I Kina lærer børn engelsk i børnehaven

I Kina ses evnen til at tale engelsk som en direkte vej til succes. Ambitiøse forældre er villige til at betale mange penge for, at deres børn i en meget tidlig alder kan studere sproget og allerede som to-tre-årige få et forspring i den fremtidige jobkamp
Kinesiske vuggestue- og børnehavebørn ned til to års alderen får engelsk-undervisning. Deres ambitiøse ret velhavende forældre, der ofte ikke selv taler engelsk, mener, det er en god investering i deres små 'kejsere og kejserinders' fremtid. Her klovner kinesiske drenge og laver det engelske Victory-tegn.

Kinesiske vuggestue- og børnehavebørn ned til to års alderen får engelsk-undervisning. Deres ambitiøse ret velhavende forældre, der ofte ikke selv taler engelsk, mener, det er en god investering i deres små 'kejsere og kejserinders' fremtid. Her klovner kinesiske drenge og laver det engelske Victory-tegn.

LIU JIN
12. oktober 2011

BEIJING — » The wheels on the bus go round and round ... round and round«. Børnene sidder i rundkreds og klapper til sangen på engelsk. De er mellem to og fire år gamle. Deres forældre kalder dem navne som William, Lily og Leo. Og så er de kinesere.

Her i den private Moma Kindergarten i Beijing får de små poder det, som en af forældrene beskriver som »et forspring«.

Nogle af børnene er reelt stadig i ble-alderen, andre er knap gamle nok til at kunne sammensætte simple sætninger på deres modersmål, og de er alle flere år fra at skulle starte i den kinesiske folkeskole. Alligevel er de allerede i gang med at blive undervist i fremmedsprog.

Mens den amerikanske lærer sidder og udpeger kropsdele på et meget artikuleret engelsk: » Head, stomach, knees, feet« — sidder Sun Ling i hjørnet af lokalet og følger intenst med i sin to og et halvt år gamle datters første dag i børnehaven. Mens danske forældre til børn i den alder kan begejstres af barnets leg med Lego-klodser, så har den 30-årige ejendomsmægler nærmest allerede udstukket sit barns akademiske løbebane.

»Det starter med den rette grundskole og slutter med en universitetsgrad i udlandet, helst USA,« siger hun. Og for at den plan skal komme godt fra start, skal datteren Xiao Mi ind på en af de mest prestigefyldte grundskoler i Beijing, siger Sun Ling og engelskkundskaber vil forøge chancerne for, at hun kan blive optaget, mener hun.

Derfor er Sun Ling, der ikke selv taler engelsk, villig til at betale den betragtelige sum penge, pladsen i børnehaven med det internationale tilsnit koster.

En plads i Moma-børnehaven koster over 4.000 kr. om måneden — omtrent svarende til den månedlige gennemsnitsindkomst i Beijing. Så det er udelukkende velbjærgede forældre, som har råd.

»Engelsk vil være vigtigt for hende for at kunne klare sig bedre for at få en uddannelse i udlandet og et godt arbejde. Hun skal kunne klare sig i det internationale samfund,« siger hun om datteren, som samtidig bliver ført hen til et spisebord for at få en formiddagssnack: » Watermelon and apples!« siger læreren begejstret.

Vejen til succes

Den nyåbnede Moma Kindergarten — der har engelsk på programmet om formiddagen og kinesisk efter de små børn har fået deres middagslur — satser på at lukrere på det stigende antal forældre, som mener, at tidlig engelskundervisning er med til at lægge fundamentet for fremtidig succes — og som er villige til at betale dyrt for en plads i en børnehave med engelskundervisning eller for supplerende engelsktimer i weekenderne. Efterspørgslen er så stor, at engelskundervisning til småbørn har udviklet sig til en milliard industri, som forventes at vokse med 30 til 40 procent hvert år.

»Mange forældre i Kina finder, at engelskkundskaber er ligeså vigtige som kinesisk. De vil have, at deres børn fra en tidlig alder bliver internationaliseret, og engelsk vil gøre dem i stand til at konkurrere med andre på verdensplan,« siger Deng Xiaomin, en uddannelsesekspert fra Peking Universitet.

For tidligt?

Til spørgsmålet om det ikke er at tage glæderne lidt på forskud at starte engelskundervisningen allerede så tidligt, svarer Wang Lei, en anden af forældrene, kortfattet: »Der er stor konkurrence.« Forældre melder deres småbørn til engelskundervisning, lige som de også holder deres børn travlt beskæftiget med privatundervisning i sport, kunst og oven i købet økonomi. Hos FasTracKids i Beijing tilbydes undervisning i økonomi for tre til seksårige for 200 kr. for 90 minutter.

Men et af de primære mål med den tidlige engelskundervisning er drømmen om, at barnet får en uddannelse i udlandet. Det nylige internationale fokus på det fremadstormende kinesiske uddannelsessystem efter den seneste PISA-undersøgelse, der viste, at elever i Shanghai var elever i andre lande overlegne inden for læsefærdighed, matematik og naturfag. Til trods for det ser mange kinesiske forældre stadig vestlige landes uddannelsessystem som mere attraktivt end det kinesiske, der fortsat i høj grad fokuserer på udenadslære.

»De er på udgik efter nogle andre værdier,« siger Deng Xiaomin om de kinesiske forældre.

»Forældre, som kender til eller har hørt om uddannelsesmetoderne i vestlige lander finder, at det er der, deres barn vil blive mere afbalanceret og lykkeligt i modsætning til i Kina, hvor uddannelsen er mere anstrengende. Derfor sender stadig flere forældre deres børn til udlandet.« Wang Ding, en lærer som arrangerer sommerundervisning for kinesiske skolebørn i Europa, stiller forskellen mellem situationen i Kina og Europa op:

»I Kina er skolesystemet ekstremt konkurrencepræget, og undervisningsmetoderne kan være meget stive. I Europa derimod er der større fokus på kritisk tankegang og selvlære. Så når kinesiske skolebørn kommer til Europa, åbner det deres øjne for en helt ny verden,« siger hun til nyhedsbureauet Xinhua.

Den rette alder

Kina 'eksporterer' nu flere studerende end noget andet land. Ifølge undervisningsministeriets statistikker var antallet af kinesiske oversøiske studerende 285.000 i 2010, en stigning på 24 procent i forhold til året før.

Men den tidlige engelskundervisning, som sigter mod netop et ophold i udlandet, møder dog også kritik i kinesiske medier: Det hæmmer børnenes indlæring af deres eget modersmål, og er samtidig eksempel på et skadeligt konkurrenceræs, som børn bliver udsat for i en stadig tidligere alder, lyder det blandt andet.

Deng Xiaomin er uenig. Det vil være en mulighed spildt på gulvet, hvis forældre ikke sørger for engelskundervisning til deres småbørn: »Små børn i den alder kan lære sprog meget hurtigere. Det er en god fase for sprogudvikling,« siger hun.

Regeringen i Beijing lader til at være enig. Hovedstaden vil introducere engelskundervisning i alle byens offentlige børnehaver inden for de næste fem år.

Og engelskundervisning er en god forretning for de private udbydere takket være den store efterspørgsel. Engelskundervisning til småbørn i Kina udgør i dag et marked til en værdi af 2,1 mia. dollar. Selv den amerikanske Disney-koncern er rykket massivt ind i Kina med sine i alt 22 engelskcentre for børn mellem to og 12 år. Undervisningen kan koste op til 10.000 kr. for 96 timer på et år.

Kinas største private uddannelsesorganisation, New Oriental Education & Technology Group, fik sidste år genereret en indtægt på 350 mio. kr. på engelskundervisning til børn, 35 procent mere end året før.

I Moma Kindergarten sidder Sun Ling og vurderer, om hendes datter får udbytte af investeringen i engelskundervisningen. Børnene er nu færdige med at spise frugt og er gået i gang med at tegne. Læreren spørger, hvilken farve øjnene på hans tegning har. Den to og et halvt årige Xiao Mi tøver, men siger så næsten spørgende: » Blue

Sun Ling nikker tilfreds. Datterens akademiske karriere er kommet godt fra start.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Philip C Stone

Jo tidligere man bliver udsat for et andet sprog jo bedre.

"As the relatively new science of bilingualism pushes back to the origins of speech and language, scientists are teasing out the earliest differences between brains exposed to one language and brains exposed to two.

Researchers have found ways to analyze infant behavior — where babies turn their gazes, how long they pay attention — to help figure out infant perceptions of sounds and words and languages, of what is familiar and what is unfamiliar to them. Now, analyzing the neurologic activity of babies’ brains as they hear language, and then comparing those early responses with the words that those children learn as they get older, is helping explain not just how the early brain listens to language, but how listening shapes the early brain...

Over the past decade, Ellen Bialystok, a distinguished research professor of psychology at York University in Toronto, has shown that bilingual children develop crucial skills in addition to their double vocabularies, learning different ways to solve logic problems or to handle multitasking, skills that are often considered part of the brain’s so-called executive function.

These higher-level cognitive abilities are localized to the frontal and prefrontal cortex in the brain. “Overwhelmingly, children who are bilingual from early on have precocious development of executive function,” Dr. Bialystok said.

Dr. Kuhl calls bilingual babies “more cognitively flexible” than monolingual infants."
http://www.nytimes.com/2011/10/11/health/views/11klass.html?_r=2

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Kina brager igennem på alle områder. Hvorfor ikke

også dette. Men jeg tror, Gøttske tænker for meget i vestlige tankebaner, som kineserne næppe overtager lige med det samme. "Succes" er f.eks. et rigtigt vest-ord. Kinesere tænker i stedet på Konfutse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arash Shariar

Søren Lom

"Læreren spørger, hvilken farve øjnene på hans tegning har. Den to og et halvt årige Xiao Mi tøver, men siger så næsten spørgende: » Blue.«

Sun Ling nikker tilfreds. Datterens akademiske karriere er kommet godt fra start."

Det virker mere til at de lærer børnene at vestlig kultur er guddommeligt.

anbefalede denne kommentar