Baggrund
Læsetid: 4 min.

Det er farligt at hjælpe de ældre

Hvad gør du, hvis du ser en ældre person, der er kommet til skade og ligger hjælpeløs på gaden? Det sikreste for dig selv er at gøre ingenting, lyder svaret oftest i Kina
Udland
4. oktober 2011
Hvis en ældre kineser kommer til skade, er det ikke sikkert, at vedkommende får hjælp af de omkringstående. Frygten for, at hjælpsomheden koster dem penge, er for stor.

Hvis en ældre kineser kommer til skade, er det ikke sikkert, at vedkommende får hjælp af de omkringstående. Frygten for, at hjælpsomheden koster dem penge, er for stor.

Kissen Møller Hansen

BEIJING — Hr. Li døde om morgenen foran dusinvis af vidner. Den 4. september var den 88-årige fra den centralkinesiske by Wuhan som så ofte før gået til markedet, men denne dag mistede han balancen, faldt og slog sig voldsomt. Selv om der var rigeligt med fodgængere, og mange af de forbipasserende oven i købet kendte den ældre mand, var der ingen, der hjalp ham. I en time lå han på jorden, indtil en læge endelig dukkede op og erklærede ham død. Han var blevet kvalt i sit eget blod. En skæbne, der formentlig kunne være undgået, hvis han var blevet hjulpet i tide.

I kinesiske medier og på internettet førte historien om hr. Li til enorm bestyrtelse. Hvorfor hjalp ingen? Men selv om mange var forargede, ville de fleste af dem nok ikke selv være kommet ham til undsætning. I en spørgeundersøgelse foretaget af det statslige Folkets Dagblad efter den 88-åriges dødsfald, erklærede mere end 80 procent af de adspurgte, at de også ville lade tilskadekomne ældre ligge. En undersøgelse fra Sina Weibo, en kinesisk pendant til Twitter, viste et lignende resultat: 43 procent sagde, de ikke ville hjælpe, 38 procent var ikke sikre, og kun 20 procent svarede, at de 'helt sikkert' ville hjælpe.

Og grunden til kinesernes manglende vilje til at give en hjælpende hånd: At der er en udbredt og ægte angst for, at det kan gøre dem sårbare over for pengeafpresning. Ældre mennesker, der har brug for assistance, mistænkes i stadig større grad for at være bedragere, som i sidste ende vil anklage villige hjælpere for deres ulykke for at opnå skadeserstatning.

Mistænkelige ældre

Ugentligt dukker historier op, som styrker mistanken. Få dage efter hr. Lis død førte fortællingen om en 90-årig til overskrifter.

»Jeg er virkelig ikke en svindler,« lovede han forbipasserende efter tilsyneladende at være kommet til skade. Da der endelig var en kvinde, som forbarmede sig og førte ham til hospitalet, takkede den ældre mand ved at anklage hende for at være skyld i hans skader. Først da hun kunne præsentere flere vidner, kunne den gode samaritaner bevise sin uskyld. Den 90-årige blev ikke straffet på baggrund af hans høje alder.

Han havde fulgt eksemplet fra den 65-årige pensionist Xu Shoulan i byen Nanjing, som har fået den tvivlsomme ære som ophavskvinden til denne form for bedrag. For fem år siden faldt hun i trængslen ved et busstoppested og brækkede hoften. Hun lod sig hjælpe til et nærliggende hospital af en ung mand ved navn Peng Yu. På hospitalet ringede hun straks til politiet og fik sin redningsmand anholdt. Sagen kom for retten, og på trods af manglen på beviser blev Peng Yu dømt til at betale 45.000 yuan (ca. 35.000 kr.) i erstatning. Det var almindelig sund fornuft, at den anklagede ikke ville have bragt den ældre frue til hospitalet, hvis han ikke selv havde skubbet hende omkuld, lød dommerens begrundelse for dommen. Det dannede præcedens. Siden er flere domme faldet ud til anklagerens fordel med samme argumentation.

Mange kinesere ser det som tegn på det kinesiske retssystems vilkårlighed, hvor formodningen om uskyld — indtil det modsatte er bevist — tilsyneladende har ringere vægt end ønsket om, at tvivlen skal komme anklageren til gode.

Moralsk forfald

Samtidig har det længe været en udbredt metode at kaste sig ud foran biler ved trafiklys og så insistere på, at man er blevet ramt. Af angst for en retssag betaler mange chauffører penge med det samme til 'ofrene'. I en af de mest omtalte sager fik en ældre kvinde kompensation, da hun faldt om på gaden, angiveligt af angst for, at hun ville blive ramt af en bil — også selv om hun selv erkendte, at bilen var fire til fem meter fra hende, da hun kollapsede.

Det tilsyneladende voksende antal af sådanne tilfælde har ført til debat om, hvad det siger om tilstanden for moral og etik i det kinesiske samfund, hvor kinesere ellers længe har været stolte af deres traditionelle ærbødighed over for ældre mennesker.

»For 30 år siden var det naturligt at hjælpe en ældre person, lige som det var naturligt at tilbyde personen en siddeplads i bussen,« hedder det i en kommentar på Caixun.com, landets førende portal for finansnyheder. »Hvad er der sket, siden vi har mistet vores gode hjerte og vores sociale moral?«

På en debatside hos webportalen Sohu mener en internetbruger, at kinesere »har mistet den gode medmenneskelighed«, mens en anden kommer med en ironisk anbefaling: »Den, som vil hjælpe andre, bør dække sit ansigt til som en Spiderman og derefter hurtigt forsvinde igen«.

Et af de mest tydelige eksempler på frygten for de ældre kom tilbage i 2009, da en 75-årig mand faldt ved et busstoppested, og ifølge rapporter råbte til folk omkring ham: »Det var min egen skyld, at jeg faldt. I behøver ikke være nervøse, det havde ikke noget med jer at gøre.« Først da var folk villige til at hjælpe ham.

Også den kinesiske regering er begyndt at beskæftige sig med det betændte tema. I begyndelsen af september offentliggjorde sundhedsministeriet en brochure med 'tekniske retningslinjer for forebyggelse og behandling af fald blandt ældre'. Heri lyder rådet: Observer først og spørg ind til sundhedstilstanden — hjælp ikke for hurtigt.

Brochuren førte på internettet og i medier til en stribe alternative råd til, hvordan man skal gebærde sig, hvis man endelig beslutter sig for at hjælpe ældre nødlidende. En avis i Hangzhou, Qiangjiang Aftenpost, understregede, at det vigtigste var at have et videokamera til rådighed, så man kunne bevise sin uskyld, og at man skulle for alt i verden aldrig oplyse sit rigtige navn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

det er godt nok ekstremt.
En udmærket artikel. Har du noget bud på hvordan disse få sager har kunnet brede sig i den grad i folkebevidstheden, eller er disse sager kun nogle få udvalgte blandt tusindvis?

Det er naturligvis grimme sager, men på den anden side er det enormt positivt (og måske også besynderligt) at der er så stor åbenhed i de kinesiske medier.

Specielt hvis kritikken af retssystemet også har været at læse i mailstream medier.