Interview
Læsetid: 4 min.

'I fængslet er der ingen livsforsikring'

Information har mødt en af de mere end 200 politiske fanger, der netop er blevet løsladt i Myanmar. Han fortæller om den psykiske terror i fængslet — og de nye politiske vinde
Da myndighederne i Myanmar i sidste uge begyndte at løslade fanger, var det under stor bevågenhed fra familie, venner – og store dele af verden. 28-årige Htarr Gyi, som Information har talt med, sad fængslet i tre år og syv måneder og er nu genforenet med sin familie. De ønsker, at han skal holde sig fra politik fremover, men det kan han ikke, siger han.

Da myndighederne i Myanmar i sidste uge begyndte at løslade fanger, var det under stor bevågenhed fra familie, venner – og store dele af verden. 28-årige Htarr Gyi, som Information har talt med, sad fængslet i tre år og syv måneder og er nu genforenet med sin familie. De ønsker, at han skal holde sig fra politik fremover, men det kan han ikke, siger han.

Soe Than WIN

Udland
18. oktober 2011

YANGON — »Det værste i fængslet var den usynlige tortur,« siger 28-årige Htarr Gyi med fast blik og stille stemme. Det er hans første dag i frihed i hjembyen Yangon efter præcis tre år og syv måneder i fængsel.

Han er en af de mere end 200 politiske fanger, der onsdag blev løsladt under landets store fangeamnesti. Først for et par timer siden — to dage efter sin løsladelse — lykkedes det ham at komme hjem fra fængslet i Kyaukphyu, beliggende langt væk ved den Bengalske Bugt. Andre er ikke helt så heldige.

»Flere af dem, jeg blev løsladt sammen med, havde ingen penge til at rejse hjem. Vi fik 1.000 kyat af Special Branch (politiets særenhed for sikkerheds- og politiske anliggender, red.), og så forklarede de os, hvor busstationen lå.«

1.000 kyat svarer til ca. syv kroner, og det kommer man ikke langt for — selv ikke i Myanmar. Htarr Gyi er tydeligt mærket af årene i fængslet. Han er bleg, tynd og har svært ved at huske.

»Sådan har de fleste af os det,« siger han.

Bølgebevægelsen

Vi mødes i en lille indeklemt lejlighed i en stille sidegade i downtown Yangon. Jeg har inden mødet sikret mig, at stedet ikke er under overvågning af myndighederne. Lejligheden fungerer nemlig også som kommandocentral for politiske aktiviteter — telefoner ringer, folk banker på, og der diskuteres kampagnestrategi i baglokalet. Htaar Gyi er medlem af den politiske ungdoms aktivistgruppe 'Generation Wave', der de seneste par år har protesteret mod manglen på demokrati og frihed i Myanmar — gennem hip hop-musik, blogs og andre kreative protestaktioner. Han blev arresteret på en restaurant i 2008 sammen med seks kammerater og dømt til fem års fængsel for ulovlig organisationsvirksomhed. Mens han og mange andre af gruppens medlemmer forsøgte at få tiden til at gå bag fængselsmurene, besøgte andre medlemmer af gruppen Danmark i 2010 i forbindelse med Operation Dagsværks 'democrazy'-indsamlingskampagne — til fordel for et skoleprojekt i Myanmars grænseegne.

Ingen livforsikring

»I fængselsmyndighedernes øjne er der tre slags fanger: kriminelle, civile og 'normale civile' — sidstenævnte er det, fængselsmyndighederne kalder os. Ligesom regeringen vil de ikke indrømme, at vi er politiske fanger,« forklarer Htaar Gyi.

»Lederne af fængslet og de fordrukne vagter gjorde alt for at skabe splid mellem os og de kriminelle fanger (...) De kriminelle blev så rasende på os på grund af de løgne, fængselsmyndighederne bildte dem ind, at de adskillige gange raserede vores rum. Siden juli har vi været så bange for at blive overfaldet af dem, at vi ikke turde forlade vores celler — hverken for at komme på gårdtur eller besøge lægeklinikken. I fængslet er der ingen livsforsikring,« siger han.

Htaar Gyi delte en celle på ni kvadratmeter med tre andre politiske fanger — uden dagslys og frisk luft. Han tilbragte tiden med meditation, blade og bøger (bl.a. om 11. september og Bushs krig i Afghanistan), men det var svært at læse i den dunkle celle. Tre gange om året fik hans familie lov til at komme på en times besøg — overvåget af en vagt og en politimand fra Special Branch. Udover sin mor var internettet det, han savnede mest i fængslet. Noget af det første, han gjorde efter løsladelsen, var at gå på nettet, men forbindelsen var for langsom, hans emailkonto udløbet, og mailadresserne til alle vennerne var væk.

»Mine forældre og min bedstemor er bekymrede for mig. Da jeg kom hjem her til formiddag, bad de mig om at holde mig væk fra politik fremover. Men jeg vil ikke adlyde dem. Min beslutning kan ikke ændres. Det har jeg forklaret dem.«

Op fra undergrunden

Htaar Gyi er alt andet end bange for fremtiden og for at blive fængslet igen.

»Situationen har ændret sig meget de seneste seks måneder. Selv om det ikke længere er et militærstyre, er det stadig de samme mennesker. Men deres indstilling er anderledes.«

Han bakkes op af Generation Waves energiske organisator, Min Yaw Naing, der var blandt de aktivister, der besøgte Danmark sidste år.

»Det er min fornemmelse, at vi er begyndt at opnå vores rettigheder, men det er langt fra 100 procent. Det er op til os — os allesammen — om det lykkes fuldt ud.«

Gruppen opererede indtil sidste søndag underground. Mange af dets medlemmer var på flugt fra politiet, men den 9. oktober, på gruppens fire års fødselsdag, valgte de at stå fælles frem offentligt og i den nationale presse.

»Mange af os savnede vores hjem. Vi er ikke narkohandlere eller kriminelle — vi arbejder for landets bedste. Den nye regering siger, at den har ændret sig. Andre siger, at den er den samme som før. Vi tager den nye regering på ordet og udfordrer mulighederne.«

Indtil videre har der ikke været repressalier. Onsdag blev tre af gruppens medlemmer løsladt — 12 er stadig fængslet.

 

Sara Olsen skriver for Information under pseudonym af hensyn til hendes sikkerhed

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her