruxelles. Ikke kun i Storbritannien, men også i andre medlemslande, hvor borgere i stigende grad er utilfredse med, at de skal betale prisen for sydeuropæiske regeringers dårlige håndtering af deres finanser: »Skepsis over for den Europæiske Union har aldrig været mere populær end i dag,« sagde Timo Soini, leder af det euroskeptiske finske parti 'De Sande Finner', da han for nylig besøgte de britiske konservatives årlige partikonference.

»Eurokrisen er en chance, så vi må præsentere et alternativ på en konsekvent og overbevisende måde. Nogle politikere vil ikke lytte, men folket vil,« fortsatte Soini ifølge AP.

Hans parti gik voldsomt frem ved valget i april og er nu landets tredjestørste.

Praktisk muligt

De ligeledes styrkede britiske EU-skeptikere har brugt partikonferencen til at bringe spørgsmålet om britisk medlemskab af EU tilbage på dagsordenen. Og selv om den britiske premierminister, David Cameron, og udenrigsminister William Hague begge har afvist en folkeafstemning om landets medlemskab af EU, er det kun et spørgsmål om tid, før folket får lov til at komme til orde, forudser eksperter.

»Den EU-lov, der netop nu bliver gennemført, vil sikre, at der næsten med sikkerhed vil komme en folkeafstemning på et tidspunkt, når der kommer en politisk udvikling inden for EU. Loven var en gave til EU-skeptikerne, men nu ønsker de mere. De vil have en folkeafstemning nu,« siger professor i politik og internationale relationer Richard G. Whitman fra tænketanken Chatham House i London til Information.

»Cameron kan ikke se en politisk gevinst ved at have en folkeafstemning nu, hvor der tydeligvis er mere alvorlige sager at håndtere. Men han er en dreven og snu politiker, som er fokuseret på, hvad der er bedst i forhold til at vinde næste valg,« tilføjer han om muligheden for en folkeafstemning senere i regeringsperioden.

Ifølge eksperterne er der ikke noget til hinder for, at et land kan forlade EU-samarbejdet. Men det betyder ikke, at det er gratis, påpeger Giacomo Benedetto, seniorlektor i politik og EU på Royal Holloway, University of London.

»Ingen har nogensinde gjort det, men Lissabon-traktaten har en passage, der tillader et medlemsland at forlade unionen, hvis det ønsker det. Skulle det ske, vil forhandlinger om betingelserne gå i gang og blive afsluttet inden for to år,« forklarer han, men siger, at det »ikke giver mening« at forlade unionen i lyset af, hvor integreret det økonomiske og politiske samarbejde er i Europa.

»Som en af mine norske venner har sagt til mig: 'Norge er ikke med i EU, fordi vi ikke bryder os om at stemme'. Storbritannien er selvfølgelig meget større end Norge, og det er en anderledes sag, men jeg kan ikke se, at Storbritannien ville få mere magt ved at melde sig ud. Landet ville miste troværdighed på den internationale scene,« siger Benedetto.

Professor Whitman er enig: »Det er ikke umuligt at melde sig ud fra et juridisk eller organisatorisk synspunkt, men det vil være umuligt at gætte, hvad konsekvenserne ville blive. Norge og Schweiz har forhandlet deres positioner over meget lang tid, og det er ikke en statisk situation. Storbritannien ville ende i en situation, hvor EU ville kræve en pris for udmeldelsen for at sende et signal om, at det koster at stå uden for. Man kan ikke ride med uden at betale.«

Begge mener de, at de britiske EU-skeptikere er af en anden karakter end de danske, og at deres forestilling om et lykkeligt liv uden for unionen bygger på en fejlfortolkning af landets situation.

»Der er en dyb mistænkelighed over for EU i det konservative parti. Den er anderledes end den danske euroskepsis, som den kommer til udtryk på venstrefløjen. Den handler om en venstreorienteret skepsis overfor for meget liberalisering. De britiske konservative mener, at landet bør handle med hele verden i stedet for at være fanget i Europa. Men det er en komplet fantasiverden,« forklarer Benedetto.

Richard G. Whitman påpeger, at Storbritannien måske gerne vil handle med resten af verden, men reelt ikke gør det.

»Det vil være meget svært for Storbritannien at trække sig fra EU — bl.a. fordi det ved indtrædelsen i det indre marked flyttede sin samhandel fra det gamle imperium til Europa. Selv hvis man accepterer den analyse, at den økonomiske action foregår andre steder, så er realiteten, at Storbritannien er bundet til Europa, og at dets fremtid er bundet til eurozonen,« siger han.

Magt retur fra EU

Ikke alle skeptikere — såsom den britiske premier- og udenrigsminister — ønsker udmeldelse af EU. De ønsker i stedet en genforhandling af magtforholdet og flere beføjelser hentet tilbage til Westminster.

»Hvad, folk virkelig ønsker, er ikke valget mellem at være inde eller ude, men et valg mellem det Europa vi har nu — som jeg rent ud sagt ikke er tilfreds med — og et forhold, hvor vi trækker noget magt tilbage fra Europa,« sagde David Cameron i forbindelse med afvisningen af en folkeafstemning for/imod medlemskab. Giacomo Benedetto påpeger imidlertid, at der sjældent er nogle reelle forslag på bordet om, hvilke magtbeføjelser, de britiske ministre forestiller sig, skal trækkes hjem igen.

»Politikere siger mange ting, men det er det, de gør, der er det vigtigste. Jeg tror ikke, de ved, hvilke magtbeføjelser de ønsker at trække tilbage,« siger han og tilføjer, at det efter hans mening er politikernes måde at give skeptikerne noget, så de kan skyde folkeafstemningen til hjørne.

»De ønsker ikke en folkeafstemning, fordi den offentlige mening er så polariseret, og mistilliden til politikerne og bureaukratiet er så stor, at det vil være umuligt at vinde en afstemning, lige gyldigt hvad den handler om. Vi havde en folkeafstemning om et nyt valgsystem tidligere på året, hvor det var svært for dem, der virkelig ønskede forandring, at komme igennem med deres argumenter. Frygten er, at folk vil stemme imod regeringen, ikke imod EU.«

Richard G. Whitman er heller ikke overbevist om, at EU-tilhængerne vil kunne vinde en folkeafstemning.

»Meningsmålinger viser solidt 30 procent for at forlade EU. Omkring 30 procent mener, det er en dårlig idé. Om de øvrige ville stemme for eller imod, afhænger af situationen på tidspunktet for folkeafstemningen. Det er årsagen til, at skeptikerne ønsker en afstemning nu, fordi de mener, at de vil høste fordel af eurokrisen,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Underlig artikel. Modstand mod EU er åbenbart forvrøvlet, urealistisk og opportunistisk pr. definition. Vi har ikke noget valg, fælden er klappet? Så var der mere kød på Mette Rodgers artikel fra i går.

Niels-Holger Nielsen

Jeg forlanger ikke at journalister er objektive, men konstaterer blot at de ikke er det. Heller ikke dem!

Overskriftforfatteren på Information må have stået i lære på Ekstrabladet, måske endda dets sportsredaktion. Vejrer morgenluft ville måske have været bedre end blod på tanden?

Dén neurose som præger EU-debatten, altså notationen om at det vil være 'umuligt at rulle udviklingen tilbage', er noget demagogisk sludder - for det handler om at skabe en fremadrettet udvikling, som styrker de demokratiske forhold i Europa. En udvikling som afmonterer kapitalens enorme indflydelse på europæisk politik og europæiske samfundsforhold. En udvikling, som reducer og eliminerer den vestlige verdens udbytning af tredjeverdenslande. En udvikling som bidrager til ophør af vestlig militær dominans og aggression rundt om i verden.

EU-konstruktionen står i vejen for en sådan udvikling; dens fundats og struktur kan ikke danne platform for den gode udvikling. Kun fastholde de forstemmende, perverse magtforhold som vi nærmest altid har kendt dem. De EU-tilhængere der beskriver EU-skepsis og -kritik som anakronistisk og bagstræberisk projicerer i virkeligheden voldsomt. Det er EU, som repræsenterer Den Gamle Verden.

Anbefaling til briterne: gør det!

Gør op med den det pengevaskeri i megastørrelse, som EU udgør. Vis vejen.

Her i DK gør trenden åbenbart den modsatte. De radikale og Socialdemokraterne er åbenbart ved at sælge ud og ANBEFALER nu en europaregering.

Når der er krise, bliver der råbt på 'den stærke mand'. Fatter de dumme, dumme politikere da ikke, at det just er det, den stærke mand har ventet på. Han har ovenikøbet planlagt det, for han vidste, det ville ske før eller siden.

Jeg spurgte forleden min bankrådgiver: Helt ærligt, er det godt i disse tider, at vi har en krone og ikke en euro?, hvortil hun svarede: Hvis du spørger mig, så skal vi altid have en krone.

Englænderne er nu ved at blive klar over det. Og man kan ikke længere sige, at det bare er en fanatisk gammelkonservativ ja-ja-de-britere-og-deres-splendid-isolation, der vanen tro er imod mere magt til EU. Nu har folk simpelthen set korruptionen udstillet. De har set, at EU er økonomisk og financielt uansvarlige. De har set, at det er hjemstedet for grådigheden, korruptionen og det kvælende bureaukrati. De har set, at det er rævekagernes holdeplads.

Hvornår går det op for de dumme, dumme danske politikere? Stop dem, før det er for sent ... eller rettere rolig nu: det er aldrig for sent. Alle lande kan til enhver tid melde sig ud af EU. At afgive suverænitet er i strid med de fleste landes forfatninger. Jeg vil tro, det også gælder den danske.

Jeg vil stadig anbefale, at man sætter sig ind i, hvad det er for en sekt, EU-bossen van Rumpoy tilhører:
https://sites.google.com/site/paradigme2010/hvem-er-jesuitterne
Disse typer har god tid. De har arbejdet på det i 100-vis af år. De rykker frem skridt for skridt. Det store mål helliger ethvert middel. Og som englænderne ville: 'They couldn't care less about you and me'.

Jakob Lindblom

Kære alle

At der er konservative EU-skeptikere, herhjemme i DF, er en gammel sag, som vel skyldes, at EU er et nationalistisk projekt om en EU-supermagt, som konkurrerer med deres hjemstavnsnationalisme.

Men artiklen har jo trods alt ret i, at herhjemme er der en bred centrum-venstremodstand og helt berettiget, når man ser på EU's politikker og ikke mindst den voldsomme afdemokratisering, som EU står for. Som bekendt har demokratisering jo historisk været venstrefløjens projekt, så det eneste, der egentligt kan undre er, at ledelserne i S-SF ikke kan se det.

Jeg har i min seneste blogs på Modkraft startet en mini-kampagne, hvor jeg netop sætter fokus på EU og de enorme udfordringer, som EU-modstanden har herhjemme med forbeholdsafstemning, afdemokratisering, angreb på fagbevægelse og ulande osv. osv. Den beskriver også Folkebevægelsens måde at arbejde på, og hvis man melder sig ind i Folkebevægelsen inden den 26. oktober, så kan man vinde en flaske Cuba-rom eller en æske chokolade.

Jeg håber meget, at nogle af jer vil læse med og måske deltage i konkurrencen. I kan i hvert fald læse mere her:

http://www.modkraft.dk/blogs/jakob-lindblom/article/bevaegelsernes-bevae...

Venlig hilsen

Jakob Lindblom

Jakob Lindblom:
Det er en fornøjelse at læse dine blogs, som for fleres vedkommende står stærkt iht. dokumentation og kritisk analyse. Jeg kan kun opfordre dig til at holde dampen oppe, der er hårdt brug for det.

Fsva. ledelserne i S-SF, så beror negeringen af demokratiseringsopgaverne bl.a. på at deres dominerende styringsforestilling (koncernledelse og new public management) direkte forudsætter demokratibegrænsninger for at kunne fungere. Selve (mainstream)idéen om at de politiske magtniveauer er sat i verden for at styre (os) bestemte steder hen - i stedet for at involvere befolkningerne mest muligt i de betydende beslutninger og overvejelser - udgør en betydelig barriere for at tidligere progressive partier kan tage en (selv)kritisk demokratidebat på sig.