Nyhed
Læsetid: 4 min.

Kenya kæmper for at skabe en bufferzone i Sydsomalia

Det kenyanske militærs klapjagt på islamistiske militsgrupper i Somalia har mere vidtgående motiver end beskyttelse af hjemlig turistindustri — i al diskretion tjener den også USA's sikkerhedspolitiske interesser på Afrikas Horn
Kenyansk militær er rykket ind i Somalia i jagten på den militante islamistiske al-Shabaab-bevægelse. Men har Kenya flere motivations-faktorer end blot beskyttelsen af den hjemlige turistindustri? Her er det somaliske soldater, der patruljerer i Deynile-distriktet nær hovedstaden.

Kenyansk militær er rykket ind i Somalia i jagten på den militante islamistiske al-Shabaab-bevægelse. Men har Kenya flere motivations-faktorer end blot beskyttelsen af den hjemlige turistindustri? Her er det somaliske soldater, der patruljerer i Deynile-distriktet nær hovedstaden.

Mohamed Abdiwahab

Udland
1. november 2011

»Vi bliver i Sydsomalia, indtil kenyanerne atter kan føle sig sikre« — så utvetydigt beskriver den øverstbefalende for Kenyas forsvarsstyrker, general Julius Karangi, målet med det militære indfald i den sydsomaliske Juba-provins, som Kenya indledte 16. oktober. Aktionens oprindeligt erklærede formål — at sætte en stopper for somaliske militsgruppers bortførelser af turister og hjælpearbejdere — ligner dermed et påskud.

Kenyanske regeringsembedsmænd erkender da også nu, at indfaldet har været forberedt gennem længere tid — ifølge The New York Times »som led i en dækstrategi, der skal forhindre volden fra et af Afrikas mest lovløse lande i at flyde over og ind i et A-frikas mest stabile.« The New York Times kan — med unavngivne kenyanske militærembedsmænd som kilde — også rapportere, at de kenyanske operationer har nydt godt af 'logistisk støtte' fra USA og Frankrig, noget disse lande imidlertid udtrykkeligt benægter. Det står dog samtidig klart, at USA har affyret droner mod formodede al-Shabaab-stillinger fra flådefartøjer ud for Somalias kyst samt fra Etiopien, ligesom militæranalytikere påpeger, at Kenyas luftvåben kun har begrænset operationel kapacitet.

Som for at understrege hærchefens budskab bombarderede kenyanske kamphelikoptere søndag en lejr ved byen Jilib, der angiveligt var base for de kræfter, Kenya føler sig truet af: Den militante islamistiske al-Shabaab-bevægelse. 10 blev dræbt og 50 såret, men der er modstridende forlydender. Lejren husede muligvis internt fordrevne somaliere. Således oplyser organisationen Læger Uden Grænser, at man har behandlet snesevis af sårede civile ofre for luftbombardementet.

Flygtningestrømme

Den bebudede fortsættelse af Kenyas militære engagement rejser det spørgsmål, om det østafrikanske land er ved at blive trukket ind i en form for besættelse af territorium i det krigshærgede naboland af samme udsigtsløse karakter som de operationer, som FN-styrker og tropper fra Etiopien tidligere har forsøgt sig med — begge måtte trække sig tilbage under indtryk af overvældende modstand. Også USA's og Den Afrikanske Unions 'stabiliseringsforsøg' endte i ingenting. Siden 2006 har Somalia stået over for et væbnet oprør under ledelse af al-Shabaab, der er en af Afrikas mest frygtede militante islamistgrupper. Al-Shabaab, der i 2007 erklærede sig officielt allieret med al-Qaeda, kontrollerer store dele af det sydlige Somalia, herunder Juba-provinsen, hvis hovedby, Kismayo, er en decideret højborg for bevægelsen. Al-Shabaab afviser selv de kenyanske beskyldninger om, at bevægelsen skulle stå bag en række kidnapningsaktioner over grænsen — en af disse endte med dødelig udgang for den kidnappede, en ældre og handicappet kvindelig fransk turist.

Kenya huser desuden mellem 600.000 og 750.000 somaliske flygtninge, der er søgt hertil på grund af sult og borgerkrig i deres hjemland. Mange flere er på vej. Kenyas regering er dybt bekymret over disse vedvarende flygtningestrømme, som den ser som et akut voksende sikkerhedsproblem — »frygten er,« forklarer Bjørn Møller, sikkerhedspolitisk analytiker og professor i international politik ved Aalborg Universitet, »at der blandt flygtningene gemmer sig Al-Shabaab-elementer, der er opsatte på at destabilisere det kenyanske samfund.«

Al-Shabaab har slået til i Kenya med gengældelsesaktioner i form af to granatangreb mod en bar og en bus i Nairobi og yderligere et mod en bus ved den somaliske grænse — otte blev dræbt. Den ellers så livlige kenyanske hovedstad er grebet af frygt, rapporterer The Guardians udsendte.

Humanitært kan følgerne af det kenyanske indfald også blive skæbnesvangre: Administrerende direktør for ngo'en Oxfam, Barbara Stocking, advarer om, at den kenyanske militæraktion kan forværre hungersnøden hos det somaliske folk.

Bilateteral aktion?

Kenyas indfald skete efter gensidig forståelse med den somaliske centralregerings præsident, Sheik Sharif. Han har dog siden kritiseret den militære offensiv, hvilket gør det tvivlsomt, hvor bilateral aktionen var.

Morgenluft vejrer til gengæld guvernøren for Somalias Nedre Juba-region. Over for BBC udtrykker han håbet om, at den kenyanske militærhjælp betyder, at han snart kan vende tilbage til, hvad han håber, kan blive den nye semi-autonome region Azania, der ud over Nedre Juba også skal omfatte to andre sydlige provinser. Han afviser at være 'separatist', men Azania har allerede sit eget flag, sit eget parlament og en præsident i venteposition.

»Vi tror, al-Shabaab kan være ude af regionen om tre til fire måneder,« lyder det fra guvernørens talsmand, Abdullahi Shafi.

Scenariet om et semiautonomt Sydsomalia har til gengæld ikke Etiopiens velsignelse: I Addis Abeba er man overbevist om, at dette vil kunne inspirere etiopiske somaliere fra naboklaner i Ogaden til at forstærke separatistiske prætentioner.

Hvem trækker i trådene?

Med amerikansk finansiering har Kenya længe — men uden held — forsøgt at gøre brug af stedfortrædermilitser i Sydsomalia for at drive al-Shabaab væk og skabe en bufferzone helt frem til Kismayo. Farvandet ud for Sydsomalia menes at rumme olierigdomme, og Kenya har allerede planer om et kæmpe havneanlæg i byen Lamu nær Somalias sydgrænse — planer, som ustabiliteten på den anden side af denne grænse og den omfattende piratvirksomhed ud for kysten hidtil har stillet sig i vejen for.

»Det her handler ikke om turisme,« siger en kenyansk regeringsembedsmand til The New York Times.

»Det handler om vores langsigtede økonomiske udviklingsplan. Kenya kan ikke indfri sine økonomiske mål, når situationen er, som den er i Somalia — især i Kismayo.«

Skønt nedkæmpelse af det al-Qaeda-beslægtede al-Shabaab har høj prioritet i Washington, er det uvist, i hvor høj grad USA trækker i de kenyanske tråde.

Bjørn Møller mener, at det etiopiske skræmmeeksempel taler imod, at USA skulle have planer om at bruge Kenya som en ny regional politibetjent.

»Det ville være idiotisk, fordi det vil galvanisere den somaliske modstand, hvis man for anden gang griber til at lade en kristen nabonation invadere Somalia. Det er opskriften på fiasko. Hvis USA virkelig har en sådan plan, vil den kun kunne fungere under allerstørste diskretion,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Kenya burde kæmpe for ikke at blive det næste Somalia.