Baggrund
Læsetid: 5 min.

Kina bliver storebror i forhold til Rusland

Kinas økonomiske vokseværk har givet Beijing overtaget i relationerne til Moskva. Når Vladimir Putin i dag kommer til Kina, skal han forholde sig til et markant nyt forhold, hvor den energi og våbenhandel, der tidligere holdt venskabet i gang, nu er ved at smuldre, og mistilliden mellem de to lande vokser
Kinesiske soldater var for fire år siden i Moskva som led i den fælles kinesisk/russiske antiterror-øvelse 'Concord 2007'. Siden er mistilliden mellem de to lande vokset kraftigt.

Kinesiske soldater var for fire år siden i Moskva som led i den fælles kinesisk/russiske antiterror-øvelse 'Concord 2007'. Siden er mistilliden mellem de to lande vokset kraftigt.

Dmitri Korotajev

Udland
11. oktober 2011

BEIJING — I forholdet mellem Rusland og Kina lader optimisme til at være en del af optakten til strid. I 1950'erne erklærede Mao Zedong og Josef Stalin, at der eksisterede et »ubrydeligt venskab« mellem Beijing og Moskva. Derefter gik det stærkt ned ad bakke til det punkt, hvor de to nationer i årtiet efter var på randen af krig, og kineserne frygtede et russisk atomangreb.

I dag er truslen om væbnet konflikt ikkeeksisterende, men mønstret gentager sig. Efter et årti, hvor Kinas præsident Hu Jintao har kundgjort, at relationerne er på et »historisk højt niveau«, og den tidligere russiske præsident Vladimir Putin har beskrevet forholdet som »det bedste, der nogensinde har været«, så står Kina og Rusland nu igen foran en krise.

For hvordan mon Putin, nu i sin egenskab af premierminister, i dag vil fremstille situationen? Når han i dag begynder et todages visit til den kinesiske hovedstad, besøger han et land, som med sin voksende økonomiske magt har vendt op og ned på den russisk-kinesiske magt- balance og møver sig ind i de tidligere sovjetrepublikker og dermed Ruslands bag- have. Og samtidig er handlen med våben og energi — den mørtel, som holder venskabet i live — ved at smuldre.

I den atmosfære var det derfor en uheldig optakt til besøget, da Ruslands føderale sikkerhedstjeneste FSB i sidste uge afslørede, at det har arresteret en kinesisk spion, som angiveligt udgav sig for at være oversætter, mens han søgte følsom og hemmeligstemplet information om et russisk antiluftskyts-missilsystem. Hvorfor arrestationen, som fandt sted for næsten et helt år siden, skulle offentliggøres så kort tid før Putins Kina-tur, forbliver uvist, men det føjer til en dynamik, som Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) udlægger som et stadig mere uroligt kinesisk-russisk forhold, som der er fare for kan »eskalere til en mere tilspidset rivalisering, som fuldstændig underminerer tanken om et strategisk partnerskab«.

Gensidig mistillid

»I de kommende år, mens relationerne vil forblive tætte på det diplomatiske niveau, er de to hjørnesten i partnerskabet gennem de seneste to årtier — militær og energisamarbejde — ved at falde fra hinanden,« skriver SIPRI i en rapport offentliggjort i slutningen af sidste måned. »Som et resultat vil Ruslands betydning for Kina fortsætte med at blive formindsket.«

Selv om begge lande ofte står sammen for at modstå amerikansk dominans i globale affærer og arbejder sammen i FN for at udvande vestlige sanktionsønsker — senest mod Syrien — så trues et tættere partnerskab af gensidig mistillid.

»Der er strateger i Beijing og Moskva, der ser den anden part som den egentlige strategiske trussel på den lange bane,« finder SIPRI.

Det kan bl.a. ses på det militære samarbejdes udvikling. Mens mere end 90 procent af Kinas våbenimport mellem 1991 og 2010 kom fra Rusland, så er importen faldet drastisk inden for de seneste fem år. En af grundene er, at en mere avanceret kinesisk forsvarsindustri i stadig højere grad er i stand til at leve op til Folkets Befrielseshærs krav, og dermed begrænses behovet for import af russiske våbensystemer. Men samtidig er Rusland ikke længere interesseret i at sælge sit mest højteknologiske militære isenkram til Kina specielt pga. nervøsitet over, hvordan Kina vil bruge sine militære indkøb og frygt for, at Kina vil udvikle sig til en konkurrent for Rusland på det internationale våbenmarked.

»Måden, hvorpå våbenoverførslerne sker, vil i stigende grad være karakteriseret af konkurrence mere end samarbejde,« lyder vurderingen fra SIPRI.

Uenighed om energi

Også på energiområdet er forholdet i krise, da de to sider skændes om vilkårene for olie- og gasforsyninger fra Rusland til Kina, og Beijing kigger i stigende grad andetsteds for at få dækket de voksende kinesiske energibehov.

Da Hu Jintao i juni var i Rusland, skulle højdepunktet have været en gigantisk aftale om russiske gasleverancer til Kina over de næste 30 år til en samlet værdi af 1.000 mia. dollar. Men projektet er foreløbig blevet skrinlagt pga. uenighed.

»Kina er nu i en position, hvor landet kan have større forventninger og stille større krav til Rusland, mens Rusland kæmper for at affinde sig med denne nye magt- dynamik,« skriver SIPRI.

Ind i Ruslands zone

Den ændrede dynamik i de to landes forhold gør det nu også mere og mere tydeligt, at Moskva bliver tvunget til at lære at dele sit eget nabolag med Kina, der mere og mere er ved at skubbe Rusland til side i mange af de tidligere sovjetrepublikker, som den russiske præsident Dmitrij Medvedev tidligere har kaldt Ruslands zone af 'privilegerede interesser'.

I sommer, da Kinas præsident Hu Jintao besøgte Ukraine, som russerne længe har kaldt 'Lille Rusland', indgik han handelsaftaler for 3,5 mia. dollar og underskrev sammen med præsident Viktor Janukovitj en erklæring, der officielt gør Ukraine til Kinas strategiske partner — hidtil havde de eneste tidligere sovjetrepublikker med den status været Rusland og Kasakhstan. Og på samme udlandstur lagde han også vejen forbi netop Kasakhstan og besøgte Nursultan Nazarbajev — landets leder, som for 20 år siden kæmpede for at holde Kasakhstan inden for Sovjetunionens grænser, men som nu har et strategisk partnerskab med Kina og desuden en aftale om at fordoble den indbyrdes handel.

I nabolandet Turkmenistan stillede Kina sidste år et lån på 4 mia. dollar til rådighed for at muliggøre en fordobling af landets gaseksport til Kina. Og i andre lande med en fortid i Sovjetunionen begynder kinesiske statsejede virksomheder nu at udvise interesse for at opkøbe dele af de virksomheder, som Rusland ellers havde haft i søgelyset.

Da Hviderusland — hvor der i hovedstaden Minsk nu er planer om opførelsen af landets første China Town — var ved at løbe tør for kontanter og ikke kunne betale elregningen til Rusland, slukkede Kreml for energitilførslen. Moskvas strategi var at presse Minsk til at sælge statsejede virksomheder til Rusland billigt. Men Kina har undermineret den strategi ved at understøtte den hviderussiske økonomi med store lån og samtidig ved at lade sine egne statsejede virksomheder indgå i forhandlinger om at opkøbe dele af de hviderussiske.

Som den i Vesten udskældte hviderussiske leder Alexandr Lukasjenko sagde tidligere i år:

»Kina er villig til at tilbyde Hviderusland en venlig skulder når som helst ... vi er taknemmelige for denne enorme støtte — både den moralske og materielle.«

Ruslands fald

Udviklingen betyder, at Kina nu er en rival til Rusland som den største investor og handelspartner i forhold til mange tidligere sovjetrepublikker — og specielt i de fem centralasiatiske, hvor Kina hurtigt er ved at afløse Rusland som hovedkilden for handel og investeringer.

»Det er endnu et tegn på Ruslands tilbagegang,« siger den russiske politiske kommentator Konstantin Von Eggert til Kazakhstan Newsline.

»Russerne er ikke begejstrede for udviklingen, men samtidig holder de deres mund, da de ikke kan gøre noget ved det. Rusland har ikke nok politisk, økonomisk eller for den sags skyld militær magt til at afvise det kinesiske strejftog ind i det, der var Ruslands zone af 'privilegerede interesser'.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Politiske kandestøberier ud fra et øjebliksbillede. Lad os få nogle dybere analyser, eller lad os blive fri.

Henrik von Stijnbergen

Kina har altid været stærkt militært(på papiret). Men at Rusland skulle frygte Kina militært er et postulat uden bund i virkeligheden.

Frygter er vel så meget sagt, selvom bekymringen er åbenlys, hvis man befinder sig i russisk selskab og emnet kommer på bane.

Rusland forholder sig selvfølgelig til kinesernes voksende magt og indflydelse, også militært, lige som USA og andre selvfølgelig gør det.

Det er såmænd ikke den store sensation.

Det har da længe været kendt stof, at forholdet Kina-Rusland er betændt , og at Rusland i længden vil trække det korteste strå.

Der er over 1 milliard kinesere, og kun 143 millioner russere - og med det tempo, der er i den kinesiske videnopbygning og industrialisering , så er Rusland taberen.

Kina bliver inden udgangen af dette århundrede verdens supermagt nr 1 både økonomisk og militært - med Indien som nr 2 og USA på en (lav) 3. plads.

Europa (incl Rusland) kommer til at sidde på sidelinjen sammen med en række andre lande uden indflydelse..